It's my game, not yours!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 aug. 2013
  • Opdateret: 6 okt. 2013
  • Status: Igang
Amanda Brynes, en 16-årig teenage pige som bor sammen med hendes mor i udkanten af London. Amandas mor forstår ikke den verden Amanda lever i og vil gøre sit bedste for at få hende ud af den verden. Den verden Amanda lever er i, er en verden hun kan kontrollere, en verden hvor man kan starte forfra hvis man får gameover, en verden hvor folk ikke kan dømme dig på det de ser, men på det man gør, en verden hvor nybegyndere næsten altid vil være tabere, det er en gaming verden..

Men kan Amanda lukke andre folk ind i hendes egen lille verden, og vigtigere end alt vil der være nogen der kan forstå hendes verden..

8Likes
13Kommentarer
727Visninger
AA

5. Kapitel 3 - Starten på ferien

Ja, nu havde jeg faktisk fået overstået alle mine eksaminer. Et enkelt 4 tal var det laveste jeg havde fået, og alligevel var min mor utrolig skuffet over at jeg ikke havde fået et eneste 12 tal. Hvilket var grunden til hun havde købt en bog på lidt over 1000 sider som jeg skulle læse inden sommerferien var slut. Ville hun dræbe mig eller hvad, hvis jeg skulle læse en bog på over 1000 sider ville jeg idet mindste selv have valgt den men nej, jeg skulle læse den her bog som hedder Pigen og rosen, hvilket lyder utrolig kedeligt i mit hoved. Jeg ville hellere have haft hun tog min mobil i stedet, den har jeg jo levet så mange gange uden. Hun sagde at denne bog havde fået utrolig gode anmeldelser og passede godt til teenage piger.  Hvilket hun jo skulle sige, hun kunne jo ikke sige, dette er en lorte bog for gamle mennesker læs den, eller jo det kunne hun jo godt, men det ville være underligt.

Jeg regnede med at jeg ville få den læst når vi skulle til Manchester, så kunne jeg læse den bog, imens hun og hendes veninde Debby kunne snakke om det de ville. Kedelig ferie i år fro min synsvinkel, det gode er at når vi kommer hjem, så kommer James på besøg, hvilket nok bliver højdepunktet for mig i den her sommerferie.

 

***

 

Vi sad på flyveren, jeg havde opladet min Nintendo DS, så jeg kunne spille lidt på den. Jeg spiller altid Mario spil når vi skal på ferie, jeg kan huske min far købte det første Mario spil til mig en gang vi var på ferie, og siden har jeg altid spillet det, det minder mig om min far, og jeg ved at han i det mindste er stolt af mig når jeg spiller Mario. I undre jer garanteret over hvorfor jeg ikke har snakket om min far før, det er fordi min far er i Afghanistan, han er soldat. Min mor kan ikke li’ hvis man snakker om ham, da hun tror han er død, da vi ikke har hørt fra ham eller om ham længe, det er faktisk 2 år siden vi sidst hørte fra ham. Inden min far tog til Afghanistan var vi faktisk en helt normal familie på 2 voksne og 2 børn, og nu tænker i garanteret, har du også en bror eller søster? Jeg havde en storebror, men kort efter min far tog til Afghanistan hang han sig selv i vores garage, vi flyttede til London da vi ikke kunne holde ud til at være i den garage længere da den mindede for meget om ham. Så nu har jeg kun min mor tilbage, og måske min far, hvem ved. Det er også grunden til jeg begyndte at spille så meget computer, for at lukke mig udenfor virkeligheden, jeg kunne ikke klare at jeg mistede min storebror, og ville helst bare glemme ham, det gjorde jeg når jeg spillede, så tænkte jeg slet ikke på ham, eller min far for den sags skyld. Min mor ville gøre alt for at jeg ikke endte ligesom min storebror, hun sendte mig til psykolog og alt det der pis. Men senere fandt hun ud af at jeg havde det bedst ved at spille, hun købte en masse spil til mig, men nu har hun fortrudt at hun gjorde det, fordi jeg lever mig så meget ind i spillene. Jeg ville ønske at mig og min mors forhold var anderledes, men jeg kan bare ikke, jeg kan ikke droppe spillene, og jeg kan ikke opfylde min mors krav.

Vi landede i lufthavnen, jeg blev siddende på mit sæde ind til alle dem bag mig var gået ud, ikke for at være venlig over for dem alle sammen, men fordi jeg blev nødt til at klare den her bane i Mario inden. Men min mor hun troede jo jeg gjorde det for at være venlig, hvilket ikke gør noget.

Vi fik hentet vores bagage og blev samlet op af en taxa som kørte os over til Debby. Debbys hus var lidt større end vores og så virkelig hyggeligt ud. Allerede inden vi var steget ud af taxaen åbnede hun døren og gik ud og hilste på os. Vi kom inden for huset og hilste på hendes mand Carl, hun har også en søn, men han var ikke hjemme på det tidspunkt. Fik en rundvisning i huset. Jeg kunne meget bedre lige deres hus end jeg kunne li’ vores, deres var mere hyggeligt, vores var mere kedeligt. Gæsteværelset havde en dobbeltseng, så mig og min mor skulle dele, Yay! Lige hvad jeg har lyst til, at dele en seng med min mor. I ved godt hvad ironi er, ikke?

