vampire's life.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 aug. 2013
  • Opdateret: 13 aug. 2013
  • Status: Igang
.. Kommer...

0Likes
0Kommentarer
175Visninger

1. A Normal Life.

Jeg går for mig selv gennem byen, en hætte fra min trøje er trukket over hovedet, og mine adidas bukser klistre sig til mine ben. Det regner. Støvregn. Jeg føler øjne der stirre på mig, men der er ikke en eneste sjæl. 
"Debbi, du er stukket af hjemme fra.. hvad er det lige ud har gang i.." Siger jeg til mig selv og ryster lidt på hovedet. 
"Så du er stukket af hjemmefra?" Siger en ukendt stemme bag mig. Vender mig kølig om og ser en mand. "Ja jeg er stukket af. Problem?" spørger jeg med min Polske Attitude. Han hiver fat i mit håndled og i en fart jeg aldrig har oplevet før bliver jeg presset mod en mur. "Så så frøken ?? Nu ikke så kold." Hans stemme er mandlig, han ser ikke så gammel ud, måske en 25-26 år gammel?. 
"Slip mig. Nu!" Angsten strammer op og det der med at blive holdt fast og af et menneske jeg ikke kender, gir mig panik i kroppen. Han slipper roligt og hiver mig med videre og pludselig lander jeg i en lejlighed, hans??. Har fået hovedpine af at han føre mig rundt så stærkt. Ser på ham, "Hvad sker der?.." spørger jeg og ser rundt i lejligheden. 

.................

Mit skrig er højt. Hans tænder sidder i min hals, mens han sluger mit blod. Min vejr trækning er langsomt og jeg hiver efter vejret. Skriget bliver højere idet han han suger til og jeg går ud som et lyn. 
Jeg vågner i en seng, ikke min egen. Er sulten og tørstig, men har også kvalme. En duft af rent sengetøj går gennem min næse og får mit til at putte mig ekstra godt under dynen. 
"Du er sød når du sover." Lyder stemmen jeg aldrig fik navnet på. Han står i pludseligt i døren med et sødt smil. 
"Luk..." min stemme er hæs, jeg er træt endnu og har lyst til pizza..  Han sætter sig på sengekanten og ligger en hånd på min kind. Et gys går gennem min krop og jeg får kuldegys. 
"Du kan ikke lide når mænd rør ved dig."  Hans stemme er nysgerrig og ser på mig. Tænker lidt og ser ham så i øjnene, "jeg er ikke stukket af for ingen ting, vel." Siger jeg og sukker. Rejser mig op og køre en hånd gennem mit hår, "Jeg har aldrig fået dit navn.?" jeg ser på ham, det vil gøre det lidt nemmere.. 
"Stefan Salvatore." Smilet er kækt på hans fjæs. Det gir mig lyst til at.. SMADRE KNÆGTEN! 
"så er du vel 1000 år gammel og har taget mig fordi jeg er et let offer." siger jeg selvsikkert og ser på ham mens jeg retter på mit tøj. Han stopper mig og hiver mig ned i sengen, "Jeg er gammel ja, men nej, du var flabet og jeg var sulten.? og du så godt ud.." Han holder mig nede og ser mig i øjnene. Jeg får et smil der nærmest siger alt. Det er længe siden jeg har snakket med en dreng.
..............


Efter som jeg ikke ville hjem så blev jeg ved Stefan, Vi fik snakket og han fik fortalt en masse om sit vampyr liv. Jeg fik mad, måtte dog leve med at sove ved siden af ham, men faktisk var det dejligt. 
Syntes nærmest at det virker som at vi har kendt hinanden i længe?.. 
"Debs?" jeg ligger stadig i sengen men rejser mig da han kalder, "Jeg har hentet dine ting, altså tøj og sådan." Siger han da jeg står foran ham, "Blev min mor ikke sur?!" Siger jeg og ser på ham, "Nej.. Har fået dem til at glemme at du lever." Hans øjne møder mine. Okay, ingen vej tilbage.. De kender mig ikke mere.. Bliver lidt chokeret og sætter mig på gulvet og tænker. "Hey søde.. Det skal nok gå." hans stemme er rolig, en hånd rammer igen min skulder. Bliver lidt ked af det og ser på ham med mit mørke lange hår, "Jeg er forvirret.. ked af det.." siger jeg så og ser ham i øjnene. "Du kan starte forfra her Debbi." hans øjne er rolige, nærmest.. For rolige. 


Er det godt nok ? ? Jeg skal lige igang igen, og så er dette jo første kapitel. :-) Feedback ? 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...