Milla Imagines

Du kender måske Milla Imagines fra Facebook. Startede med at lave dem på Justin Bieber News, men derefter har jeg lavet min egen siden. Den hedder "Milla Imagines". Men like gerne siden, hvis du vil følge med.

Nicoline bor i Danmark, er 17 år og Belieber. Hun er til Justin's koncert i Parken og møder ham på Strøget. De begynder at snakke og det udvikler sig så....

Jeg skriver fra både Justin's og Nicoline's synsvinkel. Når det er Justin skriver jeg "Jeg" og med Nicoline skriver jeg "Du".

Skriv gerne hvad i synes i kommentaren :)

Link til Milla Imagines: https://www.facebook.com/MillaImagines

63Likes
23Kommentarer
22055Visninger
AA

51. #52

Milla Imagine #52

  *Du så noget sort og et lys glimt. Var du i himlen? Var du i helvede? Glimtet var alt du så....*   *Justin's synsvinkel* Du var sammen med Alfredo. Han sad og fortalte dig hvordan du opførte overfør Nicoline. Din mobil ringede. Det var Nicoline's mor. Du tog den. "Hej Justin. Det er Nicoline's mor. Du må ikke ligge på, selvom i er uvenner" sagde hun. "Okay" svarede du og ventede på hun snakkede videre. Du kunne hører hun begyndte at græde. "Hvad er der Fru. Nielsen?" Spurgte du og ventede på hendes svar. "Nicoline...Selvmord...Hospitalet" sagde hun og hendes græd gjorde så du ikke kunne høre det hele. "HVAD ER DER SKET?!" Råbte du ind i telefonen. "Nicoline har prøvet at begå selvmord for nogle timer siden. Kom hen på Rigshospitslet" sagde hun. Du lagde på. "Hvad sker der?" Spurgte Alfredo, fordi du stod og græd. "Nicoline har prøvet at begå selvmord" sagde du og Alfredo stivnede. I blev kørt til Hospitalet og løb op til værelset hun lån i. Hendes forældre havde fortalt dig hvor hun lå. Hendes forældre sad ud foran værelset og græd. Dem begge to. "Det gør mig virkelig ondt Fru. Nielsen" sagde Alfredo og krammede hende. "Må jeg gå derind?" Spurgte du hendes far. Han nikkede. Du åbnede døren og dér lå hun. I hospitals sengen, med ledninger over det hele. I næsen, på hånden og over alt. Du gik hen til hende og kiggede på hende. Du begyndte at græde. Hendes mor kom ind, sammen med Alfredo. Nicoline's far snakkede med en læge. "Det er min skyld. Alt sammen. Det er min skyld hun ligger der" sagde du og satte dig ned. "Nej, det er ikke din skyld Justin. Det var hende der prøvede. Det var ikke din skyld" sagde hendes mor. "Jo det er. Det er min skyld hun prøvede at dø. Fordi jeg var sur på hende" svarede du og græd endnu mere. "Pray for Nicoline and her family. Get Well soon honey" skrev du på Twitter. Paparazzierne havde allerede spottet dig gå herind, så folk vidste vel hvad der var sket.  *Nicoline's synsvinkel* Du hørte stemmer. Det lød som Justin? Var han her. Du prøvede at åbne dine øjne, men du kunne ikke helt. "Hun bevæger sig" hørte du en sige. Du tror det var din mor. Du kunne hører en læge komme ind og sige "Nicoline? Kan du hører mig?". Du prøvede at svare, men der kom ikke noget ud af din mund. Du åbnede øjne og kiggede rundt. Justin var her. Du troede han var sur på dig. "Årh! Min skat! Er du okay?" Spurgte din mor og løb hen til dig. Du nikkede, som et tegn som ja. "Må jeg snakke med hende, alene?" Kunne du hører Justin spørge om. De andre gik og lukkede døren. I var alene. Dig og Justin. "Nicoline. Undskyld. Undskyld jeg blev jaloux med det med Jaden. Jeg tror på at du ikke kyssede med. Jeg er virkelig ked af det. Og det er min skyld at du ligger her. Min skyld du prøvede på det her" sagde han og tog din hånd. "Justin. Du troede jo slet ikke på mig i starten. Du stoler slet ikke på mig" sagde du og kiggede på ham. Du kunne se der var tårer på vej. "Jeg elsker dig, Nicoline. Jeg vil ikke have at der sker dig noget. Og det knuser mit hjerte, at du prøvede at gøre det her" svarede han og en tårer trillede ned af hans kind. Du sagde ikke noget til det. Du havde ikke særlig mange kræfter. "Vil du ikke nok være min igen?" Spurgte han og kiggede bedene på dig. "Justin. Jeg tog 50 piller pga. Dig. Jeg kan ikke være sammen med dig, når du er grunden til jeg prøvede at begå selvmord" sagde du og en tårer trillede ned af din kind. Du fortrød selvfølgelig du havde prøvet. Men det var