It's my game, not yours!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 aug. 2013
  • Opdateret: 6 okt. 2013
  • Status: Igang
Amanda Brynes, en 16-årig teenage pige som bor sammen med hendes mor i udkanten af London. Amandas mor forstår ikke den verden Amanda lever i og vil gøre sit bedste for at få hende ud af den verden. Den verden Amanda lever er i, er en verden hun kan kontrollere, en verden hvor man kan starte forfra hvis man får gameover, en verden hvor folk ikke kan dømme dig på det de ser, men på det man gør, en verden hvor nybegyndere næsten altid vil være tabere, det er en gaming verden..

Men kan Amanda lukke andre folk ind i hendes egen lille verden, og vigtigere end alt vil der være nogen der kan forstå hendes verden..

8Likes
13Kommentarer
743Visninger
AA

3. Kapitel 1 - Tewien

”Moar!” Jeg susede ned ad trappen som et lyn, ”Moar!” Råbte jeg engang til, ”Hvad?” hørte jeg min mor sige inde fra stuen, jeg gik ind til hende, ”Kan du godt køre mig ud til Joey?” spurgte jeg sødt, ”Jamen, klokken er 9 om aftnen, du skal ingen steder” ”Mor, kom nu” tiggede jeg, ”Hvad skal du ude ved Joey?”spurgte hun, ”Net-party, ikke andet” sagde jeg med en tiggende stemme, ”Nej, du har bedre ting at lave end at spille computer en hel nat” kom det fra min mor, med en stemme som jeg vidste betød nej, ”Hvorfor må jeg aldrig noget?” sagde jeg og vendte om og var klar til at gå op på værelset igen, ”Ved du hvad du må? Du er altid velkommen til at farve dit hår tilbage til brunt igen,” kom det fra min mor, typisk hende, hun havde ikke snakket om andet end mit hår siden jeg farvede det for 3 måneder siden. Jeg gik op på mit værelse igen.

Mine hørertelefoner gled på sin plads igen, ”I’m back” sagde jeg, som jeg altid sagde når jeg havde været væk fra computeren, ”Kunne du?” kom det fra Joey, ”Nope” sagde jeg trist. ”Nå, jeg bliver nødt til at smutte nu, ses” ”Ses Joey,” sagde jeg, og opkaldet sluttede. Jeg startede Hearts of Kingdom op, og loggede ind, nogle af mine venner derinde var online, men kun en skrev til mig;

Bomani4: Whats up Tewien!

Mig: Hey.

Bomani4: Vil du hjælpe mig med en Quest?

Mig: Self. Hvilken en?

Bomani4: I Dranoid, nr. 5, ved fugle manden..

Mig: Ok, ses i Dranoid!

Jeg løb igennem skoven til den nærmeste storby der var, fandt en portal til Dranoid. Jeg fandt Bomai4 i Dranoid, og vi fulgtes over til stedet hvor man begyndte på Questen. Questen var nem nok, jeg havde selv klaret den for lang tid siden. Vi skulle gå ind på slottet i Dranoids hovedstad Kahruma, og dræbe 10 kæmpe edderkopper som havde overtaget slottet. Jeg havde aldrig skrevet med Bomani4 før, og kan ikke huske hvorfor vi var venner i Hearts of Kingdoms. Men hans figur så da ikke dårlig ud, okay rustning som klædte den gule hud på elveren, hans våben kunne være bedre men okay, hvad kan man forvente når han spørg om hjælp til en Quest i Dranoid. Selv var min figur en elver med næsten hvid hud, blår hår, god rustning som jeg havde sparet sammen til i løbet af den sidste måned, mine våben var en speciel bue med ild pile til, samt en økse som jeg havde fået opgraderet pænt mange gange. Jeg ved ikke hvorfor men jeg er bedst med økser i stedet for sværd. Dranoid var en nybegynder verden, eller faktisk var det ikke den verden man startede i, men det var den verden alle nybegyndere altid var i efter start verdenen.

