Remember

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 aug. 2013
  • Opdateret: 12 aug. 2013
  • Status: Igang
Den her historie handler om mig, og mit liv. Nogle siger jeg har haft et ret hårdt liv. Det har jeg måske også?

2Likes
1Kommentarer
224Visninger

1. Tabet

Min far græd, da han kom ind. Og mig som ikke troede noget var sket, løb hen og krammede ham, imens jeg fortalte hvad jeg havde lavet over ved min farmor og farfar, men han kiggede bare på mig. Jeg forstod stadig ikke hvad der var sket, så min far løftede mig op, og satte mig ned på den nærmeste stol. Han satte sig ned i hug, og kiggede bare på mig. Jeg kiggede ud af vinduet, og fik øje på min mormor. Jeg kiggede ned på min far igen, og undrede mig over hvorfor hun var der. Skulle han ikke bare til et møde? "Jeg var på hospitalet.." Sagde min far stille, mens han prøvede at holde tårende tilbage. "Din .. din mor ligger på hospitalet.." Jeg forstod pludseligt det hele, og brød ud i gråd. Jeg kunne ikke stoppe igen. Min far snakkede videre, men jeg havde allerede lukket fuldstændigt af. Min mor var ikke bare syg, og blev rask om et par måneder. Nej. Hun var død.

 

Jeg løb ud af bagdøren, og skreg. jeg skreg, fordi jeg ikke kunne bære at miste flere. Bare tanken om at miste nogen, man elsker så højt. Mine øjne var pludselig fyldt med vand, og jeg kunne ikke stå imod længere. Tårende gled en efter en, ned af min kind. Mine læber sitrede. Jeg faldt ned på knæ, lod mine arme falde ned langs siden, lagde hovedet tilbage, og skreg igen. Denne gang stoppede jeg ikke. Jeg blev ved, indtil mine lunger gav op. Og der gik det op for mig, at jeg havde tabt krigen. Krigen mod døden. Mit hoved dunkede så hårdt, at jeg måtte holde en hånd for panden, for at undgå smerten. Alle minderne kørte igennem mit hoved. Alle de ting jeg ville lave om på. Jeg tvang mine hænder til at forlade min pande, og jeg mærkede den uundgåelige smerte igen. "Jeg fortjener det!" Råbte jeg hæst. Jeg drejede hovedet en halv omgang, og så min far komme ud af døren. Mine øjne lukkede i, og jeg sank sammen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...