⎜Badboy Justin⎜Justin Bieber⎜

Justin ligner bare en af de helt almindlige badboy der går i klassen, som laver ballade. Ham der bare pjækker, ikke tager skolen seriøst og styre skolen, sammen med hans slæng. Men det viser sig så at han ikke bare er den almindelige badboy, men faktisk en rigtig badboy. Ham der laver kriminalitet, ham politiet er efter, ham der ved hvordan man bruger en pistol uden at tøve. Ham der bliver kaldt Mr. heartless. Men om han bliver Heartless forevigt må tiden jo vise, for pludselig kommer der en pige ind i billedet, som man får følelser for? Måske Mr. Heartless bliver Mr. Heartfull - læs med og find ud af det.

156Likes
165Kommentarer
80979Visninger
AA

49. Jeg skal nok finde dig, baby

Justin's synsvinkel

 

Du holder lige nu parkeret ret tæt på den busk som du ved der er en hemmelig lem til, så du kan finde Sophie. Lige nu sidder du bare og forbereder dig selv på hvad der skal ske. For du er lidt nervøs for at finde hende. For der kører stadig den tanke rundt i hovedet på dig at hun er blevet voldtaget. Så skal du bankeløs på Anthony og hans slæng før du hjælper Sophie, eller skal du hjælpe hende først? For hun er sikkert virkelig bange og ønsker sig bare langt væk derfra, så hvad skal du gøre? Du ved i hvertfald at hvis du ser nogen fra hans slæng, så får de bank eller så bliver de skudt med din pistol. For du har en ekstra en her i bilen, som du er virkelig glad for du har her. For den har du gemt i førersædet du sidder på, som du allerede har fundet frem og sidder med i hånden. For den gør dig afslappet på en eller anden måde og hjælper dig med at tænke ordentligt. 

Men nu vil du ikke vente mere, så derfor åbner du døren til din bil, og træder du - Hvor du med det samme du træder ud, gemmer pistolen i din bukserem bag i bukserne. For hvis der nu er nogen der ser d render rundt her i parken med din pistol, vil de nok tilkalde politiet, og nu hvor du er så tæt på Sophie, vi du ikke lade det ske nu. For du skal redde hende og ikke komme mere galt afsted med politiet end du allerede er. Du går så ind i parken som var du bare et helt normalt mennesker der gik en tur. For sidste gang gik det ligesom ikke så godt, så du må holde lavprofil herinde. Ikke noget med at råbe op, eller virke mistænksom. Og siden her er mørkt lige nu, så ser de dig ikke så godt, for klokken er omkring de 11.00pm, så du er virkelig glad for du endelig har fundet spor for Sophie. For du har ventet over 24 timer på at høre at du snart kunne finde hende, så det dejligt at vide hun snart er hos dig igen.

Du når så busken du skal være ved, hvor du lige må vente med at gå ind i busken, da et per med en hund kommer gående forbi. For det ville nok være lidt mærkeligt hvis du gik ind i busken på så sent et tidspunkt, så derfor stiller du dig bare og kigger ud over søen som var det helt normalt at du var her lige nu. Hunden kommer så hen og snuser lidt til dig, så du sætter dig på hug ved den og nusser den lidt så de ikke tror noget dårligt om dig. For det med at holde lavprofil og ikke virke som en der er ude på noget, det vil de nok ikke tro når du virker anderledes og mindre stresset end du er. For du ved jo ikke hvad der foregår nede under jorden lige nu. Hvad hvis han er igang igen? Noget du skubber til side med det samme, for du kan mærke du bliver vildt irriteret. Så derfor rejser du dig fra at sidde på hug, og smiler til parret, som smiler igen før de går videre med deres hund. Som gør at der er fribane, så du kan gå ind i busken, så der tager du din chance og skynder dig derind.

"Wow, her er godt nok mørkt" mumler du, mens du kigger rundt - For du kan ikke se en bjælde.

Så derfor tager du din iPhone frem, og tænder for lommelygten, så du kan kigge rundt. For du skal jo finde lemmen så du kan komme ned til Sophie. Du går så stille rundt og leder med lommelygten foran dig. Hvor du går og sparker til en masse blade og grene på et lavt støjhumør for ikke at virke opsigt. Der er dog en masse fugle op i træerne der flyver væk herfra, som måske vækker opsigt men det kan du ikke gøre noget ved. Du kommer så til et stort træ som også var det du kiggede op på da du troede Sophie måske var kravlet op, for at komme væk fra Anthony. Du går så lidt rundt om det, da det virker mistænkeligt. Og det finder du så også ud af, da du kan mærke du går på noget andet end jord lige pludselig. Så derfor fjerner du lidt ting der ligger foran, hvor du rigtig nok som Mitchell fandt er en gemt lem. Så derfor tager du en dyb indåndning, før du slukker din lygte og putter den i lommen.

