⎜Badboy Justin⎜Justin Bieber⎜

Justin ligner bare en af de helt almindlige badboy der går i klassen, som laver ballade. Ham der bare pjækker, ikke tager skolen seriøst og styre skolen, sammen med hans slæng. Men det viser sig så at han ikke bare er den almindelige badboy, men faktisk en rigtig badboy. Ham der laver kriminalitet, ham politiet er efter, ham der ved hvordan man bruger en pistol uden at tøve. Ham der bliver kaldt Mr. heartless. Men om han bliver Heartless forevigt må tiden jo vise, for pludselig kommer der en pige ind i billedet, som man får følelser for? Måske Mr. Heartless bliver Mr. Heartfull - læs med og find ud af det.

157Likes
165Kommentarer
82039Visninger
AA

34. Mystiske drenge

Sophie's synsvinkel

 

I kommer hen til skolen og parkere på skolens parkeringsplads. Justin slukker så bilen, men tager ikke nøglerne ud, men sidder bare og stirre ude af forruden. Han begynder så at tromme lidt på rattet, mens han ligner en der tænker virkelig meget. Som om han har en indre kamp inde i hovedet, om hvad han skal gøre. Du ved ikke helt om du skal sige noget, eller bare gå, så du bliver bare herinde sammen med ham.

For måske han har brug for at sige noget til dig, eller bare lige skal have 5 minutter til at tænke. Men det gør ikke noget, for der er alligevel 10 minutter til klokken ringer, så i har masser af tid. Du klikker alligevel selen op, for at kunne sidde mere behageligt. Du kigger så hen på Justin, som også kigger på dig i et kort øjeblik og så ud af forruden igen. Du lægger så en hånd over på hans lår, for at fortælle ham at du er her for ham, som får ham til at kigge hen på dig. Men der er intet udtryk i hans ansigt, ellers også kan du bare ikke tyde det. Måske han bare har lært at kunne skjule sine træk i ansigtet, for at kunne have et perfekt stoneface når han er ude med drengene. For det er da en god ting, hvis den anden person ikke kan forudse dine næste træk. 

Han kigger så ud af ruden igen, og sætter sig tilbage i sit sæde og kører sine hænder op af ansigtet og videre oppe i håret. Så du kan fornemme at han er lidt frustreret, så du ved ikke helt hvad du skal sige for at få ham på andre tanker. Du åbner så munden for at sige noget, men lukker den igen, da der ikke kommer noget ud. Du tænker så lidt, hvor du fjerner din hånd fra hans lår og kigger også ud af foruden. Hvor du kan se en masse elever, de sidder enten på græsset og snakker, er på vej ind på skolen eller så står de bare spredt rundt og snakker. Du kan se nogle fra Justins slæng, stå på deres sædvanlige sted stå og ryge. Men Mason og Laura er der ikke, så det undre dig, for det var derfor i kom herhen nu.

Du kigger så på Justin igen, og skal til at åbne munden for anden gang, men dørerne bagved går op, hvor 2 sætter sig ind. Du vender dig så rundt og ser Laura smile til dig, og Mason der har en anelse af Justins ansigtsudtryk. Du vender dig igen og kigger så på Justin, der stadig sidder og stirre ud af ruden mens han trommer på rattet, som var han i trance. Du sukker så, for du syntes altså det virkelig kedelig bare at sidde i stilhed, hvor ingen tør sige noget. Så du har hellere lyst til at tage time og være i samme rum som Stephanie og hendes piger. Du syntes selvfølgelig at det er dejligt at være sammen med Justin, men lige nu er stilheden ikke dejlig men dræbende. For du syntes bare i sidder og laver ingenting, når i kunne snakkke. Men der er jo ingen der siger noget, eller tør sige noget, så hvorfor ikke bare gå til time nu. Du kigger så på Laura, og hinter med hovede til i skal gå, som hun gør sig enig i med et lille nik med hovedet.

"Ses Jus" siger du og kysser ham på kinden, inden du åbner døren. Du skal til at tage et skridt ud af døren, men Justin når at tage fat i dit håndled, så du kigger tilbage på ham.

"Hvor skal du hen?" spørger han forvirret, så du rynker panden og peger på skolen.

"Til time?" svarer du forvirret, mens han kigger hen på skolen.

"Nåårh ja" mumler han, og kigger på dig igen.

"Men du kan ikke gå endnu, gå når klokken ringer" tilføjer han lidt efter, så du sætter dig forvirret tilbage igen og lukker døren.

"Hvorfor?" spørger du, for det er da underligt du ikke må gå til time. For hvad skulle der ske derinde? Der er voksne over alt, og hvis han selv går med, så sker der vel ikke noget. 

"Jeg vil bare gerne være sammen med dig" siger han med et smil, som du godt kan se er en smule falsk.

Ikke fordi du tror han ikke vil være sammen med dig, men fordi du kan mærke der er noget mere omkring det. Så du kigger skeptisk på ham, hvor han bare giver dig et smil og kigger så ud af forruden igen, hvor hans blik falder rundt på alle udenfor. Som om han ledte efter nogen. Du læner dig så tilbage i sædet, og kigger også bare ud på dem der er derude. For hvad skal du ellers lave. For du kunne kysse Justin, men ville det ikke være lidt underligt med Laus og Mase bagved.

Du tænder så radioen, hvor sangen med Beyonce - Drunk In Love begynder at spille i højtalerne. Du kigger så hen på Justin, der også kigger på dig, og så væk da i får øjenkontakt, så du sukker. For hvad er der pludselig blevet af den dejlig og kærlige Justin fra igår og i morges. Hvis det er hans fjenders skyld at han er blevet så underlig, vil du gerne finde dem og slå dem, for du vil gerne have kærlige Justin igen.

