⎜Badboy Justin⎜Justin Bieber⎜

Justin ligner bare en af de helt almindlige badboy der går i klassen, som laver ballade. Ham der bare pjækker, ikke tager skolen seriøst og styre skolen, sammen med hans slæng. Men det viser sig så at han ikke bare er den almindelige badboy, men faktisk en rigtig badboy. Ham der laver kriminalitet, ham politiet er efter, ham der ved hvordan man bruger en pistol uden at tøve. Ham der bliver kaldt Mr. heartless. Men om han bliver Heartless forevigt må tiden jo vise, for pludselig kommer der en pige ind i billedet, som man får følelser for? Måske Mr. Heartless bliver Mr. Heartfull - læs med og find ud af det.

156Likes
165Kommentarer
80910Visninger
AA

15. Please ikke gør mig noget

Sophie's synsvinkel

 

Du får pludselig krampe i dit ben, sådan virkelig krampe og det gør virkelig ondt. Så du kommer til at strække benet, som du så ikke skulle havde gjort, for du kommer til  at sparke til en af madrasserne. Den vælter så ind i alle mulige ting inde i skabet, så en masse ting vælter og laver en masse larm. Du sidder helt forstenet da døren pludselig går op. For der er intet der kan skjule dig hvis folk skulle komme ind, som så lige skete. Du kigger forsigtigt hen på døren og ser Austin stå og stirre på dig. Du skynder dig at holde dine hænder op foran dit ansigt, hvorfor, det ved du ikke men dine tanker flyver bare rundt. Du virkelig bange for de gør dig noget nu hvor du ved hvad der er sket med en eller anden dreng nede i kælderen, for de kan sikkert godt regne ud at du har hørt dem. For hvorfor skulle du ellers gemme dig herinde i skabet, i Justin's hus.

"Please ikke gør mig noget" græder du, og kigger bedende på ham, mens han kigger skiftevis på dig og nogen inde i stuen.

"Hvad sker der?" spørger en stemme du med det samme genkender - Justin.

"Øhm.." han kigger igen på dig, mens du igen kigger bedende på ham og mimer 'please'.

"Det var bare en af madrasserne der væltede" siger han, og skal til at lukke døren igen, men Justin holder den og kigger rundt og får så øje på dig.

"Sophie?" spørger han overrasket og forvirret, og ryster på hovedet og kigger så på dig igen.

"Please ikke gør mig noget, jeg siger ikke noget til nogen" græder du igen, og kigger bedende på Justin, der stadig kigger overrasket og forvirret på dig.

Men uden at sige noget går han bare, og du kan høre skridt gå ned i kælderen og nu begynder dit hjerte for alvor at banke. For hvad hvis han går ned og henter den pistol han dræbte en eller anden med, for han har jo ingen følelser for dig, så det ville være let bare at skyde dig her og nu. For så havde politiet ingen vidner til at sige de havde dræbt ham drengen, men nu har de dig og Laura. Du går totalt i panik, så du rejser dig hurtigt op, og skynder dig ud af skabet, men før du når at komme ud af huset, hiver en person dig tilbage i armene, og holder om dig.

"SLIP" skriger du og vrider dig for at komme fri, men du kan ikke for personen er virkelig stærk.

"Please slip, jeg lover jeg ike siger noget" siger du panisk, mens dit hjerte sidder helt oppe i halsen på dig og du næsten ikke kan trække vejret af skræk.

Tårerne løber ukontrolleret ned af dine kinder, mens du prøver at komme ud af Mason's greb om dig, men han er for stærk. Du høre pludselig skridt på trapperne igen, så du begynder at hulke.

"Laura!" skriger du, og skynder dig at holde dig for munden. For du har lige afsløret hende, hun kunne måske havde nået ud men nu det for sent.

"E-Er Laura her også?" spørger Mason, og vender dig rundt og kigger på dig, du ryster kraftigt på hovedet.

"Jeg h-håbede bare hun ville kunne høre mig fra sit hus af" hulker du, og prøver stadig at komme ud af hans greb. Han slipper dig stille, da en stemme som du havde ønsket ikke havde sagt noget bliver hørt. 

"Det min skyld" siger Laura, mens hun står i døråbningen.

"Hvad er din skyld skat?" spørger Mason, og går hen mod hende.

"Stop... lige der" siger hun og holder sin hånd op foran for at han skal holde sig fra hende.

"Hvis jeg ikke var gået herind, var der her aldrig sket, så ikke gør Soph noget men mig" siger hun, og lyder virkelig alvorlig mens hun kigger over på dig med et smil.

Du helt chokeret over hun kan være så rolig, for du totalt i panik og græder mens hun bare tager det helt køligt og beder dem om at dræbe hende i stedet for dig.

