Strong Feelings ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2013
  • Opdateret: 18 maj 2014
  • Status: Igang
Det er tre år siden Malanda Truth sidst så sin kusine, Perrie Edwards; og meget er sket siden. Perrie er blevet berømt og forelsket, mens Malanda er vild og fri som altid. Malanda har aldrig været en type der gemmer på sine følelser, men en forandring i Perries liv, kan meget vel også være en forandring i Malandas. Malanda bygger pludselige, stærke følelser op for Perries kæreste, Zayn Malik. Nu er hun nødt til at gemme alle sine følelser væk for den person hun elsker højere end nogen anden. Den person der har været der for hende gennem alle hendes svære passager i livet. Men kan hun også holde sine følelser skjult for den person følelserne skyldes..? Og hvad med hans venner, og nu også hendes..? Og hvis Zayn finder ud af det, hvad vil han så gøre ved det? *Jeg vil stærkt fraråde denne for alle meget unge, sarte sjæle, da nogle scener kan blive meget detaljerede hen ad vejen!*

15Likes
8Kommentarer
1537Visninger
AA

19. ~Nervøsitet

I'm afraid of what you'll see

Christina Perri - ’Distance’

 

Nervøsitet. Ti bogstaver, fire stavelser, ét ord. Jeg kan mærke den krybe op i mig, vikle sig om mine tarme og klemme til, så jeg næsten ikke kan klemme maden ned. Daten med Zayn gjorde det hele værre. Jeg kan dårligt se Perrie i øjnene længere; jeg kan ikke se ham i øjnene længere. Ikke fordi det var en dårlig date, den var fantastisk. Vi lærte hinanden at kende på så mange måder, og da jeg gik fra hans lejlighed stod det helt klart for mig: Jeg er helt og aldeles forelsket i Zayn Malik.

Jep, der var den, jeg indrømmer det. Jeg elsker Zayn; jeg elsker min kusine og bedste venindes forlovede. Kan du så forestille dig, hvor nervøs jeg er nu? Jeg sidder foran hende og kan ikke få en eneste bid af den kage ned, som jeg ellers altid har elsket højere end noget andet. Perrie har allerede kommenteret det med flere udbrud, og hun har nok også tiltusket sig over halvdelen, inden jeg får taget mig en dyb indånding og klemmer den første klump af chokolade ned gennem svælget.

”Såh,” mumler Perrie endelig med en lidt for stor klump flødekage i munden, hvilket jeg rystende får tvunget et lille grin ud over. ”Vic og Simon virker som nogle flinke personer. Tanner også, men det lod ikke til, du kendte ham så godt?” en svag rysten på hovedet er det eneste hun får fra mig som svar, men hun fortsætter bare uhæmmet. ”Vic minder mig utroligt meget om dig; bare i en blondere version, selvfølgelig. Og Simon er… anderledes; han passer godt til dig,” Perrie tilføjer et fjoget grin herefter, og jeg lader svagt mit øjenbryn løfte som svar på hendes mindre dissende kommentar.

Stilheden ligger sig som et tæppe over os igen, da Perrie dykker ned efter endnu en bid flødeskum, og jeg bruger belejligt muligheden til at studere hendes blonde hår, som ser ud til at være blevet endnu blondere siden sidst. Det vil næsten gå i et med brudesløret nu. Er det måske meningen?

”Hvor langt er I med bryllups-planlægningen?” spørger jeg pludselig, som det første, jeg har sagt, siden vores korte hilsen, da jeg ankom til caféen. Først overrasker lyden af min stemme vidst Perrie, og jeg må indrømme at den heller ikke var helt så henkastet og optimistisk, som den skulle have været, men efter nogle sekunders stirren lader hun det vidst endelig ligge med et stort smil.