det eneste du ville på det tidspunkt. Som faktisk var for 5 timer siden. Du havde væk væk i omkring 4 timer. Du kunne se Justin begyndte at græde meget mere. "Men. Jeg lover at jeg stoler på dig! Vil gøre alt for dig!" Blev han ved med at sige. "Justin. Hør. Du er skyld i at jeg ligger her. Du ville ikke lade mig forklare. Jeg kyssede slet ikke med. Han kyssede mig og jeg prøvede at trække mig væk. Jaden har jeg slet ingen følelser for. På nogen måde. Kun dig. Men jeg kan ikke være sammen med dig, når du ikke gider høre på mig eller stoler på mig" sagde du og kiggede på ham. Han sad med tårer ned af kunderne. Du elskede ham og han var den du ville være sammen med. Men når han får dig til at begå selvmord og ikke stoler på dig. Så kan du altså bare ikke. "Men...Nicoline. Jeg.." Det var alt han nåede at sige, før du afbrød ham og sagde "Justin gå nu". Han rejste sig og gik. Du så at Alfredo gik efter ham. Justin løb ned da han var kommet ud på gangen. Dine forældre blev siddende på gangen. De tænkte nok at du ville være alene lidt. "Hej. Jeg har ikke fortalt dig det endnu. Men jeg prøvede for 5 timer siden at begå selvmord. Jeg ligger på Rigshospitalet. Jeg er på 4 etage, stue 7. Hvis du vil komme og besøge mig. Du kan komme lige når du vil<3:)" skrev du til Mathias. Du lagde din iPhone væk igen og kiggede ud i luften. Din mobil vibrede og du kiggede på den. Det var fra Justin. Der stod "undskyld". Ikke andet. Du gad ikke at svare ham. Du fik endnu en besked. Den fra var Mathias! "Hey smukke. Jeg kommer med det sammen!:)" skrev han. 10 minutter efter, stod han ved siden af dig. "Vil du fortælle hvad der er sket?" Spurgte hun og satte sig i en stol ved siden af dig. Du nikkede som tegn på ja. "Jaden Smith kom og bankede på hotel døren. Jeg åbnede og han kyssede mig. Justin kom og han troede jeg kyssede med. Så kam Alfredo fra hans Crew og snakkede med mig. Så skrev Justin til mig at jeg var lige så stor en luder, som alle går og siger. Alfredo fandt ham og snakkede med ham. Jeg købte piller og alkohol. Jeg gik til hotellet, tog 50 piller og drak 3 flakser alkohol til. Og så kom Justin og så sagde jeg, at jeg ikke kunne være sammen med ham. Fordi han ikke stoler på mig og han er grunden til jeg prøvede at begå selvmord" sagde du og en tårer trillede ned af din kind. "Jeg ville kramme dig, hvis du ikke havde alt det udstyr på. Men det er jeg utrolig ked af. Justin er en flink fyr. Men forstår dig godt, når han er skyld i det her" sagde han og tørte din tårer væk. "Du er verdens bedste ven" sagde du og satte dig lidt op i hospitals sengen. Det var ikke en særlig god seng. "I lige måde" svarede han og smilte. Efter lidt tid, blev han nød til at gå. "Tak fordi du Kom" sagde du og smilte. Du tog din iPhone og gik på Twitter, som altid. "Pray for Nicoline" var en Twitter trend nu. Du kiggede lidt og faldt over Justin's Tweet. Han havde skrevet det for 5 minutter siden. "My baby:'( She is not mine anymore. Love u babe, remember that" skrev han. Du tænkte at det sikkert var løgn. Han stolede jo ikke engang på dig. Men du så at Scooter havde skrevet "Pray for Nicoline and her family. Get Well soon sweety :)". Du Retwettede det og det fik dig til at smilte. Du loggede af og fik på Facebook. Der var du kun venner med dem der kendte dig personligt. Du havde en fan side for dine Belibers. Derfor synes du godt at du kunne fortælle dem hvad der var sket. Du skrev "Synes i alle skal vide det her, da i betyder alt for mig. Tidligere her i dag, prøvede jeg at begå selvmord. Jeg er i okay tilstand nu. Jeg fortryder jeg prøvede på det. Men der var en grund. Nogle ved det allerede. I er velkommen til at få det afvide eller besøge mig. I kan bare skrive i en besked over her eller SMS. Elsker jer alle!". Du postede den og kort tid efter, havde den en masse kommentarer. "Er glad for at hører du er okay! Prøver at finde tid og komme og besøge dig" skrev nogle fra din klasse. De fleste fra din familie, var på ferie. Så de kunne ikke besøge dig. Men du vidste din mor havde ringet og fortalt det til dem. En læge kom ind og sagde....
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...