"Laus nej, det var mig der væltede madrassen så de opdagede os, jeg fortjener det for at afslører os" siger du, mens du tørrer tårerne væk, og kigger seriøst på hende.

For du mener hver et ord, hun skal ikke tage skraldet for den fejltagelse du lavede. For det eneste hun gjorder var at gøre som Justin skrev, og du på en måde glad for i gjorder det, for nu ved du hvilken person Justin i virkeligheden er. Han er ikke bare en badboy der pjækker fra skolen, mobber de mindre unger, tager til fester osv. nej, han er en virkelig badboy der sikkert dræber en masse, ryger hash, tager stoffer og har en masse fjender. Justin kommer pludselig op igen, og som du troede har han sin pistol med, som får dig til at besvime..

~


Du vågner stille op, i et halvmørkt rum. Du blinker lidt med øjnene og kigger rundt og opdager så en masse kigge på dig. Du sætter dig forskrækket op mens dit hjerte banker hårdt mod dit bryst. Du kigger rundt igen, og opdager så Justin sidde ved siden af dig, Laura på en anden side med Mason ved sin side, og Austin, Ryan og Chaz og 3 andre drenge sidde overfor dig. Du tager dig til hovedet da du bliver lidt svimmel, og Justin er hurtig til at holde om dig.

"Jeg tror jeg skal kaste op" siger du, da du mærker din mave trække sig sammen, og noget på vej op af din hals.

Justin tager hurtig en skraldespand hen foran dig, som du kan kaste op i, som du gør 2 sekunder efter. Da du er færdig stiller han den væk, og en af drengene du ikke kender får du en flaskevand af, som du pænt tager imod og drikker lidt af, mens du betragter rummet. I sidder alle i 2 store sofaer, med et sofabord foran jer med en Macbook og papirer, et mini køleskab ved siden af sofaen henne ved drengen der gav dig vand, et skab med en lås og så et langt bord med alle mulige papirer og maskiner.

"Har du det bedre?" spørger Ryan, efter lidt tid og afbryder dine tanker. Du nikker stille og tager Laura i hånden, som du altid gør når du nervøs.

"Hun er nervøs" siger Laura, og smiler til dig.

"Hvordan vidste du det?" spørger Chaz og løfter et øjenbryn.

"Fordi hun tog mig i hånden, typisk nervøsitetstegn fra Soph" griner hun, som får de andre til at grine, mens du bare stadig er i chok over det der er sket idag.

"Du må også godt holde mig i hånden, hvis du altså vil" hvisker Justin dig i øret, som får dig til at kigge genert på ham.

For du føler dig bare ikke tryg hos ham lige nu, for hvorfor gik han herned i kælderen, som du har fundet ud af i er i, for at hente sin pistol. Ville han seriøst slå dig ihjel, for at havde hørt dem og kunne sladre men fik dårlig samvittighed da du besvimede. Du føre noget hår om bag øret, og kigger hen på Laura der smiler til dig.

"Du skal ikke være bange" siger Laura stille og igen fordi hun er din bedsteveninde ved hun bare alt hvad du gør, for at se hvad du tænker og føler.

For når du bange køre du altid håret om bag øret og kigger på Laura for at få hjælp fra hende til hvad du skal gøre. Du føler dig også utilpas for du føler alle i rummet overvåger hver evig eneste bevægelse som du laver, og som de også gør. Alle sidder bare og kigger på dig, måske de nervøse fordi du besvimede men du er vågen nu, så de behøver ikke at holde øje med dig.

"Hvorfor kigger i alle sammen på mig?" spørger du stille mens du kigger ned i skødet på dig selv, og hiver nervøst i en tråd på dine jeans, da der er huller i dem som selvfølgelig er meningen, da det er hullede jeans.

"Drenge op" siger Justin og peger på døren, der sikkert går ud til trapperne. Uden at protesterer går de ud af døren, og få minutter efter skridt på trapperne.

"Har du det bedre nu?" spørger Justin, og tager dig stille i hånden, som du hurtigt trækker til dig, for du er stadig lidt utryg ved ham.

"Jeg gør dig ikke noget" siger han, og skal til at tage din hånd igen, men du rykker over mod Laura.

"Soph, please ikke gør det der" siger Justin, mens han prøver at holde sit temperament nede, som man tydeligt kan høre på ham. Du kigger bare nervøst på ham, og klemmer Laura's hånd, som får hende til at jamre lidt.

"Soph" siger Justin stille, og prøver igen at tage din hånd, men fordi du er så nervøs kan du ikke gøre for det, så du fjerner den igen, som åbenbart slår klik for Justin.

