Strong Feelings ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2013
  • Opdateret: 18 maj 2014
  • Status: Igang
Det er tre år siden Malanda Truth sidst så sin kusine, Perrie Edwards; og meget er sket siden. Perrie er blevet berømt og forelsket, mens Malanda er vild og fri som altid. Malanda har aldrig været en type der gemmer på sine følelser, men en forandring i Perries liv, kan meget vel også være en forandring i Malandas. Malanda bygger pludselige, stærke følelser op for Perries kæreste, Zayn Malik. Nu er hun nødt til at gemme alle sine følelser væk for den person hun elsker højere end nogen anden. Den person der har været der for hende gennem alle hendes svære passager i livet. Men kan hun også holde sine følelser skjult for den person følelserne skyldes..? Og hvad med hans venner, og nu også hendes..? Og hvis Zayn finder ud af det, hvad vil han så gøre ved det? *Jeg vil stærkt fraråde denne for alle meget unge, sarte sjæle, da nogle scener kan blive meget detaljerede hen ad vejen!*

15Likes
8Kommentarer
1503Visninger
AA

6. ~Næsten tilfreds

It hurts, ’cause I know you won’t be mine tonight

One Direction - ‘Nobody Compares’

 

Næsten tilfreds. To ord, fire stavelser; en lidt for utilstrækkelig følelse. Ja, for hvornår er man egentlig helt tilfreds? Jeg er i hvert fald ikke helt vildt tilfreds med Traine, måske mest fordi han sidder og spiser alt min toast? Eller måske fordi, jeg havde forventet mere af ham i nat? Eller måske bare fordi, han ikke var den rette til at gøre mig tilfreds i går aftes? Men hvem var så?

”Hvad laver du stadig her?” Siger jeg lettere irriteret, da jeg træder ud i køkkenet og kigger utilfreds på Traine, som sidder og skovler det sidste toast i sig, inden han rejser sig og træder hen til mig.

”Jeg ville da lige sige farvel, inden jeg gik.” Siger han med et smigrende smil, inden han lægger en arm om min hofte og begynder at kysse mig op ad halsen; ja, det er jo ikke fordi han er helt dårlig til hvad vi har lavet - han gjorde mig da næsten tilfreds.

”Traine. Jeg sagde intet forhold. Det sker ikke igen.” Siger jeg alvorligt, men kan ikke skjule det lille smil, hans kys former på min mund. ”Vi er ikke kærester, og bliver det aldrig.” mumler jeg bagefter, og Traine løfter endelig hovedet og smiler flirtende, inden han læner sig lidt tættere på.

”Selvfølgelig ikke. Vi er bare venner.” Siger han med et indforstået smil, og da han er helt tæt på, og jeg tror, han har tænkt sig at kysse mig, hvisker han en tilføjelse. ”Meget gode venner.”

”Bollevenner, så.” Mumler jeg efter flere sekunders stilhed - hvorfor ikke få det bedste ud af det? Det vil da i hvert fald sikre mig, at jeg får noget. Traine griner let og sejrende, inden han endelig lader sine bløde læber ramme mine, men jeg skubber ham tøvende væk igen, inden jeg går ud i gangen og åbner døren for ham.

”Ring til mig.” Siger han som det sidste, inden han træder ud, og jeg nikker let og skal til at lukke døren, men jeg når ikke så langt.

”Hvem var det?” Den dybe, hæse og sexede stemme rammer mit øre, og jeg rykker hurtigt hovedet til siden, hvorefter jeg møder hans varme brune øjne, som kigger på mig med et ulæseligt blik.

”Traine. Formegentlig min fremtidige kollega.” Siger jeg med et skævt smil og må til sidst sænke blikket, fordi hans øjne påvirker mig på en måde, som Perries kærestes øjne slet ikke burde.

”Du har haft din fremtidige chef på besøg?” Siger Zayn efter lidt, og jeg synes pludselig at jeg kan høre en lettere irritation i hans stemme. Kan det være rigtigt? Nej, selvfølgelig er det ikke rigtigt; Zayn er Perries kæreste, han ville aldrig være irriteret over mine mandebesøg. Jeg hørte det kun, fordi jeg gerne vil have ham til at være irriteret over det; men hvorfor vil jeg det?

”Ja. En… Jobsamtale.” Siger jeg til sidst med et skævt og indforstået smil, inden jeg en sidste gang kigger ned ad Zayns sorte skjorte og lyse jeans. Skal han ud?