Du tager ham så i hånden, for måske det hjælper lidt på hans underlige trance. For han virker helt mærkelig, og har en masse at tænke på, så du prøver bare at berolige ham lidt. Han slipper så din hånd, så du bliver lettere skuffet, men begynder så at smile da det kun var fordi han ville flette jeres fingre. Så bare for at føre en samtale, stiller du bare et random spørgsmål, der lige strejfer dine tanker.

"Er din bil en Ferrari?" spørger du og kigger hen på ham, og ser han nikker med et imponerende smil.

"Ja, en Ferrari 458" svarer han og kigger stolt rundt på den, så du også kigger rundt på den.

For selvom du er en pige, kan du altså godt gå op i biler og synes de fede. For den her bil er altså virkelig, virkelig fed og det ville være sejt selv at have en. Men du tør ikke, for du kører sikkert bare galt, for man kan jo køre vildt hurtigt med den og du kan sikkert ikke styrer det. Så enten får du tonsvis af fartbøder eller også ryger du ud for en bilulykke, fordi du er til alt for meget adrenalin.

"Kan den køre hurtigt?" spørger du, mens du kigger nysgerrigt hen på ham, for han ligner en der finder dine spørgsmål spændene.

"Yup, får tit fartbøder for det" griner han, og tænder så bilen og træder lidt på speederen, så du kan høre den spinde. Du hører så Mason grinende omme bagved, og klapper så Justin på skulderen.

"Jeg elsker når de spinder på den måde" siger han, mens Justin træder på speederen et par gange.

"Også mig" griner Justin, så du endelig kan se den glade Justin igen.

Og det var præcis det du ville da du startede med at stille det første spørgsmål, for du ville bare gerne gøre ham glad igen. Så fordi han jo er en dreng, så interessere biler ham jo, så det var det perfekte spørgsmål at stille ham, for at løfte hans underlige humør. Klokken ringer så ind, så du kigger hen på Justin, der sidder og griner med Mason, mens Laura sidder og synger med på sangene som dig. Så i havde jeres egen lille fest herinde i bilen, mens alle andre havde deres udenfor, bare uden musik. Du skruer så ned fra musikken, som får Justin til at kigger hen på dig, denne gang med et smil.

"Skulle vi gå ind?" spørger du, mens du er på vej ud, og ser hans ansigtsudtryk igen ændre sig, hvor han så kigger ud af foruden igen.

Du forsætter bare med at gå ud af døren, for han sagde jo ikke nej. Laura kommer også ud lidt efter dig, og sammen går i forvirret hen til skolen. Du kan ikke lade vær med at kigge tilbage på Justin, og ser han er steget ud af bilen. Men i stedet for at komme hen til dig, står han lænet op af bilen og kigger bare på jer, samme med Mason.

"Hvad er der med dem?" spørger Laura, så du kigger hen på hende, mens i går op af trapperne ved skolen.

"Jeg ved det ikke, Justin har været underligt siden morgenmad" svarer du, mens i går ind af døren, og hen mod jeres skabe. Som i gør i et ret hurtigt tempo, for i skulle jo vente lidt, så timerne er startet.

"Hvad skete der da?" spørger hun, da i er kommet til jeres skabe og tager jeres bøger ud.

"Han var bare underlig" svarer du med et smil.

For du vil ikke have hun skal bekymre sig om skyderiet, for der skete jo ikke noget. Så hvorfor lade hende bekymre sig om det, det sker jo ikke igen vel. Selvom man aldrig ved med Justin og hans liv, så sker det forhåbentlig ikke igen.

"Når men lad os smutte til time" siger du med et smil, og går hen mod klassen, hvor Laura går ved din side med et smil.

"Mason, var også vildt underligt" siger hun og kigger op på dig, så du stopper op.

For du troede kun at det var Justin og dig der havde oplevet noget sindssygt. Måske de også var henne ved dem, og hun heller ikke vil fortæller dig det for ikke at bekymrer dig.

"Skete der noget underligt i morges?" spørger du mens du kigger nysgerrigt på hende, for det ville være syret hvis det samme var sket for dem.

"Nah, han blev bare helt underlig efter ham og Justin havde snakket" svarer hun, og begynder at gå igen, så du følger med.

"Ved du hvad de snakkede om?" spørger du, for du hørte det ikke rigtigt.

For da du kom snakkede han stadig lidt surt, men lavere, som om han vidste du var der men ikke ville have du skulle bekymre dig. Du begynder at forstår Justin nu, for du vil hellere ikke have Laura skal begyndte at bekymre sig om dig. Men når man pludselig kommer ind i sådan en livsstil sker det åbenbart automatisk, at man tænker sådan. Tror du da, for det er jo første gang du er det.

"Da jeg gik hen mod ham, sagde han bare 2 sek og gik ud i haven og snakkede, så gætter på det var alvorligt" svarer hun, så du nikker, mens du tænker.

For skal du så fortælle hende hvad der skete, for det var sikkert det de snakkede om. For hvad skulle de ellers snakke om, da Justin ringede lige efter. I stopper op foran døren, da i har gået lidt, og går så stille ind og lader som om intet er sket hele dagen, og det bare er en helt normal dag, som alle de andre. For du kan bekymre dig om det, når du er færdig med skolen, for nu skal du bare lære noget, i stedet for at bekymre dig..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...