⎜Badboy Justin⎜Justin Bieber⎜

Justin ligner bare en af de helt almindlige badboy der går i klassen, som laver ballade. Ham der bare pjækker, ikke tager skolen seriøst og styre skolen, sammen med hans slæng. Men det viser sig så at han ikke bare er den almindelige badboy, men faktisk en rigtig badboy. Ham der laver kriminalitet, ham politiet er efter, ham der ved hvordan man bruger en pistol uden at tøve. Ham der bliver kaldt Mr. heartless. Men om han bliver Heartless forevigt må tiden jo vise, for pludselig kommer der en pige ind i billedet, som man får følelser for? Måske Mr. Heartless bliver Mr. Heartfull - læs med og find ud af det.

156Likes
165Kommentarer
81136Visninger
AA

41. Håber ikke det er for sent

Justin's synsvinkel

 

I er endelig kommer hen til jeres hovedhus, eller jeres hovedkvarter, som ser ret forladt ud hvis man kører forbi det. For i har tonede ruderne, så i kan se ud, men folk kan ikke se ind, og derfor ligner det ikke der bor nogen. Så i kan sagtens gå rundt derinde, med lys og være totalt omskæret fra verdenen. Der er bare et helt normal hus, som har ca. 4 etager med kælder og loft, som så giver stueetage, 1 sal og 2 sal.

Jeres hus ser ikke så pænt ud udefra, men indeni er det virkelig møbleret som i et moderne hus. Der er nye hvidevarer og de fedeste møbler i hele huset, da i jo tjener en del penge på alt muligt, de fleste kommer fra de stoffer i sælger. I har også en garage i en af jeres andre lagerhuse, hvor i laver biler, som så også er en form for forretning i kører.

På stueetagen har vi Mitchell's værelse - Da han er bossen i jeres gruppe og den i altid kommer til, og ham der bestemmer over jer - med undtagelse af dig. Eller du vil ikke havde han skal bestemme over dig, da du vil være herre over dig selv, men du lytter alligevel til ham - Nogle gange i hvertfald. Udover hans værelse, så er der også jeres stue som er utrolig stor og åben, hvor der er omkring 5 sofaer, som er stillet op med 3 foran tv'et og 2 andre modsat så man kan hygge med sine piger, eller vennerne lidt i fred fra de andre. Bare forestil jer en stue, totalt moderne møbleret, sådan er jeres - Med en smule mandehørm.

På 1 sal og 2 sal der har i alle jeres værelser, og da i er de 15-17 stykker, så i kan selv forestille hvor stort jeres hus er. På hver etage har i 2 toiletter, da i også har fået bygget en masse. Der er ingen der har fået det af vide at i har bygget så meget her, da i fået arbejderne til at arbejde sort, og så har truet dem til at holde tæt - Og da de fleste er bange for jer, så har de holdt tæt lige siden i har fået bygget det, og det er snart 1 år siden. I har også en indendørspool på stueetagen, og et spillerum med poolbord, og en bar, for som sagt har i en masse mandehørm her i huset.

Når men ikke mere om huset, i finder ud af mere når vi kommer rundt i de forskellige rum. For lige nu så er det eneste du har på tankerne, er at du skal ind til Mitchell med det samme, for i skal finde Sophie og det kan ikke gå for hurtigt. For selvom du prøver at skubbe hende væk, så betyder hun mere end noget for dig, allerede. Eller det har hun faktisk altid gjort, for din måde at vise du kunne lide hende på, var at irriterer hende og mobbe hende henne i skolen. Du ved godt at det er en dum måde at vise det på, men fordi du er vokset op som du er, så har du bare lært at vise det på andre måder end alle andre. Ja, din fortid ved i ikke endnu, men den er bare for hårdt at snakke om.

"Mitchell?!" råber du, med det samme du kommer ind af dørerne.

"Hva', så Biebs?" spørger han, mens han kommer til syne ude i jeres hall.

