It's my game, not yours!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 aug. 2013
  • Opdateret: 6 okt. 2013
  • Status: Igang
Amanda Brynes, en 16-årig teenage pige som bor sammen med hendes mor i udkanten af London. Amandas mor forstår ikke den verden Amanda lever i og vil gøre sit bedste for at få hende ud af den verden. Den verden Amanda lever er i, er en verden hun kan kontrollere, en verden hvor man kan starte forfra hvis man får gameover, en verden hvor folk ikke kan dømme dig på det de ser, men på det man gør, en verden hvor nybegyndere næsten altid vil være tabere, det er en gaming verden..

Men kan Amanda lukke andre folk ind i hendes egen lille verden, og vigtigere end alt vil der være nogen der kan forstå hendes verden..

8Likes
13Kommentarer
723Visninger
AA

6. Kapitel 4 - Mike

Min mor og Debby skulle ud på et museum den dag, hvilket jeg havde pænt takket nej til, og med det mener jeg at jeg havde plaget min mor om jeg ikke godt måtte springe over, jeg havde brugt hele aftenen i går. Mike skulle heller ikke med og Carl skulle på arbejde.

Jeg sad i sengen på gæsteværelset, var det i dag jeg skulle begynde på bogen, måske og måske ikke. Jeg ville værtfald ikke læse i den på det tidspunkt. Jeg tog min mobil frem og loggede på skype, og selvfølgelig var James på;

Mig: Hey! Skal vi skrive??

James: Passer ikke så godt lige nu :(

Mig: Hvorfor????

James: Senere, det lover jeg :)

Mig: Okay

Hvad mon der var galt med James? Var der noget galt mellem ham og Cassie, eller? Jeg ville vide det men han var logget. Jeg loggede selv igen, ”Hvad laver du?” jeg kiggede op i en fart, da jeg fik et chok, det var bare Mike, ”Ikke rigtig noget” Sagde jeg og lagde min mobil fra mig, han satte sig ved siden af mig. Jeg smilede skævt til ham. ”Vi har huset for os selv,” sagde han efter lidt stilhed. Selv efter 3 dage var der stadig stilhed imellem os. ”Det ved jeg, jeg er ikke dum” kom det fra mig, ”Du behøver ikke at være sur” sagde han, jeg smilede til ham ”Jeg kan da også være sød” ”Jeg tvivler” mumlede han, ”Hvad sagde du?” jeg kiggede spørgende over på ham, ”Ikke noget” ”Jo du sagde noget, sig det igen” ”Jeg sagde bare jeg tvivler” ”Okay så du tror ikke på jeg kan være sød?” ”Er det et væddemål du hentyder til?” Jeg nikkede, ”Okay hvis jeg er sød i en hel dag, så skal du lade mig spille Hearts of kingdoms” sagde jeg, ”Og hvis du ikke kan? Så må du ikke låne min pc i de næste 3 dage,” sagde han. Vi gav hånd på væddemålet, ”Du taber” hviskede jeg lavt imens. ”Og vi begynder nu!” kom det fra ham. Jeg smilede bare med det dejligste smil jeg kunne.

