⎜Badboy Justin⎜Justin Bieber⎜

Justin ligner bare en af de helt almindlige badboy der går i klassen, som laver ballade. Ham der bare pjækker, ikke tager skolen seriøst og styre skolen, sammen med hans slæng. Men det viser sig så at han ikke bare er den almindelige badboy, men faktisk en rigtig badboy. Ham der laver kriminalitet, ham politiet er efter, ham der ved hvordan man bruger en pistol uden at tøve. Ham der bliver kaldt Mr. heartless. Men om han bliver Heartless forevigt må tiden jo vise, for pludselig kommer der en pige ind i billedet, som man får følelser for? Måske Mr. Heartless bliver Mr. Heartfull - læs med og find ud af det.

156Likes
165Kommentarer
80905Visninger
AA

37. Lidt hævn er vel fint nok?

Justin's synsvinkel

 

Mason og dig havde holdt jeres bil et stykke henne af vejen og så i skjul for nogle træer. For i skulle ikke ses af dem i skole møde. For i ville gerne prøve at overraske dem. For et forsøg på at slå dig ihjel det skal virkelig hævnes. For man skyder ikke bare på Mr. Heartless for sjov, der var en grund til det, og den grund vil du gerne have af vide, men de skal så også have en lærestreg igen. For hvad hvis der var sket Sophies noget. De ville virkelig bøde for det, hvis der var sket Sophie noget, for hun har allerede en stor betydning for dig, så det ville virkelig fortryde hvis de gjorder hende noget.

Endnu en grund til du stadig tvivler på hvordan i skal stå i et forhold. For du har jo på en måde sagt du kommer sammen med hende. Din mor blev i hvertfald ved med at presse på hvorfor hun skulle hjem og passe hende pigen i dit hus. Du fortalte så at det skulle hun bare. Men fordi hun blev ved med at presse på, fortalte du bare at hun var din kæreste. Det er hun trodssalt også, men du ved ikke helt. For du vil ikke havde der sker hende noget, og det gør der, hvis du indleder i et forhold med hende. For, for at få ramt på dig, så vil de måske tage dem du har nær og der ville Sophie så ligge, da hun jo betyder meget for dig. Det er et kompliceret liv du lever. Men dem du elsker, skal du holder langt væk, for der ikke skal ske dem noget.

Men dig og Mason var listet ind i skoven, og helt tæt på deres lagerhus. Hvor i havde aftalt med jeres slæng at de skulle holde lidt væk også, og så komme på et bestemt signal, hvis i havde brug for det. For i ved jo ikke hvor mange de er, så det kunne godt vær ei havde brug for backup. I har med vilje "glemt" jeres mobiler i bilen. For det ville ligesom afslører jer lidt hvis de begyndte at ringe eller vibrer og så afslører jer, så derfor er de der. I sidder bare i en busk og aftaler hvad i skal gøre, for i gør ikke bare tingene improviseret, i vil gerne lige tænke det igennem for ikke at lave nogle fejl. Du kan sagtens komme til det alligevel hvis du bliver for sur, men så er det ikke med vilje. Men i vil bare ikke lave nogle dumme fejl helt fra starten, der kan være katastrofale. 

"Er du klar, Biebs?" spørger Chaz, så du kigger hen på ham.

"Altid" svarer du, så han nikker og rejser sig op. Hvor vi sammen går hen mod lagerhuset.

I kommer hen til døren, hvor du lige sikre dig at du har din pistol på dig. Hvor du bliver bekræftet da du kan mærke håndtaget på pistolen. Du kigger så hen på Mason for lige at se om han er med, hvor han nikker, så du giver et lille nik fra dig, inden du åbner døren. Hvor der er helt tomt, så du tager din pistol op for måske de er på vagt. Der er selvfølgelig ting derinde, som en sofa, et sofabord osv. som en lille mandehule. Men der er helt tomt for mennesker, så derfor går dig og Mason lidt rundt i lagerhuset og scanner rummet, med pistolerne oppe.

