It's my game, not yours!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 aug. 2013
  • Opdateret: 6 okt. 2013
  • Status: Igang
Amanda Brynes, en 16-årig teenage pige som bor sammen med hendes mor i udkanten af London. Amandas mor forstår ikke den verden Amanda lever i og vil gøre sit bedste for at få hende ud af den verden. Den verden Amanda lever er i, er en verden hun kan kontrollere, en verden hvor man kan starte forfra hvis man får gameover, en verden hvor folk ikke kan dømme dig på det de ser, men på det man gør, en verden hvor nybegyndere næsten altid vil være tabere, det er en gaming verden..

Men kan Amanda lukke andre folk ind i hendes egen lille verden, og vigtigere end alt vil der være nogen der kan forstå hendes verden..

8Likes
13Kommentarer
733Visninger
AA

8. Kapitel 6 - Fest

Jeg kørte skeen med cornflakes ind i min mund, jeg kiggede over på Mike som sad overfor mig. Min mor, Debby og Carl var taget ud og se noget kunst et eller andet sted udenfor byen, og Mike havde lovet Debby at han nok skulle tage mig med ud og se et eller andet. ”Hvad skal vi så lave?” spurgte jeg inden jeg havde tygget af munden, for så charmerende er jeg nemlig, ”Uhm, lækkert.” sagde Mike, ”Jeg ved det” jeg tog en slurk af juicen, ”Vi skal bare lidt rundt i byen” sagde han, ”Okay, du har virkeligt planlagt alt ned til mindste detalje” kommenterede jeg, ”Vi kunne også tage i svømmehal” sagde han, ”Nej, tak. Mit hår ligner lort når det er vådt” sagde jeg, ”Men hvad ligner det så nu?” jokede han..

Jeg tog min slidte converse på gik ud af døren, ”Stoppe stedet er lidt længere nede af vejen” sagde Mike og låste døren. Og så gik vi over mod stoppe stedet og ventede på bussen kom.

Vi steg ud af bussen inde i centrum, ”Og nu skal vi hvad?” spurgte jeg, ”Det ved jeg ikke” svarede Mike. Vi gik lidt rundt, var inde i nogle forskellige butikker.

Vi gik ind på den her café for at spise frokost, Mike sagde de havde de bedste sandwicher, så selvfølgelig skulle jeg smage en af dem. ”Kan vi ikke snart tage hjem? Så jeg kan spille Hearts of Kingdoms” spurgte jeg, ”Jo selvfølgelig, men i aften, så tænkte jeg på om du ikke vil med til en fest,” ”En fest? Hvor henne?” ”Altså den foregår i en park ikke langt væk fra hvor jeg bor. De fleste unge i mit kvarter kommer altid, du behøver ikke tage med hvis du ikke vil, men du ved, det kunne da være hyggeligt hvis du tog med” sagde han, ”Jeg skal nok tage med” sagde jeg og sendte ham et smil.

Jeg satte mig i Mikes kontorstol efter jeg havde tændt hans computer, åbnede Hearts of Kingdoms. Loggede på og begyndte at spille. Jeg havde virkelig savnet at jeg ikke kunne spille hver dag, men nu havde jeg også kun en halv time at spille i så jeg skulle bare nyde det. James var ikke på, eller som han nu hed i Hearts of Kingdoms Bomani4.

 

Jeg stod og lagde mit make up, da vi snart skulle af sted. Min mor gav mig faktisk lov til at tage med, men jeg tror det var fordi Debby havde givet Mike lov i forvejen.

Der var allerede fyldt med mennesker i parken da vi kom, ”Okay, fra nu af handler alt kun om druk og hygge sig” sagde Mike, til mig, jeg nikkede. ”Du behøver ikke drikke dig i hegnet” tilføjede han. Nogle af hans venner kom over og sagde hej, ”Selena kommer med sin nye kæreste i aften” fortalte en af hans venner. Selena er Mikes ekskæreste, ”Og, jeg er da lige glad” sagde han bare koldt.

Jeg havde aldrig været til en fest før, hvert fald ikke sådan en slags her. Jeg sad sammen med Mike og nogle jeg ikke kendte. Jeg vidste ikke hvad der smagt bedst af det Mike havde slæbt med af drikkevare, så jeg tog altid bare en slurk af hans flaske somme tider. Mike lagde en arm om mig, og trak mig lidt ind til ham imens vi sad og snakkede.

Vi gik lidt rundt og Mike snakkede med nogle lidt hist og pist, selv snakkede jeg ikke rigtig til nogle. ”Prøv lige at se dem” sagde Mike og pegede over på et kærestepar der stod og kyssede, ”Er det Selena?” spurgte jeg, ”Jep.” Han kiggede på mig, ”Amanda, vil du gøre mig en tjeneste?” ”Hvad?” ”Bare spil min kæreste i nogle få minutter” ”Så du kan vise Selena du er over hende?” spurgte jeg, han nikkede, ”Okay” svarede jeg. Jeg kunne godt mærke på Mike at han havde fået meget mere at drikke end jeg havde.

