Strong Feelings ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2013
  • Opdateret: 18 maj 2014
  • Status: Igang
Det er tre år siden Malanda Truth sidst så sin kusine, Perrie Edwards; og meget er sket siden. Perrie er blevet berømt og forelsket, mens Malanda er vild og fri som altid. Malanda har aldrig været en type der gemmer på sine følelser, men en forandring i Perries liv, kan meget vel også være en forandring i Malandas. Malanda bygger pludselige, stærke følelser op for Perries kæreste, Zayn Malik. Nu er hun nødt til at gemme alle sine følelser væk for den person hun elsker højere end nogen anden. Den person der har været der for hende gennem alle hendes svære passager i livet. Men kan hun også holde sine følelser skjult for den person følelserne skyldes..? Og hvad med hans venner, og nu også hendes..? Og hvis Zayn finder ud af det, hvad vil han så gøre ved det? *Jeg vil stærkt fraråde denne for alle meget unge, sarte sjæle, da nogle scener kan blive meget detaljerede hen ad vejen!*

15Likes
8Kommentarer
1496Visninger
AA

11. ~Kys

He's the one that you were born to love

 Christina Perri - ’Penguin’

 

Kys. Et ord, en stavelse, og én helt fantastisk følelse. Lyst. Følelsen af at stå i hans arme med hænderne viklet ind i hans nakkehår, min krop nærmest klistret til hans og min mund solidt plantet over hans utroligt bløde læber. Hans arme finder hurtigt sin vej rundt om mit liv, og pludselig er jeg blevet skubbet så meget bagud, at jeg er nødt til at hoppe op og sidde på køkkenbordet, hvis jeg ikke vil have et blåt mærke på min ryg i morgen. Det er ikke gået mere end sekunder, før jeg sidder der og hans tunge glider spørgende over min underlæbe, hvorefter jeg giver ham adgang, og vi lystigt begynder at udforske hinandens munde. Jeg kan mærke lysten efter ham gro større og større inde i mig, og jeg kan også tydeligt mærke den på hans ivrige bevægelser op og ned ad siderne på min overkrop og… andre ting.

Og det er dér det går op for mig; det her er forkert. Hurtigere end det overhovedet begyndte, har jeg skubbet Zayn fra mig og er hoppet ned fra køkkenbordet, hvorefter jeg marcherer ind i stuen med hånden slået beskyttende op foran min mund. Om det er fordi, jeg ikke vil have følelsen af Zayns læber mod mine til at forsvinde, eller fordi jeg ikke vil risikere, at han kysser mig igen, ved jeg ikke. Da jeg når stuen vender jeg hurtigt om og kigger kort på den tomme gang bag mig, inden jeg marcherer beslutsomt ud mod køkkenet igen, hvor Zayn har lænet sig op af køkkenbordet og står med hånden ved sin mund, nøjagtig som mig.

”Det dér var en fejl, og det vil aldrig ske igen.” Starter jeg strengt ud, og jeg ved egentlig ikke om det er mig selv eller Zayn jeg prøver at overbevise. ”Du er forlovet til Perrie, I skal giftes inden jul. Jeg er hendes bedste veninde, og jeg burde ikke engang komme halvt så tæt på hendes kæreste, som jeg lige var.” Jeg har en masse andre argumenter på hjernen, men pludselig vil ingen af dem ud, og jeg ender med at dumpe hårdt ned i en af barstolene, hvorefter jeg lader mine hænder glide beskyttende og opklarende over mit ansigt.

”Du er ikke den eneste skyldige, jeg…” Begynder Zayn tøvende bag mig, og jeg kan svagt ane hans stemme komme tættere på. ”Jeg skulle sikkert slet ikke være kommet. Det var en fejl.” Hans suk lyder tungt gennem lokalet.

”Så hvorfor gjorde du? Kom, altså.” Siger jeg mumlende ned i mine hænder, mens jeg kæmper mod mine tårer; hvad de skyldes, er jeg endnu engang uvidende omkring.

”jeg ved det ikke.” Efter flere sekunder, lyder Zayns tøvende og opgivende stemme endelig, og jeg tvinger langsomt mig selv til at kigge op. Zayn står lige ved siden af mig og studerer opmærksomt hver eneste detalje i mit ansigt.

”Så er det sikkert på tide, at du går.” Og så er kolde Malanda tilbage; på mindre end et sekund. Zayn står længe og stirrer forvirret ind i mit kolde blik, inden hans sænkede skuldre tegner på opgivelse, og så er han ellers på vej ud af døren.

