⎜Badboy Justin⎜Justin Bieber⎜

Justin ligner bare en af de helt almindlige badboy der går i klassen, som laver ballade. Ham der bare pjækker, ikke tager skolen seriøst og styre skolen, sammen med hans slæng. Men det viser sig så at han ikke bare er den almindelige badboy, men faktisk en rigtig badboy. Ham der laver kriminalitet, ham politiet er efter, ham der ved hvordan man bruger en pistol uden at tøve. Ham der bliver kaldt Mr. heartless. Men om han bliver Heartless forevigt må tiden jo vise, for pludselig kommer der en pige ind i billedet, som man får følelser for? Måske Mr. Heartless bliver Mr. Heartfull - læs med og find ud af det.

156Likes
165Kommentarer
81194Visninger
AA

33. Justin hvad er det der sker?

Sophie's synsvinkel

~ Mandag morgen - Klokken 06:00 ~

 

Du bliver vækket af en lidt for glad Justin, der begynder at kilde dig, så du begynder at skrige. For du hader virkelig at blive kildet, så du ligger bare og vrider dig mens du slår ham.

"JUS!" skriger du, og prøver at få hans arme væk, men fordi han næsten går ned og træner hver dag er det virkelig svært.

"Please! Please! Please!" skriger du, mens du på en eller anden måde får dig vendt om på maven. Som du troede var en god idé men nej... Justin begynder bare at kilde dig igen, og den har gang kan du ikke gøre noget, for han sidder på din ryg.

"JUS!" skriger du med al din sidste lungekræft, og endelig stopper han, så du endelig kan trække vejret stille og roligt. For du følte du bogstaveligtalt var ved at dø af grin.

"Hvad skulle det til for?" spørger du forpustet, mens du får vendt dig om på ryggen og kigger op på ham, der har sat sig ned ved siden af dig.

"Ville bare gerne se et smil på læberne fra dig som det første" griner han, og kysser dig på kinden inden han rejser dig op og går hen mod døren, hvor han stopper op.

"Skal du med?" spørger han og peger op ovenpå, så du nikker og følger med ham. Og som en rigtig gentleman lader han dig gå forrest hele vejen.

"Min mor er enten på arbejde igen, eller taget hjem til hendes "kæreste" såeh.. Er kolde pandekager, okay?" spørger han, mens han går hen i køkkenet og fjerner noget sølvpapir fra en tallerken.

"Ja, det er helt fint" svarer du, mens du går ud til ham og sætter dig op på køkkenbordet.

"Skal vi bare spise herude?" spørger han, efter han nok tænkte det, da du satte dig herop.

"Jeg er ligeglad, vi kan også spise derinde" svarer du mens du peger bagud, ind på spisebordet.

"Nah, vi kan godt bare spise herude" siger han med et smil, mens han tager 2 glas og en karton juice og stiller hen ved dig.

Han fylder så glassene op, mens du bliver mindet om det samme du gjorder igår, som får dig til at smile. For nu er i jo det perfekte par, i minder i hvertfald om hinanden, selvom det bare er sådan en lille ting. Han vender sig så rundt, og skal til at stille juicen ind i køleskabet igen, da der ryger noget ind gennem vinduet. Men i stedet for at dukke sig, så kommer Justin hen til dig og løfter dig hen ved væggen, så i ikke er i syne fra vinduet. Han holder godt om dig, mens du holder om hans arme der holder dig beskyttet ind til sig. Det du troede bare var en sten eller noget, bliver bare ved med at flyve ind af vinduet, så du bliver vildt bange. Du kigger rundt i stuen og i det af køkkenet du kan se, og ser en masse der går i stykker, så du bliver urolig. Dit hjerte sidder også oppe i halsen, mens du nærmest hyperventilere. For nu er du virkelig bange, for hvad er det der sker?

"Hvad er det der sker, Justin?" spørger du panisk, mens det begynder at holde lige så stille op, hvor man kan høre en bil gasse op, og forsvinde.

"Mine fjender" sukker han, mens han ubevist knytter næverne kan du mærke, så du tager om den, hvor de lige så stille løsner sig igen.

"Dem du mødte natten du kom hjem til mig?" spørgsmålet ryger bare ud af din mund, som du virkelig fortryder.

