Strong Feelings ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2013
  • Opdateret: 18 maj 2014
  • Status: Igang
Det er tre år siden Malanda Truth sidst så sin kusine, Perrie Edwards; og meget er sket siden. Perrie er blevet berømt og forelsket, mens Malanda er vild og fri som altid. Malanda har aldrig været en type der gemmer på sine følelser, men en forandring i Perries liv, kan meget vel også være en forandring i Malandas. Malanda bygger pludselige, stærke følelser op for Perries kæreste, Zayn Malik. Nu er hun nødt til at gemme alle sine følelser væk for den person hun elsker højere end nogen anden. Den person der har været der for hende gennem alle hendes svære passager i livet. Men kan hun også holde sine følelser skjult for den person følelserne skyldes..? Og hvad med hans venner, og nu også hendes..? Og hvis Zayn finder ud af det, hvad vil han så gøre ved det? *Jeg vil stærkt fraråde denne for alle meget unge, sarte sjæle, da nogle scener kan blive meget detaljerede hen ad vejen!*

15Likes
8Kommentarer
1496Visninger
AA

3. ~Smuk

You knocked me off the ground from the start.

Christina Perri - ‘Arms’

 

Smuk. Et ord, én stavelse, fire bogstaver. Den perfekte måde at beskrive mig på, da jeg står og vender og drejer mig foran spejlet. Den lårkorte, mørklilla kjole, der sidder stramt ned over mit bryst, hvorefter den hænger i et løst skørt, og med én enkelt tyk strop og et sølv mønster som skilning mellem stram og løs, er nok en af de smukkeste kjoler jeg nogensinde har haft på. Jeg har ladet mit hår hænge løst ned over mine skuldre og har sørget for, at det bølger perfekt nok til, at den lyse stribe træder ordentligt frem. Jeg har valgt at tage mascara og eyeliner på som normalt og har suppleret det med en neutral, næsten usynlig øjenskygge

Til jer der ikke har gættet det, så er jeg klædt fint på, og svaret på, hvorfor, er, at det i dag er præcis en måned siden, det var den 28. september, hvor jeg flyttede til London, hvilket også betyder, at idag er den dag, jeg fylder tyve! Og som Perrie lovede mig til Saras fødselsdag, så vil hun være her om få minutter for at tage mig med til en fed natklub inde i centrum; ikke så forfærdeligt langt fra mit nye hjem. Jeg elsker det allerede. Stuen er prydet af høje, smukke atalier vinduer med en halvstor altan på den anden side, og min stue i sig selv er næsten dobbelt så stor som min mors, og ikke mindst sofaen. Jeg elsker det hele, selv det faktum, at jeg faktisk har to badeværelser og et gæsteværelse, som lige nu er rimelig pakket med papkasser, jeg stadig ikke har fået pakket ud; ups. Mit værelse er heller ikke helt så dekoreret med billeder og andre sentimentale værdier endnu, men sengen i midten af det hele er også fint med mig; og så det rimelig store skab, der føres ind til, af en dør på den modsatte væg. Køkkenet er dog helt pakket ud, da jeg i forvejen ikke havde særlig meget til det, og den lille køkken-ø med tilhørende barstole er rimelig hurtigt blevet mit tilholdssted; sammen med sofaen i stuen selvfølgelig.

”Hey babe! Er du klar?” Perries stemme lyder gennem hele lejligheden, efter døren nærmest er blevet revet op, og jeg træder hurtigt op i mine sorte stilletter, inden jeg griber fat om min lille taske og går ud til Perrie med et kæmpe smil. Hun er iført en simpel hvid kjole, stropløs og stram hele vejen ned til midt på hendes lår, hvor den så heller ikke går længere. Dertil har hun et par sorte armbånd og halskæder på og stilletter, der ligner mine utroligt meget. Hendes hår er sat op, og hun er helt klart ligeså smuk - på sin egen måde - som mig. Jep, selvtilliden fejler intet her!

