Fix a heart // Niall Horan (one direction)

Samanthas far er død og hendes mor er alkoholiker, er enebarn og har boet alene siden hun var blot 16 år. Samantha har gået til psykolog, siden hun var 13 år gammel og er der stadig dagligt, for hun er stadig dybt ked af det og føler at ingen har brug for hende længere. Niall Horan lever dog et helt andet liv. Han er medlem i det populære band 'one direction' og har både familie og venner bag hans ryg.
Men en dag, render Samantha og Niall ind i hinanden og det bliver en forandring for både Niall og Samantha.

Læses på eget ansvar :)

36Likes
34Kommentarer
2957Visninger
AA

8. Hold me in your arms.

Cover me up, cuddle me in.

- Ed sheeran.

Samanthas synsvinkel

Mit hjerte gik i stå, da Niall pressede sine læber mod mine. Han gav mit hånd et klem, inden han trak sig væk. Jeg stirrede ind i hans blå øjne og vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg havde en varm følelse inden i, en følelse som jeg ikke rigtig har haft før. Men jeg var også bange. Hvad hvis han ville forlade mig? Hvad hvis jeg sagde noget forkert? 

Han smilede. 

Jeg vidste stadig ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg var bange for at gøre noget forkert, jeg var bange for at sige noget forkert. Følelsen af at Niall ville forlade mig, gjorde ondt. Jeg måtte vide om han ville forlade mig. 

"Du går ikke vel?" spurgte jeg og kiggede ned på vores hænder, som var flettet ind i hinanden. 

Han rystede på hovedet "nej, jeg går ikke" hviskede han og løftede min hage, så jeg kiggede på ham. Han låste vores øjne sammen "og hvis jeg gik, så tog jeg dig med" afsluttede han og hans læber ramte igen mine. 

* * *

"Kommer du?" Niall kiggede ind i mit soveværelse, hvor jeg lige havde pakket min taske, med næsten alle de ting jeg brugte dagligt. 

Han havde forslået at vi tog hjem til ham og sov, så jeg også kunne møde hans venner, eller rettere sagt; resten af det band, han var medlem af.

Jeg havde først sagt nej, men han insisterede. 

Jeg nikkede kort og gik ud til ham. Jeg tog mine converse og jakke på. Niall tog min taske og vi gik ud. 

På vej ned, i elevatoren var der helt stille imellem os. Jeg sagde ikke noget, for jeg var rimelig nervøs. Alt det her, er nyt for mig. Især at Niall kyssede mig, som om at det var en normal ting at gøre. Jeg har aldrig kysset med en før, så det kom som en stor overraskelse. 

Jeg var også nervøs for at være i samme rum, med en masse drenge, der havde begge deres forældre som elskede dem højt. Jeg fik en klump i halsen. Jeg havde ikke helt gennemtænkt det her, og lysten til at vende om blev større. 

Elevatordøren åbnede og Niall trådte ud, jeg stod og tøvede lidt med at gå ud. Ville jeg virkelig det her? Jeg vidste at jeg ville blive ked af det, jeg kunne allerede mærke mine tårer presse på nu. 

Niall tog fat om mit håndled og trak mig blidt ud af elevatoren. "Niall, jeg er ikke sikker på at jeg har lyst.." mumlede jeg og kiggede ned i jorden, han tog fat i min hage og løftede mit hoved op. 

"Det skal nok gå, søde. Hvis du bliver ked af det, så sig det til mig og så går vi ind på mit værelse, okay?" sagde han og smilede. Jeg nikkede langsomt og han plantede et kys på min næse, hvorefter han gjorde tegn til at vi skulle gå. 

Niall's bil var pæn. Jeg havde ikke selv penge til et kørekort, så jeg gik altid. Det kunne jeg også bedst lide. 

Der duftede rent herinde og der var helt sort. Han tændte bilen og begyndte at køre. 

"Drengene, kan godt være lidt.. hyper. Det er nok mest Louis, men bare så du ikke bliver skræmt" sagde Niall, efter et par minutters stilhed. 

Jeg nikkede kort. 

"De glæder sig til at møde dig" sagde han, eftersom jeg ikke rigtig svarede ham før. 

Jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle sige, så jeg nikkede bare igen. Et fnes lød fra Niall og lidt efter stod vi stille, eller rettere sagt; Vi holdte på en parkeringsplads. 

Vi gik ud og han tog min taske igen "Niall, jeg kan altså godt tage min taske hvis det er.." mumlede jeg, da jeg fulgte efter ham ind i opgangen til den store blok, med lejligheder. 

"Nej, jeg holder den bare" sagde han og smilede derefter sødt til mig.