”Tjah, Zayn lader til at trække det lidt i langdrag med planlægningen, så det bliver nok ikke inden jul alligevel. Men jeg forstår ham godt. Jeg mener, han ville være alt andet end en almindelig ung mand, hvis han ikke fik en smule kolde fødder over at skulle giftes som tyve årig,” Perrie griner hurtigt efter dette, selvom jeg kan se, at det alligevel bekymrer hende. Måske har Zayn ikke været så diskret omkring hende, som han bildte mig ind på vores date. ”Men jeg har næsten fået sat mig på en kjole! Jeg vil egentlig gerne i et eller andet enkelt, måske noget vintage, men jeg tror managementet ser det her som en mulighed for at få sat et samarbejde op med en designer, så de vil nok ikke lade mig genbruge noget som helst,” Perrie fortsætter med et ivrigt smil, men hendes pludseligt stillestående gaffel viser, at hun er nervøs. Så jeg skælder hurtigt min nervøsitet ud, inden jeg sætter mit gamle, beroligende smil op og læner mig ind for at tage Perries hånd.

”Det er okay at være nervøs, Perrie. Zayn er trodsalt ikke den eneste af jer, der skal giftes i en rimelig ung alder,” jeg må tvinge hans navn over mine læber i en nogenlunde monoton stemme, men Perrie ser vidst ikke ud til at lægge mærke til det, da hun bare får et lidt mere oprigtigt smil på og gengælder mit forsigtige klem om hendes hånd.

”Tak, Mal. Du ved altid, præcis hvad jeg mangler at høre,” siger Perrie med et skævt smil, inden hun læner sig tilbage igen og snupper endnu en gaffel fyldt med kage. ”Pigerne fra bandet er slet ikke nogen støtte. De fabler bare op om, at jeg er så heldig at skulle giftes, og de ville ønske det var dem. Bortset fra Leigh-Ann, hun er ret opsat på at få mig til at forstå at det er ’en dårlig idé’,” Perries humør daler nogle takter, da hun snakker om modstanden mod hende fremtidige ægteskab, og jeg må virkelig tage mig sammen for ikke at udbryde et samtykke til Leigh-Anns mening.

”Hun har sikkert bare en anden måde at takle sin misundelse på, end de andre piger,” mumler jeg hurtigt, og jeg forbander hurtigt nervøsiteten, som kryber sig ind over mig endnu en gang og forhindrer mine taleevner i at komme frem. Perrie griner højt af mit svar, og skal lige til at give et comeback, da en pige træder frem mod vores bord, som ellers er placeret langt nok tilbage i lokalet til, at vi ikke ville være det første, man ligger mærke til, når man går forbi. Pigen ser ikke ud til at være mere end de ti år gammel. Hendes mørke hår hænger løst ned over hendes skuldre og gemmer hendes ansigt ret meget væk, men hendes grågrønne øjne kan stadig skimtes igennem de lange øjenvipper, som ligger som et gardin foran hendes mørke pupiller. Perrie smiler hurtigt og venligt til den lille pige og retter sig stille op i stolen, mens hun venter på en stemmes fremkalden, og jeg rykker mig uroligt i sædet, mens jeg kigger efter flere børn i nærheden. Den eneste, der sidder og kigger på os, er en midaldrende kvinde, som nu mere er fokuseret på den lille pige, som formegentlig tilhører hende på en eller anden måde.

”E-er du… Perrie Edwards?” nærmest hvisker den lille pige, mens hun piller nervøst ved stoffet på sin lyse kjole, og jeg bliver ved med at kigge rundt efter lyttende mennesker, mens Perrie læner sig længere ned til pigen.

”Ja, det er mig,” siger hun venligt, inden hun rækker ud efter den lille piges hånd. Pigen udspiler hurtigt sine øjne, men kan ikke få sig selv til at trække hånden til sig. Dog flytter hun pludselig blikket over mod mig, og det ændrer sig til undrende, hvilket får mig til at rykke nervøst rundt i stolen.

”Hvad laver du sammen med Malanda Truth?” spørger hun så en anelse højt, og jeg må i flere sekunder stirre undrende på hende. Kender hun mit navn? Please, sig det ikke har noget med Zayn at gøre.