For du ved godt at du ikke skal spørger, som han sagde mega mange gange igår. For du skulle jo ikke bekymre dig, plus du vil jo ikke gøre ham mere sur end han er. For hans knyttede næver bevidste jo at det gik ham på. Og igen bliver han sur, og puster luften tungt ud af næsten og går væk fra dig og ned i kælderen. Du sukker så dybt, og har lyst til at slå dig selv i hovedet. For i havde det jo lige så godt, men så åbner du din mund og lukker lort ud. Du går så hen til jeres morgenmad, som overraskende nok overlevede det der nu skete. Du tager så en pandekage og spiser den bare som den er, mens du kigger lidt rundt i køkkenet.

Du stivner så da du ser noget ligge på gulvet næsten lige foran dig, så du bukker dig ned og kigger på det. Der ligger en patron, som får dig til at kigge rundt og opdager faktisk der ligger ret mange rundt omkring. Du gisper så, og bliver lettere overrasket over det. For du havde slet ikke set den komme at i lige pludselig ville blive beskudt, mens i skulle til at nyde jeres morgenmad og i skole. Du kigger så hen på Justin, der kommer op påklædt og putter noget om bag i hans bukser og trækker sin trøje henover. Du giver ham et underligt blik, som han bare ignorer og kommer ud og tager surt en pandekage og spiser den.

"Jeg går ned og skifter" siger du med et smil, og kysser ham så på kinden, som får ham til at slappe en smule af, men man kan stadig se at han er virkelig anspændt. For hans øjne er mørke og hans kindben er virkelig tydelige.

Du går så nedenunder hvor din taske er, og sætter dig hen på hans seng først. For du vil lige tænke alt det her igennem, før det gør dig sindssyg. For hjertet i din hals, er langt fra faldet til ro igen, det hamre vildt i dit bryst, selvom du prøver at slappe af. For det gør dig virkelig bange, men samtidig mega nysgerrig efter at vide mere. For først det med de 2 dræbte mænd, så de 15.000 kr, hans mystiske dukken op midt om natten hvor han er blevet stukket ned og nu det her. Du mærker så du begynder at ryste lidt, som var du ved at gå i chok, som du ikke vil så du tager nogle dybe indåndning og prøver at glemme det.

For du har selv valgt det, du har selv valgt at blive en del af Justins liv, og hvis det er at leve på kanten må du bare accepterer det. Om der så sker dig noget, var du selv udenom det. For man gør vel alt for kærlighed right? Måske ikke, men du har aldrig elsket eller holdt så meget af en person før, så du vil kæmpe for det. For han startede jo ikke som den mest sødeste fyr overfor dig, men du har altid følt et eller andet ved ham, som du kunne lide. Det var jo også en af grundene til du til sidst ikke gad at være den generte Sophie mere. Du ville ikke lade ham træde på dig mere, og på den måde lærte du jo den Justin at kende som du ikke vidste fandtes, men er så fantastisk. Så du vil kæmpe for ham uanset hvad, om det så er det værste valg i verden, vil du ikke svigte kærligheden. Du tager en sidste indåndning og sætter dig på hug hende ved din taske hvor du så skifter til dit tøj, ordner dit hår og lægger din make-up. For heldigvis har Justin et spejl hernede på sit værelse.

 

Dit outfit for idag: 

Dit hår er let bølget, og din make-up består bare at mascara, og eyeliner.

Og et par Nike Air Force One - sko.


Du kommer op ovenpå igen, hvor Justin har ryddet lidt op efter alt det der smadrede. Han går frem og tilbage ude i køkkenet hvor han snakker med nogle. Hans ansigt er virkelig anspændt, meget mere end før, mens han lyder virkelig sur i sin måde at tale på. Han hiver også i sit hår nogle gange, mens han bare bliver ved med at gå frem og tilbage, så du virkelig kan se hvor frustreret han er. Han ligner virkelig en der har lyst til at slå noget eller nogen, kun noget du tænker efter sidste gang da han skulle afreagere sådan.

For at lade ham falde lidt ned, går du hen til ham og stiller dig med lidt afstand, for ikke at irriteret ham mere end han allerede er. Du følger bare alle hans bevægelser, for du ved ikke rigtig hvad du ellers skal lave eller sige. Han får så øje på dig, hvor han går hen til dig, holder om din kind og kysser dig. Og ikke bare et hurtigt og kort et, men et langt et, stadig mens han holder telefonen op til øret.