Det meste af dagen var gået, og jeg havde næsten vundet væddemålet, lige indtil Mike begyndte at spille på min Nintendo, og trykkede med vilje på genstart, jeg var så tæt på at slå ham ihjel, men i stedet for sagde jeg bare ”Tusind tak Mike, nu har jeg noget og lave på hjemturen, så kan jeg klarer det forfra igen” ”Du kan ikke holde vreden inde i dig længe nok til at vinde” sagde han med et kækt smil på læben, ”Men jeg er ikke sur Mike, jeg er faktisk glad for du gjorde det, så kan jeg klarer det igen, jeg mener det virkelig, alle de baner jeg har klaret kan jeg klare igen, det elsker jeg bare at gøre, at spille forfra, jeg genstarter næsten altid mit spil” Okay hør på mig, jeg var måske ved at køre i selvsving, men jeg ville ikke give op. ”Jeg er glad for du kan acceptere at jeg kom til at genstarte spillet, men det var faktisk bare en undskyldning for at komme til at knække selve spillet” sagde han, jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, det Mario spil har jeg haft lige siden jeg fik min nintendo, hvad havde den kujon gjort, det var nærmest det eneste der var tilbage fra min far, jeg fik tårer i mine øjne. ”Dit fede svin. Tænk dig dog om, er du overhovedet klar over hvad du har gjort? Det tror jeg ikke. Aner du overhoved hvad det spil betyder for mig. Du er bare et mega klamt bøsse svin, ja det er det du er. Og nu når du har knækket det, kan du jo bare stikke det langt op i din fede røv,” sagde jeg i vrede og raseri. Tårerne begyndte at trille ned ad mine kinder, ”Jeg vandt” sagde han bare, ”Er det, det eneste du kan tænke på, er det at du vandt, hold kæft du er en nar!” jeg tørrede mine tårer væk, ”Slap af Amanda, jeg er ikke så dum at jeg knækker et spil, eller for den sags skyld bare genstarter det for at vinde et væddemål. Jeg jokede bare med dig, for at se hvor meget du kunne holde til, og nu hvor jeg kender din grænse, føler jeg at jeg kender dig meget bedre” sagde han og gav mig et kram. Jeg blev bare siddende i sengen, det var ikke helt gået op for mig hvad der lige var sket. ”Dit fjols” mumlede jeg, jeg gav ham et langt kram ”Lov mig du aldrig gør sådan noget igen,” sagde jeg under krammet, ”Jeg lover.” ”Og selvom jeg vandt, må du stadig låne min computer” tilføjede han, og kyssede mig blidt på kinden inden vores kram gik i opløsning. Jeg rødmede og fik kriller i maven. Var jeg virkelig blevet forelsket i Mike, der var gået 3 dage. Og hvad med James, nårgh jo, James har jo allerede sin egen lille prinsesse. Han smilede til mig, ”Hvorfor betyder det spil så meget for dig?” han holdte Mario spillet op foran mig, ”Min far købte det til mig. Han er i Afghanistan” sagde jeg tøvende. ”Undskyld jeg kaldte dig alt det der lige før, det var virkelig ikke meningen” tilføjede jeg, ”Det gør ikke noget. Du lød lidt ligesom min ekskæreste, den gang hun slog op” sagde han helt roligt, det fik mig til at små fnise lidt, jeg puffede til ham med min albue ”skal jeg tage det som et kompliment?” ”Det er sku’ op til dig selv” sagde han.

Mike havde en playstation, men han havde kun fifa spil til den, så vi endte med at spille Fifa. Mike havde forklaret mig kort hvordan man skulle styre, og så gik vi ellers bare i gang med at spille. Da jeg tabte den første, ville jeg have revanche, og tabte igen, efter det spillede vi på samme hold, så kunne jeg lade Mike gøre alt arbejdet for mig. Fifa er ikke blandt de bedste spil jeg kender, men det var hyggeligt nok. Jeg kiggede på klokken, den var halv tolv, og vores forældre sad stadig og drak vin ude i stuen og snakkede. ”Vil du spille igen?” Mike kiggede over på mig, ”Nej, jeg tror jeg springer over” svarede jeg, og lagde mig godt til rette i hans seng og tog min mobil frem og loggede på skype. James var online, hvilket var godt, for han havde noget han skulle fortælle mig.

Mig: Hei, James :)

James: Hej ;)

Mig: Har du ikke noget at fortælle mig?

James: Nårgh jo.. Det tidligere var bare Cassie, vi har nogle problemer for tiden :(

Mig: Okay :/

James: Hvordan er ferien så?

Mig: Fin nok, fortæller om den når vi ses om 2 uger :)

James: Har du tid til at spille, eller??

Mig: Nææh, ikke rigtig.. Måtte ikke få min bærbar med, og så skal jeg til at låne af Mike..

James: Hvem er Mike?

Mig: Debbys søn :)

James: Ok. Er han sød?

Jeg nåede ikke at svare før Mike kastede sig over mig, ”Hvem har du så travlt med at skrive til?” han tog min mobil ud af hånden på mig, ”Mike, giv mig den” sagde jeg og rakte ud efter den. ”James virker da som en sød fyr” sagde han, ”Giv mig den nu Mike. James er bare en ven”  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...