⎜Badboy Justin⎜Justin Bieber⎜

Justin ligner bare en af de helt almindlige badboy der går i klassen, som laver ballade. Ham der bare pjækker, ikke tager skolen seriøst og styre skolen, sammen med hans slæng. Men det viser sig så at han ikke bare er den almindelige badboy, men faktisk en rigtig badboy. Ham der laver kriminalitet, ham politiet er efter, ham der ved hvordan man bruger en pistol uden at tøve. Ham der bliver kaldt Mr. heartless. Men om han bliver Heartless forevigt må tiden jo vise, for pludselig kommer der en pige ind i billedet, som man får følelser for? Måske Mr. Heartless bliver Mr. Heartfull - læs med og find ud af det.

156Likes
165Kommentarer
80910Visninger
AA

19. Et knust hjerte, nej, vent er det 2?

Justin's synsvinkel

 

"Men der er noget vi må snakke om.." sukker du, og kigger ned.

For du vil gerne "slå op" med hende, for det er bare bedst sådan. Men hvordan hun mon vil tage det. Vil hun være sådan helt cool med det, eller vil hun bryde helt sammen, så du får dårlig samvittighed. For det fik du sidst hun begyndte at græde, derfor viklede du armene om hende nede i kælderen. For du kunne ikke lide hun sad og græd, og at det var din skyld at hun græd. Hun kigger afventende på dig, men det som om du blevet helt mundlam, og ikke kan få dig selv til at sige det. For når du kigger hende i øjnene, ser hun bare så lykkelig ud, og det vil du ikke tage fra hende.

Men du bliver nød til det, for ellers ender hun ikke bare ulykkelig i nogen dage, måske en uge, men ulykkelig i flere uger, måneder måske et år - ikke for at være selvglad. Men fordi hun skal leve med at tænke på du sidder i fængsel i flere år, eller at du er væk, væk for altid, fordi der var en der dræbte dig. Eller værre endnu at hun selv blev dræbt. Fordi dine fjender ville hævne sig på dig ved at dræbe dig, eller bare tage hende som gidsel fordi de vidste hun betød meget for dig.

"Justin?" spørger hun stille, så hun afbryder dine tanker, og får dig til at kigge på hende.

"Hvad vil du snakke om?" spørger hun, og sætter sig op i din seng i skrædderstilling, så du også sætter dig op men op af væggen stadig i sengen.

"Det bare ... du ved" siger du mumlende og kigger på dine hænder.

"Hvad der sket?" spørger hun, og sætter sig lidt tættere på dig.

Du griner nervøst, og kigger bare på hende, for du ved ikke rigtig hvad du skal sige. For du vil ikke gøre hende ked af det, men det er det eneste du kan gøre, for ellers ender det i kaos. Eller er der andre muligheder. Hvad hvis hun gik med forklædning hver gang hun var med dig, så troede folk bare hun var en anden og så kunne hun stadig være Sophie. Nej, for de ville måske bare tage hende mens hun havde forklædning på og det ville bare være det samme. Hvad hvis du trænede hende op til at hun kunne forsvarer sig selv, så behøvede du ikke at være bange. Nej, for hvad hvis de tog hende, før hun var helt klar. Du må tænke lidt mere over det, og det skal gøres snart, for det virkelig alvorligt. For der må ikke ske hende noget, det fortjener hun ikke.

Du bliver afbrudt midt i dine tanker, da du mærker noget på dine læber. Det som om nogen puster dig på læberne. Du blinker lidt og ser så Sophie, som har sat sig på dit skød, og hendes ansigt er virkelig tæt på dit. Underligt du ikke har kunne mærke hende sætte sig på dine ben, dine tanker må virkelig havde været langtvæk. Du kigger hende i øjnene, og læner dig så de sidste millimeter hen til hendes læber og kysser hende så. Du kunne virkelig ikke gøre andet, du har bare den der svaghed for piger, og især Sophie. Hun gør bare et eller andet ved dig, og hendes kys er fantastiske. Du holder om hendes ene hofte, mens den anden er omme i hendes nakke. Hvor du stille nusser hendes hår, og udvikler kysset. Som bliver heftigere og heftigere, til hun trækker sig stille ud af kysset, for at få luft og sidder nu og fniser. Så du kigger underligt på hende, og tager hende i hænderne.