 

**

”Mal.” Traines flirtende, men samtidig urolige stemme får hurtigt mit hoved til at svinge fra min mobil til døren ind til personalerummet.

”Hey, hva’ så?” Spørger jeg med et let smil, inden jeg endelig lægger mobilen fra mig.

”Jeg ville gerne tro, at det er fordi dine evner som kasserer er fremragende, men jeg vælger altså at tro noget andet. Der står omkring fem personer derude og spørger efter dig.” Siger Traine med en lidt usikker stemme, og jeg mister hurtigt alt dagens glæde. Crap.

”Øhm… Kan du ikke sige til dem, at jeg ikke er her eller noget?” Siger jeg usikkert, mens jeg febrilsk leder efter en undskyldning for ikke at gå derud.

”Du kan ikke undgå problemer for evigt Mal.” Siger Traine med et kækt smil, mens han langsomt træder nærmere og min flirtende side griber blindt efter muligheden.

”Njah… Men jeg vil meget hellere være heromme med dig.” Siger jeg med et kækt smil, inden jeg let vikler armene omkring Traines talje og trækker ham ind i et dybt og krævende kys, som han glædeligt gengælder de første tre sekunder, inden han trækker sig modvilligt væk.

”Beklager Mal, men du kan altså ikke udskyde det længere.” Siger Traine med et undskyldende smil, inden han nærmest tvinger mig ud af døren, så de fem personer foran disken ikke kan undgå at se mig.

”Malanda!” Hans dybt spanske accent er det første der møder mig, men jeg tager hurtigt en beslutning og møder hans kærestes øjne i stedet, inden jeg langsomt lader blikket glide hen over hendes gråsprængte hår, og så følger jeg ellers armen om hendes skuldre op til min fars desperate øjne.

”Jeg sagde til dig, at jeg ikke ville snakke med dig igen.” Vrisser jeg mellem sammenbidte tænder, inden jeg træder over til kasseapparatet og smiler imødekommende til den nye kunde, som ser ud til at have det meget svært ved ikke at kigge på befolkningen til venstre for hende.

”Lad mig nu forklare.” Hans stemme bliver mere og mere opgivende for hvert sekund, og jeg får hurtigt tastet kundens bestilling ind med et suk.

”Forklare hvad? Hvorfor du skred? Hvorfor du…” Begynder jeg vredt, mens jeg stødt begynder at blande te i et papkrus. Dog stopper jeg min sætning, og fortsætter i stedet i en anden retning med et suk. ”Ved du hvad? Selv hvis du havde en god forklaring, så gider jeg ikke høre den.” Så vender jeg mig om igen smiler venligt til kunden, som rækker mig en pengeseddel i bytte for teen, og så vender jeg igen mit blik mod Stefan, som er trådt en smule frem fra gruppen.

”Mal,” Pludselig bryder en anden stemme ind, og jeg vender mig forskrækket om mod Traine, som har placeret en hånd på min lænd, i samme sekund en ny kunde er trådt frem. ”Lad mig tage din vagt, så kan du koncentrere dig om… det dér.” Hans stemme er lav og hæs, og jeg kan tydeligt høre det sexede, han lethåndet frembringer, hvilket får mig til at smile kækt, inden jeg nikker og overlader min fulde opmærksomhed til de fem personer foran mig.

”Mal, måske skulle du lytte til ham. Få nogle svar.” Perrie bryder prøvende ind i samtalen med et lille smil, men jeg kan ikke lade være med konstant at tænke på den glimtende diamant på hendes finger. Forlovet.

”Nej. Tro det eller ej, men jeg har ikke lyst til at få svar.” Vrisser jeg irriteret, inden jeg træder ud fra min plads bag disken, så jeg kan stå ordentligt foran folkene.

”Jeg gav din bror svar, det mindste jeg kan gøre, er at give dig de samme.” Siger Stefan bedene, mens han langsomt lader sine skuldre rulle op til hans ører, så han får en vis tendens til at vise usikkerhed.

”Vent, hvad? Tony?” Perries overraskelse bliver hurtigt erstattet af skuffelse, da hun opdager, at jeg ikke er overrasket. Hun er sur over, at jeg ikke har fortalt hende om mit tidligere møde med min far.

”Jeg har sagt det før, Stefan. Jeg er på mor og Saras side; ikke din, og det vil jeg aldrig være.” Jeg vælger hurtigt at ignorere Perries tendens til skuffelse og kigger i stedet stift på min far, som lader skuldrene falde.

”Jeg kan ikke lide, at du er sur på mig, mi hija.” Siger han så med et bedende blik mod mig, men jeg griner bare højt og kaster en bestemt hånd mod døren.

