Strong Feelings ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2013
  • Opdateret: 18 maj 2014
  • Status: Igang
Det er tre år siden Malanda Truth sidst så sin kusine, Perrie Edwards; og meget er sket siden. Perrie er blevet berømt og forelsket, mens Malanda er vild og fri som altid. Malanda har aldrig været en type der gemmer på sine følelser, men en forandring i Perries liv, kan meget vel også være en forandring i Malandas. Malanda bygger pludselige, stærke følelser op for Perries kæreste, Zayn Malik. Nu er hun nødt til at gemme alle sine følelser væk for den person hun elsker højere end nogen anden. Den person der har været der for hende gennem alle hendes svære passager i livet. Men kan hun også holde sine følelser skjult for den person følelserne skyldes..? Og hvad med hans venner, og nu også hendes..? Og hvis Zayn finder ud af det, hvad vil han så gøre ved det? *Jeg vil stærkt fraråde denne for alle meget unge, sarte sjæle, da nogle scener kan blive meget detaljerede hen ad vejen!*

15Likes
8Kommentarer
1499Visninger
AA

13. ~Forræder

Do you feel the way I do?

Christina Perri - ’Distance’

 

Forræder. Ét ord, én betydning. At gå i seng med sin bedste venindes forlovede, mens hun fester sammen med andre venner. Jeg er definitionen af forræder. Dog er det ikke den første tanke der slår mig, da jeg vågner. Den første tanke er velbehag. Hans arme ligger om min talje og holder mig ind til ham, hvilket spreder en behagelig varme i min krop. Dog varer denne følelse ikke mere end nogle sekunder, før han rykker på sig, og jeg lægger igen mærke til den ringende tone, som vækkede mig lidt tid forinden. Zayn er den første til at sætte sig op, men han bevæger sig heller ikke mere end det, hvilket får mig til at sætte mig sukkende ud over kanten af sengen, så jeg kan nå min mobil, som ligger og bipper på mit natbord. Og dér er det ordet ’forræder’ springer ind i hjernen på mig, og jeg rejser mig hurtigt op, mens jeg sætter røret til øret.

”Perrie! Hej!” Siger jeg hurtigt, inden jeg griber mine underbukser og trækker dem på, mens jeg har telefonen hvilende mellem skulder og øre.

”Hey smukke. Hvordan har du det?” Lyder Perries stemme i den anden ende, da jeg trækker min silkekåber over mig og kigger sigende over på Zayn, så han endelig forstår, at han er nødt til at få rejst sig.

”Øh… Overraskende godt. Ingen tømmermænd lader det til,” siger jeg med et lille halvhjertet grin, mens jeg kaster Zayns tøj til ham, hvilket han tøvende begynder at trække på.

”Nå, du fik ellers en hel del i går. Hvor meget af aftenen husker du?” Spørger Perrie med en tydelig morskab i stemmen, og jeg tænker hurtigt tilbage. Jeg kan huske dansen med Harry, at blive sendt hjem, turen hjem i taxaen, elevatoren og min seng. Er det ikke det hele?

”Jeg kan huske det meste. Jeg har nok spillet noget af fuldskaben,” siger jeg med et lille grin, hvorefter jeg bruger nogle sekunder på at stirre på Zayn, som har fået bukser på og nu står med et kækt smil på læben, mens han studerer min krop, hvilket resulterer i, at jeg vender øjne og træder ud af værelset.

”Tjah, jeg håber Zayn fik dig godt hjem?”

”Jah. Der var nogle paparazzier ved bygningen, så du skal ikke tage det så tungt, hvis der dukker nogle fuldskabsbilleder op af mig et sted.”

”Skal jeg nok,” griner Perrie i den anden ende, og så bemærker jeg pludselig baggrundsstøjen.

”Sig mig hvor er du?”

”jeg er lige trådt ud af Costa Coffee. Jeg tænkte at jeg kunne bringe kaffe til dig og Zayn, vi kan jo mødes oppe hos ham.” En lang række bandeord dukker op i min hjerne.

”Øhm… ved du hvad, jeg har nogle ting, jeg skal nå hjemme hos mig selv, men du kan jo bare aflevere kaffen på vejen op til din kæreste.” Zayn er lige trådt ud af mit værelse og stivner, da han hører mine ord. Ja, din forlovede er på vej hen til dig.

”Okay, jeg er der om ti.” Jeg svarer hurtigt med et lille ’ok’ og så lægger jeg på og kigger lidt på telefonen, mens skyldfølelsen skyller ind over mig. Zayn står helt stille foran mig og venter.

