⎜Badboy Justin⎜Justin Bieber⎜

Justin ligner bare en af de helt almindlige badboy der går i klassen, som laver ballade. Ham der bare pjækker, ikke tager skolen seriøst og styre skolen, sammen med hans slæng. Men det viser sig så at han ikke bare er den almindelige badboy, men faktisk en rigtig badboy. Ham der laver kriminalitet, ham politiet er efter, ham der ved hvordan man bruger en pistol uden at tøve. Ham der bliver kaldt Mr. heartless. Men om han bliver Heartless forevigt må tiden jo vise, for pludselig kommer der en pige ind i billedet, som man får følelser for? Måske Mr. Heartless bliver Mr. Heartfull - læs med og find ud af det.

156Likes
165Kommentarer
80989Visninger
AA

45. "Du er forelsket, og du kan ikke gøre noget ved det"

Justin's synsvinkel

 

"Så du er kommet ned på jorden igen?" spørger Mason, da du kommer ind i stuen igen, kun iført et håndklæde om dit liv.

"Nogenlunde" svarer du, mens du kører en hånd gennem dit hår. Som er nogenlunde tørt.

"Så hvad har du tænkt dig?" spørger Mason, mens du tager plads ved siden af ham.

"Ved jeg ikke" sukker du, mens du lægger hovedet bagover på ryglænet med hænderne foran ansigtet.

"Det driver mig til vanvid at jeg intet kan gøre end at sidde og vente på de finder spor efter Sophie - For hvad hvis det er for sent til den tid" tilføjer du. For dine kontakter ville gøre et forsøg, men det krævede tid.

"De gør hvad de kan, Biebs" siger Mason stille, så du sukker endnu en gang.

"Men det er bare ikke hurtigt nok" siger du, mens du fjerner dine hænder og kigger opgivende op i loftet.

"Kan du ikke invitere en af pigerne herop, så hun kan distrahere dig?" spørger Mason, så du løfter det ene øjenbryn.

"Beder du mig seriøst om at gå bag om ryggen på pigen min hjerne er ved at gå bananas af?" spørger du.

"Hun får det jo ikke af vide, men det bare så du stresser af" svarer han.

"Jamen, så vil jeg gerne have du starter" siger du, mens du kigger irriteret på ham. For hvis det bare er så let som han giver udtryk for, så kan han vel sagtens gøre det også.

"Jeg har en kæreste" siger han, så du trækker på skuldrene.

"Hvad hun ikke ved, har hun ikke ondt af" siger du, mens du kigger overlegent på ham. 

"Vi er overhovedet ikke i den samme situation, så du kan ikke sætte os to op mod hinanden" forsvarer han sig.

"Og hvad mener du med det?" spørger du, med armene over kors.

"Mig og Laura er rent faktisk et stabilt par, der har været sammen lige siden vi startede med at flirte lidt. Dig og Sophie er sådan lidt on og off, og du går hele tiden og siger i ikke skal være sammen - Så derfor kan du ikke sætte vores forhold op mod hinanden" svarer han.

"Tag det tilbage" siger du, mens det begynder at koge indeni dig.

"Tag hvad tilbage?" spørger han, så du rejser dig op.

"Tag det tilbage!" siger du vredt, gennem sammenpressede tænder.

"Undskyld" siger han stille, så du stadig ser koldt på ham.

For du er glad for han siger undskyld til dig. For han ved hvordan du har det med Sophie, og hvorfor du har behandlet hende som du har. Så han ved han ikke skal træde hårdt på dig når det kommer til stykket omkring dig og Sophie. For grunden til du ikke ville være sammen er netop grunden til i nu sidder i denne her lejlighed og er efterlyst. For du har selv valgt at træde ind i det liv du har valgt at leve. Du har selv taget den beslutning at du skulle se dig selv over skuldrene hver gang du bevæger dig ud fra dine trygge rammer som dit hovedhus og denne lejlighed. Du vidste at du ikke var i sikkerhed i dit eget hus som blev beskudt da Sophie var der om morgenen. Så det eneste sted du føler dig sikker er de 2 steder. Din mor bor heldigvis mest hos hendes åndsvage kæreste. Som på en måde er godt, selvom du ikke vil have at hun ser ham, men hun er heldigvis i bedre sikkerhed hos ham, end hun er hos dig. Men at det nu er gået udover Sophie, føler du er din skyld. For hvis du ikke havde bragt hende så tæt på dig, som du gjorder - Så var det her aldrig sket. Så havde hun været hjemme og i sikkerhed, og ikke et eller andet skummelt sted med Anthony.

"Det ligemeget" siger du, mens du går ud af stuen, og ned mod dit værelse for at finde noget tøj, og en joint. For du har fået nerverne helt udenpå tøjet, så den mindste lille ting vil kunne få dig helt ud af flippen.

