Milla Imagines

Du kender måske Milla Imagines fra Facebook. Startede med at lave dem på Justin Bieber News, men derefter har jeg lavet min egen siden. Den hedder "Milla Imagines". Men like gerne siden, hvis du vil følge med.

Nicoline bor i Danmark, er 17 år og Belieber. Hun er til Justin's koncert i Parken og møder ham på Strøget. De begynder at snakke og det udvikler sig så....

Jeg skriver fra både Justin's og Nicoline's synsvinkel. Når det er Justin skriver jeg "Jeg" og med Nicoline skriver jeg "Du".

Skriv gerne hvad i synes i kommentaren :)

Link til Milla Imagines: https://www.facebook.com/MillaImagines

63Likes
23Kommentarer
21935Visninger
AA

53. #54

Milla Imagine #54

  *"Det var godt" sagde Alfredo og smilte. Han var der altid for dig. "Hvad laver Justin?" Spurgte du. "Han...*   "Han sidder på hotellet og græder. Han har ikke lavet andet. Han vil slet ikke snakke med nogle. Ikke engang Scooter eller Pattie" sagde han. "Forstår du mig godt? Altså at jeg ikke kan være sammen med ham, når han er grunden til alt det her?" Spurgte du Alfredo. Han nikkede. "Ja. Forstår dig godt. Men du ved jo at han elsker dig. Mere end noget andet" sagde han og smilte skævt. "Ja. Det ved jeg. Men jeg kan ikke. Han er grunden til jeg overhovedet prøvet" sagde du og en tårer trillede ned af din ene kind. Du tørte den hurtigt væk igen. Justin fortjente ikke dine tårer. "Elsker du ham stadig?" Spurgte han. Du tøvede lidt. "Jeg vil vel altid elske ham inderst inde. Men lige nu, kan jeg ikke tilgive ham. Ikke efter alt det her. Men tak fordi du forstår mig" svarede du og smilte. Selvom det var falsk. Du håbede bare han ikke kunne se det. "Jeg må nok hellere gå igen. Du skal vel også snart sove" sagde Alfredo. Du nikkede og krammede ham. Selvom det gjorde lidt ondt, med alle de ting og ledninger der sad på din krop. Dine forældre var stadig derhjemme. Du var faktisk glad for, at du endelig var alene. Du havde brug for at tænkte over det hele.  *Justin's synsvinkel* Bib..bib... Var alt du kunne hører. Nicoline blev ved med at ligge på, hvergang jeg ringede. Hvad skulle jeg gøre? Hun gad ikke snakke med mig mere. Jeg har aldrig følt så meget, for en pige før, som jeg føler for hende. Du havde ringet nok 30 gange, bare på 10 minutter.  *Nicoline's synsvinkel* Din mobil ringede og det var Justin. Det var nok 30 gang han ringede. Du tøvede, men tog den denne gang. "Hej" sagde du ret koldt. "Hej" sagde han bare og du kunne hører han ved ked. "Hvad vil du?" Spurgte du og ventede på han begyndte at snakke igen. Du savnede hans stemme. Vent! Hvad?! Nej du gjorde ej. Han var en idiot. "Jeg vil have dig tilbage" sagde han så og lød ikke særlig glad. "Justin. Jeg gider ikke denne her snak igen. Jeg har sagt, vi bliver aldrig noget igen. Ikke engang venner. Du har ødelagte det for dig selv" sagde du og lagde på. Du kastede den mobil ned i jorden. Du kiggede. Den var gået lidt i stykker i skærmen, men ikke noget specielt. Den værende vel stadig. Det bankede pludseligt på døren. "Kom ind" sagde du og døren gik op. Og ind, kom Diane og Bruce. Justin's bedsteforældre. "Må vi gerne snakke med dig?" Spurgte Bruce. Du nikkede. De fandt begge en stol og satte sig ved sengen. "Det er om Justin. Vi vil gerne have at du hører det hele, uden at afbryde. Okay?" Sagde Diane. "Okay" sagde du tøvende. "Tak. Justin har aldrig følt sådan for en pige, som han føler for dig. Han fortæller os alt. Han har ikke snakket om andet end dig, på det