Fix a heart // Niall Horan (one direction)

Samanthas far er død og hendes mor er alkoholiker, er enebarn og har boet alene siden hun var blot 16 år. Samantha har gået til psykolog, siden hun var 13 år gammel og er der stadig dagligt, for hun er stadig dybt ked af det og føler at ingen har brug for hende længere. Niall Horan lever dog et helt andet liv. Han er medlem i det populære band 'one direction' og har både familie og venner bag hans ryg.
Men en dag, render Samantha og Niall ind i hinanden og det bliver en forandring for både Niall og Samantha.

Læses på eget ansvar :)

36Likes
34Kommentarer
2889Visninger
AA

10. I won't let you go.

I've been crazy for you all this time.

- Jonathan Clay.

Samanthas synsvinkel

Jeg vågnede op viklet ind i Niall. Han sov stadigvæk. Hans ene arm var rundt om min nakke, mens den anden hånd var rundt om min hofte, præcis sådan faldt jeg i søvn. 

Jeg kunne mærke Nialls ånde mod min hud og det gav mig kuldegysninger. 

Hans hår sad uglet og jeg kunne ikke lade være med at smile. Det var længe siden jeg havde haft sådan en god morgen. Efter det Niall sagde til mig igår, begyndte jeg at føle, at jeg faktisk kunne stole på ham. 

Jeg puttede mit hoved ind til hans brystkasse og kunne høre hans hjerte. Det var en beroligende lyd.

"Godmorgen" en hæs morgenstemme gav mig et chok. Jeg kunne mærke han grinede og det gjorde mig varm. 

Niall var efterhånden blevet vand til at jeg ikke sagde så meget, så han sagde noget igen; "har du sovet godt?" 

Jeg svarede ved at nikke. Jeg var ikke så meget for samtaler. Jeg har altid været bange for at sige og gøre noget forkert. Samtaler har aldrig været min stærke side, både før og efter min fars død. 

"Er du stadig træt?" mumlede han ned mod min hovedbund. Jeg rystede på hovedet og satte mig op. Han kiggede op på mig og smilede. Jeg gengældte hans smil og kløede mig kort i nakken.

"Hvad så?" spurgte han og smilede. 

Før eller siden blev jeg nødt til at svare ham; "ikke rigtig noget" mumlede jeg og trak mine knæ op under mig. "Kom her" mumlede han og åbnede hans arme, som tegn til at jeg skulle lægge mig ned til ham. Jeg gjorde som han sagde og lagde mit hoved på hans bryst.

Sådan lå vi i lang tid, i en fredfyldt stilhed. 

"Niall?" spurgte jeg. 

Han mumlede et ja og aede mig på armen. 

"Ikke noget.." mumlede jeg. 

Jeg ville rigtig gerne fortælle Niall om min fortid. Men alligevel følte jeg bare ikke at jeg kunne. Jeg vidste ikke om jeg kunne stole på ham, eller om han stolede på mig. Første gang jeg mødte Paula, stolede jeg, næsten heller ikke på hende, men der tog jeg mig sammen til sidst, og det må jeg vil også gøre her. 

"Jeg har en fridag idag, så vi kan være sammen hele dagen, hvis du har lyst?" forslog Niall. Jeg nikkede. Lige nu, var der ikke andet jeg hellere ville, end at være sammen med Niall. 

* * *

Niall havde været nede og købe ind, da jeg var faldet i søvn på hans sofa. Han havde købt cookies, te og chokolade. Nu lå vi så og så noget i fjernsynet, men ingen af os, så ud til at følge med. 

Jeg sad op af Niall og havde en indre diskussion med mig selv om, jeg skulle dele min fortid med Niall. 
Niall sad og legede med mit hår og få gange havde han nævnt, at mit hår duftede godt. At være i hans selskab gjorde mig tryg. Jeg følte mig tryg, sammen med Niall. Han var nede på jorden og accepterede at jeg ikke altid sagde noget. 

Det er ingen hemmelighed at jeg, rigtig godt kan lide at være sammen med ham. 

"Niall" startede jeg og kiggede op på ham. Han kiggede på mig og smilede. Jeg satte mig op og han sendte mig et forvirret blik. 

"Er der noget-" "jeg bliver nødt til at fortælle dig noget" afbrød jeg ham og kiggede ned. Jeg havde aldrig fortalt det her til nogen, men jeg havde en følelse af at jeg skyldte Niall, at fortælle ham det her, efter alt hvad han har gjort for mig. 

Han sagde et forvirret 'okay' og løftede min hage op. 

