It's my game, not yours!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 aug. 2013
  • Opdateret: 6 okt. 2013
  • Status: Igang
Amanda Brynes, en 16-årig teenage pige som bor sammen med hendes mor i udkanten af London. Amandas mor forstår ikke den verden Amanda lever i og vil gøre sit bedste for at få hende ud af den verden. Den verden Amanda lever er i, er en verden hun kan kontrollere, en verden hvor man kan starte forfra hvis man får gameover, en verden hvor folk ikke kan dømme dig på det de ser, men på det man gør, en verden hvor nybegyndere næsten altid vil være tabere, det er en gaming verden..

Men kan Amanda lukke andre folk ind i hendes egen lille verden, og vigtigere end alt vil der være nogen der kan forstå hendes verden..

8Likes
13Kommentarer
726Visninger
AA

4. Kapitel 2 - En normal hverdag

Jeg havde endelig fået min mobil tilbage efter to uger uden. Min mobil betød ikke særlig meget for mig, da jeg ikke rigtig bruger den, hvis hun nu tog min computer, så ville det være slemt. Min mor var ikke blevet kaldt ind på kontoret siden sidst, hvilket må være godt.

Min lærer gik frem og tilbage imellem bordene og snakkede om en borgerkrig i 1861 som foregik i USA, historie sagde mig intet, og jeg kunne ikke se grunden til hvorfor jeg skulle undervises i det. Hun stoppede op foran mit bord ”Hvem var præsident i USA på det tidspunkt, Amanda?” jeg kiggede forvirret op på hende, jeg var total blank, og imens jeg sad og tænkte over svaret sad Harper oppe på forreste række og viftede øvrigt med hånden i vejret, ”Hvorfor spørg du ikke Harper, hun ved det” kom det fra mig, ”Fordi jeg vil se hvad du kan” kom det surt fra hende, ”Abraham Lincoln” gættede jeg, hun fortsatte med at fortælle videre, hvilket måtte betyde mit svar var rigtigt. Det var faktisk rent held, da det var den eneste præsident i USA jeg kunne huske udover Barack Obama. Harper vendte sig om og kiggede ondt over på mig, jeg vidste at historie var hendes stærke side, og det var det fag hun skulle trække karakterer hjem i, men det var jo bare et gæt, og hvis det ikke havde været rigtig var hun jo blevet spurgt. Jeg tog min blyant ud af mit penalhus og begyndte at skrive i smug på bordet, James♥, nåede jeg at skrive før hun vendte sig om igen, og kunne se hvad jeg havde gang i. Jeg kiggede ned på det, og smilede.

James var virkelig begyndt at fylde meget i min hverdag, der havde ikke gået en dag hvor vi ikke havde skypet sammen og spillet Hearts of Kingdoms. Jeg blev faktisk overrasket den gang jeg så ham for første gang via. Videoopkald, han var faktisk pæn, jeg har aldrig sådan rigtig gået op i drenge, men James fangede min opmærksomhed, måske var jeg gået hen og blevet en lille smule vild med ham, men James har en kæreste, hvilket irriterede mig grænse løst. Alle de gange hvor han havde sagt han skulle gå fordi han skulle over til hende, jeg havde virkelig bare lyst til at sige til ham at hun kunne da vente.

Måske er sandheden bare at jeg føler mig ensom i den virkelig verden, ja jeg har Joey, men jeg ser ham ikke særlig tit længere pga. privat skolen. Vi gik altid sammen på min gamle skole, men det kan vi jo ikke længere. Så at skype med James fik mig altid til føle som om han var lige ved siden af mig, som om min mor accepterede mig, og hver gang han loggede af var jeg nærmest tvunget til at vende til bage til den normale hverdag.

Jeg gik hjem den dag, i stedet for at tage bussen. Jeg havde ikke travlt med at komme hjem lige frem. At gå 2 kilometer i London, var ikke altid så slemt, jeg har gået hjem før, når jeg ikke nåede bussen.

Min mor kom ind på mit værelse, ”Fandt du dig et sommerferiejob?” spurgte hun, jeg tog hørertelefonerne af og kiggede op på hende, ”Nej” svarede jeg, jeg gad ikke engang have et, ”Det var godt, for jeg har nemlig planlagt ferie for os” jeg kiggede spørgende op på hende, jeg var faktisk lidt lige glad, for hvis jeg ikke gad at med hvis jeg syntes det lød kedeligt, fik jeg lov til at blive hjemme, ”Vi skal besøge min veninde i Manchester” det lød som om hun glædede sig utrolig meget, ”Jeg tror jeg bliver hjemme” sagde jeg, ”Nej, du skal med i år, det bliver hyggeligt, jeg gik på college med hende” jeg tog mine hørertelefoner på igen, hvilket fik hende til at gå.  Skal jeg virkelig tilbringe min sommerferie i Manchester hjemme hos en af min mors college veninder.

