⎜Badboy Justin⎜Justin Bieber⎜

Justin ligner bare en af de helt almindlige badboy der går i klassen, som laver ballade. Ham der bare pjækker, ikke tager skolen seriøst og styre skolen, sammen med hans slæng. Men det viser sig så at han ikke bare er den almindelige badboy, men faktisk en rigtig badboy. Ham der laver kriminalitet, ham politiet er efter, ham der ved hvordan man bruger en pistol uden at tøve. Ham der bliver kaldt Mr. heartless. Men om han bliver Heartless forevigt må tiden jo vise, for pludselig kommer der en pige ind i billedet, som man får følelser for? Måske Mr. Heartless bliver Mr. Heartfull - læs med og find ud af det.

157Likes
165Kommentarer
82055Visninger
AA

16. Kærlighed gør ondt, men ender altid godt

Sophie's synsvinkel

 

"Selvom jeg ikke kender dig 100% kan jeg se du smiler falskt til mig" siger Justin og kigger irriteret på dig.

"Sig sandheden, jeg bliver ikke sur" siger han, og kigger alvorligt på dig. Du tager en dyb indåndning mens du lukker øjnene, og tager ham i hånden, stadig med lukkede øjne for du kan fornemme hvor den er.

"Mig og Laura så jer den fredag ... Vi så Steph, Lily og Amy k-k-komme ud af dit hus, mens dig og Mason vinkede til dem, og røg et eller andet, i bar mave og pjusket hår, og det sårede mig måske lidt, for troede vi havde noget, men du kan sikkert bedre lide Steph, jeg forstår dig godt, for hun er jo meget pæn-" siger du ud i en lang køre, fordi du bare vil havde det sagt alt det du har at sige, men alligevel stopper Justin dig ved at klemme lidt for hårdt om din hånd så du jamre lidt, og åbner øjnene.

"Jeg bliver nød til at gå" siger Justin mens han øjne igen bliver mørkere, og han hurtigt rejser sig og går, og igen smækker han døren, og derefter hører i en vase ryge på gulvet.

"Jeg vidste jeg aldrig skulle havde sagt noget" sukker du, og sætter dig opgivende tilbage i sofaen, og sukker igen.

"Jeg kender Justin som var vi en og samme person, og ved han ikke er sur på dig, men sig selv som jeg også er lige nu, men jeg kan styre mit temperament bedre end Justin" siger Mason opmuntrende, men du hader bare dig selv lige nu, for han smadre sikkert et eller andet eller dræber en, fordi du lige skulle sige det med Steph. 

"Hvorfor er du sur?" spørger Laura, og kigger undrende på Mason.

"Fordi du sikkert også har været ked af det, right?" svarer han med et nyt spørgsmål.

"Jo, men-" siger hun, men bliver hurtigt cuttet af, af Mason.

"Jeg har været en idiot, og det var mig der opmuntrede Justin til at ringe til pigerne, for troede det ville være sjovt, men KUN fordi jeg havde drukket og røget lidt" siger han lavt, men uden at kigge på Laura, nok fordi han skammer sig lidt.

Men nu du lidt mere rolig for det var Mason der fik Justin til at ringe, men alligevel lidt skuffet over Justin gjorder det, for han kunne også bare havde sagt nej og ladet vær. Men hvor meget kunne de havde drukket til at være helt væk på så kort tid for rygning kan ikke havde forårsaget det, eller måske begyndte de helt fra morgenstunden med at drikke, du lidt forvirret og ved ikke hvad du skal tænke eller gøre. For ja, du vil gerne havde Justin tilbage, ham der gør dig så glad, ham der kysser som en drøm men alligevel tvivler du, for hvad hvis han drikker igen og ender sammen med Steph igen, og så siger undskyld, og så starter den onde cirkel igen. Så når han er ædru er han sammen med dig, og når han er fuld er han sammen med Stephanie, han kan ikke bare gå og være sammen med jer begge, han bliver nød til at vælge en af jer, og den person bliver dig, om du så skal kæmpe for evig vil du gøre det for Justin virker som en person der er værd at kæmpe for, så det vil du gøre.

