Crazy Kids - Harry Styles

Skylar Priscilla og Rita Ora, mødes en dag. Rita klar på sin karriere lige til top og en forvirret Skylar der intet ved om hendes fremtid. De begge er klar på fest og farver, da de begge elsker Alkohol, tøj og drenge lige højt. Skylar er en der vil nyde livet, prøve nye ting og for meget alkohol, hvor Rita tager det mere roligt, og passer på sit ry'. Da de møder One Direction på deres hotel bliver de inviteret til deres mini fest på deres hotel værelse. Da alle forlader Harry og Skylar alene uden noget ekstra værelse til Skylar, er der ingen udvej udenom at sove med Harry Styles. Skylar er på ingen måde forelsket i Harry, men syntes bestemt han er en rigtig charmetrold og en smule mystisk. Men de begge har deres egen meninger om forskellige ting, men de vil satdig gerne se mere til hinanden. Ikke nok med dramaer i sin fritid, har hun også problemer på hjemme fronten. En bror der er syg og en mor der ser hende som luft. Kan en familie gendannes efter deres fortid

18Likes
19Kommentarer
2035Visninger
AA

9. Skræmt

Jeg følte jeg tabte kæben helt og det samme tror jeg også Harry gjorde. Jeg fik bakset mig igennem nogle boder og stille begyndte jeg at løbe. Tåre som sveg ned ad kinderne på mig, blev tørret hårdt af. Jeg havde bygget min væg op og på det seneste var den begyndt at bryde sammen. Alt på grund af en dreng. Den dreng  som havde fået set nogle små episoder af den ægte mig. Men den dreng der fik mig til at bygge min væg op, havde stået lige foran mig. Han havde bare kigget på mig. Jeg gled ryggen ned ad en mur og satte mig med hovedet i mine hænder. Jeg nev mig i armen indtil mine tåre stoppede og jeg ville kunne se mig selv i øjnene igen. Jeg rejste mig op og prøvede at finde en sidevej ud til en større vej så jeg ville kunne fange en taxa. Jeg var nu ikke meget for at køre i taxa hernede da de kørte som om de havde drukket af natpotten, men jeg så ingen andre veje at nå hjem på. 

Prustende og tungt satte jeg mig ned ved siden af taxa manden. Han havde intet hår, hans tænder var brune og han manglede et par af dem. Hans fuldskæg lugtede forfærdeligt. Alt i alt, var han en af de taxa chauffører man ikke ønsker at møde. Jeg rullede stille vinduet ned for at overleve de 15 minutters kørsel. For hver gang han skiftede gear røg hans fingre om ad mit lår, jeg blev helt stiv i kroppen. Jeg vidste ikke engang om han kørte den rigtige vej eller om jeg overlevede det næste døgn, hvis han blev ved. Men som jeg så mit hotels vagter stå uden for, blev jeg lettet. Jeg smed nogle penge og uden øjenkontakt eller andet  viftede jeg lige på mit lår som om jeg var beskidt og smuttede ud af taxaen. Han gav mit et "smil" og blinkede til mig, hans brune halv gule tænder kom desværre til syne i smilet, og jeg var sikker på jeg skulle begynde at børste mine tænder mindst otte gange om dagen for ikke at ende som ham.

Jeg så en gut med lyst hår gå foran mig ind til hotellet  og det mindede en del om Niall bagfra, det fik mig til at gå en omvej. Jeg skulle absolut ikke møde nogle af de andre. Jeg gik nede ved poolen, da en bartender fik skubbet til mig og væltede mig ned i vandet fordi han bakkede med sin bakke. Jeg væltede ned i en pige, som så rimelig sur ud over situationen. Hun troede vel ikke jeg gjorde det med vilje? Bartendern sagde både undskyld til mig og pigen som det også gik ud over. Pigen så undskyldende på mig og jeg fik hurtigt hoppede op af poolen og tjekkede min taske for de helt våde ting. Pis. Alle mine penge var totalt driv våde. Godt nok var der ikke så mange penge, men det var dem jeg havde.

Jeg fik svinget kortet igennem og skyndte mig at smide alt tøjet og gå i kar bad. Jeg skulle have samlet mine tanker. Et enkelt møde med min bror skulle da ikke have den effekt på mig, jeg havde en følelse af afsky og samtidig skammede jeg mig. Jeg skammede mig ekstremt meget over den måde han var blevet behandlet på efter han var færdig med sin behandling. Jeg hev min mobil op, som heldigvis ikke havde taget skade af vandet, og begyndte at skrive en besked.


Hej mor. Gæt engang, jeg så Jannick i dag. Guess how it felt

Jeg vidste ikke om det  var det rigtige at skrive, eller om det lige skulle være hende jeg skulle skrive til. Jeg hadede hende, men elskede hende også. Trods alt er hun min mor, men efter alle hendes løgne og den kolde skulder hun havde givet mig efter Jannick. I et år havde jeg været luft for hende. Og min far med. Det var nok grunden til jeg begyndte at blive en såkaldt gade pige, der røg for meget i weekenderne og drak min hjerne lam, indtil jeg mødte Rita. Det stoppede ikke der, men det blev mere stille og roligt. Hun tænkte på sin karriere meget, men ville og vil stadig gerne være ung lidt endnu. Og samtidig var hun også en hjælp for mig, da hun også tænkte på min karriere. Men Pt. har jeg ingen ideer til hvad jeg vil fortage mig, så midlertidigt går jeg rundt og nasser penge på samfundet og er en social taber, fordi jeg ikke gider at lave noget. Et hårdt smæk vækkede mig fra mine dårlige barndoms minder og mærkelige spørgsmål jeg stillede mig selv. 

"Sky??" hørte jeg Harry halv råbe. Jeg hoppede op fra badet og smed et håndklæde rundt om mig, jeg låste døren om og stod lige foran Harry og kiggede ham i øjnene. Han åbnede sine arme og de fløj rundt om mig, ind til et lang varigt kram. Jeg mærkede tårene presse på igen. Et lille hulk forlod min mund. Jeg sagde til mig selv dét hulk skulle være det sidste for min barndom, aldrig mere ville jeg tænke på det. Håbede jeg. "Det okay," sagde Harry meget beroligende. Han kyssede mig i håret og strøg sine hænder op og ned af min ryg. "Undskyld" var det eneste jeg kunne sige. Jeg var ked af jeg bare havde efterladt ham dér. Det var ikke meningen, men min hjerne tænkte kun på en ting - flygt. Han slap grebet om mig og tog begge sine hænder på mine skuldre, jeg kiggede ned i gulvet da jeg følte væmelse af mig selv. Jeg var en taber. "Se på mig" - et hurtigt blik på ham og så tilbage ned i gulvet. "Sky," Hans hånd vippede min hage op, så jeg så  ham dybt i øjenene. "Lov mig du ikke siger undskyld, det her var jo ikke din skyld. Det var bare en tilfældighed, det kan jo ske. Så der er intet at undskylde for, men hop i tøjet og så finder vi noget mad," jeg nikkede bare og tøffede over til mit tøj.



- Lang tid siden? Ja, men her er der et mindre kapitel end normalt, men tjaaaa. Prøver at få skrevet lidt i ferien, har bare rimelig mange lektier får, og sommerfugle/nervøs i min mave da tanken om termins prøver snart er der. Puha, hvordan overlever jeg? xoxo Amalie
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...