Vi gik ind i elevatoren og han trykkede på '6', hvilket altså vil sige, at vi skulle helt op på sjette etage. Dørene lukkede og hurtigt vendte Niall sig imod mig; "du virker nervøs, det skal du altså ikke være" sagde han og tog fat i min hånd. Jeg nikkede igen og bed mig i læben. 

Han grinede og trak mig ind til sig og lagde armen rundt om mig "jeg mener det, det skal du ikke. Hvis du syntes det bliver for meget, så siger du det bare til mig og så går vi" mumlede han, mod min hovedbund. 

"Det har du sagt" sagde jeg og kiggede op på ham, han kiggede ned på mig "jamen, så forstår du det også nu" han kyssede mig i panden og skubbede mig fremad, eftersom at vi var noget op på den ønskede etage. 

Vi gik et stykke, inden vi kom frem til hans lejlighed. Jeg havde været her før, men havde aldrig lagt mærke til alle de detaljer, der egentlig var her. Stedet var virkelig stilfuldt. Han åbnede døren og lyden af drengestemmer fyldte mine ører. 

Jeg tog nervøst mine converse af, og prøvede at bekæmpe den følelse som sagde at jeg skulle vende om. 

Jeg hængte min jakke op og kiggede hen på Niall, som stod med min taske i hånden. "Vi kan bare lige gå hen med den her" sagde han og hentydede til tasken. Jeg nikkede og gik efter ham og kunne høre en masse stemmer og grin, som fik mig til at bide mig i læben. Jeg var overhovedet ikke klar.

Han lagde min taske på hans seng og kiggede hen på mig og han fik straks et bekymret ansigtsudtryk "babe" sagde han og trak mig ind til et kram "det skal nok gå, jeg lover dig det" fortsatte han og kiggede på mig. Jeg smilede svagt til ham "det er bare.. jeg er ikke vant til alle de mennesker" mumlede jeg og kiggede ned. 

Samtidig med at jeg var ked over min fortid, var jeg også flov. Det var også en af grundene, til at jeg ikke kunne lide at tale om det, eller bare generelt fortælle andre mennesker om det, udover Paula. 

Han tog mit ansigt, i hans hænder "du skal kun gøre det her, hvis du har lyst" hviskede han og kiggede med hans flotte blå øjne, ind i mine. Jeg bed mig i læben og nikkede "jeg vil gerne" løj jeg, havde det været hvem som helst anden, ville jeg have sagt nej med det samme, men Niall lød virkelig glad da han sagde at de andre gerne ville møde mig. Jeg følte også at jeg skyldte ham noget, også selvom at det betød at jeg skulle overskride mine grænser. 

Han smilede og kyssede mig på kinden. 

Han tog fat i min hånd og flettede vores fingre sammen. 

Lyden af drengestemmer blev højere og højere og til sidst, stod jeg ansigt til ansigt med dem. De kiggede alle fire først på os, og derefter hen på vores hænder, som var flettet ind i hinanden. 

"Er i sammen?" en dreng med sort hår, som jeg nok tror hedder Zayn, kiggede spørgende på Niall. Jeg trak hurtigt min hånd til mig, hvilket fik en dreng med krøller til at smile. 

"Nej, vi er venner" svarede Niall og prøvede at tage min hånd igen, men jeg afviste. 

Drengen med krøllerne, rejste sig op og gik hen imod mig "Harry" sagde han og smilede charmerende. Jeg nikkede og smilede skævt tilbage "Samantha". 

* * * 

Drengene var meget imødekommende og venlige. De sad og spillede et eller andet spil, som jeg ikke helt fulgte med i. Vi sad på gulvet og jeg sad 'lukket inde' mellem Nialls ben og han sad og legede med noget af mit hår.

Liam sad hele tiden og kiggede over på mig og når jeg opdagede det, smilede han og kiggede væk igen. 

"Fuck yearh, jeg vandt!" råbte Louis glad, hvilket gav mig et chok, eftersom jeg svimlede mellem min egen og den virkelige verden. 

Jeg mærkede et kys i min hovedbund og jeg lagde mit hoved på Niall's skulder. Han drejede hovedet så hans kind var mod min "det går da fint" hviskede han så lavt, så kun jeg kunne høre det. Jeg nikkede. 

Faktisk følte jeg mig rimelig tryg, sammen med de her drenge. Måske var de ikke så slemme, som jeg troede.

"Jeg er satnme sulten!" kom det fra Harry, som kiggede rundt på os allesammen. De snakkede sammen frem og tilbage, de kom frem til at vi bestilte Pizza og pomfritter. 

Jeg var glad for, at de ikke fik mig blandet ind i deres samtaler så meget. Jeg havde det fint med bare at sidde og lytte. Det eneste tidspunkt jeg snakkede sådan rigtigt på, var når jeg var hos Paula, der følte jeg tryghed og jeg vidste at de ting jeg sagde, blev mellem hende og mig. Sådan kan jeg desværre ikke tænke længere, da bogen er blevet taget. 

