Hekse datteren

Gabriel står med et valg, for at redde hende far. Er hun nødtil at lytte til den stemme der lokker alle mennesker i ny og næ. Men skal hun det, som datter af en ærkeengel? Men er det så svært som Lucifers niece? Han tilbyder hende magten hun altid har manglet fordi hendes onkel her været for svag til at indse hvor galt det ville gå.

8Likes
0Kommentarer
719Visninger
AA

7. Morgen stjernen (octavo)

" Victoriosus, Medicus, Remunerator, Orator, Nuncius, Adjutor,Fortis Socius og ... " Gabriel stoppede sig selv og kiggede på Mickael og sukkede. 

"Lucifer " Hun vidste godt det nok ikke var det bedste at sige højt. 

"Octavo, I var otte, var i ikke. " De fire engle blev stille og stirrede alle på hende. Hun stod med et valg det vidste hun godt. Hvis han skulle leve, Hvis hendes far skulle leve. Måtte hun falde til Morgen stjernens side. Deres hjerte slag var det samme, derfor levede han stadigvæk. Hun rejste og gik bare forbi dem, hun efter lod englene stående tilbage med åben mund. 

"Gabriel?" Hendes mor stemme hviskede efter hende, men hun stoppede ikke. Gabriel kig bare hen mod vinduet og kiggede ud. Den blå sorte lilje var ved at dø hen, den beskyttelse hun havde fået engang var ved at forsvinde. Nu var det hendes valg og hendes alene. Mickael kunne mærke hans magt forsvinde, og det vidste hun godt. Spørgsmålet var hvad øneskede han. At hun forblev engel eller falde så hendes far og hans bror ville overleve. Selvom hun aldrig har vidst hvem hendes far var, har hun altid været sikker på det ikke var Mickael.  Hun havde aldrig kendt sin far og dog ville hun ikke lade ham dø. Hun sukkede igen og lagde hovedet på skrå. 

"Geudiele ?" Geudiele vente sig mod sin bror, og kiggede indgående på ham. 

"Hvad er der? " Uriele Lagde hovedet på skrå og lyttede til noget der ikke kunne høres. Han sukkede og vente blikket mod Gabriel. Han begyndte at gå over mod hende. 

"Uriele? hvad sker der? " 

"Du skal ikke høre på ham, Gabriel, det ikke det værd. Han vil ikke nogen noget godt. hverken dig eller Nuncius. Høre på mig " 

"Uriele? " Geudiele stemme var blevet spørgene. Uriele valgte bare at overhøre hans bror ligenu

"Gabriel? " Hun vente sig mod englen med tårre i øjnene, og smilte. 

"Det kan jeg ikke. " Hendes stemme var lav, og Uriele sukkede. Han kiggede mod hendes mor også mod hende igen.

"Det er dit valg og ingen andres men.. " Han stoppede og vente sig mod hans bror.

"jeg stoler ikke på hendes valg, men der er intet vi kan gøre hverken nu eller når hun har valg, hun er i vores øjne myndig" Uriele talte ikke ærke éngelsk men underjordisk, han vidst hun ville kunne forstå ham hvis han gjorde. Gabriel vente øjne af englen, og vente igen blikket mod vinduet. hun måtte tænke det her igennem. 

*Jeg kan give dig fireogtyve timer, ikke mere end det* stemmen forsvandt lige så hurtig den var kommet. Gabriel flyttede ikke blikket. Nuncius var blevet stille. Hans hænder rakte frem i mørket, han var stadigvæk fanget, hvorfor havde de ikke hørt ham? 

"Michele!? "

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...