”Undskyld, jeg skal åbenbart spilde min ferie i Manchester” sagde jeg til Joey, ”Hvad er der galt i det?” spurgte han, ”Følg mig igennem skoven” sagde jeg inden jeg svarede på hans spørgsmål og gik ind i skoven, ”Vi skal bo hos hendes veninde” ”Ja okay” kom det bare fra ham. ”Jeg er tilbage om to sekunder” sagde jeg og afsluttede vores opkald, da James ringede til mig, ”Hey” sagde jeg, ”Hvordan går det?” spurgte han, som han altid gør, ”Som det plejer, jeg er altså lige midt i et opkald med min ven, kan vi snakkes ved senere?” spurgte jeg, ”Selvfølgelig kan vi det” ”Ses James” Jeg ringede op til Joey igen, ”Det var bare lige James” sagde jeg da han tog den, ”Hvem er James?” jeg havde ikke fortalt Joey om James, ”James er en ven, jeg har mødt i Hearts of Kingdoms” sagde jeg, ”Hvad ville han?” ”Ikke rigtig noget, bare snakke” svarede jeg. ”Nårgh, ja, du er jo en af de tabere der spiller det” sagde han for sjov, ”Joey, jeg er ikke en taber, og begynd så at hakke noget sten” sagde jeg til ham, vi spillede minecraft. ”Jeg har ikke nogen hakke” ”Jo du har Joey, jeg gav dig en diamant hakke for et kvarter siden” sagde jeg, ”Nåårgh” Somme tider svigtede Joeys hukommelse, men Joey kan jo ikke gøre for at han ikke har en hjerne. ”Jeg går ned i minen” sagde jeg. At hygge snakke med Joey imens man spille Minecraft er altid sjovt. ”Kan jeg komme over til dig i morgen efter skole?” spurgte jeg, ”Ja, selvfølgelig du er altid velkommen” det var lang tiden siden vi sidt besøgte hinanden, så hvorfor ikke.

Jeg ringede op til James, ”Hvad ville du?” spurgte jeg som det første, han kiggede underligt på mig, ”Da du ringede til mig tidligere” tilføjede jeg, ”Nåårgh.  Det var bare fordi, jeg har fået overtalt mine forældre til at tage til London her i ferien, såe jeg tænkte” jeg afbrød ham, ”Ja, vi kan godt mødes” jeg sendte ham et kæmpe smil, ”Fuck, jeg glemte helt at jeg måske ikke er hjemme, jeg skal lige finde ud af noget, jeg er tilbage om 2 sekunder” sagde jeg og smuttede ned i stuen, ”Mor, hvornår er det vi tar’ over til din veninde?” spurgte jeg hende, ”De 2 første uger” hun tog en slurk af sin the, ”Hvorfor?” tilføjede hun, ”Ikke for noget” jeg smuttede op på mit værelse igen, ”Jeg er ikke hjemme i de 2 første uger af ferien” sagde jeg til James, han rodede rundt i sit brune hår, ”Okay, det passer fint ind med hvornår vi tar’ af sted, vi kan snakke om det senere” sagde han, hans mobil ringede ”Tag den” sagde jeg ivrigt, han smilede til mig og tog den. ”Hvem var det? Spurgte jeg da han havde lagt på, ”Cassie” svarede han, som om han var træt af hende, Cassie er hans kæreste, bare lige sådan i ved det. ”Hvad ville hun?” spurgte jeg, ”Jeg bliver nødt til at tage over til hende” kom det fra ham, ”Nej, hvad ville hun, og hvorfor skal du altid over til hende?” sagde jeg frustreret, ”Hør jeg, det er bare nogle familieproblemer, hun vil gerne have jeg kommer og trøster hende” kom det fra ham, ”Ses” ”ses” James sluttede opkaldet.

Jeg kastede mig i min seng, jeg ville ønske jeg var Cassie, bare at kunne ringe til James og han ville komme med det samme, hun var en heldig tøs. Mon hun overhovedet vidste hvem jeg var? Det tror jeg ikke hun gør. De fleste piger kan ikke li’ når deres kæreste skyper med en anden pige i flere timer.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...