Du kommer så til en dør, hvor du stiller dig op af væggen ved siden af med ryggen op af. For hvis der er nogen derinde, kan du nå at reagerer på det. Du tager så fat i håndtaget, hvor du åbner den hurtigt og venter lidt. Da der ikke sker noget, holder du pistolen først hvor du går ind i rummet og tjekker. Hvor der bare er nogle papirer spredt ud på et bord, med en lille lampe tændt. Du går så hen og læser lidt på papirerne, for måske det var noget vigtigt eller en afsløring på nogle af deres planer. Men det er ikke så vigtigt, så du går bare ud igen og ser Mason tjekke et andet rum.

"Der er tomt" siger han, mens han kigger hen på dig.

"Der var også tomt der" siger du forvirret, og lægger din pistol om på ryggen igen.

"Måske det en fælde" siger Mason, så du kigger hen på ham.

"Tror du?" spørger du. Da du bliver lidt nervøs for det måske er en fælde. For hvad har de så tænkt sig at gøre.

"Hvem ville bare gå fra sit klubsted?" spørger han, mens han kigger bestemt hen på dig.

"Du siger noget" siger du, mens du klør dig lidt på panden.

"Skal vi smutte?" spørger han, mens han går hen mod døren.

"Jaer" svarer du, mens du følger med ham udenfor. Hvor i bliver overrasker over der kommer en stor Range Rover kørerne. Så du kigger hen på Mason.

"Hvad gør vi?" spørger du, da du slet ikke var klar på det her.

"Tag det roligt, og luk kun monsteret ud når jeg siger til" svarer han seriøst.

"Du ved jeg ikke kan styre det" siger du, da du ikke kan styre det.

"Prøv!" siger han hårdt, så du sukker dybt over ham.

For nu han bare latterlig. Han har kendt dig længe, og han ved hvordan du er, og hvordan du reagerer. Det er ikke noget nyt at han bliver så sur og irriteret i pressede situationer, hvor det så går udover dig. Han gør det kun fordi han ikke ved hvad han skal gøre, og han er bange for der sker et eller andet uventet. Og fordi de uventede situationer opstår fordi du bliver til det her monster så bliver han lidt irriteret over du siger du ikke kan styre det, men det kan du ikke. Det kommer bare helt naturligt, som at grine. Men for dig er det som et blackout.

"Hey hey, hvem har vi mon her" kommer det ud af døren på Range Roveren der åbner.

"Drop det bare Anthony" sukker du, da du kan se det er ham da han kommer ud af døren.

"Hvorfor så sur, gør det stadig ondt i maven?" griner han, så du skal til at gå hen og give ham en flad, men Mason tager fat i din arm, så du vender dig irriteret rundt.

"Husk hvad jeg sagde" siger han lavt, og bestemt.

"Jaja" sukker du irriteret, mens du trækker din arm til dig. Hvor du vender dig mod Anthony igen.

"Hvad laver i så her?" spørger Anthony, med et smørret smil.

"Kommer med housewarming gaver" svarer du med et flabet smil.

"Drop det der, Justin" sukker han, så du begynder at grine.

"Vi vil bare snakke" afbrøder Mason dig, da du skal til at sige noget.

"Snakke, snakke om hvad, Justin's lille sår på maven?" spørger Anthony med et flabet grin.

"Du ved ikke hvad du roder dig selv ud i" siger du med et koldt blik. For han irriterer dig.

"Rolig! Han prøver bare at tirre dig" siger Mason med sammenbidte tænder. Så Anthony ikke kan høre det. Så du fnyser lidt af ham, selvom du godt ved han har ret.

"Hvad vil i have ud af at være her?" spørger Mason. Da det ikke kun er Anthony der står der, men også 3 andre fyre.

"Drikke te og hyggesnakke - Hvad tror du selv?" svarer han flabet, med et andet spørgsmål.

"Kan i ikke bare finde jeres egen by, end at komme vadende og spilde jeres liv på det her?" spørger Mason.

"Nah, for det er nu lidt federe at overtage fra de bedste, og blive de bedste bagefter" svarer han.

"Og hvad for jer til at tro i bliver de bedste?" spørger Mason.

"Siger vi, for vi har allerede set at Justin ikke er god i nærkamp" griner han.

"Du var bare heldig" siger du irriteret.