”Jeg er så klar, som jeg kan blive!” Siger jeg med et stort smil, mens Perrie tjekker mig ud, og sekundet efter er vi ude af døren, som jeg hurtigt låser efter os.

”Drengene og Eleanor og Sophia kommer altså også i aften, det håber jeg er okay?” Siger Perrie lidt efter, og jeg kan ikke lade være med at blive en smule skuffet over, at det ikke bare er os to, men jeg skubber hurtigt følelsen væk, for det vil da sikkert også blive sjovt med de andre, ik’?

”Fedt! Så kan jeg endelig få mødt dem ordentligt!” Siger jeg med et smil, da jeg træder ud på gaden og opdager den sorte Rolls Royce, som holder summende foran os, og det overrasker mig ikke, at Perrie skynder sig, at sætte sig på bagsædet.

 

**

Okay, de kendte gør da i hvert fald ikke for lidt ved de natklubber de kommer til; det kan selvfølgelig også bare være fordi, jeg aldrig har været i en storbys natklub. Lysene er klart dæmpede, men de forskelligt farvede spotlys gør det til at se sig omkring alligevel, så derefter er det bare alle de dansende kroppe der bliver et problem for udsynet.

Perrie er hurtig til at få givet vores jakker til en mand bag en disk, hvorefter hun trækker mig med op i baren, hvor hun hurtigt udbryder et lettere hvin, da hun omfavner en mellem-mørkhåret pige. Denne pige, som jeg egentlig ikke er så interesseret i, giver lidt efter slip på Perrie og vender sig så mod mig.

”Du må være Malanda. Tillykke med fødselsdagen.” Råber hun til mig, da det er svært at høre for den høje musik, og jeg nikker bare smilende til svar, da jeg ikke gider råbe. ”Mit navn er Sophia. Jeg er Liams kæreste.” Jeg nikker bare, da jeg faktisk godt ved hvem hun er, og derefter stikker Perrie mig en drink, som jeg hurtigt bunder.

”Wow, der er vidst én, der er tørstig,” lyder en stemme pludselig bag mig, og jeg vender mig hurtigt og elegant - jep, ingen ironi dér - om, hvorefter jeg møder en krøltop med grønne øjnes smil, med et løftet øjenbryn, som bare får ham til at grine mere; han er vidst godt på vej til at være stangstiv.

”Har du måske aldrig set en pige bunde før?” siger jeg med et smil, som måske er lidt for selvsikkert, mens jeg kører min hånd flirtende gennem mit hår - hvad? Han er lækker. Endnu et grin undslipper hans læber, da han rækker hånden frem.

”Harry Styles, og du?” Siger han med en lettere snøvlet stemme, men jeg tøver dog ikke med at give ham hånden og et skævt smil.

”Malanda Truth.” Siger jeg hurtigt, inden Perrie kommer hen til mig med endnu en drink, som jeg dog venter lidt med at bunde, for jeg vil gerne se, hvor Harry vil hen med hans lidt overraskede blik.

”Perries kusine? Jeg genkendte dig ikke fra din lillesøsters fødselsdag.” Siger han med et ret stort smil, som ikke rigtigt passer til hans ord, men jeg slår det hen på grund af hans fuldskab.

”Vi fik vidst heller aldrig hilst ordentligt på hinanden.” Giver jeg igen, stadig en smule flirtende - Perrie vil da ikke have noget imod, at jeg tager med Harry hjem i nat, vel?

”Nok ikke. Men tillykke med fødselsdagen.” Siger Harry efter nogle sekunder med tavs stirren imellem os, og nu har han vidst også fanget flirteriet.

”Tak.” Siger jeg til sidst, og så bunder jeg endnu et glas, suppleret af Harrys grin, hvorefter jeg får endnu et glas fra Perrie, som vidst har stået og ventet på at give mig det, og så vender jeg mig smilende mod Harry igen, mens jeg lader alkoholen tage over. ”Vil du ikke danse med fødselsdagsbarnet?” Harry griner endnu en gang, og jeg kan ikke lade være med at finde det ret sødt - dog ikke på en tiltrækkende måde - inden jeg trækker ham ud på dansegulvet, hvor vi langsomt finder ind i hinandens rytmer, så vi til sidst danser tæt og synkront, med en masse jaloux folk omkring os; hvad kan jeg sige, jeg er simpelthen bare den bedste danser, der findes - og stadig ingen ironi.