"Jeg prøver lige at snakke med nogen af vores kontakter" lyder det fra Mason der går forbi dit værelse.

Du bare nikker for dig selv, da du er lidt ligeglad, mens du åbner dit store garderobe skab og hiver et par baggybukser frem, som du smider hen på seng. Hvor du derefter går hen til din kommode, og hiver et par røde bokserhorts frem som du tager på, og smider dit håndklæde hen på sengen ved siden af dine bukser. Du finder også lige et par hvide ankelsokker frem fra skuffen, som du får på fødderne, inden du går hen og får dine baggybukser på. Og som det sidste får du sprøjtet lidt parfume og taget en deo på, inden du går ud af dit værelse og ned af gangen og ind på et andet værelse. Det var 3 værelser fra hoveddøren. Så hvis der kom ubudne gæster var det ikke det første værelse de valgte.

For der har i gemt jeres stoffer, da det jo ikke skal være let at gå til. For hvis det er det, og politiet lige pludselig fandt en grund til at komme herind selvom de aldrig ville det, så var det gemt godt. Du går så hen til en stor reol i har inde på dit værelse i et kommer ind i. Som bare er et lille kontor, med skrivebord, stor iMac med mus og trådløst tastatur, kontorstol, malerier, glaskommoder med kunst og alt muligt, så det ikke så mistænksomt ud, men lignede et kontor. Men hvis du hev på en bestemt bog ud, som var en helt normal bog med blåt omslag, så kom man ind til et hemmeligt rum bagved reolen som var ca. 2 hovedet højere end dig. Så det gjorder du, og et par sekunder efter stod du foran det hemmelige rum, som ikke kun indholde stoffer, men også en masse våben, penge osv. bare ting andre ikke måtte komme ind til, som var hemmelige og kun galt jeres gruppe.

I havde så for en sikkerhedsskyld også et knap der sad under en af hylderne på reolen, der skulle til for at sætte en stor metaldør ned foran der krævede en kode. Hvis der nu var nogen der prøvede at komme derind mens i var der, som så blokerede dem for at komme helt ind til jeres ting. Men nu hvor den var åben og du ikke var en eller anden fremmed der ikke måtte kommer derind, så tog du fat i en joint der allerede var rullet - Som var perfekt. For du orkede ikke lige at skulle til at rulle en, for det var du for træt til. Så da du havde taget det du behøvede, rykkede du bogen på plads, som fik reolen til at rykke plads, inden du gik ud af værelset, ned mod stuen og så ud på jeres private tag. For siden der heller ikke skulle være mistanke om i gjorder noget ulovligt her, så skulle i desværre ryge udenfor og ikke indenfor. Da lugten satte sig i møblerne, væggene osv. så derfor tændte du den herude, som var virkelig dejligt at få ned i lungerne. For du kunne med det samme du tog et hvæs, mærke at du slappede helt af.

"Lige hvad jeg havde brug for" mumler du for dig selv, mens du stiller dig hen til kanten, og lægger armene på gelænderet som er af glas. For der er lidt stil over jeres taglejlighed.

"Må jeg få et hvæs?" lyder det bag dig, så du vender dig lidt og ser Mason stå bag dig.

"Selvfølgelig" svarer du, mens du rækker den bagover, så han tager den og tager et hvæs, inden han rækker den tilbage.

"Den der har rullet den, har lavet en stærk" siger han, mens han puster røgen ud.

"Mm, men den er afslappende" siger du, inden du tager endnu et hvæs.

"Når men.. Hvad sagde de så?" spørger du, mens du kigger udover udsigten. Hovr du kan se virkelig langt, og fordi i havde pengene til det, så har i en perfekt udsigt udover havet.

"De har i hvertfald noget at gå udefter, for de samarbejder med Mitchell som er taget hen til busken i parken igen for at finde spor. Og nu tjekker de så Sophie's mobil igennem for at finde noget" svarer han.

"De tjekker den ikke for beskeder, vel?" spørger du, mens du kigger hen på ham. For det bliver nok en smule pinligt.

"Tror jeg ikke? Hvorfor da?" spørger han, mens han kigger hen på dig.

"Ikke for noget" svarer du, mens du kigger væk, og ud på udsigten igen.

"Har du vist hende din bløde side?" spørger han, med et svagt grin. Så du løfter det ene øjenbryn, mens du tager endnu et hvæs fra din joint, og rækker den til Mase.

"Hvad rager det dig" svarer du hårdt, mens du igen kigger udover udsigten.

"Jeg ved hvornår du lyver lille Bieber" griner han, så du igen løfter dit øjenbryn.

"Siden vi ikke kun er bekendte, så er jeg begyndt at lære dig at kende, selvom du ikke åbner dig så meget for folk" siger han til dit løftede øjenbryn.

