Strong Feelings ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2013
  • Opdateret: 18 maj 2014
  • Status: Igang
Det er tre år siden Malanda Truth sidst så sin kusine, Perrie Edwards; og meget er sket siden. Perrie er blevet berømt og forelsket, mens Malanda er vild og fri som altid. Malanda har aldrig været en type der gemmer på sine følelser, men en forandring i Perries liv, kan meget vel også være en forandring i Malandas. Malanda bygger pludselige, stærke følelser op for Perries kæreste, Zayn Malik. Nu er hun nødt til at gemme alle sine følelser væk for den person hun elsker højere end nogen anden. Den person der har været der for hende gennem alle hendes svære passager i livet. Men kan hun også holde sine følelser skjult for den person følelserne skyldes..? Og hvad med hans venner, og nu også hendes..? Og hvis Zayn finder ud af det, hvad vil han så gøre ved det? *Jeg vil stærkt fraråde denne for alle meget unge, sarte sjæle, da nogle scener kan blive meget detaljerede hen ad vejen!*

15Likes
8Kommentarer
1500Visninger
AA

5. ~Stilhed

The silent sound of loneliness.

Christina Perri - ‘The Lonely’

 

Stilhed. Et ord; betydningen af ingenting. Man skulle virkelig ikke tro der var fem drenge og tre piger i den lejlighed, for det lyder i hvert fald ikke sådan. Alles blikke er rettet mod mig, og jeg kan ikke lade være med at bemærke, hvordan Perrie tydeligt viser forbavselse over min opdagelse - helt ærligt! En af jer kunne sgu da også have fundet ud af det.

”Så… Jeg skal bare invitere hende på date?” Spørger Louis til sidst forvirret, og jeg sukker tungt over hans langsomme indlæringsevne.

”Er det ikke det enhver pige drømmer om? Lidt alenetid med sin kæreste. Blomster, chokolade og en virkelig romantisk middag for to.” Svarer jeg med et løftet øjenbryn, mens alle de andre i lokalet tøvende gør sig enig, og så er Louis pludselig rimelig frisk og på vej op af stolen.

”Selvfølgelig! Lige et øjeblik.” Siger han med et stort smil, og så er han ellers ude af køkkenet, og Liam tager forsigtigt hans plads, mens Harry placerer det sidste af morgenmaden på bordet, og Niall begynder grådigt at rage til sig, mens vi andre er lidt mindre ivrige.

”Så, Malanda-”

”-Mal.” Afbryder jeg hurtigt Harry med et lille smil, inden jeg tager den første bid af den fantastiske pandekage I min hånd.

”Mal.” Retter Harry sig lidt efter med et lille smil over min glæde for pandekagen - tja, jeg ville også smile, hvis jeg så en køn pige som mig praktisk taget snave med en pandekage. ”Fortæl mig mere om denne ’ikke så gode’ scoring af din i går.”

Mit øjenbryn røg hurtigt i vejret, og jeg kunne tydeligt se, hvordan både Perrie og jeg sænkede vores pandekager mod tallerknen.

”Øhm, det har du virkelig ikke lyst til at spørge om, Harry…” Siger Perrie tøvende, men jeg afbryder hende efter ’spørge’ med et kækt smil.

”Harry har allerede spurgt. Så skal han da få svar.” Siger jeg med et endnu kækkere smil, inden jeg lægger pandekagen helt og sætte mine albuer i bordet. Nu er nogle af de andre drenge også begyndt at lytte.

”Jo altså, du ved, han var en ret god snaver, bortset fra at han måske havde en smule for meget mundvand.” Begynder jeg med et lettere triumferende smil, da Harry langsomt begynder at tage maden fra munden. ”Og selvfølgelig får det dig til at tænke, ’så har han helt sikkert også en anden fejl i den intime afdeling’.” Harry bliver en smule mere bleg ved mine ord, og mit smil bliver større, mens flere af de andre drenge betragter deres ven, blive helt stille. ”Men på det tidspunkt ville jeg bare have ham med hjem, så da vi kom hjem til mig fik vi tøjet af, og så fangede jeg fejlen. Han var simpelthen alt for sløv, jeg mener hans pe…”

”Okay! Du havde ret, jeg skulle ikke have spurgt.” Harry afbryder mig hurtigt, og jeg kan ikke lade være med at grine triumferende, da han smider sin mad og stormer ud af køkkenet med et forpint blik.

De første sekunder efter hans og mit udbrud tilbringes i stilhed i køkkenet, indtil Louis kommer ind med et forvirret smil, og vi alle bryder sammen rundt om bordet, undtagen Niall, som stadig tygger maden uberørt.

”Jeg forstod den ikke.” Siger han til sidst højlydt, og Zayn stopper tøvende sit grin, mens jeg bare bryder endnu mere sammen, hvilket Perrie vidst deltager i.

”Hun snakkede om sin nat igår.” Niall så stadig tom ud.