"Mason snakker så meget" mumler han mod dine læber, mens han stadig har lukkede øjne, så du begynder at grine.

"Biebs jeg kan godt høre dig" høre du svagt, så du begynder at smile.

"Det ved jeg, men du ødelægger min dame tid, så farvel" siger han bare og lægger så på, så du kigger forbløffet på ham og så ned på hans telefon. For var det ikke lidt ondt af ham, nu hvor det var Mason der ringede. Du havde i hverfald aldrig gjort det med Lau-

Dine tanker bliver afbrudt af et par læber der bliver hårdt presset mod dine, mens han holder dit hovedet fast, men på en blid måde. Du lægger armene om hans nakke, da det kommet helt automatisk. Han tager så hænderne ned bag på dine lår og bukker sig lidt forover, så du forstår hans hentydning og hopper op. Han løfter dig så op på køkkenbordet, og lægger armene om dig, stadig med i kysser.

"Jus skolen" mumler du i kysset, som han ignorer og ser bare sin chance for at udvikle kysset.

Og fordi du slet ikke kan modstå hans fantastiske læber, kysser du ivrigt med, mens du sikkert kommer til at ødelægge hans hår lidt. Men når han selv beder om det, er det hans egen skyld. Du begynder stille at stønne lidt, som får ham til at smile og kysser dig så hen af kæben og ned af din nakke, så du lægger hovedet bagover.

"Jus v-vi skal gå" siger du stille, mens du skælver lidt i kroppen over den dejlige følelse.

"Shh baby" hvisker han mod din hals, som bare giver dig gåsehud, som ikke hjælper på din skælven, som får ham til at grine.

Han kysser dig så op igen, hvor han kommer til dine læber, hvor han med det samme udvikler det. Du forstår slet ikke hvorfor han pludselig er kommet i det her kyssehumør. For han var jo mega sur lige før, eller han så i hverfald rigtig sur ud, så det er et underligt skift. Som om han bare er vendt 180 grader, på 2 sekunder. Måske du virkelig har en positiv virkning på Justin, så du kan få ham til at glemme det der gjorder ham sur og så kun fokusere på dig. Eller så er hans måde at komme af med svære ting der går ham på, virkelig at have sex. For det var jo sådan han brugte Stephanie før i tiden, til at lukke sine aggressioner ude, måske er det, det han gør nu. Men du vil ikke bare være et objekt for ham, som Stephanie. Du vil jo gerne være mere end det. Du vil gerne være en han kan komme til når som helst, altså en kæreste.

Men jeres kys bliver desværre afbrudt af Justin's mobil der begynder at ringe. Om det var en god eller dårlig ting ved du ikke. For hvis han gerne ville lukke sine aggressioner ud ved at have sex med dig, er du altså ikke klar endnu. Så det er den gode ting ved hans mobil ringede, den dårlige er at du ikke ville slippe hans fantastiske læber. Da de virkelig er fantastiske, de så bløde og kærlige, og så kysser han helt vildt fantastisk. Han tager den så og lægger mobil op til øret.

"Hallo" mumler han irriteret, mens han går og retter lidt på sit hår. Som du først nu ser er vildt uglet på grund af dig, men du kunne ikke gøre for det, når han begynder at kysse dig sådan.

"Ja ja, vi kommer nu" sukker han, og lægger så op, og kigger op på dig.

"Laura savner dig og synes jeg har fået nok Sophie tid og hun mener så at det er hendes tur nu" griner han, mens han går ud i gangen og tager sine sko på.

"Hun er så underlig nogle gange" griner du, og tager dine egne sko på. Og fordi det er så varmt om dagen her i L.A. tager du ikke jakke på, eller tog en med. I går så ud, hvor Justin får låst sin dør og sammen går i ned til hans bil, og sætter jer ind.

"Blev du skræmt af det i morges?" spørger Justin stille mens han lægger en hånd på dit lår, så du kigger op på ham med et smil.

"Kun en lille smile, men jeg klarer mig" svarer du, for han skal ikke bekymre sig, som du heller ikke skal bekymre dig om ham.

"Er du sikker?" spørger han og kigger seriøst på dig, mens han starter bilen.

"Yup" svarer du med et grin, så han begynder at grine.

"Du for sej, baby" siger han og kysser dig på kinden, inden han begynder at køre mod skolen..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...