 

Efter flere danse og Perrie, der har fået hældt mere i mig, har Harry valgt en blondine i stedet for mig, og jeg bevæger mig en smule stavrende hen mod baren, hvor jeg sidst så Perrie; men til mit uheld, er hun ikke til at se. Jeg får dog hurtigt øje på Sophia, som er den eneste, udover Perrie og Harry, jeg har hilst på i aften, så jeg falder nærmest ind over hende med et stort smil, hvilket vidst stopper hendes samtale med en eller anden fyr som jeg ikke rigtig kan få til at stå klar på min nethinde.

”Hey! Har du set Perrie? Vi skal danse!” Siger jeg med et lille grin, mens jeg sørger godt og grundigt for, at Sophia kan se, hvor sjovt jeg har det; og det resulterer da også i et grin fra både Sophia, og den fyr hun sidder med, som jeg vælger at vende opmærksomheden mod, da han rækker hånden frem.

”Hey, jeg er Liam.” Siger han med et venligt smil. Liam? Nårh jo, Sophias kæreste. Hvilket også er grunden til, at jeg vender mig mod Sophia med de næste ord.

”Han er lækker.” Siger jeg, og fordi hun kun kan høre det, hvis jeg råber, hører Liam det selvfølgelig også, men jeg er egentlig ligeglad - jeg siger det jo bare, som det er. Liam og Sophia griner begge af min kommentar, men jeg tager mig ikke af det, for jeg mangler stadig svar på mit første spørgsmål.

”Sidst jeg så hende, sad hun med Zayn i sofaerne.” Siger Sophia, da hun endelig husker mit spørgsmål, og som svar på mit forvirrede blik, peger hun med et smil hen mod hjørnet til højre for mig, hvor jeg lige kan skimte nogle sofaer. Jeg smiler hurtigt til Sophia som tak, og så skubber jeg let fra på baren som jeg har stået lænet op af.

Dog når jeg ikke meget længere end et lille skridt bagud, før jeg kan mærke en flad - og må jeg tilføje ekstremt veltrænet - mave møde min ryg, hvilket resulterer i, at jeg mister balancen og er lige ved at falde til gulvet; men den veltrænede maves arme når heldigvis at gribe mig, så i stedet for at ligge på gulvet, hænger jeg nu lettere grinende om halsen på en lidt mørk, ekstremt sexet fyr.

”Wow, pas på hvor du går.” Siger han med et sløret smil - ikke kun fordi jeg er fuld, men også fordi han er - inden han forsigtigt hjælper mig op og stå på egne ben igen. Jeg retter hurtigt på min kjole og kigger så op på ham med et smil, inden jeg kører en hånd selvsikkert gennem mit hår.

”Tak, fordi du greb mig.” Siger jeg med et skævt smil, mens jeg hurtigt lader mit blik vandre ned over hans perfekt skabte krop, som bærer et par sorte jeans og en helt almindelig hvid skjorte. Han er helt sikkert også smuk. Måske mere lækker og sexet, men også smuk - på en drenget, charmerende måde, altså. Pludselig undslipper et grin hans læber, og jeg kigger hurtigt op på hans funklende, brune øjne med et lettere løftet øjenbryn.

”Vi er vidst aldrig blevet ordentlig introduceret.” Siger han så med et skævt og selvsikkert smil, inden han rækker mig hånden. ”Zayn Malik. Perries kæreste.” hans ord gør mig ustabil i et øjeblik, mens de siver ordentligt ind. Zayn, Perries kæreste. Åh gud, hvorfor skal alle de gode også altid være taget? Lidt af min selvtillid bliver nu erstattet af en smule forlegenhed - for helvede, jeg har jo lige prøvet at flirte med ham! - inden jeg tager mig sammen og rækker ham hånden, denne gang med et venligt, og slet ikke flirtende, smil.