Da du blev virkelig irriteret på ham den nat, så du greb fat i ham og bankede ham op af væggen da i sad inde på en bar. For i var nede og fejre en af gutterne var fyldt 20 år, og det skulle jo fejre med nogle øl. Men det blev så afbrudt da Anthony og hans slæng kom rendende og skulle spilde seje. Da du så tager tager om hans nakke, og banker ham op af fyren, har han åbenbart en kniv på sig, som du så bliver offer for. Men fordi du ikke gad skabe drama, og have politiet rendende, skyndte i jer bare væk inden nogle opdagede hvad der skete.

Hvorfor du ikke bare tog hjem var fordi politiet ville komme hjem og tjekke dit hus, hvis de så dig være hjemme. Så derfor tog du over til Sophie. Det var faktisk kun et tilfælde, for du holdte udenfor dit hus og vidste ikke hvor du skulle tage hen. For du var på vej hjem, men der slog tanken dig om at politiet ville komme. Men da du så holdte ude foran dit hus, så du Sophie's vindue stå på klem. Om det var et tilfælde ved du ikke, men du var virkelig glad for den stod åben. Du ville først bare være der til der var gået lidt tid, men du savnede hende stemme, og derfor vækkede du hende. At det så ledte sig til hun skulle være din lille sygeplejerske var ikke tanken da du tog hjem til hende, men det var meget sødt at hun gjorder det alligevel.

Du ved ikke rigtig hvad der er ved at ske med dig. For du har aldrig ladet en pige komme så langt under huden på dig, som Sophie har gjort. Men du ved at det bliver farligere hvis hun bliver indblandet i alt det her. For de vil sikkert bruge det mod dig at hun er din pige, så de til sidst inderblander hende i alt det her. Så du har stadig i tankerne at droppe hende. Men du ved bare at du ikke kan slippe hende helt. For hun sidder jo stadig i tankerne, men du ikke helt. For hun er virkelig flabet til tider, og det opdagede du nede i kælderen for hun irriterede dig grænseløst.

"Heldig? Du bare ikke så god som jeg troede" griner han.

"Det var held, så bare drop det" siger du irriteret.

"Du ved det ikke var held, så drop det selv" siger han, mens han kigger flabet på dig.

"Skal vi tage en nærkamp nu?" spørger du, mens du går et skridt hen mod ham.

"Og denne gang lad vær at være en bitch og bruge knive - Svanser bruger knive" siger du flabet.

"Bare fordi du ikke kan tage mig" griner han.

"Nah, jeg er bare ikke så svanset at jeg skal brueg våben, klarer mig fint med dem her" griner du, og slår din knythæve ind i din hånd.

"Du tror rigtig du er noget" griner Anthony, mens han kigger tilbage på hans venner, som griner med.

"Jeg tror ikke, jeg ved det" griner du overlegent.

"Hmm.. Hvad går den her nævekamp så ud på, handler det om ære?" spørger han.

"Eller om hvem der skal skride fra byen" svarer du.

"Eller om hvem der får din dame, måske" griner han, så dit smørrede smil på læben, bliver til et stoneface.

"Haha, jeg tænkte nok det ville lukke munden på dig" griner han, mens han kigger overlegent på dig.

"Du holder dig bare langt væk fra hende!" siger du højt, mens du peger truende på ham.

"Okay, men sig det til hende også, så hun lige er indforstået med hun ikke skal rende hvor jeg render" griner han smørret.

"Hvad snakker du om?" spørger du irriteret.

"Ja, det kan du jo spørger hende om, vi havde en lille snak" griner han.

"Hvis du bare som rør-" siger du, mens du træder truende et par skridt frem, men bliver afbrudt.

"Så hvad? Sket er sket" griner han. Så du knækker dine fingre, for du klar på at vise ham hvem der bestemmer her.

"Justin, vi skulle snakke, ikke alt det der pis" kommer det bag dig, så du vender dig lidt mod Mason.

"Skulle jeg sige det samme hvis det var om din dame, hva?" spørger du højt og irriteret.

Hvor du hurtigt vender dig rundt, med din pistol oppe, da du kan høre nogle komme nærmere. Ja, han tror du dårlig i kampe, men selvom du ikke har øjnene på dine fjender, er du opmærksom på dine omgivelser. Hvor du i det her tilfælde opdagede Anthony i at prøve at lave et bagholdsangreb på dig. Men han var desværre for langsomt, og derfor står han nu med armene oppe, mens du sigter på ham med en ladt pistol, da du gjorder det lige da du vendte dig rundt.