”Ja da. Hun er min kusine og bedste veninde,” siger Perrie med et hengivent smil i min retning, som jeg tøvende gengælder, mens mine øjne borer sig ind i brunettens.

”Du er ikke særlig sød mod din bedste veninde,” konstaterer hun så, og jeg kan svagt mærke mine skuldre løfte sig skyldigt op mod mine ører, mens jeg lægger mærke til de pludseligt spidsede ører omkring os. Dog fejer Perrie det hurtigt hen med et højt grin, og jeg griner halvhjertet med, inden Perrie læner sig ind til pigen med et lusket smil.

”Narh, hun er ikke så godt til at give mig gaver hele tiden,” joker hun, og jeg sætter hurtigt et grin på, så det ikke virker for mærkeligt, og så kigger pigen ellers på mig, inden hun trækker et papir og en blyant frem fra ryggen og rækker det til Perrie, som hurtigt skriver sin autograf. Endnu et skeptisk blik bliver sendt i min retning, inden hun går hen til den midaldrende kvinde igen, og jeg udgiver hurtigt et lydløst og lettet suk, inden jeg skærer en grimasse til Perrie, som prøver at holde sit grin inde, da hun endelig har bemærket den unødige opmærksomhed.

”Hvad gik det lige ud på?” halvmumler hun så, og jeg bliver hurtigt desperat efter en nogenlunde skudsikker forklaring.

”Ha ha, hun… har sikkert bare en anden idé om, hvad bedste veninder gør for hinanden. Hun er jo ti år gammel, såh…” får jeg forsigtigt fremsagt, og Perrie lader ikke til at have en meget bedre forklaring, så hun gør sig bare enig med et let skuldertræk, mens hun samler den sidste bid af sin flødekage op, og jeg får en hurtig idé til, hvordan jeg kan løfte stemningen. ”Eller måske kunne hun ikke lide, at jeg lod min bedste veninde fylde sig med kage, når hun helst skulle kunne passe ned i en bryllupskjole om nogle måneder;” jeg fremtvinger viljefast et kækt smil, da Perrie kigger for sjovt fornærmet på mig og smider sin serviet efter mig, og denne gang er mit grin faktisk lidt mere ægte, da jeg mindes de gamle dage, da hverken Perrie eller jeg boede i London. Det var de lette tider; dér hvor der ingen problemer var mellem os.

”Hey!” en skinger stemme skærer pludselig igennem Perries og min lille udveksling af fornærmende jokes, og jeg kigger hurtigt op, men bliver mere lettet, da jeg ser Eleanor træde over gulvet og stille sig dér, hvor den ti årige havde været nogle minutter inden.

”Hey Els,” siger Perrie hurtigt og glad, og jeg kan svagt skimte en kamp for ikke at skære grimasse i Eleanors ansigt, hvilket får mig til at undertrykke et grin, inden jeg smiler venligt. Ja, det er altså ikke alle der elsker dig, Perrie.

”Hva’ så?” spørger jeg så venligt, mens jeg skubber det sidste af min kage lidt længere ind på bordet. Eleanor smiler venligt og kigger så nervøst væk, mens hun kører en beroligende hånd gennem sit brune hår.

”Jeg så jer bare lige, og så synes jeg det var mærkeligt, at I kunne sidde og grine sådan sammen, når den artikel er kommet ud; men I må vel have fundet ud af det, så,” siger hun lidt for hurtigt, så både Perrie og jeg sidder og kigger forvirret op på hende, indtil hun gentager sætningen lidt langsommere, og hvor Perries blik bliver mere forvirret, stopper mit hjerte med at slå, og jeg kan mærke hver en muskel i mit ansigt blive følelsesløs, mens alle andre muskler i kroppen spændes mere og mere. Hvilken artikel? Hvad i den artikel, ville få Perrie og jeg til ikke at sidde og grine? Igen, vær sød og sig, det ikke har noget med Zayn at gøre.

