⎜Badboy Justin⎜Justin Bieber⎜

Justin ligner bare en af de helt almindlige badboy der går i klassen, som laver ballade. Ham der bare pjækker, ikke tager skolen seriøst og styre skolen, sammen med hans slæng. Men det viser sig så at han ikke bare er den almindelige badboy, men faktisk en rigtig badboy. Ham der laver kriminalitet, ham politiet er efter, ham der ved hvordan man bruger en pistol uden at tøve. Ham der bliver kaldt Mr. heartless. Men om han bliver Heartless forevigt må tiden jo vise, for pludselig kommer der en pige ind i billedet, som man får følelser for? Måske Mr. Heartless bliver Mr. Heartfull - læs med og find ud af det.

156Likes
165Kommentarer
80976Visninger
AA

29. Hvorfor så mystisk?

Sophie's synsvinkel 

Nogle timer senere..

 

"Nej stop.." sukker du træt, da der er en der bliver ved med at ruske i dig, men du gider ikke op. Du slår så blidt til personen, for du har ingen kræfter lige nu, men du vil så gerne sove.

"Baby" siger en stemme stille, og nusser dig på kinden, så du vågner lidt mere op.

For du kunne sagtens genkende stemmen, men hvordan er han kommet herind. Dine forældre låser altid dørene inden de sover og de burde sove nu, for du har i hvertfald sovet i lang tid, et par timer i hverfald.

"Baby" høre du ham igen sige, men denne gang med en svag klynken, så du begynder at blinke for at fokusere mere.

"Hvad der sket?" spørger du træt med et gab, og sætter dig op ved at støtte på den ene arm.

"Ikke noget, ville bare gerne høre din stemme" siger han med ryggen til dig, mens han sidder på kanten af din seng.

Du tænder så din natlampe, og lægger en hånd på hans skulder, som får ham til at vende ansigtet mod dig hvor du gisper. Du kravler så helt tæt hen til ham, og tager om hans kinder, og kigger på hans ansigt. Han har en flænge i læben, øjenbrynet og nogle rifter her og der.

"Hvad har du lavet?" spørger du bekymret, og kigger ham i øjnene mens du slipper hans kinder.

"Ikke noget særligt, skulle bare snakke med nogle" siger han med et skævt smil, så du kigger på ham med et Seriøst?-blik.

For du kan jo se på ham at ikke bare skulle "snakke", for når du snakker med Laus, slår hun dig ikke. Og hvis hun skulle slå dig, ville det aldrig være så hårdt. Du rejser dig så op, og rækker en hånd til ham, som han kigger underligt på.

"Kom" siger du, og hinter med hovedet, så han tager din hånd og følges med dig ind på dit badeværelse. For du vil gerne se hvor slemt det rent faktisk er. I kommer derud, hvor du vender dig rundt og kigger igen på hans ansigt, hvor det ser rigtigt slemt ud. 

"Det der er ikke at snakke" sukker du, og sætter dig på hug foran en af skabene ved vasken og leder efter en førstehjælpskasse.

For du kommer hele tiden til skade, og så har du altid den her, når det sker. Du finder den så, hvor du tager den ud og lægger den op på bordet og åbner den. Du kigger lidt rundt i den og finder så hvad du søger, som var renseservietter. Du sætter dig selv op på bordet, og vinker ham hen mellem dine ben, hvor han så stiller sig, med et anstrengende smil. Hvorfor det er anstrengt det ved du ikke, for du har vel ikke gjort noget. Du begynder så at fjerne det størknede blod og det der stadig løber lidt fra hans sår i ansigtet, lige så stille. Og man skulle tro han havde prøver det før, som han sikkert også har, for han siger intet, og kommer ikke engang med det mindste klynk. Du ville skrige 'Av' eller fjerne personen der gjorder det, for det ville svige for meget. Han har bare et perfekt stoneface, eller ikke helt, for han smiler lidt til dig imens.

"Vidste du godt at du stak tungen ud når du koncentrerede dig meget?" spørger han med et svagt grin, så du kigger op på ham og ryster på hovedet.

"Sådan noget gør jeg ikke" siger du, for det er du altså sikker på.

"Jeg så det, for kunne ikke lade vær med at kigge på det, for du så, så sød ud" siger hen med et lille Justin smil, som næsten får dine ben til at føles som smør.

Så du er virkelig glad for du ikke står op, for så var du faldet, og det havde sikkert set sjovt ud for Justin. Da du er færdig med hans sår, tager du et plaster frem og prøver at sætte det på hans øjenbryn, men han bliver ved med at undvige det. 

"Justin Bieber bruger ikke plaster" griner han, men mener det seriøst, så du sukker og lægger det ned igen.

"Hvad hvis det begynder at bløde igen?" spørger du, mens du kigger op på det og får lyst til at kaste op.

