En Ramme I Hjertet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 aug. 2013
  • Opdateret: 26 sep. 2013
  • Status: Igang
Charlotte Duessel er 19 år gammel, og arbejder som tjenestekvinde på et slot i Bonn i Tyskland, hvor greven Patrick Hollster og hans hustru, grevinden Annelise Hollster bor, sammen med deres lille søn Oscar, på syv måneder og hunden Nana.
En dag kommer grevindens gode veninde, Madame Fellicé og hendes charmerende søn, Bourés, på 21 år, en tur på slottet, hvor de skal overnatte i to uger.
Charlotte får straks følelser for Madame Fellicé's søn, og det udvikler sig... Men Charlotte har ikke lov til at komme sammen med greve-parrets gæster...
Historien foregår sent i 1870'erne.

0Likes
0Kommentarer
272Visninger
AA

2. Kapitel 2

Fru Annelise sukkede, og vendte igen hovedet ned mod neglene. 

Jeg listede over til pudsekluden og smykkerne.

,,Nej, Duessel, det er lige meget nu, vi skal spise om ti minutter. Jeg skal have glasperlebåndet på...'' Mumlede Fru Annelise.

Jeg tog perlebåndet, og kom det om halsen på hende.

,,Er du klar, Fru?'' Spurgte jeg stille.

,,Ja, det er jeg vist...'' Mumlede hun.

Jeg åbnede og lukkede døren for hende. Og på vej ned ad de lange spiraltrapper, hjalp jeg hende med at løfte kjolen så hun ikke trådte i den.

Jeg kunne se Bourés komme gående hen ad gangen.

Jeg smilte til ham.

,,Godaften Fru Annelise, de ser yndig ud'' Sagde han, mens hun gik forbi.

,,Jo tak Bourés, det gør du også'' Sagde hun, uden at kigge på ham, og gik ind i spisesalen.

,,Godaften Charlotte, de ser også yndig ud'' Hviskede han.

Jeg smilte.

,,Jeg har jo arbejdstøj på? Du ser også godt ud'' Hviskede jeg smilende.

,,Det er lige meget, du er altid yndig'' Hviskede han, og kyssede min hånd. ,,Jeg må gå nu, vi ses senere, ikke?'' Smilte han og tog ind i spisesalen.

Han var ved at slå mig omkuld med sin charme.

Jeg fangede mig selv i at smile så alle tænderne kunne ses.

Jeg vidste godt, at jeg gjorde noget forkert, men jeg løb hen ad gangen, og stillede mig bag døren i vaskerummet, udenfor Bourés' værelse.

Der gik lang tid. Men af glæde og sommerfugle i maven, føltes det ikke så længe.

Jeg kunne høre at Bourés, hans mor og Fru Annelise, fulgtes ud af spisesalen.

,,Tak for mad, Annelise! Det smagte dejligt!'' Sagde Madamme Fellicé.

Jeg kunne høre Annelise takke venligt.

,,Hvor er Duessel... Hun opfører sig så mærkeligt i dag...'' Sagde Annelise.

Bourés grinte lidt.

,,Nåh, vi ses senere, Bourés, og Fellicé'' Sagde Annelise, og så hørte jeg hende gå op ad trapperne.

Bourés og Fellicé gik hen ad gangen.

,,Du har ikke noget med det her at gøre, vel Bourés?'' Mumlede Fellicé alvorligt.

,,Selvfølgelig ikke, moder'' Svarede Bourés.

De standsede udenfor Bourés' værelse.

Jeg holdt vejret.

,,Vi mødes med Annelise til te, klokken halv otte. Så ses vi'' Sagde Fellicé og gik videre hen ad gangen.

Imellem sprækken bag døren, kunne jeg se Bourés åbne døren.

Jeg listede stille hen til ham.

Han så mig, og lukkede mig med ind.

,,Charlotte! Din rebel!'' Grinede han, og tog om mig uden at tænke på det.

Jeg gjorde ingen modstand.

Vi stod tæt imod hinanden.

Jeg kunne mærke hans stille åndedræt.

Han kiggede på mig.

Der blev mindre og mindre mellemrum mellem vores hoveder.

Jeg lukkede mine øjne.

,,Bourés!'' Råbte nogen udenfor døren, og bankede på, jeg slog øjnene op.

,,Ind i skabet ind i skabet!!'' Hviskede han hurtigt.

Jeg skyndte mig ind i det store skab bag døren.

Han lukkede døren op.

,,Hvad er der, moder?'' Spurgte han stille.

,,Her, jeg har noget tøj til dig som du kan tage på til teen.

Jeg kunne høre hende nærme sig mod skabet.

Jeg pressede øjnene sammen af frygt.

Hun tog i skabets håndtag.

,,Nej nej nej moder! Jeg må lægge det på skrivebordet, jeg har allerede kommet alt det andet tøj ind i skabet, det krølles bare hvis du lægger det der!'' Skyndte Bourés sig at sige.

Jeg kunne høre hende slippe håndtaget, og gå hen imod skrivebordet.

Jeg åndede lettet ud.

,,Jamen så.. Vi ses til teen, min søn'' Sagde Fellicé, og gik ud igen.

Døren lukkedes, og der var stille i nogle sekunder. Man kunne høre Fellicé gå hen ad gangen.

Bourés åbnede skabsdøren.

Han løftede mig ud, og begge to begyndte at grine...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...