"Jaer?" siger du lidt spørgende, mens du får din joint tilbage.

"Og med det ved jeg at når du begynder at få din lidt hårde facade frem, så er det fordi man vandre ind på dit rigtige jeg, og ikke Mr. heartless" svarer han.

"Det er ikke sandt" vrisser du, mens du kigger væk fra ham.

"Kan du se hvad jeg mener?" spørger han, mens han puffer lidt til dig.

"Nej!" svarer du irriteret, mens du tager et hvæs af din joint igen, for at slappe af.

"Var det så det eneste de havde at sige? Nytteløse ting" spørger du, for at komme tilbage til snakken med søgning for Sophie.

"Indtil videre" svarer han sukkende, så du også kommer med et dybt suk, inden du rækker Mason din joint. For du kan mærke du ikke skal have den i hånden særlig meget længere.

"Hvor svært kan det seriøst være!" vrisser du irriteret, mens du knytter dine næver.

"Fald ned, Justin. Det hjælper ikke at flippe ud nu" siger han, mens han kigger opgivende på dig.

"Intet hjælper. Så det kan da være fucking ligemeget hvad jeg gør!" vrisser du af ham, inden du går væk fra ham, og begynder at gå og tilbage igen mens du trækker vejret dybt for at slappe af - Men det som om det ikke virker.

"Slap af" siger han igen, så du kigger op på ham med lynene øjne.

"Et ord, Mase. Bare et eneste ord, og jeg sværger jeg kaster dig udover altanen!" siger du, mens du kigger gravalvorligt på ham.

Så han knytter sammen som en østers og vender sig rundt mod udsigten og tager et hvæs af jeres joint. Han plejer ikke at være bange for dig, eller gøre hvad du siger. For han plejer bare at svare dig flabet igen, fordi han elsker måde du reagerer på, som han finder virkelig sjovt. For får man dig først op i det røde felt, så blacker du ud, og kan finde på hvad som helst. Han syntes selvfølgelig kun at det er sjovt, når det ikke går udover ham. For det er gået galt 1 gang før og det fortryder du virkelig. Du har dog aldrig sagt undskyld, men du slog ham så bevidstløs at han endte på hospitalet og var i koma i 1 måned. Mason mente så at det var hans egen skyld, så han meldte dig ikke eller var sur på dig. For han vidste hvordan du ville reagere, så han tog alt skylden hen på sig selv. Men han kan sikkert mærke på dig nu at han skal til at træde varsomt, for du kunne med den tilstand du er i nu, sagtens finde på det igen, uden du selv ved hvad du laver. For du uden du har givet tilladelse til det, blevet virkelig glad for Sophie. Så derfor tænker du mere på hende end nogen andre, og dem der står i vejen for det, er du fuldstændig ligeglad med.

"Hvordan slapper jeg af?" spørger du højt, som i at Mason godt må snakke med dig nu. For du føler du er ved at gå ud af dit gode skin, og du vil gerne ned på jorden igen.

"Luk øjnene" svarer han, så du ryster på hovedet.

"Det hjælper ikke" siger du irriteret, for det har du prøvet før.

"Luk øjnene!" siger han mere bestemt, så du kigger irriteret hen på ham.

"Jeg sagde det hjæl-" mere når du ikke at sige, før han afbryder dig.

"Jeg sagde Luk. Øjenene!" råber han nærmest, så du knytter sylten, mens du stadig ser vredt på ham. Hvor han ser bestemt på dig, så du fnyser, inden du gør som han siger, og lukker øjnene.

"Og tæl så til 10 mens du tager dybe indåndninger" siger han efterfølgende. Så du ryster på hovedet af ham, inden du gør som han siger og begynder at tælle højt til 10.

"Slapper du af?" spørger Mason, som du kan høre er kommet tættere på.

"6 - Nej, så skal jeg blive ved?" spørger du, mens du forsat bare tager dybe indåndninger.

"Ja, det hjælper når du rammer 10" svarer han, så du sukker inden du starter igen. Men du når ikke så langt, før du ryger op på Mason's skylder og derefter bliver du omgivet af en masse vand.

"Hvad fuck skulle det til for?" spørger du, da du er kommet op til overfladen.

"Prøvede at køle dig ned" griner han, så ryster på hovedet af ham, mens du svømmer hen til kanten og kravler op.

"Du seriøst den største idiot" griner du, mens du ryster håret for vand med din venstre hånd.

"Nah, jeg ved bare hvordan jeg får lille Hr. Bieber i bedre humør" griner han, mens han selv kravler op af vandet.

"Du så latterlig" griner du, mens du smider bukserne og lægger dem henover en tilfældig stol herude.

"Ved du ikke har fået noget i lang tid, men jeg er altså hetero" griner Mason bag dig, så du vender dig mod ham.