Du kigger hen på Laura og Mason, efter din uendelige tankegang er sluttet. Laura sidder og græder, mens Mason holder om hende, og du får nærmest en klump i halsen, for hun plejer altid at være den stærke af jer to og nu sidder hun og græder. Du ved selvfølgelig ikke hvad der er sket men alligevel. Du rejser dig op og sætter dig over til Laura, og tager hende i hånden, for når hun er ked af det, føler hun sig altid tryg når du tager hende i hånden. Og som altid kigger hun på dig og slipper din hånd for at give dig et kram, som du hurtigt gengælder.

"Hvad der sket?" hvisker du i knuset.

"Han har været sammen med Lily" snøfter hun, og strammer knuset om dig, da hun begynder at hulke lidt, du aer hende stille på ryggen, for at fortælle det nok skal gå.

"Så har Justin sikkert også" hvisker du, og bider dig i læben, for ikke også at begynde at græde, for nu hvor i har byttet rolle, så skal du være den stærke som du virkelig prøver på, men det er virkelig svært.

 

1: Fordi din bedsteveninde græder ved din skulder.

2: Du står i samme situation som hende.

3: Der er jo en der skal være stærk i alle forhold.

 

"Laura?" spørger Mason stille, som hurtigt får sin opmærksomhed af Laura, hvor du giver slip på hende så hun kan vende sig.

"Jeg er virkelig ked af jeg var sammen med Lily, jeg havde drukket og røget lidt hash og det ikke en særlig god blanding, først bliver man helt høj men dagen efter er det et helvede, men det tænkte vi ikke på vi levede bare i nuet og nu skammer jeg mig totalt, jeg har virkelig været en kæmpe idiot" sukker han, og for første gang ser du ham nervøs. Hans øjne flakker fra hans hænder til Lily og tilbage til hans hænder, mens han piller nervøst med sine fingre.

"Tænk jeg har gjort ham så nervøs" griner Laura, og kigger på dig, som også får dig til at grine, og Mason til at smile svagt.

"Mase, jeg tilgiver dig, hvis du lover ikke at gøre det igen, kan se du skammer dig meget, så meget at jeg får medlidenhed med dig, selvom det gik udover mig, men selvom du fuld og har røget-, hov vent har du røget hash?" siger hun stille, og udbryder det sidste da hun sikkert lige kom i tanke om hvad han sagde.

"Det gør jeg hele tiden, det ikke farligt" siger han og smiler skævt.

"Så i ryger hash dagligt?" udbryder du, for nu du også helt overrasket.

"Nejnej, men det sker af og til" svarer han og smiler igen skævt, som om det var ingenting, som dig og Laura er totalt overrasket over.

At de ryger hash tit, de tager sikkert også andre stoffer så, bare for at føle sig lidt høje nogen gange, men jeg tør vædde med de sikkert også har lavet en masse lort mens de har været høje på stoffer. Men nu du tænker på Justin der tager stoffer, hvor er han egentlig han har været væk i et pænt stykke tid.

"Hvor er Justin egentlig?" spørger du, for du blevet lidt bekymret.

"Enten ude og smadre haven, rundt omkring byen for at smadre ting, nede og spille ishockey eller hjemme hos Ste ... sin mor" siger han, og ændre noget til sidst.

Men selvom han prøver at ændre det hørte du ham godt, og ved ude mærket hvad han skulle til at sige. Du sætter dig hen i den anden sove, så du kan se Mason 100%, for at se om han lyver dig lige op i ansigtet når du stiller ham det her spørgsmål;

"Når hvad laver han så der?" spørger du, med løftede øjenbryn.

"Hos sin mor, der er han et par gange om måneden, for at holde hende fra hendes nye mand" siger han, og undgår dine øjne, da du prøver at få øjenkontakt med ham.

"Det var så ikke det jeg mente vel" siger du irriteret, og sukker.

"Nåååårh, når han smadre ting, kan han smadre alt der kommer på hans vej, han bliver som en maskine, han smadrede engang et skilt" siger Mason, og griner svagt.

"Mase" siger du irriteret, og endelig får du øjenkontakt med ham, og lægger dit hovede på skrå og kigger på ham.

"Okay, han lukker bare sine frustrationer ud" siger han, og rejser sig op, og skal til at gå, men du tager hurtigt fat i ham som får ham til kigge på dig.

"Hvordan?" spørger du, for du har en fornemmelse, men det er ikke en god en.

"Du bliver ked af det" siger han, og skal til at gå, men du træder ind foran døren og lægger armene over kors.