For det ser stadig ikke godt ud, selvom du har renset det. Du kysser ham så kort, hvor han begynder at smile stort og kysser dig igen, så du lægger armene om hans nakke. Han begynder så at klynk igen, da du trækker ham tættere på, men det er hans skyld, han kunne bare lade vær med at kysse med.

"Jeg tænker ikke på fremtiden, men det der sker i samme sekund jeg snakker" griner han, og kysser dig på kinden og går hen mod dit værelse, mens han går og holder på sin mave. Du kigger så lidt nærmere på det, og gisper igen, da han vender sig mod dig.

"Hvorfor har du ikke sagt noget om din mave?" spørger du chokeret, mens du finder en masse renseservietter frem.

"Fordi jeg har prøvet det før" griner han, som var det ingenting.

Men det er langtfra ingenting for hans trøje er nærmest smurt ind i blod ved hans hofte. Du trækker ham så hen til dig, som får ham til at skærer tænder, da der sikkert gør rigtig ondt, selvom han er "Justin Bieber".

"Troede du sagde det var ingenting" siger du stille, mens du løfter op i hans trøje og bliver alligevel lidt chokeret, men du prøver at holde dit stoneface. For det ser virkelig dybt ud, og det ser ikke for godt ud.

"Hvad er der sket?" spørger du, mens du for ham til at holde hans trøje op, så du tager nogle renseservietter og renser hans sår.

Han prøver også at spille cool denne her gang, men man kan godt se det gør ondt og hans trækker sig også lidt tilbage nogle gange. Du får det så renset, og lægger en bandage rundt om hans mave, mens du har lagt noget andet på såret så det kan stoppe blødningen. Da du er færdig med at binde ham ind, kigger du så bekymret op på ham, hvor han bare smiler til dig.

"Det du god til" griner han, og kigger ned på sin mave, så du ryster på hovedet af ham.

For hvordan kan han være så ligeglad når han har et virkelig dybt hul ind i maven. Du trækker ham bare med ind på dit værelse, efter du har fjernet alt fra førstehjælpen derude, og går så hen til din seng hvor du sætter ham. Du går så hen til din dør hvor du låser døren, og går hen til din seng igen, hvor du kravler ind under dynen.

"Vil du sove med eller hjem?" spørger du, da han bare sidder og kigger lidt rundt på dit værelse, og du stadig er virkelig træt.

"Jeg ved det ikke? Måske det bedst at tage over til drengene igen" siger han og rejser sig op og går hen til dit vindue, så du kigger undrende på ham.

For hvorfor skulle han tage hen til sine venner igen, når det med hans mave og ansigt lige er sket? Og hvad hjælper dit vinduet, når du bor på 1 etage, i jeres hus.

"Nej, kom herhen" siger du og sætter dig op, og kigger hen på ham.

"Skulle slet ikke været kommet, for du bekymre dig sikkert, gør du ikke?" spørger han og kigger hen på dig, hvor du så kigger ned og nikker.

For er det så slemt at du bekymre dig for ham, han er jo din kæreste, hvad skulle du ellers gøre. Du hører han åbner dit vinduet, og sætter sig med et ben inde og et ude, så du hurtigt siger 'Vent'. For du vil gerne sove sammen med ham, men han vil åbenbart hellere være sammen med sine venner end sin kæreste. Han kigger så hen på dig, så i får øjenkontakt.

"Jeg føler mig tryg når du er hos mig" siger du stille mens du kigger ham dybt i øjnene, så han kigger ned og sukker.

"Jeg bliver altså nød til at gå" siger han, og kravler helt du af dit vindue, og kravler så ned at jeres nedløbsrør kan du høre, så du skynder dig hen til dit vindue og kigger ned på ham. 

Du ser ham småløbe hen til hans bil som holder på hans egen side af vejen, som han sætter sig ind i, tænder og kører så væk. Du lukker dit vindue i med et suk, og trækker gardinerne for og lægger dig hen i din seng, hvor du slukker din natlampe og putter dig ind under dynen med endnu et suk. For du kunne havde ligget her med Justin, men nej, det gider han ikke han vil hellere være sammen med sine venner. Og hvorfor være sammen med dem, når han bliver stukket ned.

For selvom du ikke ved hvad der er sket, kan du gætte dig til at han er blevet stukket ned. For hans sår var rigtig dybt, og det var i hvertfald ikke et skudsår, for det var heller ikke nogle kugler i. Hvorfor ikke bare være i sikkerhed hos sin kæreste i stedet for at tage ud og komme til skade igen. For der sker ham helt sikkert noget igen, og hvad hvis det bliver værre. Men de der 15.000 kr tænker du også stadig på, for hvad skulle han bruge dem til. Måske han skulle købe nogle stoffer, men de så var for dyrer og de ikke gad betale endnu mere og så kom de op og slås. Du håber bare han tænker sig om og ikke gør noget dumt, så du skal blive endnu mere bekymret end du i forvejen er..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...