Strong Feelings ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2013
  • Opdateret: 18 maj 2014
  • Status: Igang
Det er tre år siden Malanda Truth sidst så sin kusine, Perrie Edwards; og meget er sket siden. Perrie er blevet berømt og forelsket, mens Malanda er vild og fri som altid. Malanda har aldrig været en type der gemmer på sine følelser, men en forandring i Perries liv, kan meget vel også være en forandring i Malandas. Malanda bygger pludselige, stærke følelser op for Perries kæreste, Zayn Malik. Nu er hun nødt til at gemme alle sine følelser væk for den person hun elsker højere end nogen anden. Den person der har været der for hende gennem alle hendes svære passager i livet. Men kan hun også holde sine følelser skjult for den person følelserne skyldes..? Og hvad med hans venner, og nu også hendes..? Og hvis Zayn finder ud af det, hvad vil han så gøre ved det? *Jeg vil stærkt fraråde denne for alle meget unge, sarte sjæle, da nogle scener kan blive meget detaljerede hen ad vejen!*

15Likes
8Kommentarer
1496Visninger
AA

4. ~Forvirret

Seeing you with him (her) just don’t feel right.

One direction - ‘Heart Attack’

 

Forvirret. Et ord; tre stavelser, som rummer flere spørgsmål end ordet ‘spørgsmål’ selv. Det er den følelse der kører igennem min hjerne, da jeg langsomt driver ud af drømmeverdenen og venter anspændt på den vante smerte fra voldsomme tømmermænd; en smerte som aldrig kommer.

Da jeg har ventet i nogle minutter på den, giver jeg til sidst op og åbner forsigtigt øjnene, hvorefter jeg ikke kan lade være med at danne et lille smil om mine læber, da den mørklilla farve kommer min i møde. Dog bliver det smil hurtigt forholdsvis mindre, da en let snorken når mine ører, og jeg vender mig irriteret om mod den blonde fyr i min seng. Jeg kan tydeligt huske hans navn, og hvad vi lavede i nat, hvilket bare gør mig endnu mere forvirret; har jeg virkelig ikke drukket så meget, som jeg ellers har troet? Jeg vælger at skubbe forvirringen væk for et øjeblik og begynder i stedet at betragte hver en del af Mikes krop, som ikke er tildækket.

Hans overkrop har aftegningerne af en sixpack, men han kunne helt sikkert trænge til et par hundrede armbøjninger og en smule mere sol. Hans ansigt er meget firkante, fordi han har en bred kæbe, og hans hår sidder rodet i en gylden rede på toppen af hans hoved. Jeg vil ikke sige, at han var dårlig i sengen, men han var da heller ikke en af de bedste jeg har haft. Men hans øjne. De smukke, intense, brune øjne.

Vent? Brune øjne? Mike har da grå øjne. Hvorfor husker jeg ham med brune øjne, når det er tydeligt, at det er grå øjne der… stirrer op på mig lige nu.

”Tag et billede, det holder længere.” Siger han med en svag grynten, som vidst skulle være et grin, men jeg vælger ikke at blive forlegen.

”Alt holder længere end du gjorde i går.” Siger jeg i stedet med et skævt og overlegent smil, inden jeg langsomt og elegant kommer på benene, hvorefter jeg trasker hen til skabet. Jeg finder hurtigt et matchende sæt undertøj frem og går så hen mod badeværelset; dog stopper jeg op igen, da jeg bemærker, at Mike stadig ligger i sengen og betragter mig. Jeg vender mig om mod ham med et tungt suk, velvidende, at jeg står fuldstændig nøgen, men det gør mig egentlig ikke noget - jeg viser ham jo ikke noget, han ikke allerede har set.

”Udgangen er ud af den dør og til højre; hoveddøren er ikke til at misse. Men for din egen skyld, så tag noget tøj på først.” Siger jeg med et lille falsk smil, inden jeg igen vender mig mod badeværelsesdøren, men Mikes stemme stopper mig.

”Har du ikke tænkt dig at lave morgenmad til mig?” Siger han med en lidt for overlegen stemme, som bare irriterer mig endnu mere.

”Nope.” Siger jeg lige så arrogant som ham, og i næste sekund er jeg ude på badeværelset, har lukket døren og er i gang med at fjerne resterne af gårsdagens makeup.

”Bitch!” Jeg er lige trådt ind under bruseren, da Mikes hånd rammer døren, og hans ord når mig, men jeg vælger at holde min mund, indtil jeg hører hans tunge skridt bevæge sig mod hoveddøren.

”Selv tak!” Råber jeg så efter ham, og i næste sekund smækker hoveddøren, og jeg er ladt alene tilbage i den forholdsvis store lejlighed.

 

Mit hår hænger løst og vådt ned over min ene skulder, og jeg har lige trukket en sort top ud over de beige farvede shorts, da min IPhone giver lyd fra sig henne fra sengebordet. Jeg springer hurtigt derhen og åbner den nye besked fra Perrie.