Jeg tog en dyb indånding og prøvede på at tænke klart. Hvor skulle jeg starte? "Det passer at min far er død.. " jeg holdte en pause. Jeg var glad for at Niall ikke sagde noget, ".. men det er ikke det hele, langt fra" min stemme knækkede, præcis som første gang jeg skulle fortælle Paula om det. Hvis du tror det her er let, tro om igen. Hver gang jeg fortæller om det, er det som om jeg oplever det igen. 

"Inden min fars død, bestod min familie af mig, min mor og min far. Vores familieliv var godt, men det var mit skoleliv ikke. Jeg blev mobbet og kaldt mange grimme ting. Skolen gjorde ikke noget ved det" min stemme var overraskende rolig, men jeg var 100% sikker på, at det blev den ikke ved med at være. 

Niall sad bare og lyttede, hvilket gjorde mig rolig. Han var lidt ligesom Paula, rolig og lyttende. "Et par dage efter min otte års fødselsdag, blev min far indlagt med Leukæmi. Da jeg var 10, afgik han ved døden.." den første varme væske trillede ned af min kind, Nialls blik forandrede sig og han så hurtigt bekymret ud. "Min mor blev rigtig ked af det, og valgte at forlade byen i lidt tid. I mellemtiden boede jeg hos mine bedsteforældre. Da jeg blev 11, fik jeg af vide, at min mor var syg" jeg fik en klump i halsen og havde alleredet opgivet at tørre mine tårer væk, da de aldrig gik væk. 

"Men hun var ikke syg, på den måde jeg troede hun var. Hun var blevet alkoholiker og ville ikke se mig.." 

Flashback

"Samantha min skat, kom lige ud i køkkenet" min mormors søde stemme klingrerede i mine ører. Jeg lagde min bog fra mig og gik ud i køkkenet. Hun gjorde tegn til at jeg skulle sætte mig ned, så det gjorde jeg. 

"Nu da du er blevet 11, har vi lovet din Mor, at give dig en vigtig besked" sagde min morfar, som iøvrigt også sad i køkkenet. 

"Din mor, er gået hen og blevet alvorligt syg. Vi ved godt at i ikke har set hinanden i lang tid, men hun har det ikke særlig godt lige nu".

Min mormors ord, skar mig i hjertet. Skulle jeg nu også miste min mor? 

"Er det farligt?" spurgte jeg og pillede ved bordet. Efter min fars død, var jeg blevet meget stille. 

Min mormor vekslede blikke, med min morfar. Jeg forstod det ikke. 

Hun rystede på hovedet, og gav mig et smil. Jeg rejste mig op og gik ind på mit værelse, og kunne mærke mine tårer presse sig på....

* * *

Nialls synsvinkel

Det jeg troede aldrig ville ske, var lige sket. Samantha havde lige fortalt mig, hele hendes fortid og man kan ikke ligefrem sige at hun holdt tårene tilbage. Hun var grædefærdig og var nu faldet grædende i søvn, i mine arme, efter jeg havde sunget moments, over 50 gange. 

Jeg har en dårlig smag i munden, alt det hun havde fortalt mig, vidste jeg i forvejen, fordi jeg absolut skulle tage den bog. Kan du se hvor dum jeg er? Jeg er fyldt med skyldfølelse, især fordi hun nævnte bogen, hun nævnte hvor dårligt hun havde det med at hun ikke vidste hvor den var henne, når den faktisk er i samme lejlighed hun er i nu. 

Jeg var i tvivl om jeg skulle fortælle hende om bogen, det ville være dumt af mig at lyve for hende, men jeg tror heller ikke at chancen er stor for at hun ville tale til mig igen, hvis jeg fortalte hende, at jeg havde taget bogen. Hun ville helt klar fortryde, at hun fortalte mig det her. 

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg følte mig dum, jeg følte mig ikke værdig nok til at vide det her. Der var kun 2 personer i denne her verden der vidste det. En person, der bliver betalt for at lytte og mig; en person der sikkert er den dummeste person verden. At stjæle en anden piges bog, hvor hendes hemmeligheder stod i? Hvad er jeg for en dreng? 

Hun fortjente bedre. 

Jeg ved godt, at jeg mange gange har sagt, at jeg vil gøre Samantha glad, men nu er mit mål helt fast, jeg vil gøre den pige glad, om jeg skal fortælle hende om bogen eller ej. Hun fortjener ikke alt det her, hun fortjener at være glad og blive respekteret. 

 

Hvor er i allesammen søde! Jeg bliver så glade for jeres søde kommentare! :') 
Hvad tror i? Vil Niall fortælle hende om bogen eller ej? Hvad håber i? Let me knooooooow :) Jeg undskylder også, hvis mine kapitler er korte, men er ikke så god til de utrolig laaaaaaaaaaaaaaaaaange kapitler :)

Glem ikke at like :)

Love ya, Georgie.x

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...