”Jeg er ikke din ’mi hija’ og det vil jeg aldrig blive igen, så du kan lige så godt spare dig.” Hvæser jeg resolut, og så sukker Catarina og Stefan ellers begge opgivende, og tre sekunder efter står Stefan bukket ind over mig med sine læber presset mod min kind i et blødt kys, og jeg stivner.

”Undskyld.” Mumler han hæst i mit øre, og min krop begynder pludselig at ryste ukontrolleret, mens følelsen af frygt, vrede og sorg flyder igennem mine årer, da de to voksne forlader caféen.

Jeg mister balancen. Et hav af minder og skjulte følelser får mig til at kollapse, men Perrie er der hurtigt og får mig skubbet ned i en stol, så jeg kan sidder dér og bryde sammen i stedet for, med min kusines arme foldet beskyttende omkring mig og hans fortidige stemme kørende på replay i mit hoved: ”Du fortjener det; ik’ stå imod. Du fortjener det; ik’ stå imod. Du fortjener det; ik’ stå imod.”

”Shh… Det skal nok gå. Alt er fint, han er væk nu.” Perries mumlen i mit øre får mig langsomt tilbage igen, og den rungende stemme falder gradvist væk, sammen med mine tårer.

”Han… jeg kan ikke tilgive ham, Perrie. Det kan jeg bare ikke.” Hvisker jeg med en dirrende stemme, hvorefter jeg langsomt lader mine øjne møde min bedste venindes, som hurtigt sender mig et beroligende smil.

”Det ved jeg, Mal. Og det behøver du heller ikke.” Siger hun med et skævt smil, og jeg har pludselig en overvældende trang til at bryde sammen igen og fortælle hende alting, men så kommer jeg i tanke om, hvorfor jeg er stoppet med at fortælle hende alt om mine følelser. Det vil bare såre hende. Hurtigere end nogensinde får jeg rejst mig fra stolen igen og tørret tårerne væk, og så er Ligeglade Malanda tilbage.

”Nå, men hvad vil I?” Siger jeg monotont, og Perrie, Zayn og Harry kigger alle forvirret på mig, inden Perrie skifter emne.

”Tjah, jeg ville egentlig spørge om, hvorfor du pludselig ikke svarer på mine opkald, men jeg ser at der også er andre ting, der har ændret sig.” Siger hun fornærmet, mens hun demonstrativt folder armene, og jeg sukker opgivende, mens jeg langsomt gennemgår alle de ændrede ting i mit hoved.

”Ny by.” Svarer jeg kortfattet, og Perrie udstøder hurtigt et højt grin.

”Ny by? Det er din undskyldning?” Siger hun irriteret, mens hun slår ud med armene får at fastslå sin vrede. ”Mal, du har ikke snakket med mig den sidste uge. Du plejede at ringe hver dag.”

”Men så flyttede jeg til London, fik et job og opdagede, at vi faktisk ikke er så tætte, som vi plejede.”

”Årh, så nu er det min skyld?”

”Det sagde jeg ikke!” Vores skænderi er hurtigt kommet på det råbende niveau, og det går langsomt op for mig, at jeg har ret.

”Men du hentydede det!” Vrisser Perrie modfaldent, mens nogle tårer langsomt dukker op i hendes øjenkroge.

”Og hvad hvis det er?” Vrisser jeg trodsigt tilbage, inden jeg hurtigt kommer ned på normalt niveau igen. ”Indse det nu Perrie. Du har fået nye venner, efter du er flyttet til London, og jeg elsker da også at hænge ud med jer; men uanset hvor meget jeg prøver, så er det altså ikke alle sammen, som er min slags selskab.” Sandheden siver gradvist ind hos Perrie, og lidt efter lidt dumper hun opgivende ned i stolen, jeg sad i minutter forinden.

”Så… du har ikke lyst til at være bedste veninder mere?” Spørger Perrie prøvende, mens hun desperat prøver at gøre sine hænder så interessante som muligt.

”Selvfølgelig har jeg det! Og jeg synes da også, at det er sjovt at hænge ud med dig og drengene og deres andre kærester. Jeg har bare ikke helt fået fanget alt dette berømtheds pis.” Får jeg til sidst mumlet, og Perrie kan ikke undgå at smile lettet, inden hun igen rejser sig og trækker mig ind i et kram. Jep, sådan er vi bare: Det ene øjeblik skriger vi af hinanden, det næste krammer vi og græder ned i skulderen på den anden - ikke at jeg græder.