Perrie: ’Hey, Harry laver morgenmad i Zayns lejlighed. Wanna come? xx’

Da teksten endelig siver ordentligt ind hos mig, kryber forvirringen igen hen over mig. Zayn; fyren jeg stødte ind i ved baren, og som viste sig at være Perries kæreste. Det er hans øjne, jeg kan huske fra i går. Men hvorfor kaldte jeg dem så smukke og intense - ja, selvfølgelig fordi de er smukke og intense. Det er bare ikke sådan noget, jeg skal tænke om min bedste venindes kæreste.

Jeg hiver hurtigt en masse luft ned i lungerne, da jeg pludselig opdager, at jeg holdt vejret, og så svarer jeg tilbage.

Malanda: ’Of Course. Er der om fem <3’

Så går jeg ellers hen til spejlet og sørger en ekstra gang for, at jeg ser præsentabel nok ud, hvorefter jeg griber min telefon igen og bevæger mig ud af lejligheden med nøglerne i hånden, klar til at låse.

Døren ind til Zayns lejlighed er utrolig meget lig min, men lydene derinde fra tyder helt klart på, at den er mere befolket. Er alle drengene der mon? Jeg banker hurtigt og let på og kan svagt høre et lille hvin derinde fra, som helt sikkert tilhører Perrie, og så åbner døren sig.

”Hey babe.” Jeg kigger straks med et svagt løftet øjenbryn op i de grønne øjne, og kan ikke lade være med at supplere med et skævt smil, inden jeg svarer ham igen.

”Hey handsome.” Siger jeg langtrukkent, mens jeg hurtigt tjekker hans jeans og T-shirt ud, og så giver han ellers plads med et grin, så jeg kan træde ind og stille mine sko ved siden af alle de andres.

”Så fik du scoret godt i går?” Siger Harry pludselig bag mig, og jeg kan høre på den lettere humoristiske tone, at han forventer, at jeg vil rødme og fortælle ham, at han kan stikke den kommentar op et vist sted; så i stedet gør jeg det stik modsatte. Jeg vender mig smilende om mod ham med armene over kors, mens jeg tydeligt viser hvordan kommentaren ikke påvirker mig.

”Jeg fik scoret; men han var ikke særlig god.” Siger jeg med endnu et skævt smil, og så bevæger jeg mig ellers mod køkkenet med en grinende Harry efter mig.

”Perrie, ville du have noget imod hvis jeg gifter mig med din kusine?” Er Harrys første kommentar, da han træder ind i køkkenet bag mig, og Perrie er sprunget om halsen på mig med et kæmpe smil. ”Jeg tror jeg er forelsket.”

”Slå dig endelig løs.” Siger Perrie med et lille grin, men jeg vælger dog at blande mig i samtalen - hvad? Hun er jo nærmest ved at sælge mig væk her!

”Men jeg har altså noget imod det.” Siger jeg hurtigt, da jeg tager plads på barstolen ved siden af Perrie, og så vender jeg mig smilende mod Harry igen. ”Undskyld Harry, men jeg skal ikke giftes før jeg er mindst fyrre.” Min stemme er helt oppe i de høje toner, og både Harry og Perrie griner, for vi ved jo alle sammen, at der formegentlig ikke vil gå så længe. Men man kan vel altid håbe, ik’?

”Hey Malanda.” En dyb og helt igennem sexet stemme når mine ører, og jeg kan ikke lade være med at stivne en smule, da jeg vender hovedet og kigger direkte ind i de smukke intense øjne, som er præcis som dem jeg kiggede ind i, i går aftes.

”Hej Zayn.” Siger jeg dog hurtigt, da jeg er kommet mig over chokket og har fundet min vejrtrækning igen - det er jo hans lejlighed for helvede - og jeg sikrer mig omhyggeligt, at min stemme er så monoton som overhovedet muligt, så jeg ikke pludselig vil blive trukket over på det flirtende område. Jeg har overraskende svært ved at styre det, når en så lækker gud som Zayn er til stede. Vent, glem lige hvad jeg kaldte ham. Han er Perries for helvede!

”så, hvordan klarer hovedet det?” Perries stemme bryder hurtigt ind, og jeg tvinger mig selv til at fjerne blikket fra Zayns brune øjne, som ellers har fanget mig fuldstændig, da jeg indser sandheden. De øjne, er ikke bare dem jeg så i går aftes - det er dem jeg forestillede mig siddende på Mike i morges, da jeg vågnede. Hvorfor forestillede jeg mig Zayn? Nu er jeg bare endnu mere forvirret.

”Overraskende godt.” Siger jeg til sidst med et frisk smil, da jeg vender mig mod Perrie, som ikke ser nær så frisk ud, selvom hun da ikke er helt elendig, ligesom en anden person, som i det sekund træder ind i køkkenet med virkelig rodet morgenhår.

”Gider i dæmpe jer lidt? Der er altså nogen her, som drak rimelig meget i går.” Siger Louis med en træt stemme, og jeg kan ikke lade være med at smile lidt, mens jeg holder grinet inde, da jeg rækker hånden frem mod ham.