”Ud.” Siger jeg bestemt, hvorefter jeg endelig kigger op på ham, og denne gang har skyldfølelsen og ordet ’forræder’ overskygget den sædvanlige dragelse, hans øjne har på mig. Da Zayn ikke reagerer på ordet, går jeg i stedet hen til døren og river den op, inden jeg gør vilde tegn til, at han skal gå.

”Mal, omkring det der skete…” Begynder Zayn stille, da han træder hen foran mig, og jeg kigger afvisende væk.

”Det var en gigantisk fejl fra os begge.” Siger jeg koldt, inden jeg vender øjnene bebrejdende mod Zayn. ”Du skal giftes for helvede! Min bedste veninde er din forlovede.” Jeg vrisser til sidst af ham og kan godt se, at jeg nok lader rimelig meget af min skyldfølelse gå ud over ham.

”Jeg synes ikke, det var en fejl.” Mumler Zayn så, og jeg kigger overrasket op på ham igen, da han træder nærmere. ”Du er en af de bedste, jeg nogensinde har haft, Mal.” Hans stemme er kun en hvisken, men jeg kan ikke rigtig fokusere på hans ord, fordi jeg er mere fokuseret på klokken.

”Det var forkert.” Mumler jeg tilbage, inden jeg igen møder hans øjne, som pludselig er faretruende tæt på.

”Hvorfor føltes det så, så rigtigt?” Mumler Zayn tilbage, inden han tager fat om min kind, stryger mig forsigtigt over mit kindben, og så ligger hans læber blidt over mine og et ocean af fyrværkeri skyder frem indeni mig.

Kysset er ovre, inden jeg ved af det, og så er Zayn henne ved elevatoren, og jeg lukker mekanisk døren i, hvorefter jeg glider forvirret ned ad væggen bag mig og lader mit hoved hvile mod mine bøjede knæ. Jeg er en forræder. Det har jeg været lige siden jeg mødte Zayn og udviklede følelser for ham. Jeg har følelser for min bedste venindes forlovede.

 

**

To timer efter bliver min dør nærmest sparket ind, og Harry hiver mig praktisk taget op af sofaen.

”Virkelig? Jeg er væk en enkelt nat, og så er det her, hvad jeg får at vide?!” Siger han med en overdrevet panik i stemmen, og jeg kan ikke lade være med at grine lidt over hans reaktion. Det skal nok lige siges, at jeg ringede til ham, stortset lige efter Zayn efterlod mig i døren.

”Såh… var hende blondinen god?” Mumler jeg med et halvhjertet smil, selvom jeg ved, at afledninger ikke vil hjælpe min situation.

”Helt sikkert, men det er ikke det, jeg er her for at snakke om.” Siger Harry med en lidt mere kontrolleret stemme, inden han sætter sig ned i sofaen ved siden af mig. Det næste minut går i fuldstændig tavshed, mens jeg gennemgår, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal udelukke, men inden jeg når at sige noget, er jeg brudt sammen. Harrys arme lander lynhurtigt rundt om mig, og jeg hulker så højt jeg kan ind i hans T-shirt.

Sådan sidder vi, i hvad der forekommer som en evighed, selvom det vidst ikke er mere end en times tid, indtil Harry er nødsaget til at forlade mig, fordi han og drengene har et interview.

”Jeg taler med Zayn om det,” insisterer han, da han står i døren, og jeg besværet får den sidste tåre tørret væk.

”Nej, lad helst vær’, Harry.” Siger jeg med en lettere grødet stemme, som Harry til sidst sukker af, inden han knuger mig ind i en tæt omfavnelse, og i næste sekund har han også efterladt mig.

Jeg står længe ude i gangen og stirrer på den lukkede dør, mens jeg prøver at finde ud af, hvad jeg skal tænke på. Heldigvis redder min telefon mig, og jeg hiver den hurtigt frem og trykker ’svar’.

”Hey.” Mumler jeg lavt, inden jeg vender mig om og går ind i lejligheden igen.

”Hey Mal, jeg tænkte på, om jeg kunne komme over?” Traines stemme lyder i den anden ende, og jeg stivner helt. Hvorfor føler jeg mig pludselig som en forræder overfor ham? Vi var jo enige om, at det var ingen bindinger; vi kan se hvem vi vil ved siden af. Jeg er vel bare ikke typen, der har gang i flere på én gang. Og så måske, fordi jeg er en forræder. Mit svar gør mig til en forræder.

”Beklager, jeg har nogle ting jeg skal have ordnet i lejligheden.” Mumler jeg stille ind i telefonen. Jeg ved ikke, hvorfor jeg pludselig har så stor en skyldfølelse, når jeg tænker på Traine; hvorfor jeg ikke har lyst til ham mere. Og det værste er, at jeg tænker på Zayn, mens jeg snakker med Traine. Jeg er en forræder, en idiot.

