It's my game, not yours!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 aug. 2013
  • Opdateret: 6 okt. 2013
  • Status: Igang
Amanda Brynes, en 16-årig teenage pige som bor sammen med hendes mor i udkanten af London. Amandas mor forstår ikke den verden Amanda lever i og vil gøre sit bedste for at få hende ud af den verden. Den verden Amanda lever er i, er en verden hun kan kontrollere, en verden hvor man kan starte forfra hvis man får gameover, en verden hvor folk ikke kan dømme dig på det de ser, men på det man gør, en verden hvor nybegyndere næsten altid vil være tabere, det er en gaming verden..

Men kan Amanda lukke andre folk ind i hendes egen lille verden, og vigtigere end alt vil der være nogen der kan forstå hendes verden..

8Likes
13Kommentarer
723Visninger
AA

10. Kapitel 8 - James

Jeg sad og ventede på Cafe Noirel, jeg ventede på James, vi havde aftalt at vi skulle mødes her, og det var fem minutter siden han skulle have været kommet. Han havde sagt at hotellet lå i nærheden og godt kunne finde der over.

En hånd rodede rundt i mit hår ”Hva’ så, går det godt,” stemmen lød lidt anderledes end den gør over skype men jeg kunne genkende den. Jeg vendte mig mod personen og der stod han, James, jeg rejste mig op, og gav ham et kram, han duftede ligesom Mike. Han satte sig ned overfor mig. ”Har du bestilt?” jeg rystede på hovedet, ”Jeg skal ikke have noget, jeg spiste inden jeg tog af sted” sagde jeg, og gav ham menukortet, ”Nå men jeg skal have noget at spise” sagde han og kiggede ned på menukortet. Det var virkelig underligt at se ham i virkeligheden, jeg var vant til at se ham over skype, men lige nu, overfor hinanden var bare underligt. ”Hvordan gik ferien?” spurgte han, ”Fint,” sagde jeg, ”Og hvad med dig og Cassie?” tilføjede jeg, ”jeg gjorde det, jeg slog op med hende, hun havde selv overvejet at gøre det,” sagde han, ”det var da, godt, eller hvad man nu skal sige til det. Det er jo godt i var enige om det, men også trist det ikke holdte.” ”Hvad med Mike, blev i gode venner?” ”Ja, faktisk er det sådan at vi kom sammen,” sagde jeg og smilte genert. En tjener kom over og tog imod James’ bestilling. ”Hvorfor har du ikke sagt det noget før?” jeg smilede bare til ham i stedet for at svare ham.

Mine øjne fulgte hans gaffel, når han tog den ind i munden, ned på tallerknen og ind i munden igen. ”Tillykke med du er kommet op i lvl. 56,” ”Tak” ”Hvordan gør du? Jeg er stadig kun i lvl. 24,” ”Du ved, spiller spillet. Gør som jeg altid har gjort i spillet,” svarede jeg, ”kunne det ikke være fedt at være med til at overtage et rødt slot?” jeg nikkede, selvfølgelig ville det være fedt. ”Kan vi tage hjem til dig her bagefter?” spurgte han, jeg rystede på hovedet, ”Hvorfor ik?” ”Fordi, min mor tror jeg er over ved Joey og lave lektier” ”Hvorfor lyver du overfor hende?” ”Fordi at hvis jeg sagde jeg skulle mødes med en fra nettet, vil hun gå fuldstændig amok, hun ville tage min computer fra mig, hvis jeg fortalte hende det,” ”Det kan du jo ikke vide med sikkerhed,” ”Jo jeg kan, du kender ikke min mor. Vi kan bare være herinde i byen, eller tage over på dit hotel,” foreslog jeg.

Hans hånd roede rundt i mit hår, ”Hvorfor bliver du ved?” spurgte jeg, ”Fordi, dit hår er så fyldigt, og dejligt og blåt” jeg fniste lidt, ”Jamen det betyder da ikke at du skal rode rundt i det” sagde jeg og puffede hans hånd væk fra mit hår. Jeg kiggede ned på vores ben som hang og dinglede ud i luften, der var langt ned. ”Det er en flottere udsigt om aftnen” sagde jeg, ”Hvorfra ved du det, du plejer bare at sidde og spille om aftnen” sagde han, ”Fordi, nytårsaften plejer jeg at stå her med min mor og se alt fyrværkeriet sprede sig ud over London” sagde jeg. ”Nå, så du kommer ud nogle gange,” jokede han, ”Har du et problem?” spurgte jeg for sjov, ”Ja,” svarede han, ”Hvad?” ”At du er bedre en mig til Hearts of kingdoms” Han tog en pakke cigaretter op ad hans lomme, og bagefter kom lighteren til syne. Han rakte pakken over mod mig for at tilbyde mig en, ”Jeg ryger ikke” sagde jeg, ”Okay” sagde han, og tog en op ad pakken, og tændte den. Pakken og lighteren blev pakket ned i hans lomme igen. ”Er du sikker på du ikke vil have en?” spurgte han og tilbød mig nærmest hans, ”Ja, jeg er sikker” sagde jeg. ”Jeg vidste ikke at du røg,” ”Jeg er også ved at stoppe.” sagde han.

”Vi snakkes vel ved” sagde jeg, ”Ja, det gør vi vel,” ”Pas nu godt på dig selv, London er en stor by.” Og så krammede vi, ”Det var virkelig hyggeligt at møde dig” kom det fra James, ”Ja, det er altid hyggeligt at møde mig” sagde jeg, ”Stop så,” sagde han, ”Smut nu tilbage til hotellet og hyg dig med din familie” sagde jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...