Vi fik noget kage og the, hvilket i mit vedkommende bare er kage. Jeg hader the, så hellere give mig noget kaffe, men de drikker åbenbart ikke kaffe herhjemme. Imens vi sad og spiste, og min mor fortalte Debby og Carl en masse ting, kom deres søn ind ad døren, han forsvandt direkte ind på sit værelse, så Debby råbte efter ham:” Mike, kom ud og sig goddag!” han traskede træt ud af døren og gik over til min mor og gav hende hånden ”Hej” sagde min mor glad, han gik over til mig han rakte sin hånd frem mod mig, jeg tog svagt fat om den og lavede den der bevægelse man nu laver når man hilser på hinanden med hånden, ”Hey” sagde jeg lidt lavt, han satte sig ned ved bordet overfor Debby, og tog et stykke kage på fin tallerken. Han så virkelig træt ud. Han lignede lidt James i ansigtet, men deres hår var slet ikke det samme, James havde mørkebrunt hår, imens Mike havde lyst hår, med lidt mørk farve i, det er lidt svært at forklare. Han så faktisk helt vildt sød ud. Mike havde det ligesom mig, ville bare have det her overstået, jeg kunne se det på ham, vi var også de eneste der ikke sagde noget. Jeg tog min mobil frem, og prøvede at skjule den, min mor ville blive virkelig sur hvis hun fandt ud af at jeg sad med den ved bordet, jeg gik ind på Hearts of Kingdoms hjemmeside, den loade virkelig langsomt, hvilket der var en virkelig god grund til, jeg var ikke slået til noget Wifi. Jeg overvejede at spørge om det var muligt jeg kunne få slået deres wifi til på min mobil, men så ville min mor bare mene jeg var uhøflig og kun tænkte på internettet.

Jeg tror Debby havde luret mig, for hun spurgte Mike om han ikke ville hjælpe mig med at komme på nettet, han nikkede bare som svar på spørgsmålet. Han hentydede til at jeg skulle gå med ind på hans værelse. Hans værelse var faktisk hyggeligt, af et drengeværelse at være. Vi var begge meget stille, Mike fandt et stykke papir med internet koden på, han gav mig det i min hånd. Jeg gik ind og sluttede det til. ”Tak” sagde jeg kort, han smilede bare, var han genert eller sådan noget, han havde ikke sagt et eneste ord til mig, okay jeg havde også kun sagt to ord til ham, men alligevel, 2 uger sådan her ville aldrig gå godt. ”Jeg hedder for resten Amanda” sagde jeg, ”Det ved jeg godt, min mor har ikke snakket om andet end at i kom her på det sidste” sagde han og satte sig på sin seng, ”Sjovt nok, min mor har heller ikke snakket om andet på det sidste” sagde jeg. Han sagde ikke noget, og jeg følte jeg stod som en idiot, midt på hans værelse, skulle jeg blive eller gå ud? Der var en akavet stilhed, ”Du er 16, ikke?” spurgte han mig, jeg nikkede ”Og du er 17” han smilte til mig som et svar. Jeg gik over mod sengen, ”Er det okay hvis jeg?” han nikkede til mig ”Bare find dig en plads” jeg smilte, og satte mig til rette i hans seng. Der blev stille igen. Jeg kiggede rundt i værelset, jeg fik øje på en masse cd’er ”Du kan godt li’ musik?” jeg kigge spørgende på ham, ”Ja, det kan de fleste vel” sagde han. Jeg smilede og trak lidt på skulderen, ”Hentyder du til du ikke kan li musik?” spurgte han, ”Nej, eller.. Jeg hører ikke rigtig noget musik, men nogle gange,” jeg smilede lidt forvirrede til ham, han gengældte mit smil. ”Hvorfor blå hår?” kom det fra ham efter lidt stilhed, ”Jeg vælger altid blåt hår når jeg spiller, så jeg fik også lyst til det i virkeligheden” jeg smilede til ham, ”Hvad spiller du så?” ”Jeg spiller Hearts of Kingdom og MInecraft for det meste. Jeg elsker også Mario på Nintendo DS. Og Darksouls til playstation” sagde jeg, han kiggede på mig med et ansigts udtryk som fortalte hvad han tænkte, wow. ”Hvad spiller du?” spurgte jeg, endelig et spørgsmål hvor jeg faktisk gerne ville forvente et svar, ”Øhm.. LoL og så har jeg bruger i Hearts of Kingdoms, men spiller det ikke rigtig” han kløede sig i nakken, ”Det er okay du ikke spiller særlig meget” sagde jeg, han smilede ”Det plejer bare at være omvendt, at piger ikke spiller og drenge spiller” sagde han. Jeg fniste lidt, ”Jeg er heller ikke som alle plejer at være”

Jeg ved ikke hvad der gik af mig, men jeg tror faktisk jeg fik en ny ven, det er ikke særlig tit jeg får venner udenfor spilleverden, det sker faktisk meget sjældent. Men et eller andet ved ham fik mig til at tænke på James, måske var det lidt personligheden, men på den anden side var det ansigtet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...