Vi gik ind på slottet og drejede ned ad den første gang på højre hånd hvor vi stødte ind i en af edderkopperne, jeg skød med pile og han angreb med sit sværd. Der gik ikke særlig lang tid til før vi havde dræbt de 10 som vi skulle, og vi vendte tilbage til fuglemanden. Grunden til han blev kaldt fuglemanden var fordi der altid var fugle omkring ham, og så havde han vinger.

Bomani4: Tak for hjælp Tewien :)

Mig: Det var da så lidt.

Bomani4: Skype?

Mig: TewienHOK

Bomani4: Ok

Der gik ikke mere end 2 sekunder før jeg havde fået en ansøgning fra ham, jeg accepterede og ringede op til ham. At snakke med fremmede mennesker over skype imens man spiller Hearts of Kingdoms er noget af det bedste, de kan ikke dømme dig, kender dig ikke, du kan være lige den du vil. Vi spillede langt ude på natten, Bomani4 var virkelig sjov og sød, hans rigtige navn var James, han var 17 år gammel, og boede i en lille by i Canada. Jeg vidste allerede der at James ville blive en af dem jeg ville komme til at snakke mere med imens jeg spillede.

Nårgh jo, til jer der ikke lige ved hvad Hearts of Kingdoms er, så er det et online spil. Det minder lidt om World of Warcraft. Man opretter en bruger, vælger hår, hud, osv.. Så vælger man side, om man er på de grønne eller rødes side. Jeg er på den grønne side, de to sider er mod hinanden, men dog er der en verden hvor man kan være sammen med dem fra den røde side Cynadros hed den ø, uden at skulle kæmpe om at erobre slotte. Der er 5 verdner på hver side, og en fælles som jeg nævnte før. Man kan komme op i level, tjene penge, handle osv. Med andre spillere. Somme tider angriber man den anden sides slotte, hvis man kan erobre det slot man angriber, overtager man det, så hvis vi på grøn side erobre et rødt slot, bliver det vores, og omvendt. Hvis et slot er under angrib får spillerne i den verden en lille besked om det, og så er der dømt blodbad. Det er ikke særlig tit der erobres slotte, da det kræver mange spillere for at erobre slotte. Der er 3 slotte i hver verden, det største er altid i verdens hovedstad, og de 2 andre er mindre og nemmere at erobre, men intet værd. Det vil sige hver side har 15 slotte som skal beskyttes. Hvis alle 3 slotte i en verden bliver erobret så kommer verdenen til at tilhører den side som erobrede slottene. Lige nu, ligger det sådan at vi grønne har fået erobret et slot på de rødes side, som det stadig ikke har lykkes dem at erobre tilbage. Det er lidt svært at forklare, men når man først finder ud af det, så er det nemt.

Jeg kender ikke særlig mange der spiller det, de vil hellere spille LoL eller sådan noget. Så Hearts of Kingdoms er min egen verden. Min bruger har jeg kaldt Tewien, hvilket er det navn jeg altid bruger i spil, så kan folk genkende mig fra spil til spil. Jeg har valgt at få blå farve i mit hår i virkeligheden, fordi at jeg altid vælger blåt hår i spil, så hvorfor ikke også i virkeligheden. Min mor var ikke stolt af mig da jeg kom hjem med blåt hår, hvilket mere eller mindre var grunden til hun satte mig på den dyre privatskole som jeg går på nu, hun mente at jeg levede mig for meget ind i spillene, og havde brug for at komme et nyt sted hen hvor jeg kunne lærer noget, selvom det er mit sidste år.  Min mor er ikke stolt af mig, og snakker aldrig om mig med hendes veninder eller ude på hendes arbejde, som de fleste mødre har det med at gøre. Kun hvis jeg havde fået 12 i et eller andet. Men sådan er det vel, min mor kan ikke forstå mig, og jeg kan ikke forstå hende...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...