"Okay Jus, rolig" hvisker du til dig selv, mens du tager en dyb indåndning. For du begynder at tænke på hvad du skal gøre igen - For skal du tænke det igennem først eller improvisere?

"Improviser, og bare find hende" mumler du, inden du lige så forsigtigt åbner lemmen. For hvis der er nogen dernede, så skal de forhåbentlig ikke høre dig. Du kommer så frem til en lille stige, så den kravler du ned af, og sørge for lemmen lukker stille i efter dig.

"Så langt så godt" mumler du, da du står på jorden igen, hvor du så tager din pistol fra din bukserem frem. For du skal jo være klar på hvis der nu kommer nogen.

Du går så lige så stille frem af den gang du er på, hvor du kan se en masse døre med hængelåse på. Så du ved ikke rigtig om Sophie muligvis er inde bag nogle af de døre du går forbi. For det er trædøre, så du kan ikke se gennem dem. Så enten må du sparke et par døre ned og blive opdaget eller så må du vente for måske kommer du til sidst til en dør hvor du kan høre hende. For der er forhåbentlig ikke blevet sat tape over hendes mund igen. Du stopper så pludselig op, da du hører nogle stemmer, så derfor stiller du dig op af muren ved siden af en dør som er åben. Hvor du lige så stille kigger ind af og ser en masse fyre, hvor du i blandt dem ser Anthony, så du ånder lettet op. For så er der forhåbentlig ingen sammen med Sophie lige nu, som ville være perfekt.

"Vi har helt glemt at spørge ind til jeres sex?" griner en af fyrene, så du knytter næverne. For du havde du ikke lige håbet på at høre.

"Jeg var totalt udmattet efter, derfor kom jeg først for noget tid siden. Faldt i søvn inde hos hende fordi jeg havde pumpet så meget løs på hende" griner han. Så du må bide det i dig, for ikke at afslører dig selv.

"Hvornår er det vores tur?" spørger en anden.

"Når jeg har fået runde nummer 2" svarer Anthony.

Hvor du tænker 'You wish' for han først forbi dig. Hvor du ikke gider høre mere på dem, så derfor lister du hurtigt forbi døren og længere ned af gangen - Hvor du til sidst kommer til et sving, så du drejer ned af den. For hvis du havde kidnappet nogen ville du helst gerne have dem længst væk fra indgangen så muligt så ingen ville opdage den person du havde fanget. For ved at tjekke alle de mange 1.000 andre døre du havde, ville de nok blive træt til sidst, og droppe at kigge i flere - Da der ingen var i de andre. Du skal til at gå tilbage, da du høre en svag stemme.

"Må jeg ikke godt komme på toilettet?" spørger en stemme du har savnet så forfærdelig meget.

"Please! Jeg har allerede tisset i bukserne en gang, det ydmygende" tilføjer hun.

"Baby?" spørger du lavt, da ingen må høre dig. 

"Justin?" spørger hun, hvor du kan høre glæde i hendes stemme.

"Ja det mig, men vær stille" hvisker du. For hun skal helst ikke blive for glad, så de opdager dig.

"Jeg er så glad for at høre du er her" græder hun, så du får helt ondt i hjertet.

"Ved godt du ked af det, baby. Men du skal være stille, for ellers opdager de mig" siger du, som også gør ondt på dig. For det er helt forståeligt at hun er ked af det og har lyst til at græde at glæde nu hvor du er her. Så at du beder hende om at lade vær med at græde, gør lidt ondt at skulle bede hende om.

"Okay" snøfter hun, så du nikker stille. Hvor du kigger ned på den hængelås der er på døren. For hvordan skal du få den op uden du bliver opdaget? For det eneste du lige kan komme i tanke om er at skyde den op, men det er ikke ligefrem den mest lydløse måde vel?

"Kan du ikke komme ind?" spørger hun, så du ryster på hovedet med et suk.

"Nej" sukker du. Mens du kigger rundt, for måske er der noget du kan bruge her.

"Please Justin" græder hun stille, så det igen stikker i dit hjerte.

"Rolig baby, jeg går ikke, jeg bliver her og skal nok få dig ud" hvisker du.

"Okay" snøfter hun igen, så du smiler svagt. Du kigger så rundt igen, hvor du får øje på et søm, så du går hen og samler det op. For måske virker det så godt som en hårnål, man kan vel altid håbe. Så derfor går du tilbage til døren, og løfter hængelåsen forsigtigt op, og prøver at lirke den op med sømmet.