”Så du dropper mig til fordel for din lejlighed? Forræder.” Ja, netop.

”Beklager Traine; har du ikke andre venner at hænge ud med?”

”Joh… men ingen er ligeså sjove at hænge ud med som dig.” Flirt.

”Smiger hjælper ikke, Traine.” Sukker jeg med et lille smil, hvilket lader til at være en stor ændring på rimelig kort tid. Er jeg ved at få min menstruation?

”Årh, kom nu søde. Du kan bare lave alle de ting i din lejlighed imens.” Siger Traine med et let grin bagefter, og jeg kan heller ikke lade være med at undslippe et lille fnysende grin, da jeg prøver at forestille mig have sex, mens jeg går og gør rent eller sætter bøger og CD’er op. Utroligt komisk.

”Beklager Traine. En anden dag?” siger jeg med, hvad jeg håber, er en undskyldende tone. Traine får hurtigt mumlet et ’jaja’ i den anden emne, og så smækker jeg ellers røret på og kigger tomt ud i min lejlighed, mens sorgen og fortvivlelsen igen glider over mig. Jeg mangler nogen at snakke med. Perrie er udelukket, drengene er til interview, og Traine vil garanteret bare køre den ud på det fysiske, hvis jeg inviterer ham over. Jeg er nødt til at få nogle nye venner. Er det for tidligt at tage ud og drikke? Formegentlig, men så må jeg vel tage mig til takke med en café længere inde i centrum.

 

**

Varmen omslutter mig glædeligt, da jeg træder ind af døren, og jeg kigger straks rundt efter et sted, hvor jeg kan sidde uden at virke alt for afslået og alene. Jeg ender med at vælge baren, hvor en pige nogenlunde på min alder møder mig med et venligt og utroligt oprigtigt smil. Jeg smiler hurtigt igen og glider ned på stolen foran hende, hvorefter jeg trækker jakken af. Mål nummer 1 sat i sigte.

”Hey, hvad kan jeg hjælpe med?” Siger hun med en frisk stemme, som alligevel er rolig og afslående nok til ikke at irritere mig med det samme.

”Hm… hvad med selskab bare, til at starte med. Medmindre det er alt for dyrt.” Siger jeg jokende, da jeg lægger jakken fra mig og endnu engang lader blikket glide rundt om mig. Caféen er i et plan og strækker sig på langs. Baren står til venstre for døren samt køkken og et lille sofa hjørne, og ved den modsatte væg er stole og borde sat op, og ved væggen modsat døren står en lille forhøjning, som formegentlig bruges som scene. Pigen foran mig griner let over min joke, og jeg smiler tilfreds.

”Tjah, jeg kan vel godt holde dig med selskab lidt. Venter du på nogen?” Siger hun med et skævt smil, hvorefter hun tager en klud bag sig og begynder at tørre disken.

”Narh… Jeg er her faktisk lidt for at slippe væk fra mine venner.” Siger jeg med et let skuldertræk, inden jeg lader blikket gide over de få mennesker, der sidder i lokalet. En gammel mand nede ved bordene, en kvinde fordybet i sin bog siddende i sofaen og en ung fyr siddende med en kop kaffe i den anden ende af baren.

”Nå, jamen så kan jeg vel være dit alternative selskab. Mig og Simon, altså.” Siger pigen bag baren så, hvorefter hun nikker mod fyren i den anden ende, som straks kigger op og vinker kort til mig, inden han vender opmærksomheden mod sin kaffe igen. ”Han er lidt… distanceret.” Tilføjer pigen, inden hun rækker hånden frem. ”Mit navn er Victorie. Du kan kalde mig Vic eller Tori; eller Vicvic, det plejer Simon at kalde mig.”

”Mit navn er Malanda; kald mig endelig Mal.” Jeg smiler hurtigt til Vic og kigger så nysgerrigt fra hende til Simon. ”Så, er i sådan… Kærester eller..?”

”Nej!” Siger de begge to samtidig, den ene mere ihærdigt end den anden, og så læner Vic sig ind over bordet og ryster opgivende på hovedet.

”Simon er ikke… altså, lad os bare sige, at vi ikke er hans type.” Mumler Vic med et skævt smil og en let viften med hånden mellem hende og mig, hvorefter hun igen kigger hen på, hvem jeg forestiller mig, så er hendes ven.

”Virkelig? Kan han score fyre med den attitude?” Spørger jeg forfærdet, og selvom jeg kan se at kommentaren rammer Simon hårdt, holder jeg ved den, da Vic begynder at grine.

