En Ramme I Hjertet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 aug. 2013
  • Opdateret: 26 sep. 2013
  • Status: Igang
Charlotte Duessel er 19 år gammel, og arbejder som tjenestekvinde på et slot i Bonn i Tyskland, hvor greven Patrick Hollster og hans hustru, grevinden Annelise Hollster bor, sammen med deres lille søn Oscar, på syv måneder og hunden Nana.
En dag kommer grevindens gode veninde, Madame Fellicé og hendes charmerende søn, Bourés, på 21 år, en tur på slottet, hvor de skal overnatte i to uger.
Charlotte får straks følelser for Madame Fellicé's søn, og det udvikler sig... Men Charlotte har ikke lov til at komme sammen med greve-parrets gæster...
Historien foregår sent i 1870'erne.

0Likes
0Kommentarer
280Visninger
AA

4. Kapitel 4

Jeg kastede lagenet ned i et kar, som beskidt tøj blev skyllet i, før man vaskede det, og så gik jeg ud af vaskekælderen og op ad trapperne. Jeg gik hen ad gangen, og tog i låset på døren.

,,Nåh, så du var inde og besøgte Fru Fellicés søn, ser jeg..?'' Hørte jeg Annelise sige lidt bagved mig. Jeg kneb øjnene sammen, og lad hånden stryge ned ved min side igen.

Jeg vendte mig om, og så på hende. Hun vidste allerede hvad jeg havde gang i, det kunne hendes øjne fortælle. 

,,Jeg kan forklare Fru Anneli...'' 

,,Der er ikke noget at forklare'' Brød hun mig af. Jeg så let chokeret på hende. ,,Du skal bare holde dig væk fra mine gæster, din uforskammede...'' Mumlede hun med et vredt ansigts udtryk. 

,,Undskyld Fru, jeg mente ikke at fornærme dem! Jeg...''

,,Du mente ikke at fornærme mig? Vor herre bevares pige, du ved godt at man ikke forelsker sig med sin Frue's gæster! Du skal ud, nu, i regnen, og passe dig selv! Bagefter kan du tage ned og fodre hestene. Skidt arbejde kommer af skidt opførsel'' Afbrød hun mig hastigt igen. Så vendte hun sig om, trak lidt op i kjolen og gik med hurtige skridt op ad trapperne.

Jeg havde dummet mig. Jeg havde virkelig virkelig dummet mig denne gang.

Jeg skubbede tanken lidt til side, og åbnede døren, som i en hård vind åbnede sig, og regn kom hårdt imod mit andsigt. Jeg trådte udenfor, og lukkede døren. 

Min arbejdskjole blev fugtig og våd, helt igennem, og vinden ruskede i min knold.

Jeg lænede mig mod døren, for at prøve at holde varmen, men forgæves.

Jeg gik ud i skuret udenfor, og hentede en kost at samle bladene sammen med.

Regnen tuskede stadigvæk, og jeg stod der i stormen, alene og frøs.

Efter lidt tid, kunne jeg se Bourés og Fellicé gå forbi vinduet og op ad trapperne.

De skulle have te. Annelise gav altid te til sine gæster. Te, frugt, kager, konfekt og kiks. 

Og her stod jeg. 

Jeg kastede kosten ned på græsset, og gik over til det største træ, med den største trækrone.

Der satte jeg mig ned, og krøb sammen. Jeg slap jo ikke ind, ikke endnu.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...