”Derhjemme.” Helt uvidende. Hvor sødt egentlig.

“I sengen.” Er det virkelig tilladt at være uvidende?

”Åh.” Åbenbart ikke, for Niall har pludselig forstået sammenhængen og rødmer dybt, mens vi andre griner lidt, og denne gang er Louis lidt mindre forvirret.

”Såh… Hvad skete der for Harry?” Siger Louis tøvende, da han tager en pandekage, og jeg kigger op på ham med et løftet og udfordrende øjenbryn, inden han tøvende griner let. ”Ved du hvad, lad det bare forblive en hemmelighed, ik’?” Jeg smiler hurtigt til ham og giver et lille nik fra mig, inden jeg skifter emne. Nok om mit sexliv. For nu.

”Så, inviterede du hende ud?” Spørger jeg direkte, og Louis lyser med det samme op, inden han hurtigt scanner de andre I rummet.

”Hun sagde ja.” Siger han så med et kæmpe tandsmil, og jeg slår hurtigt ud med armene som tegn på, at han godt kan begynde at tilbede min almægtige viden nu. Too much? Okay.

”Hvad sagde jeg? Jeg kan bare det dér med piger.” Siger jeg med et stort smil, mens jeg stopper det sidste af min pandekage i munden, og Perrie griner let ved min side.

”Og drenge og dyr og planter. Er der overhovedet noget på denne jord, du ikke kan ’det dér’ med?” Siger hun med et grin, inden hun gør det samme som mig, bare med sin egen pandekage, og jeg smiler først stort, inden jeg pudselig kommer i tanke om én person, som jeg nok ikke kan ’det dér’ med - og nej, den person jeg siger nu, er altså ikke den person jeg snakker om (eller tænker på? Whatever).

”Det virkede ikke som om jeg kunne ’det dér’ med Adam. Ikke til sidst i hvert fald.” Siger jeg stille, mens en anden persons sorte hår og kolde, brune øjne lyser op i mit hoved, som om han aldrig skred. Dog virker det som om Perrie forstår mine tanker i stedet for mine ord, hvilket vel er heldigt?

”Mal.” Starter hun alvorligt, mens hun tager min hånd, og i næste sekund har vi begge lukket resten af selskabet ude, på grund af den bidende stilhed. ”Han brugte dig. Der var ingen af de år du havde med ham der var gode for dig. Det at han skred, gjorde dig til den, du er idag.” Perries stemme er lav og intens, og jeg kan ikke lade være med at være fanget af hvert eneste ord. ”Og vær ærlig: Ville du nogensinde ændre, hvem du er blevet til?” Jeg ryster let på hovedet og fremtvinger et lille smil til Perrie hvorefter vi begge skyder blikket mod døren, hvor Harry tøvende kommer stavrende ind igen.

”Er kysten klar? Ikke flere grimme detaljer?” Siger Harry forsigtigt, mens han langsomt træder længere ind i lokalet.

”Årh, det var ikke fordi han var grim; han kunne godt have brugt lidt flere timer i fitness, men…” Siger jeg eftertænksomt, mens jeg langsomt kommer tilbage til mit normale jeg, og Harry sukker træt, mens han glider ned i sædet ved bordet igen. ”Slap af, jeg skal nok stoppe. For nu.” Min stemme er kæk og triumferende, da jeg smiler op til Harry, som er nogle centimeter højere end mig, og så har han pludselig sin hånd i mit hår, og da han begynder at rode det rundt, kan jeg ikke lade være med at hvine chokkeret.

”Harry! Du ødelægger mit hår!” Råber jeg lettere irriteret, hvorefter jeg skubber Harry væk og begynder at rede det filtrede ud, mens Perrie griner hysterisk ved min side.

 

Så jeg overgiver mig. Perries kærestes venner er virkelig fede. Altså på den positive, ’du er sej’ måde. Vi har siddet ved bordet efter morgenmaden i en halv time og snakket og grint, indtil drengene skulle til et interview, og Perrie havde et møde med bandet og deres manager.

Så her sidder jeg i min lejlighed med mobilen i mit skød og et kedsommeligt blik mod loftet. Stilheden omkring mig dræber næsten alt mit humør, og jeg er alt for doven til at tænde fjernsynet og dræbe den - stilheden altså.

Pludselig vibrerer min mobil, og jeg kan ikke lade være med at grine let over den svage kilden det giver mig i mine nedre dele - fortæl mig ikke, at du aldrig har prøvet det før. Jeg hiver hurtigt mobilen op til mit bryst og kigger et øjeblik forvirret på skærmen, indtil jeg kan fokusere ordentligt på Harrys navn, og jeg smiler hurtigt - ikke fordi jeg er forelsket eller noget, men fordi han er blevet en god ven.