”Jah… Det utroligt hvor mange bøsser der er på udkig efter bad Boys, når de fleste af dem er nogle svansede tøser.” Siger Vic med et let grin, mens hun trækker et glas til sig, hvorefter hun tilføjer. ”Hans ord, ikke mine.”

”Forræder.” Kommer det lavmælt fra Simons ende, og jeg kan ikke lade være med at grine, hvilket også starter Vic.. Jeg kan se på Vic, at hun er en glad person, og jeg kan godt lide det. Hun virker som min type - venindemæssigt, i hvert fald.

”Såh… Jeg fik aldrig at vide, hvorfor du undgår dine venner - hvis jeg må spørge?” Siger Vic, da vi endelig har grint færdig, og jeg kan se på Simon, at han også vælger at spidse ørerne interesseret. Jeg rykker lidt tøvende på stolen og overvejer kraftigt, om jeg burde fortælle dem det. Men jeg føler, at jeg kan stole på dem. Så må jeg bare håbe, de ikke ser mig som en forræder.

”Øhm… Jo altså… Min bedste veninde skal giftes…”

”- Og du synes, det er for tidligt!” Afbryder Vic hurtigt med et sejrende smil, men jeg smiler bare undskyldende igen inden jeg ryster på hovedet, og hun falder ned igen.

”Nej, jeg har det vel egentlig fint med, at hun skal giftes; det er mere hvem hun skal giftes med.” Mumler jeg lavt, mens jeg lader mine negle glide undvigende hen over den glatte bordplade foran mig.

”Du kan ikke udstå ham, og synes hun begår en forfærdelig fejl.” Simon vælger nu også at deltage i gætterierne, og han har lagt bogen fra sig, og er vidst også rykket en stol tættere på.

”Nej, jeg kan godt lide ham… Alt for meget.” Siger jeg stille, hvorefter jeg kigger op på Vic, som har lænet sig interesseret ind over disken.

”Du er forelsket i din bedste venindes forlovede?” Jeg skærer hurtigt ansigt af hendes valg om at bruge ordet ’forelsket’, men jeg vælger også at lade være med at benægte det.

”Okay, det er slemt, men det kunne være værre.” Siger Simon med et tøvende skuldertræk. Han er nu helt sikkert rykket tættere på.

”Det er det også.” Mumler jeg med en klar klang af fortrydelse i min stemme, da jeg kigger ned på mit spejlbillede i bordet. Mit hår sidder stadig lidt blæst fra vinden udenfor, og min make-up er stadig resterne fra igår. Jeg ligner et nervevrag.

”Hvad har du lavet?” Siger Vic tøvende, og jeg føler næsten allerede, at vi er de bedste veninder, som fortæller hinanden alt.

”Tjah, udover at hun er min bedste veninde, er hun faktisk også min kusine.” Siger jeg som en kort tilføjelse, og da ingen af dem svarer mig med så meget som en trækning i deres ansigtsudtryk, vælger jeg at fortsætte med det allerværste. ”Og igår var vi så alle sammen i byen, og jeg blev så fuld, at jeg på en måde kom til at gå i seng med hendes forlovede.” Det virker som om hele caféen pludselig bliver dobbelt så stille, og da jeg kigger til siden, kan jeg se forargelsen i kvindens blik, selvom hun stadig har blikket rettet mod bogen; hun følger med i vores samtale.

”Wauw, det er…” Mumler Vic splittet, hvorefter man tydeligt kan se, hvordan hun kæmper for at finde det rette ord.

”En ordentlig gang lort.” Færdiggør Simon sætningen, og jeg må modvilligt nikke mig enig, hvorefter jeg igen afventer deres kommentarer.

”Men han var med på den?” Spørger Vic sig frem, og mine skuldre sænker sig igen.

”Ikke i starten, så vidt jeg husker; men han havde vidst ikke travlt med at komme ud af min lejlighed i morges.” Siger jeg med et skævt smil, hvorefter jeg kigger over på Simon, som nu sidder ved siden af mig.

”Så er det jo ikke alt sammen din skyld, i hvert fald.” Siger han i et latterligt forsøg på at opmuntre mig.

”Nej, og hvis han faktisk ikke fortryder at gå i seng med dig, må der vel være nogle følelser fra hans side også, ik’?” Tilføjer Vic med et stort smil, der dog er rimelig falsk, men jeg vælger at smile igen.

”Tjah… men det kommer ikke til at ske igen.” Siger jeg bestemt, selvom jeg ikke ved, om det er mere for at overbevise Simon, Vic eller mig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...