"Dit værelse NU!" siger du, mens du går vredt forbi ham, og smadre dørene op og går ind på hans værelse.

"Gider du passe på mine ting?" spørger Mitchell irriteret, mens han selv kommer ind på hans værelse.

"Hvis du finder Sophie, så ja" svarer du, mens du begynder at rode i hans ting.

"Og tak for privatlivet" snerrer han, da du bare roder helt vildt.

"Så lidt" svarer du flabet, hvor du kaster en masse bøger på gulvet.

"Hvor fuck er din sporingsenhed?!" spørger du frustreret.

"Nede i kælderen, som den altid er" svarer han helt afslappet, så det irriterende. For kan han ikke høre og se på dig at der er noget der går dig på.

"Har du røget eller hvad? Hjælp mig dog!" råber du irriteret, mens du skynder dig forbi ham, og ud i stuen.

Hvor du løber tværs gennem stuen og ned i kælderen, hvor de andre i jeres hus kigger vildt underligt på dig. Hvor du godt kan gætte dig til at Mitchell har røget lidt, for de andre sidder også og ryger et eller andet, mens de drikker en masse øl og sidder og tæller deres penge. Ja, hvorfor de tæller penge i den tilstand ved du ikke, for de skal sikkert tælle dem om igen når de ædru. For de larmer som du ved ikke hvad, så du kan høre at de sku ikke er helt ædru.

"Mitchell?!" råber du, mens du går og leder efter den dumme sporingsenhed.

"Som du kan se så er jeg ikke helt ovenpå Justin, så gider du slappe af?" spørger han, mens han kommer afslappet ned af trapperne.

"Hvordan fuck kan jeg slappe af, når det svin til Anthony har Sophie?" spørger du, mens du igen kaster rundt med papir og bøger.

"Mason?!" råber Mitchell - Mens du bare splitter kælderen ad.

"Hvad?" spørger han, mens han kommer ned af trapperne.

"Stop ham lige før han smadre det hele - Har røget lidt så kan ikke selv" siger Mitchell, så Mason nikker og går hen og griber fat i dig.

"Slip mig eller det bliver værst for dig selv!" siger du lavt og truende.

"Du ved at jeg ikke er bange for dig, Justin, så tag dig sammen" siger Mason, mens han bare ryster din trussel af sig.

"Så find hende dog!" siger du frustreret, mens du prøver at komme fri fra hans greb.

"Så slap dog af, jo mere op og køre du er, jo senere finder vi hende" sukker han irriteret.

"Slip mig og find hende!" snerrer du.

"Slapper du af?" spørger han.

"Slip mig!" siger du, mens vreden hober sig op.

"Slapper du af?" spørger han igen.

"SLIP. MIG!" siger du højt, hvor man sagtens kan høre at du prøver at dæmpe dig.

"Mase.. Slip ham" kommer det fra Mitchell, men fordi Mason er så stædig, ryster han bare på hovedet, og holder fast i dig.

Hvor det til sidst bare slår klik for dig, for pludselig har du skubbet Mason tilbage, så han er ved at falde bagover, men Mitchell når at gribe ham, hvor du så sigter på dem begge med din pistol. For du havde den stadig liggende omme bag i din bukserem, og fordi Mason er så stædig er det ved at rable for dig. For hvor dumt kan det ikke være at du står og sigter på dine venner, dem der skal hjælpe dig med at finde Sophie, med din pistol. Alt det kan du ikke se lige nu, da det monster der hviler over dig, og kan slå til når som helst, igen står på spild.

"Justin.. Roooooolig" prøver Mitchell og berolige dig.

"Vi ved godt du har de følelser for hende som du har, men hvis du skyder os, finder du hende aldrig - Du har brug for os, så læg din pistol væk nu" siger han igen stille.