Jeg fik en klump i halsen. Jeg havde slet ikke tænkt på, at nogen kunne have min bog nu og sad og læste i den. Opslugte alle den viden om mig og alle mine hemmeligheder, mine selvmordstanker, cutting, alting. 

Jeg sank og kiggede op på Niall, jeg ville gerne væk herfra. Jeg følte mig pludselig ikke så tryg længere. Han lagde ikke mærke til mig og jeg kiggede væk fra ham igen. 

Træk vejret, Samantha. 

Jeg klemte mine øjne i, og prøvede at tænke på noget godt, men mine tanker blev hele tiden ledt tilbage til bogen. 

Jeg måtte snakke med Paula, og det skulle være nu. Jeg rejste mig op og undskyldte. Niall kiggede efter mig, men jeg gjorde tegn til, at han ikke skulle gå med og sendte ham et skævt smil. 

Jeg fandt hurtigt badeværelset og ringede op til Paula. 

"Samantha? Er der sket noget?" 

Jeg plejede aldrig at ringe til Paula, sidst jeg ringede var fordi jeg ikke kunne få vejret, fordi jeg græd alt for meget.

"Jeg kan ikke lade være med at tænke på min bog, den er taget og hvis nu at alle mine hemmeligheder blev afsløret. Det er jo ikke engang værd at leve længere" hviskede jeg og kunne mærke tårene trille. 

Jeg kunne høre Paula, puste ud. Sikkert fordi, hun er glad for at jeg kan få vejret. 

"Samantha, jeg tror ikke nogle kunne finde på det. Du bliver nødt til at være stærk, ikke?" hendes beroligende stemme, beroligede mig og jeg tørrede hurtigt mine tårer væk.

"Faktisk, så er jeg sammen med ham der Niall og hans band nu" hviskede jeg og kunne næsten se Paula smile for mig. Jeg hviskede fordi jeg ikke helt stolede på Niall og hans venner endnu. 

"Jeg er så stolt Samantha. Du er på rette vej. Jeg er helt glad nu!" hendes glade stemme, fik mig til at smile et ægte smil og det var meget lang tid siden, men jeg elsker følelsen af når jeg gør folk glade. Jeg oplever ikke følelsen tit, og når den er der, er det virkelig dejligt.

"Samantha, du skal nok klare den. Nu har du jo også nogle at støtte dig ved. Jeg bliver nødt til at smutte nu, Johnny har lavet frikadeller og kartoffelmos og det ved du jo er min livret" jeg smilede igen over Paula's stemme. Jeg ville lige nu ønske jeg var sammen med Paula og Johnny, istedet for Niall og de andre. 

"Men husk Sam, du kan altid ringe til mig!" sagde hun og så sagde vi farvel. 

Selvom jeg havde lyst til at flygte hjem til Paula og Johnny, gik jeg tilbage til stuen. Jeg ville vise Paula at jeg godt kunne, jeg vil gøre Paula glad igen og stolt af mig. Paula, er lidt ligesom en mor, søster, moster, mormor, farmor, eller et hvilken som helst andet familiemedlem; en person man ville gøre alt for, at gøre stolt. 

Da jeg kom ind i stuen, var spillet ryddet op. De sad nu og så noget i TV'et, hvad det var, vidste jeg ikke. 

Liam havde fået øje på mig og puffede til Niall, som var helt opslugt af skærmen foran ham. Han kiggede over på mig og rejste sig hurtigt op. 

"Hvad så?" spurgte han og stillede sig foran mig. 

"Ikke rigtig noget, jeg skulle bare på toilettet" løj jeg. 

Jeg ved godt, at det er forkert at lyve. Jeg kan ikke selv lide, hvis andre lyver, men det her var en af mine hemmeligheder og jeg holdte på dem. 

Han nikkede og tog min hånd "kom". 

Han trak mig med hen til sofaen og satte sig ned. Han klappede ved siden af ham, som tegn at jeg skulle sætte mig ned.

Jeg satte mig og hurtigt lagde Niall armen rundt om mig. Louis kiggede hurtigt og sendte Niall et smil, før han rettede opmærksomheden mod TV'et igen. 

Jeg lagde mit hoved på Niall's skulder og lukkede kort øjnene. Han trak mig længere ind til ham og nussede min arm. 

Selvom klokken ikke var særlig mange, kunne jeg hurtigt mærke at jeg forsvandt mere og mere ind i min søvn. 

Det kunne kun betyde en ting; Jeg følte mig tryg. Måske var det her faktisk godt og ikke så dårligt? 

Tak fordi i læser. Glem ikke at komme med respons og et like. 

Tak på forhånd.

Georgie :)x 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...