Goodbye Forever?

" Jeg stod lidt i mine egne tanker, da jeg så to sømænd begyndte at løsne rebene der var spændt fast til kajen. Det gik op for mig at det var nu jeg skulle sige farvel til Ray, og på et splitsekund stod jeg ved siden af en de sømænd der skulle til at hale broen ind."

Historien forgår i 1789.
Den smukke Kelly på 18 år, skal med sine forældre flytte fra Blacksburg, Virginia, USA til London. Hun må efterlade den 19' årige Ray, hendes store kærlighed. Hun er i dyb sorg, men hvad hun ikke ved er at Ray har en forfærdelig hemmelighed - og at turen ikke kommer til at gå helt som planlagt.

Pleas kom med noget respons! :)

1Likes
2Kommentarer
611Visninger
AA

2. Ray

Ray                                                                                                                                                                              

Min far og besætningen var klar til afgang, de ventede bare på mig. Min far stod og trippede utålmodigt med foden, han kiggede surt på mig da jeg gik dem i møde. ”Og hvor har du så været henne?” min far kiggede spørgende på mig. ”Jeg var nede i havnen for at sige farvel til Kelly” svarede jeg opgivende og rettede mig op. Min far kendte godt til Kellys og mit forhold, men brød sig bestemt ikke om det. Han havde ligefrem forbudt mig at være sammen med en ”forkælet tøs” som hende, som han kaldte mennesker der havde tjent pengene på ærlig vis. Min fars ansigt kogte af raseri, og med ét sad mærket af hans hånd på min kind. Det sved’ som bare helved! Men jeg blev stående og stirrede rasende på min far. Han vendte ryggen til, og bad besætningen om at gøre klar til at tage på ”rov”. Jeg banede og svovlede for mig selv, og gik ned i min kahyt.

 

Efter at have sejlet i nogle timer, blev jeg træt af at ligge og kigge op i loftet. Det var kun min far og jeg der havde vores egne kahytter. Besætningen sov i hængekøjerne der hang tæt hen af den lange gang under dækket. Man kunne roligt kalde ”Black Water” et rigtig sørøverskib; der var omkring fem huller i hver side af skibet til de store sorte kanoner, en masse sabler hang i et rum ved siden af spisekammeret, en lille tynd mand stod med en lang kikkert og holdte udkig efter andre skibe og besætningen styrtede rundt med en forfærdelig trang til at plyndre. Jeg hade tanken om at jeg engang skulle bestemme hvem og hvilke skibe der skulle plyndres... ”Skib i sigte, skib i sigte!” det var hvad der afbrød mine tanker. Den lille tynde mand med kikkerten skrålede så højt at jeg fik ondt i hovedet. Jeg løb ud på dækket og så ud på det store farvand, og der var ganske rigtigt et skib... Det lignede Kellys, men jeg var glad for at kunne konstatere at det ikke var Kellys skib - da de sejlede mod Øst og vi sejlede mod syd.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...