”Øhm… jeg ved ikke, hvad du snakker om?” siger Perrie så med et forvirret grin, inden hendes blik flakker fra mig til Eleanor, som pludselig forstår sin kæmpe fejltagelse.

”Åh! Øhm, ik’ noget, det var bare noget med drengene; jeg troede bare, det ville gøre, at du var sammen med Zayn i dag, men åbenbart ikke, så,” redder hun den halvhjertet, men da hun skal til at vende om, og jeg skal til at ånde lettet ud, rejser Perrie sig bekymret og griber fat i Eleanors arm.

”El, hvad er der sket med drengene? Flere falske rygter?” spørger hun usikkert, mens hun kigger rundt i caféen, som jeg helt har valgt at ignorere, fordi jeg ved, at de alle alligevel sidder og lytter. Eleanors blik flakker hurtigt fra Perrie til mig, og jeg gengælder desperat hendes blik, mens vi begge ser ud til at lede efter en undskyldning. Det værste er, at jeg ikke engang har læst den artikel, hun snakker om, så jeg trækker hurtigt min mobil op ad lommen og overlader forklaringerne til Eleanor, som stammende får sagt nogle ting, jeg ikke hører, da artiklen allerede er poppet op på min skærm.

Det har været en vild tid i 1D drengenes liv. Især Zayn Malik(20) har haft svært ved at koncentrere sig for tiden; kan det være på grund af det hastigt nærmende bryllup med Little Mix medlemmet, Perrie Edwards(20) eller er en anden pige involveret? Flere billeder er for tiden blevet lækket af Perries pludseligt opdukne, jævnaldrende kusine, Malanda Truth sammen med det forlovede medlem af One Direction; det ser endda ud til, at hun bruger mere tid med drengene end hun gør med sin formodede bedste veninde. Er en hemmelig romance opstået mellem Malanda og Zayn? Flere anonyme kilder bekræfter, at den lækre Zayn Malik er blevet set sammen med kusinen til en fest for nyligt- og de så helt sikkert ud til at være lidt mere end venner.

Er der dukket et nyt drama op i de berømtes verden? Fortæl os hvad I directioners tænker om emnet!

Mine øjne blev større og større, mens jeg læste ned gennem artiklen, og da et billede dukkede op i bunden, tabte jeg helt mit åndedræt. Det var fra festen hos Harry. Zayn havde viklet sine arme om mig, og jeg havde fået lagt mine hænder på hans bryst, lige inden jeg skal til at skubbe ham fra mig; men den detalje er selvfølgelig ikke vist, så det ser bare ud som om, jeg er ved at flirte overdrevet med ham.

”Hvad?” Perries stemme bryder igennem min ellers lydtætte boble, og jeg kigger forfærdet op og konstaterer, at Perrie er kommet hen og har læst artiklen over min skulder. En hård, ubrydelig klump sætter sig i min hals og fylder nervøsiteten op med panik, inden jeg går ud at artiklen og gemmer mobilen væk, men Perrie har allerede set det. Jeg rejser mig hurtigt op og rækker ud efter Perrie, som hurtigt træder tilbage.

”Perrie, jeg kan forklare; det er bare en dum artikel…” siger jeg desperat, mens jeg træder frem mod min bedste veninde, men da hun træder tilbage igen begynder tårerne at danne sig i begge vores øjne.

”Hvordan forklarer du så det billede, hva’? Så gode er de altså heller ikke til at Photo shoppe, Mal,” vrisser Perrie grådkvalt, mens hun trodsigt stirrer de få ned, som har valgt at vende hovederne.

”Nej, billedet er ægte, Perrie. Men du forstår ikke, jeg var ved at skubbe har fra mig. Han havde fået alt for meget at drikke, og jeg tror muligvis, han troede, jeg var dig. Han mumlede i hvert fald meget utydeligt,” lyver jeg panisk med et slag ud med armene, men da både Perrie og jeg vender blikkene mod Eleanor for bekræftelse, afslører hendes nedslåede blik mig.