"Bare sig sandheden" siger du, for nu du alligevel ked af alt, så hvorfor ikke bare smide mere oveni.

"Vi ved jo ikke om det sandt, så hvorfor sige det" siger Mason, og skal til at tage i håndtaget, da den selv bliver taget i og Justin ryger lige ind i dig, så du ryger i Mason , som falder bagover og ned i sofaen til Laura.

"Hov undskyld" siger Justin, og stikker hovedet ind.

"Hvor har du været?" spørger du, for nu vil du bare gerne havde sandhederne på bordet, og det kan ikke gå for hurtigt.

"Slap af, du ikke min mor" siger Justin irriteret, og står stadig i døren, med hovedet stikkende ind.

"Nej, men hvis jeg er din kommende kæreste, vil jeg gerne vide det" siger du også irriteret, for hvorfor kan de ikke bare sige sandheden.

"Der var en grund til jeg gik før, vil du havde at jeg går igen?" spørger han irriteret.

"Nej, vil bare havde sandheden" siger du også irriteret og går hen og sætter dig i sofaen.

"Jeg ved ligesom godt jeg ikke er Stephanie, jeg ved jeg ikke er så god som hende, jeg ved hun altid vil være nr 1 hos dig, så hvorfor overhovedet prøve at være sammen med mig, kan du ikke bare gå tilbage til hende" græder du, og tager hænderne op foran dit ansigt, for du virkelig forvirret.

For gider han dig, gider han dig ikke. Har han lige været sammen med Steph eller har han ikke, kommer han til at være sammen med Stephanie hver gang han bliver sur eller irriteret, over noget du siger. For bliver du først sur eller irriteret svarer du igen, og det kommer helt sikkert til at ske en masse gange, for dig og Justin er begge to nogen der gerne vil havde ret, så det bliver et op og ned forhold. Du bliver vildt overrasket da et par arme bliver lagt om dig, og det kan ikke være Laura for du kan mærke de stærkere end hendes.

"Please ik græd baby" hvisker Justin, mens han strammere grebet om dig, ikke for hårdt for det føles rart. 

"Det virkelig svært for mig at sige, for jeg siger det aldrig, det var svært nok at sige det til Mason, da jeg fortalte ham hvad jeg følte for dig, men lov mig du ikke tvivler på mine valg om dig og Stephanie, for hun er bare et objekt, bruger hende kun for at lukke mine aggressioner ud, intet andet" siger han, og aer dig stille op og ned af ryggen, så du putter dig mere ind til ham.

"Så du har lige været hjemme hos hende?" hulker du ned i hans skulder, men slipper ikke grebet om ham, for du føler dig på en måde tryg i hans arme og det, det du gerne vil føle lige nu.

"Nej, var ude og slå til en masse ting, se" siger han, og viser sine hænder.

Du tager om hans ene hånd med din, og den anden oppe foran din mund da du gisper. For der er hudafskrabninger på alle knoerne, og nogen bløder lidt. 

"Rolig, det sker hele tiden, det går snart væk igen" griner han, og kører den ene hånd gennem sit hår og holder i din med den anden, hvorefter han fletter fingre med dig.

"Aw, hvor sødt Jus, du har aldrig flettet fingre med nogen før" griner Mason mens han ligger med hovedet på Laura's skød, mens hun nusser ham i håret.

"Stop dig selv Mase" siger Justin irriteret, så du giver ham et lille klem i hånden, og underligt nok slappede han mere af ved at sætte sig ordenligt i sofaen og læne sig tilbage.

"Hvad slog du?" spørger du, siden hans hænder ser sådan ud.

"Slog mest på en mur men ellers et træ, en bil og en skraldespand. Træet og muren overlevede, men bilen fik en bule og skraldespanden kan sikkert ikke reddes" svarer han med et skævt smil.

"Gjorder det slet ikke ondt?" spørger du, siden han kan slå til alt det.

"Nope, tror der kørte for meget adrenalin rundt i mig" siger han smilende. Justin sætter sig op ordentligt op, og kigger hen på dig, og tager så sin fri hånd op til din kind og aer den med sin tommelfinger.

"Jeg er ked af alt forvirringen, og alt den smerte jeg har udsat dig for, ved at være sammen med Steph, og næsten lade min vrede gå udover dig" siger han stille, læner sig hen mod dig og kysser dig..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...