”Vi fik vidst aldrig mødt hinanden ordentligt. Jeg hedder Malanda.” Siger jeg med et smil, mens jeg sænker støjniveauet en smule, så Louis ikke vil begynde at vrisse af mig. Han nikker hurtigt, tager min hånd og mumler et eller andet, hvorefter han er nede på stolen ved siden af den, hvor Zayn har sat sig, men jeg gør alt for at overse pladsen overfor mig. Han er Perries, han er Perries, han er Perries!

”Og jeg hedder Niall, hvis du ikke vidste det.” En lidt lavere, meget lyshåret fyr med et ret pænt smil kommer traskende ind i køkkenet, og jeg kan ikke lade være med at undre mig endnu mere, da to meget trætte mennesker følger efter.

”Sig mig, hvor meget plads er der lige i den her lejlighed?” Ryger det pludselig ud af mig, da de alle sammen har sat sig ned, men i stedet for at kigge på den faktiske ejer af lejligheden, kigger jeg over på Perrie, som hurtigt sender mig et lille ligegyldigt skuldertræk.

”Der er plads til at vi alle kan sove her. Men Harry og Niall sov her faktisk ikke.”

”Så Harry kom bare for at lave morgenmad til jer?”

Harry udstøder hurtigt et lille grin henne fra komfuret, hvorefter han nikker til mig med et skævt smil, og så indleder Danielle ellers en samtale i rummet.

”Sover Eleanor stadig?” Siger hun med et træt smil til den ligeså nedkørte Louis, som trækker på skuldrende med en let rysten på hovedet.

”Hun skulle til et model job klokken et, og ville gerne nå hjem inden.” Siger han, inden han tager imod et glas vand, som Liam sender ned ad bordet til ham, og jeg vender mig endelig hen mod den smilende fyr, som hurtigt fanger mit blik. Hm, han ser da heller ikke ud til at have tømmermænd - drak han ikke? Hvorfor ikke? Han gør mig også forvirret. Det er vel bare den dag, hvor jeg skal være forvirret over alting.

”Eleanor… Det er din kæreste ik’?” Siger jeg tøvende, da jeg har svært ved at huske helt præcis hvorfra jeg har hørt hendes navn. Jeg forventer helt sikkert, at Louis sætter et smil op med et lille nik, da jeg mener at jeg har ret, så da han trækker på skuldrene og kigger ned i bordet - samtidig med, at alle i køkkenet bliver dødsens stille - kan jeg ikke lade være med at rynke brynene undrende.

”Det er hun vel. Jeg ved nu ikke hvor meget længere.” Siger Louis til sidst, og mine øjenbryn ryger hurtigt fra rynket til skudt helt op i panden, da jeg hører tristheden i hans stemme. Nå, så lad mig da lige være psykolog et øjeblik.

”Elsker du hende?”

”Jah…”

”Elsker hun dig?”

”Det tror jeg…”

”Så hvad er problemet?”

Stilheden er virkelig bidende i køkkenet, efter den kommentar, og da Louis kigger op på mig med et dybt alvorligt blik, kan jeg da godt lidt forstå de andres tilbageholdenhed.

”Det ved jeg ikke.” Louis’ skuldre falder hårdt sammen og hans blik ændrer sig fra lettere vredt - sikkert på grund af min unødige indblanding - til dybt ulykkelig. ”Hun har bare virket så distanceret på det seneste. Hun skal altid noget, når drengene og jeg inviterer hende nogen steder, og Danielle siger hun lukker fuldstændig af, når de snakker om os.”

Jeg kæmper hårdt for ikke at grine højt, da jeg kigger rundt på de andres forpinte blikke, men til sidst må jeg give efter og et lettere spruttende grin undslipper mine læber, hvilket får dem alle til at kigge mærkeligt op på mig.

”I kan seriøst ikke se problemet? Ingen af jer?” Alle deres hoveder begynder langsomt at ryste, og jeg kan ikke lade være med at grine igen. Det er da fuldstændig åbenlyst! Ikke? Endelig er jeg ikke den forvirrede.

”Okay, hvornår tog du hende sidst ud på en ordentlig romantisk date, bare jer to?” Spørger jeg hurtigt, og Louis kigger undrende op i nogle sekunder, inden han tænksomt kigger på sine hænder igen.

”Det ved jeg ikke, for et par måneder siden.” Siger han til sidst, og jeg sukker tungt, inden jeg lader mit hoved falde tungt ned på bordpladen foran mig.

”Hvordan kan ingen af jer se det?” Siger jeg til sidst, da jeg igen kigger op på deres forvirrede blikke. ”Helt ærligt, jeg er ikke engang den der burde være ekspert på emnet: parforhold.” Stadig stilhed og endnu mere forvirring. ”Hun er træt af at hænge ud i en gruppe! Hun vil meget hellere hænge ud med dig alene!”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...