"Kan du egentlig bevæge dig rundt, baby?" spørger du stille. For sidst du så hende var hun jo bundet fast til sengen.

"Nej" snøfter hun, så du sukker.

"Men du kan i hvertfald snakke, så det er altid noget - For ellers havde jeg ikke fundet dig" hvisker du. Hvor du putter din pistol om i din bukserem.

"Det må du slet ikke sige, Jus" snøfter hun, med et svagt hulk.

"Undskyld baby. Du skal vide at jeg ikke havde givet op, havde tænkt mig at sparke alle dørene ind for dig" hvisker du. Mens du stadig prøver at lirke låsen op.

"Kom nu!" vrisser du af den, da du bare gerne vil ind til hende.

Hvor du presser lidt hårdere, til du kører et klik, så du lyser helt op - For gik den op? Du slikker så lige så stille låsen, og rigtig nok så er den åben, så derfor hiver du den hurtig af, og smider den på jorden, så du kan åbne døren og komme ind til Sophie. Så det gør du hurtigt, men forsigtigt så der ikke bliver larmet så Anthony og de andre kan høre dig. Men da du ser Sophie, har du nærmest løst til at løbe ned til Anthony og bankeløs på ham. For hun ligger helt nøgen og sårbar på sengen, spredt med arme og ben da hun er bundet, med make-up rester ned af kinderne, uglet hår og hun ser bare ikke så smuk og livlig ud som hun plejede. Men for hun ikke skal føle sig for nedstirret af dig, så går du hen og kysser hende på panden, så hun kan føle lidt omsorg fra dig.

"Er du okay?" hvisker du, mens du nusser hende på hendes ene kind. Hvor hun lukker øjnene og lægger kinden til din hånd, så du kan mærke på hende at hun er virkelig glad for at se dig.

"Jeg skal nok få dig ud herfra, baby" hvisker du, mens du lige så stille fjerne din hånd, så du kan få bundet hendes hænder op, hvor du starter med den venstre, da du står ved den.

"Vi er stadig ikke udenfor fare, så vi må have en plan sat op, okay" siger du, mens du binder hendes hånd op, som er ret svært, da personen der har bundet knuden åbenbart har været spejder.

"Hvilken plan?" hikser hun, så du kigger ned på hende.

"Vores flugtplan" svarer du, mens du får den ene knude op, så du går rundt om sengen, så du kan komme hen til den anden.

"Udover at vi bare skal væk herfra. Så vil jeg lige have en ting på det rene, okay?" siger du spørgende, så hun nikker, mens hun ligger og ømmer sig over hendes ene hånd.

"Hvis der opstår en situation som jeg finder for farlig for dig, så skal du bare løbe når jeg siger det okay?" siger du, mens du kæmper med knuden.

"Mhm-mm" svarer hun, mens hun ryster på hovedet.

"Jo baby, det for dit eget bedste. Siger jeg 'Løb' så gør du det bare. Du skal ikke se tilbage, men bare blive ved med at løbe. Jeg skal nok klare mig" siger du, mens du kigger ned på hende, hvor du endelig får den lorte knude op. Så hun sætter dig op og ømmer siger over sine hænder.

"Her" siger du, mens du hiver din trøje henover hovedet. For hun er ret blottet og hvis i skal stikke af herfra, så er det nok ikke så fedt at løbe herfra nøgen. Så den tager hun på, hvor i skal til at binde hendes fødder op, men en stemme stopper jer.

"Når når når.. Hvem har vi så her?" kommer det fra døren af, så i begge kigger derhen og ser Anthony stå lænet op af dørkarmen, med armene over kors og et klamt smil på læben.

"Anthony" siger du med væmmelse, mens du ser vredt hen på ham.

"Ja, det mig navn" griner han slesk.

"Et navn din søde lille kæreste også fik brugt her tidligere" tilføjer han spydigt.

"Du lukker bare du gør!" vrisser du af ham, da han bare skal lukke fuldstændig.

"Viser Hr. Bieber klør nu?" spørger han med flabet grin.

"Kunne også vise dig den her" svarer du, mens du trækker din pistol frem, og peger hen mod ham, hvor du lader den.

"Hov hov, troede bare vi skulle hygge snakke lidt" siger han flabet, mens han tager hænderne op.

"Du kan hygge snakke med satan, for helvede er det eneste sted du kommer hen, når jeg er færdig med dig" siger du koldt.

"Troede ellers jeg var en lille engel" siger han flabet, mens han bevæger sig ind i rummet, hvor du stadig peger din pistol hen mod ham.