”Såh…” Starter Harry pludselig ud bag os, og da vi endelig giver slip på hinanden igen, er det ikke kun de to drenge der kigger mærkeligt i vores retning. ”Mal! Skal du noget i aften?” Harry trækker let stavelserne ud, og jeg kan ikke lade være med at smugkigge en smule i Zayns retning, inden jeg kigger tøvende over på Harry, som kigger en smule bedende på mig.

”Øhm… Jeg havde egentlig tænkt mig at lave en aftale med Traine, men…” Mumler jeg lavt, mens jeg møder min kollegas skæve smil, ved at lade min tunge glide let hen over min underlæbe, hvorefter jeg bider den let, så han løfter øjenbrynene i en indbydende gestus, men jeg får hurtigt brudt kontakten igen, da jeg kommer i tanker om mine venner, som alle står og kigger afventende på mig. ”Hvorfor?” Jeg kigger hurtigt over på Harry og gør alt for at skifte emnet over på noget andet end mit sexliv. Det er ikke noget jeg taler om i offentligheden.

”Vi havde tænkt os at tage i byen i aften. Louis, Liam og Zayn tager alle deres kærester med, og Niall kommer ikke, så hvis du ikke kommer med, vil jeg ende med at være den eneste single.” Endnu en gang har Harry det bedende udtryk på og læner sig endda en smule frem for at understrege sin desperation. Jeg kigger flygtigt hen på Perrie og Zayn, som diskret har fået viklet armene om hinanden; Zayn bag hende med armene om hendes talje og et blik der burde være vendt mod hans kæreste, men som borer sig dybt ind i mit og er tæt på at tryllebinde mig; Perrie der smiler ekstatisk, mens hun lader hænderne køre kærtegnene hen over hans underarme og læner hovedet forelsket tilbage på hans skulder, og så slår realiteten mig: Jeg er nødt til at drikke mig fuld. Det er den eneste måde, jeg vil stoppe med at tænke på min bedste venindes forlovede. Den eneste måde, hvorpå jeg kan blive hundrede procent mig selv igen. For, let’s face it, jeg er langt fra typen, der burde være varm på en fyr.

”Det lyder fedt nok.” Siger jeg med et smil til Harry, som næsten hopper af glæde, inden jeg vender mig om mod disken igen og skal til at gå om bag den, da Harrys arme pludselig lander omkring mig.

”Tusind tak!” Nærmest råber han, og jeg kan ikke lade være med at grine let over hans reaktion, inden jeg besværligt får viklet mig ud igen og vender mig mod ham med et løftet øjenbryn.

”Slap af, Mate. Du skulle nok have klaret dig uden mig.” Siger jeg halvt grinende, inden jeg igen vender mig mod disken og denne gang når jeg hele vejen derom, inden en muskuløs brystkasse spærrer vejen ud til personalerummet.

”Såh… I aften er aflyst?” Mumler Traine hæst ind i mit øre, og jeg ville helt klart være påvirket af dens sexethed, hvis ikke mine tanker lå et andet sted.

”Ja, desværre babe. Måske en anden gang.” Hvisker jeg let tilbage, mens jeg lader min hånd glide provokerende ned ad hans brystkasse, som spænder påvirket under mine fingre. Så læner jeg mig svagt tættere på ham, med tanken om mine venners tilstedeværelse bag mig kørende i hovedet, og lader mine læber strejfe hans, inden jeg napper ham flirtende i øreflippen, og et lille suk lyder ved siden af mit hoved.

”Hm… Så må vi vel bare rykke tidsplanen lidt frem.” Mumler Traine let, inden jeg læner mig lidt tilbage og smiler triumferende, mens jeg kort vender mit hoved mod mine venner og den ellers tomme café, og så skubber jeg krævende Traine ind i det tilstødende rum, hvorefter jeg smækker døren og låser den, og Traine begynder grådigt at kysse mig fra kravebenet og op, mens hans hænder fumler med min top.

”Er du sikker på, vi kan nå det?” Hvisker jeg klart påvirket ind i øret på Traine, inden hans læber rammer mine, men inden vores tunger kan nå at smede sammen, skubber han sig nogle centimeter væk, så han kan svare.

”Næh.” Siger han med et skævt smil, inden jeg han endelig får min top af, og jeg hans T-shirt, og så begynder han hænder ellers at rive alt andet af, mens jeg sigter mine læber grådigt efter hans, og da vi næsten har fået det hele af, kan Traine ikke vente mere, så han vender hurtigt op, så jeg er skubbet op af væggen ved siden af døren, inden han kysser mig dybt og trænger hårdt op i mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...