En Ramme I Hjertet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 aug. 2013
  • Opdateret: 26 sep. 2013
  • Status: Igang
Charlotte Duessel er 19 år gammel, og arbejder som tjenestekvinde på et slot i Bonn i Tyskland, hvor greven Patrick Hollster og hans hustru, grevinden Annelise Hollster bor, sammen med deres lille søn Oscar, på syv måneder og hunden Nana.
En dag kommer grevindens gode veninde, Madame Fellicé og hendes charmerende søn, Bourés, på 21 år, en tur på slottet, hvor de skal overnatte i to uger.
Charlotte får straks følelser for Madame Fellicé's søn, og det udvikler sig... Men Charlotte har ikke lov til at komme sammen med greve-parrets gæster...
Historien foregår sent i 1870'erne.

0Likes
0Kommentarer
275Visninger
AA

1. Kapitel 1

Jeg banker på døren til Grevindens værelse. 

,,Fru. Annelise! De må skynde dem, gæsterne er på vej mod hoveddøren!'' 

Jeg kunne høre Annelise skramle med et eller andet, og pifte parfume på sig mange gange.

,,Jeg kommer nu, Duessel, jeg skal lige tage mine sko på'' Sagde Annelise indenfor døren, med sin blide og afslappede stemme.

,,Skal jeg åbne døren for gæsterne, Fru?'' spurgte jeg.

Hun piftede endnu engang med parfumen.

,,Ja gør du bare det, Duessel, så er jeg klar når de har fået deres kufferter ind på deres værelser! Og kom så op her bagefter, så du kan pudse mine smykker til aftensmaden'' Sagde Annelise.

Jeg gik ned ad gangen, ned ad de lange spiraltrapper og helt ned til hoveddøren.

Jeg kiggede ud af det smalle vindue, ved siden af den store brune dør.

Jeg fik øje på dem. Gæsterne. En kone, som så ud til at være i halvtredserne, med en violet kjole på, som sad stramt og ned til under knæene, hvide handsker, høje hæle og en violet hat med en fjer på.

Hun havde den smukkeste smaragd halsbånd om halsen.

Så fik jeg øje på ham. Den smukkeste mand jeg nogensinde havde set. Han havde øjne, som var brune som rav og læber, som så silkebløde ud. Men udenfor øsede regnen, og vinden ruskede i trætopperne. Og i konens hat.

Jeg åbnede døren for dem, da de var kommet på det tredje trappetrin, mens Albert, et andet tjenestefolk, slæbte deres kufferter ind om døren.

,,Velkommen, Frøken. Velkommen, De herre. Jeg hedder Charlotte Duessel, og er tjeneste folk her'' Sagde jeg, nejede og lukkede døren efter dem.

,,Mange tak, mit navn er Fellicé Won Bourn, men de kan kalde mig Madame Fellicé '' sagde konen, og nærmest kastede sin frakke og hat ned i min favn.

,,Hvor befinder Grevinden sig?'' Spurgte konen og gik hen mod spiraltrapperne.

Annelise kom gående ned ad trapperne.

,,Fellicé! Bourés! Velkommen!'' sagde hun, med udstrakte arme. 

Hun gav Fellicé et kram.

,,Og Bourés! Hvor er du dog vokset meget!'' Sagde Annelise, og gav også Bourés et kram.

,,Duessel, jeg viser Madame Fellicé hendes værelse, så kan du tage dig af Hr. Bourés imens'' Sagde Annelise og smilte venligt.

,,Det skal jeg, Fru'' Sagde jeg og nejede.

,,Denne vej, Fellicé! Hvordan har det gået, siden i flyttede til Berlin? Jeg har slet ikke set dig i flere måneder!'' Sagde Annelise til Fellicé mens de gik hen ad gangen til venstre.

,,Som du nok har forstået, hedder jeg Bourés Won Bourn. Godt at møde dem, Frøken'' Sagde Bourés med det mest charmerende smil. Han tog i min hånd. 

,,Også godt at møde dem, De herre'' Smilte jeg.

,,Kald mig bare Bourés'' Smilte han. 

,,Det er i orden, Bourés'' Sagde jeg med et let grin. ,,Kom, så skal jeg vise dig dit værelse''

Vi gik ned ad gangen højre. 

,,Her er flot'' Sagde Bourés og beundrede alle malerierne på væggene.

,,Ja, det er det Bourés'' sagde jeg og smilte til ham. ,,Skal jeg tage din frakke eller noget? Du er jo drivvåd af regnen!''.

Han smilte til mig.

,,Gerne, Frøken!'' Smilte han, og tog frakken af.

,,Du må også gerne kalde mig Charlotte'' smilte jeg. Han gav mig frakken.

,,Jamen så gør jeg det, Charlotte'' Sagde han med et let grin.

Vi kom til døren til hans værelse.

,,Du må gerne komme med ind, hvis du har lyst'' Smilte han.

Jeg grinede lidt flovt. 

,,Altså ikke sådan ment'' Sagde han og grinede. ,,Det kan vel ikke skade at gæsterne får nogen at tale med endtil aftensmaden er klar?''.

,,Nej, det gør det vel ikke'' Sagde jeg med et smil.

Han åbnede døren.

,,Damerne først'' Smilte han.

Jeg grinte til ham.

,,Hvor er du sød'' Smilte jeg.

,,Jeg kan kun sige i lige måde, Charlotte'' Smilte han, og lukkede døren.

Jeg blev lidt varm indeni.

Jeg kunne høre en klokke ringe. Klokken fra Annelises værelse.

,,Åh, jeg må gå! Annelise har brug for mig'' Sagde jeg, og gik hen mod døren.

,,Så jeg får ikke et farvel, eller hvad?'' Smilte han.

,,Det må du undskylde, Bourés'' Sagde jeg med et flovt smil. ,,Farvel, Hr. Bourés. Og du må nyde aftensmaden. Vi ses senere'' Smilte jeg, og tog i hans hånd. 

,,Farvel, yndige Charlotte, som godt kun kan kalde mig Bourés. Vi ses'' Smilte han tilbage.

Jeg smilte flovt, og gik ud på gangen, lukkede døren, og skyndte mig op til Annelises værelse.

Jeg bankede på døren til hendes værelse. 

,,Kom indenfor, Duessel'' Sagde hun indenfor døren, med en lidt mere alvorlig stemme.

Jeg åbnede døren.

,,Hvorfor tog det så længe? Og hvor har du været, jeg bad dig om at komme herop at pudse mine smykker..?'' Spurgte Annelise, mens hun filede sine negle med sin dyre glasfil.

Mit hovede scannedes for undskyldninger. Jeg havde jo ikke lov til at tage ind på gæsternes værelser, hvis det ikke var en ordre eller hvis intet skulle ordnes.

,,Undskyl, Fru, jeg måtte lægge Hr Bourés frakke på radiatoren, den var drivvåd. Og så bagefter rettede jeg på et billede på væggen, der sad forkert... Det må de meget undskylde, Fru...'' Sagde jeg flovt.

Hun kiggede lidt undersøgende på mig. 

,,Ja så... Det går denne gang, Duessel, men du skal adlyde mig en anden gang, og det er en ordre'' Sagde Annelise lidt irriteret.

,,Naturligvis, Fru'' Sagde jeg flovt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...