"Find sporingsenheden, og jeg tænker over det" siger du, så de nikker og begynder at lede efter den. Hvor du prøver at komme tilbage fra monsteret.

"Den er lige her" hører du Mitchell sige, så du kigger over på ham. Hvor du putter din pistol om i din bukserem igen, efter du har sikret at den ikke er ladt mere.

"Hvad hendes nummer?" spørger Mitchell, mens han får tændt den, og får styr på alt der skal ske på den.

"23-65-54-98" svarer du, da du har lært det inde i hovedet.

"Kan du se hvor hun er?" spørger du, da den røde prik begynder at bevæge sig.

"Tålmodighed Justin.." sukker han, så du begynder at knurre lidt af irritation.

"Vil du have hjælp eller ej?" spørger Mason irriteret.

"I kan sku da bare gøre det lige hurtigere" siger du irriteret.

"Han er halv skæv, så gider du slappe af?" spørger Mason.

"Vil du gerne dø i aften?" spørger du, da det ikke hjælper at irriterer dig, når du allerede er stresset.

"Mase.. Gå op til din dame, det hjælper ikke noget at skændes" sukker Mitchell.

"Ja gå op til din bitch, vi har ikke brug for dig" siger du, mens du kigger ned på sporingsenheden.

"Hvad kaldte du hende?" spørger Mason truende.

"Jeg kaldte hende en bitch" svarer du overlegent. Hvor han skal til at hoppe på dig, mens Mitchell når lige at komme i vejen.

"Aw, har du nu også babysitter på" griner du flabet.

"Ved du hvad Justin.. Hvis du ikke snart holder din kæft, så gider jeg seriøst heller ikke det her" siger Mitchell opgivende.

"Du gør bare hvad jeg siger, eller du ser hvad der sker!" siger du vredt, mens han peger truende på dig.

"Det mig der er bossen her, så tag dig sammen, og Mase gå op nu!" siger han vredt. Hvor du kan mærke at du har irriteret ham så meget at han er blevet lidt mindre skæv.

"Ja smut!" siger du til Mase, mens du vinker flabet.

"Justin.." sukker Mitchell, så du mumler 'Jaja', og kigger ned. Hvor du hører Mason gå ovenpå igen.

"Du skal til at tage dig sammen, for han er den eneste der forstår dig rigtigt" siger Mitchell efter lidt tid, så du bare ruller øjne af ham, og ignorer det han lige siger.

"Har du fundet hende?" spørger du utålmodigt.

"Mm, hun er henne i en eller anden park" svarer han.

"En park?!" udbryder du, for nu kommer alle mulige tanker pludselig til dig.

"Rolig vi ved jo ikke om der er sket hende noget" prøver Mitchell at berolige dig.

"Hvad fuck hedder den park, jeg skal derhen nu" siger du, mens du kigger seriøst på ham.

"Battery park, men vent lige-" mere når du ikke at høre før du skynder dig op af trapperne, og ud mod hoveddøren, som du flår op og skynder dig ned til din bil.

"Drenge hvis i ikke er så skæve, så følg med nu!" hører du Mason råbe, som kort efter kommer ud af hoveddøren.

Hvor du allerede har fået tændt bilen og kommer ud på vejen på under 5 sekunder. Hvor hvis dine tanker er rigtige, så har hun virkelig brug for hjælp nu. For du tænker det værste, og det alt sammen din skyld hvis det er rigtigt. For du vidste at hvis du forelskede dig eller fik lidt følelser for nogen ville det til sidst gå udover dem, derfor var du bare sammen med Stephanie. For hvis der skete noget med hende, ville du være totalt ligeglad - Men nu hvor det går udover Sophie, så kan du ikke lade vær med at bebrejde dig selv for så meget lort du har sat hende i nu. Så derfor skal du bare hen i den park hurtigt muligt, for forhåbentlig er der ikke ske hende så meget som du tror. Du håber i hvertfald bare ikke at det er for sent.. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...