Harry: ’What’s up babe? Keder du dig?:) x’

Malanda: ’Utroligt meget! Hvad med jer Handsomes? <3’

Harry: ’Handsomes? x’

Malanda: ’Ja, fordi der er flere af jer. Ligemeget, hvad laver I?:) <3’

Harry: ’Lige haft et møde med manageren og er på vej hjem til Liam. Wanna join? ;) x’

Malanda: ’Beklager Handsome. I don’t do group sex ;) <3’

Harry: ‘Meget morsomt babe. You comin’ or what? :) x’

Malanda: ‘Desværre. Tænkte på at søge job idag, så har ikke tid:* <3’

Harry: ’Your loss. Ses senere babe? ;) x’

Malanda: ’:* ;) :) <3 x’

Jeg sender hurtigt beskeden og rejser mig så dovent fra sofaen, mens jeg kigger vores beskeder igennem. Måske skulle jeg faktisk få taget mig sammen til at tage ned og søge job? Der er den her fede café overfor som mangler ansatte, og det er jo ikke fordi, jeg ikke er erfaren.

 

En øjeblikkelig varme slår imod mig, da jeg langsomt skubber glasdøren op og træder ind i den lille, hyggelige café. Væggenes grønlige farve bliver øjeblikkeligt kastet imod mig, og de sorte sofaer langs væggene giver det en hyggelig atmosfære. Enkelte borde står rundt omkring med blomster som dekoration, men den primære inventar i lokalet er det lange skranke, der viser sig foran mig, med forskellige slags te og kaffer vist frem på skilte med priser, et enkelt kasseapparat, og en ung fyr stående bag disken med et venligt smil og øjnene glidende langsomt ned ad min krop, hvilket bare gør min selvsikkerhed større. Der er kun få kunder på caféen, sikkert fordi det alligevel er ved at være hen på dagen, og folk vælger andre steder at spise deres aftensmad.

”Kan jeg hjælpe dig?” Fyrens stemme er dyb og en smule hæs, og jeg kan ikke lade være med at smile tilfreds. Det kan jeg da godt arbejde med.

”Ja, jeg så I søger medarbejdere?” Starter jeg ud med et imødekommende smil, mens jeg træder helt op til disken og skimmer deres menukort hurtigt igennem.

”Har du nogen erfaring med at servere te og kaffe?” Siger fyren med et lidt større smil, hvorefter han åbner en skuffe i disken og roder igennem nogle forskellige papirer.

”Jeg har arbejdet tre år på en café, for et par år siden. Det var mest sådan med at servere eller kassere.” Siger jeg med, hvad jeg håber, er et erfarent smil. Fyren har endelig fundet papirerne frem og smiler igen til mig, mens han rækker dem frem, og jeg tager hurtigt imod dem.

”Hvis du bare udfylder disse papirer, så vil jeg lade min chef kigge dem igennem og vurdere sagen.” Siger fyren med endnu et venligt smil, og jeg nikker hurtigt, inden jeg vender mig mod det nærmeste bord.

Jeg stiller hurtigt min taske fra mig og finder en kuglepen frem, hvorefter jeg begynder at gennemgå de oplysninger, papiret kræver.

Fem minutter efter står jeg igen foran skranken og smiler sødt til fyren, hvis navneskilt siger Traine, og så rækker jeg let hånden frem og lægger papirerne på bordet mellem os. Traine tager imod det og smiler venligt tilbage, inden han vender sig om og lægger det på bordpladen bag sig, hvorefter han igen vender sig mod mig, denne gang med lidt mere flirten end før.

”Der vil blive ringet til dig omkring mulig ansættelse indenfor den næste uge.” Siger han med et skævt smil, mens han endnu engang lader blikket glide tøvende ned over mig, og jeg smiler hurtigt igen, inden jeg læner mig ind over disken og tillader mig selv at tage fat om hans kind.

”Tak skal du have.” Hvisker jeg let i hans øre, da vores hoveder er helt tætte og få sekunder efter har jeg vendt mig om og er på vej ud af døren.

”Måske…” Halvråber Traine pludselig bag mig, og jeg vender mig langsomt rundt og sender ham et blændende smil. ”Kan jeg bruge nummeret på papiret til at ringe til dig om noget andet? Privat.” Jeg smiler selvsikkert, mens jeg kører en hånd gennem mit hår og lader mit blik glide ned over hans uniform, hvorefter jeg nikker let.

”Men du skal lige vide.” Siger jeg så, og slår hurtigt over i en mere alvorlig flirten. ”Jeg praktiserer ikke alvorlige forhold.” Og så er jeg ude af døren med et lille mumlet ’okay’ fra Traine bag mig og en ældre kvinde kiggende mærkeligt efter mig over hendes kaffe. Elsker du ikke også bare at være ung og fri?

 

____________________________________________

Der fik I lige to kapitler, er I ikke glade? :) Følte ikke rigtig, at det var rigtigt igang endnu, så jeg syntes lige jeg ville 'fremskynde processen' ;) skriv gerne hvad I synes i en kommentar, så jeg kan blive ved med at forholde mig optimistisk til denne movella! :)

XXX

~Bells~

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...