"Vil du gerne have slag?" spørger du med et svagt grin, mens du retter på dine boksershorts, inden du sætter dig ned på en liggestol som i også har herude. For med en pool, så er det nærmest et must have.

"Næh" griner han, inden han selv smider hans tøj og hænger det hen på en stol, så det kan tørrer, hvor han så smider sig på en liggestol ved siden af dig.

"Så vi skal bare slappe af nu?" spørger Mason, mens han kigger hen på dig.

"Jeg kan jo ikke gøre andet" svarer du, med et suk. Mens du nyder solen som varmer dig.

"Du elsker hende virkelig, gør du ikke?" spørger Mason forsigtigt, så du kigger hen på ham, hvor der er stille i et stykke tid.

"Jeg ved det ikke bro. Ærligttalt, så ved jeg det ikke" svarer du, mens du lægger armene bag nakken og kigger op i luften.

"Men det gør jeg" siger han, så du kigger hen på ham igen.

"Og med det mener du?" spørger du undrende.

"At du kan lide hende. For du har ikke været sådan her overfor nogen anden pigen, bare generelt overfor for nogen. Du har altid været hård, og vist at du var ligeglad med alle. At du var en badboy indvendig og udvendig, og ikke frygtede noget som helst. Bare pissede på alle, for at få det opnået som du havde sat dig for. Slået ihjel for at opnå ting. At du så nu vil gøre alt det for en anden person, er virkelig stort for en person som dig. At du sætter dig eget liv på spil for hende. For hvis du ikke har glemt det, så er vi begge efterlyst, og det eneste du tænker på er at finde Sophie. Du tænker ikke på dig selv mere, men på at hun kommer tilbage og har det godt.

Så lov mig, Justin. Lov mig for gudsskyld ikke at skubbe hende væk igen, når du får hende tilbage. Lov mig at behandle hende som den dronning, som du behandler hende som nu. Eller en prinsesse med dronninge potientiale. For lige nu er det som om hun er i knibe, og har brug for prinsen kommer og redder hende - Tænk på det som et eventyr. Når du har reddet hende så slip hende ikke, for lev som et eventyr og lev lykkeligt sammen. For siden hun ikke har forladt dig siden alt det du har udsat hende for allerede, så tror jeg hun er pigen som du har brug for. Pigen der kan holde styr på alt det du går og holder inde og ingen måde vide.

For selv mig. Mig der skulle være personen der vide alt om dig, og vide hvordan jeg skulle kontrollere dig - Så ved jeg næsten ingenting. Jeg ved ikke engang hvordan du kom ind i alt det her som sådan. Jeg ved bare at du kom ind i vores gruppe fordi vi havde hørt om hvordan du var, og det manglede vi i gruppen. Vi manglede en der ikke var bange for noget, og det fik vi med dig. Men jeg tror helt bestemt at Sophie er pigen der kan holde jordnær og ydmyg. For da de sneg sig ind i vores hus, der kunne man allerede der se hvordan hun kunne få dig ned på bare få sekunder. Men hun havde dog også den modsatte virkning. Men jeg tror ikke du ville kunne finde nogen anden pige der ville kunne passe bedre til dig. Og det kommer fra mig. Mig der er som en bror for dig" fortalte han i en lang køre, som du selvom du ikke gad lytte, lyttede oprigtigt med.

Og han havde ret. Han havde ret i alt hvad han havde sagt. Hun var den eneste pige der nogensinde ville kunne holde styr på dig - Selvom hun også ville kunne virke modsat på dig. Men siden hun ikke havde forladt dig endnu, så måtte det betyde at hun var en du skulle beholde. Plus hvis hun ikke var. Hvorfor havde du så den her store trang til at ville beskytte hende for Anthony. Hvis det havde været Stephanie havde du ikke gjort en skid. Men at det pludselig er Sophie der sidder i den her situation, har gjort det til noget mere personligt.

Noget der har sat gang i noget i dit hjerte som er nyt for dig. For du har altid handlet udfra dit instinkt og udfra dine hjerne og mavefornemmelse. For hvad skulle man bruge sit hjerte til når man var heartless. Men nu hvor det er Sophie der står på spil, så er dit hjerte kommer ret meget ind i det. For at vide der kunne være sket hende noget, har sagt gang i dit kolde hjerte. Det som om det er begyndt at knuse sig selv mere og mere jo mere du tænker på hvad der kunne ske med hende i det minutter du ikke lavet noget. For selvom du ved at dine kontakter arbejder så hårdt du kan, så føler du også at du kunne lave noget. Men du ved ikke hvad du skal gøre, det er det eneste problem ved det hele. Du er helt på bar bånd. Så derfor må du vente tålmodigt og bare holde hjertet en smule på plads så det ikke gå fuldstændig i stykker inden du har Sophie tilbage i dine arme..

 

.Ikke rettet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...