En Ramme I Hjertet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 aug. 2013
  • Opdateret: 26 sep. 2013
  • Status: Igang
Charlotte Duessel er 19 år gammel, og arbejder som tjenestekvinde på et slot i Bonn i Tyskland, hvor greven Patrick Hollster og hans hustru, grevinden Annelise Hollster bor, sammen med deres lille søn Oscar, på syv måneder og hunden Nana.
En dag kommer grevindens gode veninde, Madame Fellicé og hendes charmerende søn, Bourés, på 21 år, en tur på slottet, hvor de skal overnatte i to uger.
Charlotte får straks følelser for Madame Fellicé's søn, og det udvikler sig... Men Charlotte har ikke lov til at komme sammen med greve-parrets gæster...
Historien foregår sent i 1870'erne.

0Likes
0Kommentarer
270Visninger
AA

3. Kapitel 3

Jeg kiggede beundrende på ham. Kiggede dybt ind i hans smukke, brune øjne.

Han kiggede også på mig, på samme måde. Jeg strøg en af hans brune hårlokker, bag om hans øre, og så holdt han mig tættere ind mod sig. Jeg smilede mens jeg langsomt flyttede mit blik ned mod hans bløde læber. Han holdt kærligt om mig, med hænderne på ryggen, lidt nedenfor min talje og jeg nussede hans nakke, med mine hænder.

,,Du er den smukkeste pige jeg nogensinde har set, og du er den eneste, som har fået min opmærksomhed så hurtigt, for der er jo ikke engang gået en dag... Men det føles rigtigt'' Sagde han stille med en kærlig stemme.

Et smil kom frem på mine læber. Så nærmede vores hoveder igen hinanden, og stille og roligt, trykkede jeg mine læber, mod hans. Hans læber var som jeg troede, silkebløde, let fugtige og med en svag smag af vanilje, sådan på en helt rigtig måde. Han holdt endnu fastere om mig, og jeg fyldtes med en fantastik følelse, af glæde og kærlighed...

Der bankede igen på døren, og vores læber skiltes i en chokeret hastighed. Vi panikerede en lille smule, og jeg løb bare over til hans seng, og begyndte at trække lagenet af.

Han åbnede døren, og Fru Annelise kom ind.

,,Nå så det er her du er, Duessel? Hvad laver du egentlig her?'' Spurgte hun lidt mistænkeligt.

,,Øh, jeg kom til at vælte min kaffekop mens jeg sad og læste i en bog jeg har med...'' Sagde Bourés hurtigt, og pegede på den halvtomme kop kaffe, som stod på bordet.

,,Ja så..'' Mumlede Annelise.

,,Det må De meget undskylde, Fru'' Sagde Bourés.

Hun nikkede stille. ,,Det skal du ikke tænke på, Bourés.. Duessel! Kom lagenet, dynen og puden til vask, og derefter går du udenfor og skraber du bladene som er faldet ned fra træene sammen, og kommer det i sække. Affalds samlerene kommer og henter dem i aften'' Sagde Annelise med en lidt fornærmet tone, og så gik hun.

Bourés lukkede døren.

Jeg satte mig med et bump ned på sengen, og sukkede opgivende.

Bourés gik stille over til mig, og satte sig foran mig.

,,Det må de undskylde, Charlotte, jeg skulle ikke have smigret sådan for dem. Jeg kan tilbyde at skrabe bladene sammen, og så kan jeg love dem, at jeg skal holde mig for mig selv, og ikke forstyre dem i deres arbejde, undskyld'' Sagde Bourés og kiggede på mig.

Jeg smilte til ham, og tog hans andsigt imellem mine hænder. Så kyssede jeg ham igen, og han tog stille om mig. Han åbnede munden en lille smule, og jeg modtog hans tilbud med et smil. 

Jeg sluttede kysset af med at kysse ham på næsetippen. Han grinede sødt.

,,Jeg må tilbage til mit arbejde nu, vi ses senere'' Sagde jeg stille, og kyssede ham en enkelt gang. Så tog jeg lagenet op i favnen, og gik ud af rummet, og ned i vaskekælderen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...