⎜Badboy Justin⎜Justin Bieber⎜

Justin ligner bare en af de helt almindlige badboy der går i klassen, som laver ballade. Ham der bare pjækker, ikke tager skolen seriøst og styre skolen, sammen med hans slæng. Men det viser sig så at han ikke bare er den almindelige badboy, men faktisk en rigtig badboy. Ham der laver kriminalitet, ham politiet er efter, ham der ved hvordan man bruger en pistol uden at tøve. Ham der bliver kaldt Mr. heartless. Men om han bliver Heartless forevigt må tiden jo vise, for pludselig kommer der en pige ind i billedet, som man får følelser for? Måske Mr. Heartless bliver Mr. Heartfull - læs med og find ud af det.

156Likes
165Kommentarer
80918Visninger
AA

42. Jeg kommer aldrig ud herfra..

Sophie's synsvinkel

 

Du aner ikke hvor du er, det eneste du aner at du er blevet fandt af Anthony. Du blev hevet ind i stor og sort varevogn, som var kørt op på siden af dig, åbnet siden døren og hevet dig ind, hvor du blev kastet hen af gulvet. Da du blev kastet han af gulvet, var du ved at miste bevistheden da du røg ind i væggen af bilen, men du blev heldigvis vågen. Du så op og så Anthony kigge ned på dig med et smørret smil, inden han lagde et eller anden for din mund og næse, så du gik i panik. For du vidste ikke hvad det var, men du har på film set folk blive bedøvet af det, så du blev bange. Og fordi du panikkede så meget, så inhalerede du det der i den klud han havde i hånden og besvimede.

Da du så vågnede op igen, der var du blevet sat inde i et mørkt rum, som er bælgravende mørkt - For du er stadig i det samme rum, som du vågnede op i. Du tør kke bevæger dig rundt herinde, for du er bange for at støde på noget du ikke kan se, som kan gøre dig fortræd. Så derfor sidder du bare helt oppe i hjørnet af det rum du er i, som du tror det er og venter på der sker noget. For du høre en masse lyde, men du ved ikke hvad det kommer fra, eller hvad det er, så du må bare vente. Du kan høre stemmer, men du kan ikke høre hvad de siger, selvom du koncentrer dig rigtig meget. Du tør ikke råbe op af du et vågen, for hvad hvis Anthony kommer og gør dig noget.

Det eneste du ved er at du er fange herinde i det rum du er i. Hvor der er mørkt og du ikke kan se noget, selvom dine øjne har vænnet sig til det. Du har en forfærdelig hovedpine, som nok skyldes da du ramte hovedet ind i bilen, eller så af det Anthony holdte for din mund og næse. Det eneste du ved er at du må finde på en plan for at komme ud, for du vil ikke sidder herinde for evigt og vente på at Anthony kommer og gør et eller andet ved dig. For han kunne sikkert finde på at gøre alt muligt, som at torturer dig, voldtage dig og så meget andet, så du må finde en udvej. Så derfor selvom du ikke vil, så strækker du armene ud i mørket og prøver at mærke dig frem. 

For måske er der noget herinde i rummet der kan hjælpe dig med at komme ud herfra. Det eneste du kan mærke er at du sidder på nogle træplader, og væggen i din ryg er op af, er af mursten, som er utrolig kolde. Du begynder så at kravle lidt rundt herinde, og mærker så et eller andet, så du gisper. For du kunne ikke mærke hvad det var, men det føltes underligt. Men siden der ikke kom nogle lyd fra det, så prøver du at rører ved det igen. For hvis det ikke blev vækket af at du rørte det, så er det forhåbentlig ikke noget levende. Da du mærker bedre efter kan du mærke det er en madras - så du ånder lettet op. For så dør du i hvertfald ikke at du det rørte ved.