For hans øjne bliver helt mørke, meget mørkere end før, hans dejlige karamel brune øjne er slet ikke så dejlige mere, de ligefrem skræmmende. Du tager stille din hånd op til hans kind, for at ae den stille, men Justin tager hårdt fat i den og fjerner din hånd fra sit ansigt, og rejser sig op og går ud af døren, som han hårdt smækker i. Du kigger trist over på Mason, der har sat sig foroverbøjet med albuerne hvilende på benene og ansigtet gemt i hænderne, mens han sukker dybt. Han tager den ene hånd væk, mens hans hovede stadig er støttende på den ene arm og kigger hen på dig. 

"Jeg er ked af hans temperament, men han kan ikke rigtig styre det" siger Mason undskylde, men hvorfor undskylder han, det burde være dig der undskyldte for hvis du ikke havde været så nervøs var Justin ikke flippet.

"Han kan bare rigtig godt lide dig, og bliver bare lidt frustreret når han ikke engang må røre dig" siger Mason stille, og giver dig et skævt smil.

"Skal jeg gå op og snakke med ham?" spørger du, for nu hvor det er din skyld, må du også hellere fikse det.

"Han skal lige køle ned" siger Mason, og giver dig et smil, som du gengælder..

~


Efter 15 minutter kommer Justin tilbage, og kaster sig bare opgivende i den anden sofa med og kigger bare op i luften.

"J-justin?" spørger du nervøst, og du ville slet ikke lyde så nervøs, så du rømmer dig lidt og prøver igen.

"Justin?" siger du mere normalt, og sætter dig ordentlig op, han vender stille hovedet mod dig og kigger afventende på dig, mens han sætter sig op. Du rejser dig stille op går hen mod Justin, men du bliver lidt svimmel på vej derhen, så du er ved at falde, som får de andre til at rejse sig og skal til at gå hen og hjælpe dig, men du siger bare 'du klarer den', som får dem til at sætte sig igen. Du går de sidste par skridt hen til Justin og sætter dig ved siden af ham, og tager ham i hånden og fletter jeres fingre. Som han bliver lidt overrasket over men bliver helt rolig efter, som om du gjorder ham mere afslappet. Du lægger dit hovede på hans skulder/kraveben og putter dig ind til ham, hvor han lægger sit hovede på dit og kigger ned på dig.

"Jeg er ked af jeg var så afvisende, jeg blev bare lidt bange" siger du stille mens du kigger på jeres hænder.

"Bange for hvad?" spørger han stille, og giver dig et lille klem i hånden.

"Du ved ... j-jeg hørte noget af det i snakkede om, det skræmte mig lidt" siger du stille, og kigger forsigtigt op på ham.

"Du skal ikke være bange, det noget jeg har gjort i ret lang tid" siger Justin med et skævt smil, som du gengælder med undtagelsen af at det er falskt.

For "Det noget jeg har gjort i ret lang tid" gør dig ikke lige frem tryg, men skræmmer dig bare endnu mere, for gad vide hvor mange han har dræbt. Uden du tænker over det, klemmer du ret hårdt om Justin's hånd som får ham til at jamre lidt, som får Mason til at grine.

"Gør det ondt?" griner Mason, og kigger hen på Justin.

"Nej" siger Justin, men meget lys stemme, som får dig til at slippe hans hånd.

"Hov, undskyld, det var altså ikke med vilje" siger du undskyldende og aer hans hånd, som får ham til at grine.

"Det gør ikke noget" griner han, og sætter sig afslappende tilbage i sofaen med hænderne i lommen.

"Men der er også noget andet jeg skal spørger dig om" siger du, for du vil gerne spørger ham om det der med Stephanie den fredag.

For du i tvivl om du bare skal tilgive ham eller ikke, men du vil heller ikke havde han flipper ud på dig, eller bliver sur igen, for du bare gerne høre sandheden fra ham, men det skal ikke ødelægge noget, så du står i et stort dilemma.

"Du spørger bare løs, baby" siger han med et smil, som gør dig endnu mere nervøs, for nu han så glad og du vil ikke ødelægge hans humør. Og hans kældenavn til dig, du blev helt varm indeni da han kaldte dig baby, det længe siden. Justin sætter sig ordentligt op, og kigger lidt bekymret på dig, sikkert fordi du sidder med et usikkert smil på læben.

"I fredags ik? Hvad lavede du der?" spørger du stille, og kigger ned i dit skød.

"Hvis jeg skal være ærlig, så ved jeg det ikke?" siger Justin, og kigger oprigtigt på dig.

"Kan huske jeg drak lidt, og røg måske også lidt, hyggede bare med drengene" tilføjer han lidt efter og kigger på dig.

"Okay" siger du smiler igen falskt til ham, for du ved bare han har været sammen med Steph, for hvis han var fuld kunne han sikkert ikke styrer sine hormoner..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...