"Jeg blev lidt svimmel" griner hun, og holder på dine skuldre, mens hun trækker vejret tungt.

"Undskyld, kunne ikke rigtig styre mig" griner du med et skævt smil som undskyldning.

Eller det ikke rigtig en undskyldning, når det sandt. For du kunne virkelig ikke styrer dig, men hvem startede med at lægge op til kysset - Sophie. Så hun var selv udenom det, da hun satte sig op på dit skød og sad så tæt på dig.

"Det gør ikke noget, men er helt kulret nu" griner hun, og holder på sin mave.

"Er det sommerfugle?" griner du spørgende og peger på hendes mave, da hun jo holder på den.

"Mm" siger hun rødmende og nikker stille,

"Aw, hvor sødt" griner du svagt, og kysser hende kort på læberne.

"Hey vent nej, det må ikke være sommerfugle" siger du og ryster på hovedet.

For hun skal jo ikke blive forelsket i dig. Det var så dumt at kysse hende, for se hvad du nu gjorder ved hende. Hun blev helt svimmel og kulret, at hun fik sommerfugle i maven. Du skulle bare havde endt jeres "forhold" fra starten, for nu det sikkert allerede for sent. Men det bliver nød til at gøre for ellers ender det galt. Og du vil ikke kunne leve med at hun er død fordi du troede at det kunne holde uden fare, men at hun så kom i fare og blev dræbt på grund af dit tåbelige valg.

"Hvad skal det så være?" griner hun, og lægger sit hovede på siden, på din skulder. Så hun kigger ind mod din krop, i stedet for væk fra den.

"Kvalme" mumler du, så hun trækker sig væk fra dig, og kigger dumt på dig.

"Kvalme?" spørger hun med løftede øjenbryn.

"Mm, du burde blive frastødt af mig" siger du meget seriøst, for du vil gerne havde hun bliver mindre og mindre forelsket i dig.

"Frastødt af hvad? Dine perfekte brune øjne.. Dine perfekte bløde læber.. Dit perfekte hår og ansigt, hvad er der at blive frastødt af?" spørger hun, med armene over kors og et løftet øjenbryn.

"Alt, jeg er ikke som du tror, jeg kan ikke tage dig ud offentligt, vi kan ikke ses sammen, vi som et hemmeligt par hvis det overhovedet kommer til at ske" siger du, og kigger hende i øjnene, der er fyldt med forvirring.

"Hvorfor ikke? Og hvorfor skulle det ikke ske?" spørger hun, og ser lidt såret ud, men det bedre sådan end at hun bliver gjort fortræd på grund af dig.

"Fordi jeg er som jeg er, jeg har masser af fjender, der drømmer om at slå mig ihjel. Det ikke for sjov jeg bliver kaldt The Heartless Biebs -  For du har set mit temperament, det er ret højt, virkelig højt, og når det først bliver højt så kan jeg ikke kontrollerer det, og der skal intet til og du ret flabet nogen gange så der skal intet til at jeg flipper ud på dig, og hvem ved så hvad der sker?" forklarer du, som faktisk er ret sandt.

For hvad hvis det ikke var dine fjender der gør hende fortræd eller gør hende ondt. Hvad hvis det var dig på grund af dit lorte temperament. Hvad hvis hun svarer dig igen hele tiden og dit temperament så bliver så højt at du bare slår løs på hende, for det, der du gør med alle de ting du har smadret. Eller du føler dig presset eller stresset at du så finder din gode ven frem, og bruger den på hende. Det ville ikke bare knuse dig, men ødelægge dig. For et eller andet sted elsker du jo hende, og hvis det var dig der havde dræbt hende eller sendt hende på hospitalet. Ville det knuse dig totalt. 