”Nå, men det skal jeg da ikke blande mig i.” Zayn står pludselig lige foran mig, og jeg kigger forskrækket op på ham igen, men undgår for alt i verden hans øjne, indtil han fanger mine, og jeg ikke kan kigge væk igen - idiot. ”Perrie sendte mig faktisk herned for at høre, om du ville med os og drengene ud og spise i aften?” Jeg roder hurtigt i mit hoved efter en undskyldning, og er pludselig lidt ked af, at Traine er gået, for så kan jeg ikke bruge ham som undskyldning - men sandheden er vel, at jeg ikke vil have en undskyldning. Jeg vil gerne med ud og spise, jeg ved bare ikke hvordan jeg kan opføre mig ordentlig overfor Zayn; og helt ærligt, hvorfor er det? Han er bare en fyr. En gudelækker fyr, men bare en fyr.

”Det lyder hyggeligt.” Siger jeg til sidst med et venligt smil, inden jeg endelig får rykket mit blik fra de smukke brune øjne, til hans virkelig trænede brystkasse. Ikke just en forbedring.

”Fedt. Vi går klokken seks.” Seks. Seks. Sex. Damn it Mal! Tag dig sammen.

“Super, så ses vi.” Siger jeg til sidst med et smil, og så smækker jeg ellers døren I og træder ind på mit soveværelse. Jeg kigger hurtigt på mit digitalur, som viser 17:00, og så springer jeg ellers hen til mit skab, og begynder at gøre mig klar.

 

Resultatet bliver: et par lange, mørke/sorte cowboy jeans, en sort tubetop, med en grå, løs top, med spaghetti stropper og rød og hvid skrift på brystet, samt en masse læder armbånd og en lysegrå/brun hat, som jeg sikkert ender med at efterlade herhjemme alligevel. Min make-up er let, bestående af mascara, eyeliner og lidt pudder, og mit hår har jeg krøllet lidt, så det ikke er helt naturligt, men stadig ser naturligt ud. Jeg vender og drejer mig lidt foran spejlet og betragter mine tatoveringer, som stortset alle er synlige, på grund af den ikke særlig store top. Men hvad så? Jeg er stolt af min krop og dens dekorationer. Men alligevel er jeg kun næsten tilfreds. Hvad mangler? Til sidst ender jeg dog med at være næsten tilfreds, for jeg gider ikke til at finde et nyt outfit eller lave min make-up om.

En let, men stadig hård banken lyder på hoveddøren ude i gangen, og jeg tager hurtigt min telefon og min pung, inden jeg går ud i entreen og lukker op for en smilende Perrie, mens jeg træder ned i mine sorte, højhælede støvler, hvorefter jeg griber min sorte læderjakke og lægger armene om hende.

”Hey gorgeous.” Siger hun med et grin, inden hun presser mig ind til sig, og jeg griner med.

”Hej selv, smukke.” Siger jeg med et stort smil, inden jeg endelig får revet mig fri af hendes greb, og så begynder vi ellers nedgangen til drengene, som alle står og venter på os i forhallen på lejlighedskomplekset.

”Wauw.” Siger Harry som den første, da han får øje på os, og i næste sekunder står jeg i hans arme. ”er du sikker på vi ikke kan gifte os?” Harrys hæse forsøg på at for sjov-flirte får mig til at grine højt, inden jeg trøstende lægger en hånd på hans kind og smiler skævt.

”Beklager du. Jeg er ikke til krøltopper.” Siger jeg kækt, hvorefter Harry for sjov begynder at surmule, men så redder Liam mig heldigvis fra Harrys næste kommentar.

”Hey Mal. Du ser godt ud.” Siger han med et smil, og jeg smiler hurtigt igen, mens jeg studerer hans beige farvede jeans og mørkeblå T-shirt. Harry er iført et par lyse jeans og en hvid T-shirt med en sort blazer udover, og de andre drenge er iført en blanding af de to outfits, så dem gider jeg ikke beskrive.

”Tak, i lige måde.” Siger jeg endelig til Liam, inden jeg igen vender mig mod Perrie, som er hoppet i favnen på Zayn, der lige nu ser ud til at studere min krop - eller også er det bare fordi jeg gerne vil have ham til det; der er mange ting jeg gerne vil have ham til at gøre med mig krop… Nej, Mal, nej! Han er Perries kæreste, ikke din.

”Såh, skal vi se at komme afsted?” Siger Niall med et smil, inden han går mod udgangen, og resten af drengene siger farvel til Louis. Vent, Hvad?

”Skal du ikke med?” Spørger jeg med et venligt smil, da jeg når op til Louis som den sidste, og han smiler hurtigt forventningsfuldt til mig.

”Nope, jeg har en date med Eleanor.” Siger han med en lettere drømmende stemme, og jeg klapper ham hurtigt på skulderen med et lille grin.

”Held og lykke så.” Siger jeg med et smil, og Louis klapper hurtigt igen, inden jeg går efter Perrie, som venter på mig i døråbningen.