”Malanda Truth; Perries kusine, men det ved du vidst godt.” Siger jeg ret monotont, da jeg desperat prøver at forholde min stemme udenfor det flirtende.

Dog bliver vi begge stående i flere sekunder med hænderne sammen, indtil Perrie pludselig dukker op ved hans skulder med et stort fordrukkent smil.

”Så har du endelig mødt Zayn, Hva’?” Siger hun med et højt grin, som tegner på, at hun er omtrent lige så fuld som jeg, men hun har heller aldrig kunnet klare lige så meget. Jeg sørger hurtigt for at grine med, inden jeg igen smiler venligt til Zayn, og så lader jeg ellers blikket skanne rummet, indtil jeg får øje på noget interessant.

”Nå, men vi ses vel.” Siger jeg så til kæresteparret foran mig, inden jeg tager et lille skridt tilbage, og så finder jeg igen mit mål, men Perrie afbryder mig.

”Går du igen allerede?” Siger hun med et lidt for trist smil, som jeg bare vælger at grine af, inden jeg svarer kækt.

”Jah… Klokken er over midnat, og jeg har stadig ikke fundet ’den eneste ene’.” Siger jeg med et kækt smil, inden jeg blinker indforstået til Perrie, og så vender jeg mig om og når kun lige at høre Zayn sige. ”Den eneste ene?” inden jeg med et smil bevæger mig mod den blonde fyr, hvis grålige øjne ikke rigtig fanger en på nogen måde, men han må altså gå for i nat.

”Hey, hvad hedder du så?” Spørger jeg med et flirtende smil, da jeg træder hen til ham og sørger for at presse min krop lidt for tæt på hans.

”Mike.” Siger han med en ligeså stor flirten, inden han bunder resten af sin øl og smider den væk.

”Malanda.” Svarer jeg hurtigt til hans spørgende ansigt, inden jeg langsomt lader mine arme omslutte hans hals. ”Har du tilfældigvis en kæreste?”

”Ikke lige for tiden, nej.”

Jeg lader hurtigt mine læber møde hans, da det rigtige svar forlader hans læber, og, at han tilføjer tunge, gør mig skam ikke noget. Men er han mon lige så god i sengen, som han er til at kysse? Der er kun én måde at finde ud af det på, og jeg har helt sikkert tænkt mig at gøre det, med mindre…

”Leder du efter en kæreste?” Spørger jeg hurtigt, da vi trækker os fra hinanden igen; jeg vil heller ikke have en omklamrende romantiker, som tror vi bliver til andet end et one-night-stand.

”Jeg er mere til one-time-things.” Siger han med et skævt smil, mens han langsomt bakker væk, da han vidst er blevet lidt skræmt af mit direkte spørgsmål, men jeg lader ham ikke gå langt, for i næste sekund presser jeg smilende mine læber mod hans.

”Perfekt.” Mumler jeg så, og øjeblikket efter, trækker jeg ham hurtigt efter mig mod udgangen, mens jeg blinker let til Perrie, som følger os med et stort smil.

Vi kommer hurtigt ud af klubben, og da mørket og stilheden lukker sig om mig, kan jeg ikke lade være med at grine lidt, inden jeg putter mig lidt ind til Mike, som prajer en taxa, og tro mig; vi når ikke engang hjem til min lejlighed, før vi allerede er i fuld gang. Og han er god… Sådan da.

__________________________________________________


Malandas kjole på natklubben!

 

Så, hvad synes I indtil videre? Jeg ved godt, historien ikke er gået igang rigtigt endnu, men det kommer snart, promise! Her fik I så et lille indblik i Mals nye liv i London, og I fik mødt drengene for alvor! Håber I alle vil hænge på, resten af turen; jeg lover, hvis i er tålmodige, så skal det nok blive bedre!

xxx

~Bells~

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...