⎜Badboy Justin⎜Justin Bieber⎜

Justin ligner bare en af de helt almindlige badboy der går i klassen, som laver ballade. Ham der bare pjækker, ikke tager skolen seriøst og styre skolen, sammen med hans slæng. Men det viser sig så at han ikke bare er den almindelige badboy, men faktisk en rigtig badboy. Ham der laver kriminalitet, ham politiet er efter, ham der ved hvordan man bruger en pistol uden at tøve. Ham der bliver kaldt Mr. heartless. Men om han bliver Heartless forevigt må tiden jo vise, for pludselig kommer der en pige ind i billedet, som man får følelser for? Måske Mr. Heartless bliver Mr. Heartfull - læs med og find ud af det.

156Likes
165Kommentarer
81198Visninger
AA

1. Skolen

 

Info om dig:

Du hedder Sophie, du er 16 år, du mangler det sidste halve år i din high school.

Du har en mor, far og 2 tvillingsøskende, Maya og Mads på 13 år.

Du bor hos din mor i Los Angeles og din far bor i New York, der ret langt mellem dem, så i bor 2 uger hos dem hver.

Du har en bedsteveninde som hedder Laura. Dig og Laura er sådan nogen af de normale i klassen.

Der er 3 populære piger i klassen, Stephanie "lederen", Lily "Steph's højrehånd" og Amy "Den mindre kloge" og de mega jaloux på jer fordi slænget altid giver jer opmærksomheden.

~


Sophie's synsvinkel

~ Mandag - henne i skolen ~

 

Dig og Laura er på vej ind i klassen, men bliver som sædvanligt stoppet af Mason og hans slæng, som består af ham, Justin, Ryan, Chaz og Austin. De stiller sig i en cirkel rundt om jer og gør grin med jer.

"Soph, synes du mega hot" griner Justin og highfiver Ryan, som du bare ignorer og prøver at komme ud af cirklen med Laura.

"Hvor skal du hen baby?" spørger Mason, Laura. Hun kigger bare ned i gulvet og prøver også at komme ud af cirklen som dig. Justin tager fat i dine arme og skubber dig op af skabene ude på gangen.

"Kys mig" siger han truende, du ryster på hovedet, mens Mason tager også fat i Laura og trækker hende helt ind til sig.

"Jeg ved du kan lide det baby" griner han og tager hende på røven. Der kommer heldigvis en lærer og stopper det.

"Drenge op på kontoret, NU!" siger hun vredt, og går hen til jer, "Er i okay piger?" spørger hun meget bekymret, i nikker begge to og skynder jer ind til time.

"Hvor har i været?" spørger Hr James vredt, da i kommer ind i klasse, som får alle de andre til at kigge op på jer. Den anden lærer, Mrs. James kommer ind lidt efter jer, og redder jer heldigvis.

"De blev omringet af slænget igen" siger hun og går. Sikkert fordi hun skal hen til hendes egen klasse.

"Undskyld piger, sæt jer bare ned" siger han med et skævt smil, dig og Laura skynder jer at sætte jer hen på jeres pladser. Efter en halv time kommer slænget også ind, som om de bare kan komme som de vil. Justin og Mason går hen mod jer.

"Hey, det vores pladser" siger Mason til de to der sidder ved siden af jer, de rejser sig hurtigt op og sætter sig et andet sted, mens Justin og Mason sætter sig ned. Læren er ret ligeglad med det, for han kan alligevel ikke stoppe det. 

"Savnet mig baby?" spørger Justin, så du kigger op på ham og hurtigt hen på tavlen igen, for du vil helst ikke have øjenkontakt med ham. For du ved aldrig hvad han kan finde på at gøre mod dig, så de skræmmer dig. 

"Jeg spurgte dig om noget?" siger han og skubber lidt til dig så du falder ned af stolen, du rejser dig hurtigt op og giver ham dræberblikket.

"Rolig baby" griner Justin, og kigger så op på tavlen..

~


Efter den time, skynder dig og Laura jer ud og hen til biblioteket, for det er de eneste sted slænget ikke gør jer noget. I sætter jer ved et bord henne i hjørnet med nogle bøger, for at lade som om i læser. For bibliotekaren er ret streng og der sidder også andre derinde. 

"Laura, tror måske der er en grund til de gør det her mod os, måske kan de lide os?" hvisker du, så hun kigger underligt på dig.

"Lide os? Er du sindssyg? Normale mennesker, truer ikke en, slår en, spytter på en osv, hvis de er forelskede i en" hvisker hun vredt.

"Jeg har hørt nogen sige, hvis en dreng er ond ved dig er det en anden måde at sige han kan lide dig på" hvisker du, med et smil.

"Og vi synes jo de lækre og det gør de populære misundelige" hvisker du med et kæmpe smil.

"Ja vi synes de lækre, og det ret fedt det med de populære, men jeg har blå mærker over alt, og jeg er bange for at komme i skole på grund af dem" hvisker hun mens hendes stemme ryster.