Du mærker så videre rundt i rummet, og kommer frem til at der kun er den dumme madras og dig herinde. Du kan sagtens stå op herinde, da du har rejst dig op, så der er sikkert langt til loftet. Der er ca. 7 lang skridt i længde og 5 skridt i bredte inde i det her rum, så det er ikke så stort. Du mærkede at der var en dør overfor madrassen som ligger vandret med rummet, så den ligger op af den lange væg. Døren var lavet af gammelt træ, men holdbart da du ikke kunne få den op, og du hørte at låsen til døren er med kæder, for det begyndte i hvertfald at rasle. Så du ander ikke hvor du er henne, for hvem har døre med kæder her nu til dags? Udover det kan du mærker at der kommer luft ind her, men du kan ikke se hvor det skulle komme fra, men her er i hvertfald rigtig koldt.

Da du ikke kan mærke andet end de ting du har opdaget, sætter du dig hen på madrassen med et dybt suk. For du troede virkelig at der var en vej ud herfra. For du håbede at Anthony var dum nok til at have sat dig ind et sted som du sagtens kunne komme udfra, men der er han så lidt klogere end du troede. Det eneste du tænker på er at finde ud af hvor luften kommer fra, for så kan du forhåbentlig komme ud herfra, så derfor lukker du øjnene og prøver at føle dig frem. For så kan du måske finde ud af at gå efter den vej og komme ud i friheden. Du kan så mærke at du får en del luft oppe fra, så din udvej er op af, som er et kæmpe problem. For du ved ikke hvor langt op er - Men det finder du heller ikker ud af foreløbig, for pludselig kan du høre noget rasle ved døren, så du hurtigt lægger dig ned og lader som om du sover. For hvis det er Anthony, skal han stadig tro du sover.

"Anth? Hun sover stadig" hører du en råbe, mens du prøver at ligge så stille du kan.

"Yeah right, hun burde være vågen nu" hører du hans klamme stemme sige, og kort efter bliver du ramt af iskoldt vand, så du skriger op.

"Se selv" griner han, med hans klamme grin.

"Hva så tornerose, sov du godt?" spørger han, med et klamt smørret grin. Ja, lad os bare sige at han alt gør er klamt.

"Hvor er jeg henne?" spørger du, og ignorer totalt hans spørgsmål.

"Ja, det er et godt spørgsmål" griner han.

"Ja, så svar dog!" vrisser du, så han begynder at grine.

"Elsker piger der viser klør" griner han, så du ruller øjne af ham.

"Men du er fanget herinde som du kan se" svarer han på dit spørgsmål.

"Godt set" siger du flabet, da du nok godt vidste det.

"I know" siger han, med et træk på skulderne.

"Når men siden du spildte dit vand, så her" siger han, mens han skubber en tallerken ind på dit værelse, med en brun papirspose på.

"Hvad er det?" spørger du, mens du kort kigger ned på det.

"Åben og tjek, baby" svarer han.

"Bare drop af kalde mig baby, for det er det sidste jeg bliver" snerrer du, da han aldrig skal kalde dig det igen. For som du selv sagde, så bliver du aldrig hans baby, på nogle måde.

"Vi får se" griner han. Så du ignorer ham, og skubber lidt til posen, for måske hen har puttet noget ned i den.

"Bange?" spørger han med et svagt og flabet grin.

"Nej" svarer du, mens du giver ham et bestemt blik , inden du igen skubber til posen, som vælter og ud kommer en rotte, så du begynder at skrige, mens du rejser dig op.

"Haha, jeg troede du sagde du ikke var bange" griner han, inde han tager fat i rottens hale og kaster den du af dit rum.

"Du forfærdelig!" siger du, mens du stadig har pulsen helt op i halsen og står op af væggen.

"Jeg ved hvad jeg er - Men nu får du din rigtige mad" siger han, mens han putter endnu en pose ind til dig.

"Kan du ikke bar sige hvad der er i?" spørger du, da du ikke vil skræmmes igen.

"Nej, det sjovere at se din reaktion" griner han, så du sikker.