Jeg fulgte efter Mike. Han stoppede op på et tidspunkt, han kiggede kort på mig før han kyssede mig. Han kiggede over på Selena bagefter for at se om hun havde set det. Og det havde hun for hun kom hurtigt over til Mike, ”Du ikke alene om at have fundet dig en nu kæreste.” sagde hun til ham surt, hun kiggede vredt over på mig. ”Kunne du ikke finde andre end hende der” sagde hun, Mike ignorerede hende bare totalt. ”Kom Amanda, vi smutter over til de andre” sagde han og vendte ryggen til hende og begyndte at gå.

Vi grinede begge over det er lige var sket, ”Hun kan ikke tage når hendes ekskærester finder en ny” sagde han. Vi satte os ned der hvor vi startede med at sidde ned. Mike lænede sig ind over mig og begyndte at kysse mig, jeg kyssede med, selvom de få minutter var gået, så havde jeg intet imod at kysse ham igen.

Vi fik vist kysset rimelig mange gange unde hele festen, det var så svært at lade vær.

Vi begyndte at gå hjem igen efter nogle af Mikes venner også var taget hjem. Nogle få meter væk fra deres hus stoppede Mike op, ”Vores forældre behøver ikke vide noget” sagde han og kyssede mig. Han maste mig næsten ind i deres hoveddør inden vi gik ind, ”Det sidste kys” sagde vi i kor, og vores læber fandt sammen som magneter, og kysset udviklede sig hurtigt til et snav. Vi kiggede kort på hinanden inden vi åbnede døren. De alle lå og sov, så jeg tog chancen og kyssede Mike blidt på læberne efter vi fik vores sko af. Og vi forsvandt begge ind på hans værelse. ”Jeg skal lige fortælle min mor vi er kommet hjem” sagde han og forsvandt, men kom hurtigt tilbage. ”Er du træt?” spurgte han imens han lukkede døren efter sig, ”Lidt” svarede jeg. ”Vi har kun en uge tilbage” sagde jeg, ”Jeg vil ønske vi havde mer” han kiggede på mig, vi smilte til hinanden.

Mike væltede mig ned og ligge i sengen, han lagde sig nærmest oven på mig, han kyssede mig, og vi grinte. Lidt ligesom i filmen LOL. Mike begyndte at spænde mine bukser op…

Jeg vågnede næste morgen ved at jeg hørte nogle stemmer, jeg kunne mærke en arm der holdte fast om mig. Jeg var glad for at dynen dækkede min nøgne krop, da både Debby og min mor stod og kiggede forbavset på os. Mike var også lige vågnet, han trak mig lidt ind til ham. Det var vist gået op for dem begge to hvad der var sket i løbet af natten. Ingen af dem vidste hvad du skulle sige indtil min mor begyndte ”Amanda, hvad har du gang i, hvem tror du lige du er?” jeg vidste hvilket svar hun ville have, men jeg vidste også hvilket svar jeg havde lyst til at give hende, ”Mor, jeg ved du er skuffet, men jeg er ikke et barn længere, indse det.”

Efter de gik, vendte jeg mig om mod Mike, han kyssede mig, ”De skal bare vænne sig til det” sagde han. Jeg sagde ikke noget, hvad skulle jeg sige, det var som om alt mellem mig og Mike gik alt for stærkt.

Resten af dagen var akavet, temmelig akavet. For hver gang mig og min mor var alene, prøvede hun altid at komme ind på emnet.

Det var som om at der var blevet sat en usynlig mur op mellem mig og Mike. Hver gang vi prøvede at fører en samtale blev vi afbrudt, vi måtte ikke sidde ved siden ad hinanden når vi spiste, det hele var bare underligt.

”Mor, hvorfor må mig og Mike ikke være sammen?” spurgte jeg hende da vi lå og skulle til at sove, ”Hør her skat, i har kendt hinanden i en uge, og i har kun en uge tilbage. Dette er ikke tidspunktet man skal blive kærester på. Desuden vil i ikke have tid til at se hinanden, og du skal begynde at fokusere mere på skolen” ”Hvornår får jeg lov til at bestemme over mit liv?” ”Det gør du da allerede, men lige nu er du nødt til at lytte til mig, for du skal have arbejde og sådan noget om nogle få år, og så har du brug for en god uddannelse” Jeg rejste mig bare og gik, ”Hvor skal du hen?” spurgte min mor, ”På toilet” løj jeg. Jeg gik ind til Mike, lyset var slukket, ”Sover du?” ”Nej” kunne jeg høre han svarede. Jeg tændte for lyset og satte mig på sengekanten, ”I går, jeg syntes det måske gik for stærkt” sagde jeg, han smilede til mig. ”Så skal vi sætte tempoet ned, og være ligeglade med hvad de gamle siger?” spurgte han, jeg nikkede. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...