"Jeg er også bange for dem, og har også blå mærker overalt + min ene arm er forstuvet på grund af Justin, men jeg føler mig alligevel speciel ... tænk over det" hvisker du.

Som får hende til at tænke over det med det samme. For der må da været om snakken, for det er vel ikke noget du bare bruger som undskyldning for at kunne lide Justin. For du syntes selvfølgelig det fedt med deres opmærksomhed, og Justin er mega lækker. Men han kunne selvfølgelig være sødere mod dig, end han er nu, for du vil gerne undgå flere blåmærker, brækkede eller forstuvede ting.  

"Du har ret, det faktisk ret fedt" griner hun, så i begge begynder  at grine.

"Shhh! Kan i så være stille" siger bibliotekaren vredt, så i begge nikker to, mens i fniser.

Klokken ringer og i går stille ud på gangen og prøver at blande jer med mængden af mennesker der går på gangen. Til du pludselig bliver holdt for munden og hevet til side. Laura opdager ikke noget fordi der er så mange elever på gangen, så du helt alene om det. Da alle på gangene åbenbart er ligeglade med om der sker dig noget. Du bliver så hevet ind i pedellensskab, som er lidt mørk og rodet. 

"Har du savnet mig nu?" hvisker en stemme, som du med et samme genkender - Justin. Du står helt stiv i kroppen, og kigger på ham, af det du kan se i den smule lys der er. 

"Hvis jeg slipper, skriger du så?" hvisker han, så du ryster på hovedet. For du vil bare gerne have han slipper dig, for det er virkelig ubehageligt at blive holdt sådan. Han slipper dig så stille og roligt. Du hiver efter vejret, da han slipper, da du følte du blev kvalt, da du har astma.

"Hvad der galt?" spørger han bekymret, mens han kigger rundt på dig, for at se hvad der er galt.

 "Det bare ... bare astma" siger du mens du prøver at trække vejret stille og roligt. I sætter jer så ned overfor hinanden, op af væggene.

"Okay, men ville bare snakke med dig uden de andre, så derfor er vi her" siger Justin med et lille smil, mens du bare sidder og kigger på ham.

"Er du genert?" spørger han med et smil, så du ryster på hovedet, som svar. Selvom du kunne have sagt nej, men du føler ikke rigtig for at snakke med ham. 

"Hvorfor siger du så ikke noget, er du gået i chok?" griner han, så du igen ryster på hovedet.

"Så sig noget" siger han lidt sur, mens han øjner bliver en tand mørkere, som skræmmer dig lidt. Men du lader dig ikke blive påvirket af det. 

"Undskyld, jeg ved ikke hvad jeg skal sige?" siger du lidt bange, som du ville. For du vil ikke ses som svag, over for Justin, for ellers har han bare mere på dig.

"Du kan sige tak, for den kompliment jeg gav tidligere" griner han.

"Okaaaay? ... Tak, for komplimenten" siger du, med en underlig grimasse. Da du syntes det er lidt underligt at sige, og det var jo ikke en kompliment. 

"Det var så lidt" siger han med et kæmpe smil.

"Vil du kysse mig nu?" spørger han så alvorligt, så du hurtigt ryster på hovedet.

"Hvorfor ikke?" spørger han fornærmet. 

"Se alle mine blå mærker, mit forstuvedet håndled, har haft et blåt øje, hjernerystelse 3 gange, og mere til og det alt sammen din skyld" siger du lidt surt, da det bringer alle minderne tilbage og gør dig sur.

For du syntes selvfølgelig det dejligt med den opmærksomhed du får, men du kunne godt have undværet alle de ting. For det gjorder ondt alle sammen, og gjorder din mor og far bekymret for om de skulle flytte dig fra skolen. Men du har aldrig turde gøre noget, for du var bange for Justin ville hævne sig på dig. Så du har nogle gange bare sagt du faldet, eller at de ikke skulle bekymre dig. For du har på en måde altid kunne lide Justin, selvom han mobber og forårsager skade på dig. 

"Det tror jeg ikke? Mig? Nej, jeg er ikke sindssyg" griner han, på en virkelig seriøs måde, som får dig til at rynke panden.

For kan hvis han ikke ved hvad han har gjort mod dig, må han da være virkelig udvidende. For hvor skulle du ellers få alle de blåmærker osv. fra, hvis det ikke var ham. Du er ikke et klodset menneske, og han er nogle gange virkelig voldelig. 

"Jeg mener det altså" siger du alvorligt og rejser dig op, for han bliver bare ved med at grine. 

"Er du seriøs?" spørger han og rynker nu selv hans pande og rejser sig op. 

"Ja, jeg er 100% seriøs" siger du endnu en gang, så han kigger overrasket på dig. 

"Det vidste jeg ikke?" siger han og kigger ned i gulvet, så det ligner han skammer sig. 

"Når men det ved du nu" siger du og går ud. Da du ikke rigtig gider bruge mere tid på ham, og hvad skal du ellers lave derinde..
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...