Goodbye Forever?

" Jeg stod lidt i mine egne tanker, da jeg så to sømænd begyndte at løsne rebene der var spændt fast til kajen. Det gik op for mig at det var nu jeg skulle sige farvel til Ray, og på et splitsekund stod jeg ved siden af en de sømænd der skulle til at hale broen ind."

Historien forgår i 1789.
Den smukke Kelly på 18 år, skal med sine forældre flytte fra Blacksburg, Virginia, USA til London. Hun må efterlade den 19' årige Ray, hendes store kærlighed. Hun er i dyb sorg, men hvad hun ikke ved er at Ray har en forfærdelig hemmelighed - og at turen ikke kommer til at gå helt som planlagt.

Pleas kom med noget respons! :)

1Likes
2Kommentarer
453Visninger
AA

3. Kelly

Kelly

Jeg lå på min seng og læste. En banken på døren afbrød min koncentration og min mor stak hovedet ind. Hun fortalte at vi skulle spise og vi fulgtes ned til ”spisesalen”. Den såkaldte spisesal var ikke særlig stor, den var lidt kun større end min kahyt. Fra loftet hang en elegant lysekrone, væggenes tappet var en helt naturlig lyseblå farve og spisebordet var af massivt egetræ. Min far sad allerede for bordenden klar til at spise. Da vi havde spist rejste jeg mig og gik ud på dækket. Solen skinnede udenfor, og varmede mine bare arme. Længere væk kunne jeg se et skib der mindede lidt om vores...

 

Ray

Vi nærmede os det andet skib og jeg begyndte at blive små nervøs. Det mindede utroligt meget om Kellys skib... men det kunne det jo ikke være. Jeg gik ind i min kahyt og hentede mit kompas. Pilen viste at vi var på vej mod øst – Kellys retning! Mit hjerte begyndte at hamre hurtigt. Jeg beroligede mig selv med at det kunne være et hvilket som helst andet skib, men en stemme blev ved med at fortælle mig at det snart var Kelly, besætningen måtte ”hygge” sig med. Jeg kunne ikke klare tanken om det, og styrtede op på dækket til min far. ”Hvorfor sejler vi mod øst og ikke syd?!” jeg var rasende og tankerne kørte rundt i hoved på mig. ”Jeg ombestemte mig, der er for det meste flest skibe mod øst.” min far svarede helt ubekymret, og smilede endda lidt. ”Far! Det er Kellys skib det vi er på vej i mod! Vent til der kommer et andet skib!” jeg kiggede beslutsomt på min far. ”Jeg er splitter ravende ligeglad med hvis skib det er! Du skal ikke vise dig som en kryster.” nu var min far også vred. ”Hvad hvis jeg nægter?” spurgte jeg, men kendte godt svaret.”Så bliver du straffet for ulydighed! Du ved jeg ikke er glad for at skulle gøre det mod min eneste arving, men sådan er det og sådan har det altid været. Jeg vendte ryggen til og gik med bestemte skridt ned i min kahyt.

 

Kelly

Det andet skib nærmede sig hurtigere og hurtigere, jeg blev bekymret og løb ind til min far. Han sagde at det nok bare var et handelsskib eller noget lignende, men det var jeg ikke helt så sikker på. Skibet var kommet endnu tættere på, og min mor var også begyndt at se bekymret ud. Min far bed sig usikkert i kinden, og gik ud på dækket. Min mor og jeg fulgte lige så pænt efter. Det andet skib var ca. to meter fra vores, og på siden stod der med sorte bogstaver ’Black Water’. Black Waters kaptajn var på højde med min far, havde en lille ølmave og grå/sort hår. Han smilede til min far og kiggede derefter på min mor og mig. ”Vi er løbet tør for rent vand... og vi dør jo uden. Så kunne vi måske få lov at få noget af jeres? I ligner nogen der er kloge nok til at tage rigeligt med vand med.” Min far trak vejret dybt og svarede; ”Selvfølgelig, nu skal jeg bede nogle hente noget.”  Min far vendte ryggen til, og snakkede lidt med nogle af vores sømænd. I det samme lagde en hånd sig over min mund, jeg gik i panik og sparkede så hårdt jeg kunne bagud.  Black Waters besætning omringede hele min familie, sømændene, kaptajnen og skibskokken. Personen der holdte mig fast, bar mig over på ’Black Water’ og bandt mig fast til masten. Jeg nåede ikke at se hvad der skete med resten, da en fra Black Water gav mig et ordentligt slag i hoved...                                  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...