Udenfor samler en kæmpe menneskemængde sig sammen, og jeg bliver øjeblikkeligt blændet af blitzer, som kæmper en desperat kamp om, hvem der lyser skarpest og mest. Perrie tager hurtigt min hånd og klemmer den fast i sin - jeg tror da i hvert fald det er Perrie - inden hun begynder at kæmpe sig vej gennem mængden. Heldigvis gør de nogenlunde plads til os, for ellers ville billederne sikkert ikke blive særlig gode, men de bevæger sig stadig rundt om os som irriterende fluer, og jeg kan ikke undgå at ånde lettet ud, da vi endelig når bilen, hvor drengene allerede sidder og venter, og en ny pige er kommet til.

”Mal, mød Sophia. Liams kæreste.” Siger Harry med et smil, inden han kaster hånden let mod pigen ved siden af ham, og jeg smiler hurtigt til hende, hvorefter jeg rækker hånden frem. ”Sophia, det her er Malanda. Perries kusine.” Harrys stemme er frisk og glad, da han siger mit navn, og jeg kan ikke lade være med at grine, hvorefter en smilende Sophia tager min hånd, og så kører chaufføren afsted mod Londons centrum.

 

En bølge af varme, musik og hyggelig stemning slår imod mig, da jeg træder ind ad døren til restauranten. Hele rummet er prydet med fire- og tomands borde, og helt nede i enden kan man også finde borde til flere end fire personer, hvortil vores selskab bliver ledt hen. Niall er hurtigt nede og sidde og har allerede åbnet menukortet, inden vi andre overhovedet har fået sat os ordentligt til rette, hvilket hurtigt får både mig og Sophia til at grine - okay, den pige er vidst god nok.

Det ender med, at jeg får sat mig ved siden af Zayn - dårlig idé Mal, meget dårlig idé - og lidt efter har Sophia taget pladsen på den anden side, hvorefter Perrie sætter sig overfor Zayn, Harry tager sædet overfor mig og Liam får sat sig overfor sin kæreste, så Niall kan se os alle sammen fra bordenden.

De første to retter af middagen er faktisk ikke særlig begivenhedsrige, så jeg får langsomt bygget en samtale op med Sophia og Harry; men da desserten bliver placeret foran os, har vi alle fået en rimelig mængde alkohol, og allerede ved første bid af min is, er min opmærksomhed pludselig blevet lagt på parret på den anden side af mig. Perrie sidder let foroverbøjet og skovler langsomt ske efter ske ind i sin mund, mens hun kigger uafbrudt på Zayn, der sidder på nogenlunde samme måde. Hvad har de gang i? Perrie får pludselig et lille smil på læberne, og jeg læner mig let tilbage, hvilket gør, at jeg kan se deres fødder under bordet, som er i fuld gang med forspillet; og så er det da ikke en overraskelse, at Perrie pludselig rejser sig op og går mod toilettet.

”Så Mal, hvad laver du i London?” Siger Sophia fra den anden side af mig, og jeg vender mig forvirret mod hende, hvorefter jeg må undertrykke et grin, som er blevet frembragt af det lille stykke chokoladekage, hun har fået på næsen. Liam skovler det dog hurtigt af, og jeg vender mig igen mod Sophias spørgsmål.

”Jeg har lige fået landet et job i den lille café overfor bygningen jeg bor i, og så er det vel egentlig ellers bare en slags sabbat-tur, inden jeg skal tilbage og begynde på universitetet.” Siger jeg med et stolt smil, mens Sophia nikker interesseret, men så er jeg pludselig uopmærksom, for i næste sekund lægger en hånd på mit lår, og jeg når lige at sende et blik til Zayn, inden den er væk, og han har rejst sig op. Hvad fanden skete der lige? Okay, jeg har lagt for meget i det; hans hånd ramte mig bare ved en fejltagelse, da han rejste sig. Han er ikke vild med dig, Mal. Tag dig sammen.

Dog kan jeg ikke længere koncentrere mig om noget som helst, andet end den følelse Zayns hånd på mit lår gav mig, og i næse sekund er jeg også oppe og stå.

”Beklager, men jeg er lige kommet i tanker om, at jeg har en anden aftale, som jeg skal nå.” Siger jeg så med et smil til de andre, som alle lader til at stirre forvirret efter mig, da jeg styrter mod udgangen allerede med min mobil oppe af lommen. Jeg har brug for en eller anden tilfredsstillelse, selv hvis det kun kan gøre mig næsten tilfreds.

Så jeg er ikke engang inde i en taxa, før jeg har skrevet til Traine:

Malanda: ’Min lejlighed om en halv time. Bring your A-game xx’

____________________________________________

Malandas outfit til middagen

 

Lidt kort kapitel, men kan være jeg publicerer lidt mere her i løbet af søndagen! Håber i kan lide, hvad I læser! Skriv gerne en kommentar om, hvad I synes indtil videre! :)

xxx

~Bells~

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...