Grunden til du ikke gør et forsøg på at kommer ud herfra, er fordi han står i døren med 3 andre bag ham, så det ville aldrig lykkes. Men ved at de åbnede døren kunne du se hvor du var henne. Du kunne ikke se andet end andre døre, som var at træ som din med hængelåse med kæder på dørene, så han har muligvis andre fanget her. Hvor det ligner i er nede i en mine af en slags, da det eneste lys hernede er små lanterne af en art der hænger i lofterne, som giver alt herinde et gult/orange skær. Men det er i hvertfald nok til at lyse lidt af dit rum herinde op, og der kan du se at du troede var mursten, er murbrokker, men du sad rigtigt nok på en masse træplader, som så utrolig slidt og gammelt ud. Loftet herinde var ikke så højt som du havde troet, hvis du hoppede lidt ville du nok godt kunne nå det.

Men loftet er lavet af samme træ som gulvet, men de er bare sat bedre sammen så der ikke kan komme lys ned, eller så er de rnoget andet over dem, som gør man ikke kan se herned. Men siden det ligner i er en mine så gætter du på en masse meters tykt jord, som sikker også er grunden til her er så koldt. For jord isolere ikke så godt, så det kunne sagtens være derfor du kunne føle luft, som sikkert bare er kulde der strømmer herind. For dit hår blæste ikke eller noget, men du kunne bare mærke kulde på dit hovede. Når men nok om det, du får sparket til posen og ud kommer en bolle af en art, så du ånder lettet op, for så bliver du da heldigvis ikke skræmt igen.

"Har i puttet noget ned i det?" spørger du, mens du tager fat i bollen.

"Næh, for jeg må hellere give dig noget ordentlig mad så du ikke er så benet når jeg skal bruge dig" svarer han.

"Bruge mig til hvad?" spørger du, mens du kigger skræmt på ham. For nu kommer det sikker 'Jeg skal bruge dig til at torturer dig mod Justin, eller voldtage dig på grund af ham'.

"Vi får se" svarer han, inden han lukker døren og låser den igen.

"Nej vent!" råber du, mens du skynder dig hen til døren, og begynder at hamre på den.

"Anthony!" råber du, mens du bliver ved med at hamre på døren.

"En eller anden hjælp mig!!" råber du.

"Hjæææææææææælp!!" skriger du, mens du giver op med at hamre på døren. For det lyder ikke som om det hjælper.

"Please, en eller anden hjælp" græder du, da du får de værste tanker ind i hovedet.

"Please!" hulker du, mens du falder ned på knæ foran døren.

"Please Justin, hjælp mig" hulker du op af døren, mens du har trukket dine ben op til dig, stadig med bollen i hånden. For du ved jo ikke hvornår du får noget at spise igen, så du vil ikke have der sker noget med det.

"Hvis der er nogen derude, vil i så ikke sige hvad der skal ske med mig" spørger du, med et snøft - Efter du er faldet lidt ned. For siden du så alle de døre, så må der være nogen derude.

"Please, bare giv mig et hint" snøfter du.

"Du vil ikke syntes om det" 

Høre du en hviske, så dit hjerte begynder at banke hurtigere. For stemmen lød så svag og hjælpeløs, så vedkommende har sikkert været hernede længe, og det giver dig bange anelser, for så kommer du sikkert også til det. For du aner jo ikke om Justin er ude og lede efter dig lige nu, for sidst i sås der endte det jo ikke særlig godt, så måske det kun er Laura der er ude og lede efter dig. Eller måske har hun spurgte Mason, som har spurgt Justin. Men hvem ved om han sagde okay, for måse han bare blev glad for du var blevet kidnappet så du ikke var hans problem mere - Noget der får tårerne til at trille ned af dine kinder igen. For det endte ikke særlig godt, så måske han er ligeglad, og det så ender med at du skal være herinde for evigt, til du rådner op eller er blevet misbrugt så meget af Anthony at du til sidst dør.

"Bare fortæl mig det" snøfter du, da du hellere bare vil høre det nu, da du allerede har opgivet håbet om at komme ud.

"Voldtægt" hvisker stemmen, så du stivner.

"Sagde du voldtægt?" hvisker du, da du ikke vil høre det, men alligevel spørger for at bekræfte om du hørte sandt.

"Jeg har 4 børn, og jeg ved ikke engang hvor de er" hvisker stemmen, så du føler det svimler for dig.

'Jeg må ud herfra' er den sidste tanke du tænker, inden det hele bliver sort..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...