"Kan se der er en der ikke har lyst til at hygge snakke" siger han, mens han hentyder til dit våben.

"Du kan seriøst rende mig, Anthony" vrisser du.

"I ligemåde" griner han flabet, så du får nok og må vise ham hvem der bestemmer her, så derfor skyder du ham i benet, så han falder til jorden med et skrig.

"Hvad fuck?" spørger han nede fra gulvet af.

"Du irriterer mig" svarer du blot, mens du går hen mod ham, så du står med ryggen til døren.

"Har du lært at holde din kæft?" spørger du, mens du stadig sigter på ham.

"Hvis du kender mig ret, hvad tror du så?" spørger han, med et svagt grin.

"Jeg tror det rabler for dig. For selvom det mig der har styringen lige nu, så formår du alligevel at synke så lavt at sidde og grine med et hul gennem benet" svarer du.

"Og det er du sikker på?" spørger han flabet, med et løftet øjenbryn.

"100%!" svarer du selvsikkert.

"JUS!" skriger Sophie, så du kigger hen på hende - Som du et eller andet sted helt havde glemt var hende.

Som er ret underligt, siden hun er grunden til at du præcis er lige her i denne her situation. Men du blokerede bare alt andet ude end Anthony, da han bare skulle ned med nakken. for det lille skud i benet på ham, er overhovedet ikke nok. Der er en masse ting du har tænkt på han skal igennem før du er tæt på at være færdig med ham. For du lovede jo dig selv at han skulle igennem den samme smerte som Sophie gennemgik, så derfor er det her lille kød sår slet ikke nok. Men hendes skrig var åbenbart en advarsel, men du nåede desværre ikke at reagerer på noget, for pludselig har en arm lagt sig om din hals, så du bliver holdt tilbage i en lås. Hvor du taber din pistol på gulvet.

"Tror mere det var en 25%" griner Anothony, mens han lige så stille kommer op på benene igen. Hvor han dog lægger vægten hen på hans raske ben.

"Du slipper ikke godt fra det her" vrisser du, mens du prøver at komme fri fra ham der holder dig fast.

"Det tror jeg nu jeg gør" griner han, mens han humpende nærmer sig dig.

"Hmm.. Hvad mon jeg skal gøre først mod dig" siger han tænkende.

"Hey, jeg har det" siger han, inden du får et slag i maven, så du puster godt ud. For den sad godt.

"Den sad" griner du flabet, da han ikke skal føle han har kontrol, selvom det er dig er er i knibe lige nu.

"Hvad med den her?" spørger han, inden du får en på siden af hovedet, som også sidder godt. Så godt at du kan smage blod kort efter, så det spytter du ud til siden.

"Please ikke gør ham noget" græder Sophie, så du kigger hen på hende.

"Rolig baby, det rør mig ikke. Han skal jo have afløb på en eller anden måde, så skal nok være hans boksepude" griner du, for at irriterer ham.

"Du så sjov, hva?" spørger Anthony, inden du får endnu et slag i hovedet, som du kan mærke giver dig næseblod.

"PLEASE!" skriger hun, mens hun stadig sidder bundet fast med fødderne.

For hun sidder bare i chok, mens hun sidder og ser dig få slag. Du forstår hende godt, for det er da ikke fedt og sidde og se den mand holder af få slag, men det er ikke noget du ikke har prøvet før. Så hun skal ikke være bange for der sker dig noget. For det gør selvfølgelig ondt, men lige så vel at du er Mr. heartless, er du også Mr. fearless. Du ikke bange for noget, så et par slag her og der, det rør dig ikke spor.

"Aww, er det hårdt at se din elskede få et par slag?" spørger Anthony, mens han går hen mod Sophie. Som endelig sætter noget gang i dig, for han skal ikke røre hende.

"Du rør hende ikke!" siger du vredt, mens du prøver at komme fri fra ham der holder dig.

"Hvorfor ikke - Har jo været der én gang" griner han, så du kan mærke du begynder at koge.

"Du lukker bare!" vrisser du, mens du kan mærke dine næseborer vibrere fordi du er så rasende.

"Mmm Anthony, din pik er så dejlig" stønner han, mens han forstiller han pumperløs på hende igen - Ved at holde ud i luften, og lave bollebevægelser.

"LUK RØVEN!" råber du rasende, så ham fyren bag dig, får svære ved at holde i dig.

"Han er som et dyr Anth, så du skal måske slappe lidt af" kommer det besværet fra ham fyren, da du flipper helt ud.

"Mmm yeah, er det dejlig, skat?" spørger Anthony, mens han bare bliver ved.