sidste. Han savner dig virkelig. Han ville ikke engang snakke med os. Ikke engang Alfredo, eller andre fra crewet. Ikke engang hans familie. Han vil gøre alt for dig og kæmper virkelig for dig. Men jeg ved det er svært for dig. Det er jo hans skyld du ligger her. Jeg håber bare du vil tænke over det" det var alt Diane sagde, før de forlod værelset igen. Du sad og tænkte over det hun havde sagt. Kæmpe? Han stolede jo ikke engang på dig? Så kæmper han vel heller ikke for dig. Du sad i nok 2 timer og tænkte over det. Du savnede ham faktisk meget. Virkelig meget. Skulle du tilgive ham? Eller skulle du vente? Du vidste de ikke helt endnu.  Der var 3 dage tilbage af hans ferie. 4 og 5 dage til koncerterne. Det var snart tid til at i skulle spise aftensmad. Så du tog alle tingene ud igen, tog din iPhone hen på bordet og gik ind i opholds stuen. Du satte dig helt henne i hjørnet. Du havde ikke lyst til at snakke med nogen. De ældre mennesker, sad rundt omkring og snakkede. En læge kom hen og satte sig ved dig. "Hvordan har du det?" Spurgte han. "Fint nok" svarede du og tog din gaffel ind i munden. Du havde taget en del mad, da du faktisk var meget sulten. "Det var godt. Der kommer læger ind senere og undersøger dig" sagde han og rejste sig. Du smilte til ham og spiste videre. Dit smil var stadig falsk. Du var færdig med at spise, så du gik ind på værelset igen. Du satte alle tingene i og tog din iPhone. Du gik på Twitter. "Going home from The hospital in just 2 days. " skrev du og gik ind på Justin's profil. "Why is everything so hard?" Havde han skrevet for 5 minutter siden. Du loggede af og gik ind i beskeder. Du fandt Justin og din samtale og begyndte at skrive. "Jeg håber at du læser det her. Jeg har tænkt meget over det her. Vores forhold, eller hvad man nu kan kalde det. Bruce og Diane var her tidligere. Alfredo har også været her idag. Jeg har tænkt virkelig meget over alt det du har sagt, de sidste par dage. Jeg vil gerne prøve igen. Men hvis det ikke går, så er det helt slut. Okay? Du kan komme hen på hospitalet hvis du lyster" skrev du og trykkede send. 2 minutter efter, havde han svaret "Jeg vil gerne prøve igen. Mere end noget andet! Jeg lover at jeg kæmper for dette forhold denne gang! Mere end før! Jeg kommer nu babe" stod der. Der gik ikke 10 minutter, så bankede det på døren. "Kom ind" sagde du og smilte. Denne gang var det et rigtigt smil. "Justiiin" hvinede du. Han gik hen mod dig og satte sig på en stol ved siden af dig. "Kom her" sagde du. Han rejste sig og du krammede ham. Du kiggede dybt i hans øjne. Ditto gjorde han. Du lænede dig tættere på ham og placerede dine læber mod hans. Du havde savnet det meget. At kysse Justin. "Undskyld fordi jeg har været sådan her" sagde du og kiggede på ham. "Det ikke din skyld. Det er min skyld. Jeg et glad for du vil prøve igen. Jeg elsker dig" sagde han og kyssede dig på næsen. " i lige måde" svarede du og 2 læger kom ind. "Vi skal lige måle dit blodtryk" sagde den ene. Du fik det målt og det var heldigvis fint. "Jeg må tage hjem om 2 dage" sagde du og smilte. "Justin tog et billed af dig og lagde det på Twitter og Instagram. Og skrev "My baby is going home in 2 days. Love u. I'm glad we Are back together". Du havde alle ledninger og det i, på billedet. Men det gjorde intet. Du rykkede dig, så Justin kunne sidde ved siden af dig i sengen. I sad og flettede fingre. Pludselig gik døren op...
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...