”Du kan ikke mene det her,” udbryder Perrie så og slår frustreret ud med armene, inden hun stirrer skuffet og såret på mig, og jeg ved med det samme, at kampen er tabt.

”Perrie, jeg…”

”Nej, Mal. Jeg gider ikke høre på det,” halvråber Perrie så, hvorefter hun vender sig om, og lige som jeg tror, hun er på vej væk, vender hun sig om med et vredt blik. ”Kunne du ikke bare holde dig til de fyre, som rent faktisk var ledige?!” jeg har aldrig hørt Perrie råbe så højt, og det lader også til, at de fleste gæster på caféen bliver overrasket, men jeg har nok den værste reaktion, da en tåre triller ned ad min kind.

”Det… det var jo ikke med vilje…” mumler jeg så, men min stemme knækker over, så jeg er ikke sikker på, Perrie får det med, men hendes høje fnys bekræfter det.

”Nå, så du skrider bare rundt og flirter med min forlovede, men det er ’ikke med vilje’?” råber hun trodsigt, mens hendes arme finder rundt om hendes overkrop, og jeg krymper mig i søgelyset fra hendes øjne.

”Nej, jeg… jeg havde aldrig regnet med… og så skete der bare… jeg ville ønske det ikke var sket,” piber jeg desperat, mens jeg kan se flere forskellige sandheder gå op for Perrie.

”Det blik… Hvordan kunne jeg overse det?” mumler hun stille for sig selv, mens hun frustreret kører hænderne gennem håret. ”Hvor mange gange? Hvor mange gange har I været i seng sammen?” Perries blik borer sig ind i mit, og jeg ved, at mit værste træk ville være at sænke hovedet, men alligevel er det præcis det, jeg gør, og Perrie kommer igen med et af sine udbrud.

”Perrie, jeg er ked af det!” halvråber jeg pludselig, mens jeg desperat træder frem mod min kusine, som bare trækker sig væk i afsky.

”Hvad er du ked af? At du har haft sex med min forlovede, eller at I blev opdaget?” hvisler Perrie lavt, men på grund af stilheden kan alle stadig høre det. Mit blik sænker sig endnu en gang til gulvplankerne, og jeg overvejer kort mit svar på spørgsmålet, selvom vi alle ved, at jeg ikke vil svare højt. Jeg kan mærke den varme følelse sprede sig i min krop, da jeg tænker tilbage på mine stunder med Zayn, og jeg må modfaldent konstatere, at hvis jeg kunne gøre alt om, så ville jeg nok kun rejse til London tidligere, så jeg kunne møde Zayn, inden Perrie gjorde.

Da jeg løfter blikket igen er Perrie flygtet ud af caféen, og jeg kan svagt ane hende blonde hoved forsvinde ned gennem mængden af mennesker, så jeg vender mig bare om mod Eleanor, som pludselig fremkalder en utrolig vrede i mig.

”Det er jeg virkelig ked af, Mal. Jeg troede…” udbryder hun panisk, mens hun rækker trøstende ud mod mig, men jeg har ikke lyst til at røre hende igen - nogensinde.

”Det gjorde vi alle sammen, Eleanor. Du var bare naiv nok til at tro noget andet end os andre,” snerrer jeg irriteret i hendes retning, og denne gang er det hende tur til at sænke blikket af skyld, så jeg tager chancen og overlader trodsigt Perries og min regning til Eleanor. Jeg må finde Zayn og redde tingene ud. Måske er jeg endda også heldig at finde Perrie samme sted.

_________________________________

DAM DAM DAMMMM! Uh, hvad siger I så?! I fik lige kapitlet idag, da jeg ikke er hjemme hele dagen i morgen - STS workshop here I come! :P

Hvad synes I om den pludselige afsløring? Havde I forventet den?

VÆR SØD og læg en kommentar om, hvad I synes, for jeg vil altså VIRKELIG GERNE VIDE DET! :) Jeg vil elske jer for evigt, hvis I gør ;)

xxx

~Bells~

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...