"Anth!" siger han lidt højere, men Anthony er ligeglad.

"Ohh yeah, du så stram, skat" bliver han ved.

"ANTHONY!" råber han, men det for sent, for du kommer fri og er over Anthony hurtigere end 0.5 sekunder.

"Fuck!" når han lige at sige, inden du har taget fat om halsen på ham og banket ham ind i muren, hvor han få 2 hurtigt slag i ansigtet, så i matcher hinanden med en blødende næse.

"Er du færdig?" spørger du, mens du giver ham endnu et slag i ansigtet, inden du bliver hevet tilbage igen.

"Nah, men det er du snart" griner han, mens han tørrer en smule blod væk fra hans næse.

"Mig?" spørger du, mens du peger på dig selv.

"Tror jeg sku ikke lige" griner du, inden du bukker hovedet fremad, og sender en knytnæve over nakken og i ansigtet på ham bag dig, så hans slipper dig med det samme.

"Se selv" griner du, inde du samler din pistol op og sigter skiftevis på Anthony, og ham fyren.

"Babe?" siger du spørgende, mens du holder øje med dem du sigter på.

"Jaer?" spørger hun hiksende.

"Vi skal væk herfra, så bind dine fødder fri" svarer du, så hun gør som du siger.

"Og du tror helt seriøst at du kommer væk herfra?" spørger Anthony med et flabet smil på læben.

"Jeg tror ikke, jeg ved det" griner du flabet.

"Okay" siger han med et træk på skuldrene, så du kort kigger hen på Sophie og ser hun er igang med at binde den sidste fod fri.

"Så når vi er kommet væk herfra, så burde du nok tage langt væk, for ikke at få flere skidebalder" siger du, mens du vinker Sophie om bag ryggen på dig, så hun træder forsigtig ned af sengen og stiller sig bag din ryg.

"Ej, jeg havde liget håbet på vi kunne lege lidt mere" siger han trist, som du ved er for at trykke på dine knapper.

"Men der tog du så fejl" siger du, mens du med den ene arm holder om Sophie, og dirigere jer hen mod døren, hvor du så går baglæns ud af døren.

"So adios" siger du, inden du tager fat i døren og smækker den i, inden du giver tegn til at i skal løbe. Så i begge løber den retning du ved hvor udgangen er.

"Løb alt hvad du kan" siger du, mens i løber hen til stigen, hvor du løfter Sophie op, så det går hurtigere. Hvor hun hurtigt får løftet lemmen op, og kravler ud, så du følger med lige efter.

"Fang dem!" hører du nogen råbe, så du skynder dig op af trapperne. Men du når dog ikke så langt, før der går en ulidelig smerte igennem dit ben. men du må væk, så du prøver at holde den ud.

"Kom nu Justin, vi skal væk" lyder det fra Sophie, så du nikker og humper efter hende, efter du har smækket lemmen i, og prøvet at spærre lemmen med en stor kæp.

"Jeg kommer" siger du, mens i kæmper jer ud af busken. Hvor du bliver nød til at stoppe op lidt efter.

"Hvad er der?" spørger Sophie, mens hun kommer tilbage til dig.

"Kan du huske hvad jeg bad dig om før?" spørger du, mens du sætter dig ned på jorden.

"Mhm-mm" svarer hun, mens hun sætter sig på hug ved dig, på stien som går rundt om søen - En smule væk fra busken.

"Når jeg sagde du skulle løbe, hvad skulle du så gøre?" spørger du, mens du river dine bukser itu, for at se hvor slem skaden er.

"Jeg efterlader dig ikke, Jus" græder hun, mens hun knuger sig ind til dig.

"Men det bliver du nød til for at komme væk herfra" siger du, mens du river dine bukser i stykker for at lave en årepresse om dit lår - Som du laver mens du kan høre Sophie græde, mens hun knuger sig ind til dig.

"Jeg vil.. ikke" hikser hun, så du trækker hende ind i et krævende tungekys, så hun lægger armene om din nakke og kysser dig lige så krævende igen.

"Der er de" høre du nogen sige, så du slipper Sophie og kigger hende i øjnene.

"Løb baby, og lov mig ikke at stoppe eller se dig tilbage før du er i sikkerhed, okay" hvisker du, mens du skubber hende op og stå.

"Men-" mere når hun ikke at sige før du afbryder hende.

"Ikke noget men, bare LØB!" råber du, da du kan høre Anthony og dem komme tættere på, så hun nikker bedrøvet inden hun gør som du siger, så du tager en dyb indåndning inden du rejser dig op. For hvis det her er din sidste dag, så vil du kæmpe til det sidste..

 

Ikke rettet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...