"Det kan vi jo bare gør noget ved, og hvis du virkelig elsker mig, vil det jo ikke ske, vel?" siger hun, og slutter af med et spørgsmål.

"Heartless, fatter du det ikke? Jeg kommer til at gøre dig fortræd" siger du men det kommer ud på en hård måde, som du ikke ville havde det skulle, men du føler allerede du ved at blive sur.

For hvorfor kan hun ikke bare fatte det ikke kan blive dig og hende. Det ikke så svært at opfatte af du ikke gider være sammen med hende, selvom du ville ønske i kunne. Det er bare nød til at ende sådan, for hendes skyld. Hun sætter sig ned på sengen igen, og kigger ned i sit skød.

"Hvorfor er du sådan?" spørger hun trist, og tørrer noget af sin kind. Det var ikke en tårer vel, please sig det ikke var en tårer.

"Hvorfor er du så ond mod mig?" spørger hun, og kigger på dig med triste, tårer fyldte øjne.

"Vi kan bare ikke være sammen" siger du stille, og kigger ned, for du kan ikke se hende i øjnene og se hende så såret som hun er nu.

Der bliver stille i lidt tid, ingen af jer siger noget, så den føles bare akavet. Mere akavet, fordi du kan høre hende snøfte lidt nogen gange. Men du ved det ikke helt for du tør ikke kigge op på hende, for du bange for du bare siger i skal være sammen, og det du har gået og tænk på, rent faktisk sker. 

"Justin, prøv at kig på mig" siger hun lavt, og snøfter igen.

"Hvorfor?" spørger du lettere ligeglad.

Som selvfølgelig bare er en facade, for du vil virkelig gerne vide hvorfor men det må virke som om du ikke gider hende.

"For at se hvor knust jeg er, hvorfor siger du alt det her til mig, kan du ikke bare sigte på mig med din pistol og så bare skyd mig? Det jo nemt for er dig, er det ikke? Mr. Heartless" spørger hun grådkvalt, og siger dit badboy navn med væmmelse, mens hun har rejst sig op, og kigger surt på dig, som du kan se ud af øjenkrogen.

"Det kunne jeg også, men hvorfor skulle jeg?" spørger du igen med en ligeglad facade.

"Fordi jeg elsker dig okay, og hvis du ikke gider mig, kunne du lige så godt skyde mig" siger hun grådkvalt, mens hendes stemme knækker en del.

"Det ikke det værd" siger du bare, og høre hende bryde helt sammen, men stadig uden at kigge op på hende.

For det smerter allerede at høre hende græde uden du rent faktisk gør noget, og så at kigge op på hende. Ville få dig til at fortryde, og gå hen og holde om hende og fortælle hende at alt bare var løgn. Men du bliver nød til det, selvom det smerter jer begge. Du høre pludselig en dør smække, og en masse trampe lyde ned af trappen, og dernæst endnu en smækkende dør, og et knas. Og det sidste knast, var nok dit hjerte. For du føler lidt det knust, måske det bare er mentalt men det føles virkelig sådan.

Tænk du bare kunne lad hende gå fra dig, grædefærdig, med et knust hjerte. Fordi du er så bange for der skulle ske hende noget. Måske det var en dum ide at lade hende gå, hvad hvis der ikke skete hende noget. Hvad hvis dine fjender ville lade hende leve, fordi de troede det ville gøre mest ond hvis de gjorder noget mod dig. Måske du begyndt at fortryde alt det du har gjort mod hende, hvad hvis det var en kæmpe fejl. Hvad hvis du har knust chancen for det bedste det kunne ske for dig. Knust det så meget at hun vil hade dig for evigt.

"Hvad har jeg gjort.. " mumler du trist, og banker dit hovede ind i væggen..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...