"Bagholdsangreb er hvis ikke din stærke side huh?" spørger du med et smørret smil.

"Fjern pistolen Justin, vi skulle snakke" sukker Mason.

"Hvis jeg ikke havde trukket den, hvad ville du have gjort?" spørger du, mens du kigger på Anthony, da du denne gang ikke fjerner øjnene fra ham.

"Ved jeg ikke, men læg den nu bare væk inden det går galt" svarer han.

"Går galt? Jeg har jo styr på det" siger du irriteret.

"Og politiet på nakken bagefter" sukker han.

"De allerede på nakken af mig, såeh" griner du.

"Lad os bare smutte" siger Mason, mens han kommer hen og lægger en hånd på din arm.

"Okay" svarer du, men for lige at vise hvem der bestemmer. Så får Anthony lige en venstre, så han tager sig til kinden og bukker sig til siden.

"Hvis du rør hende igen, så var det der ikke det sidste" siger du, mens du går baglæns hen mod jeres bil. For i holdte jo et stykke derfra, og i skulle nødig havde de overraskede jer mens i gik hen mod bilen, så derfor går du baglæns.

"Det der skulle du ikke havde gjort!" råber Anthony, så du griner smørret.

"Hvorfor? Blev lille Thony sur?" griner du flabet.

"Fordi jeg nok skal få ram på enten dig eller din bitch!" råber han, så du stopper op.

"Når når, så jeg må ikke kalde hende en bitch, huh? Men så er det jo synd at hun så er en bitch" griner han.

"Du lukker bare røven!" råber du, mens du bliver hevet tilbage af Mason.

"Hvorfor? Bliver du nu styret af din bitch?" griner han flabet.

"Bare fordi jeg kan score, hvor din dame henne, huh?" spørger du flabet. Mens du følger med Mason, stadig baglæns. Hvor du kan se Anthony bliver irriteret.

"Ja, jeg kan i det mindste finde ud af at score" griner du højt, og forsvinder om bag nogle træer, da bilen holder der.

"Det her er ikke det sidste i ser til os!" råber han efter jer, så du bare ryster på hovedet af ham, mens du låser bilen op.

"Ikke hvis vi ser jer først" råber du med et grin, mens du sætter dig ind i bilen.

"Du skal snart til at styre dig" sukker Mason, da han kommer ind i bilen.

"Hvad? Der skete jo ikke noget" griner du, og starter bilen.

"Nej, men det kunne der"  sukker han, mens han tager sine smøger frem. Så du bestemmer dig for at gøre det samme, mens du begynder at køre. Hvor du har en sidste ting i ærmet.

"Lær at styre dig, plus du køre den forkerte vej" siger han, mens han kigger ud af vinduet.

"Nope" griner du, og ruller vinduet ned.

Hvor du tager din pistol frem igen, og sigter hen mod Anthony og hans venner, så du kan høre Mason sukke dybt. Hvor du så sender en masse patroner gennem luften, så de alle dukker sig og enten løber rundt om bilen eller ind i den. Hvor du ikke kan lade vær med at grine, for de ser bare så sjove ud. Det ikke for at dræbe dem, men for at sende en lille besked af sted. For du pænt ligeglad med dem, de skal bare ikke foragte dig, for så får de igen. Hvor du får råbt 'Pas på hvem i leger med', hvor Mason bare ryster på hovedet af dig. Men du ligeglad for de skal ikke tro de bare gøre ting mod dig, uden du giver igen. For sådan leger du ikke. 

Men nud stod turen bare på at komme hjem, og få snakket med Sophie med det samme. Om det var en samtale om at hvad Anthony havde sagt til hende, om i skulle slå op eller begge dele vidste du ikke lige nu. Det ville du tænke over på turen hjem, for du var lige splittet lige nu, selvom du fik et godt grin af at skyde lidt på dem. For du vil ikke havde hun bliver indblandet i det her, så derfor må der gøres noget. Men han skal stadig havde hævn for han trodsede dig og snakkede med hende. Det der ene slag var slet ikke nok..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...