Før du går

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 aug. 2013
  • Opdateret: 27 okt. 2013
  • Status: Færdig
At være fanget i en komaverden, fuldstændig isoleret fra andre, er ikke det fedeste i verden. Det ved Samantha Lucina alt om. Hun blev nemlig skudt d. 28. juni 2010 og har siden da været tvunget til at genopleve den morgen, der ellers ikke så ud til at blive noget specielt, hver dag. En forbindelse opstår dog mellem hende og Lucas Sund, da han fylder 20 år. Han har nemlig fødselsdag samme dag, som hun blev skudt, og på en eller anden mystisk måde havner han ved siden af hende i bussen under det endeløse mareridt, hun gennemlever dag på dag. Omkring 17 minutter. Det er alt, de har af tid, før hun bliver skudt, men det er i den grad også nok til at få dem til at udvikle nogle følelser for hinanden. Problemet er bare, at Samantha ligger i koma, mens Lucas har travlt med at studere jura uden for hans drømmeverden. Hvordan vil sådan et forhold nogensinde overleve?

61Likes
70Kommentarer
3174Visninger
AA

1. Forord

Mange af jer synes sikkert allerede nu, historien virker bekendt. Det er der skam en grund til. Før du går er nemlig den samme historie som Precious Minutes with You med den ene forskel, at den ikke er en fan fiction. Planen var oprindeligt at udgive historien (det er derfor, jeg har skrevet den om), men jeg indså, at jeg egentlig ikke er særlig stolt af den - i hvert fald ikke nok til at udgive den som bog. Jeg havde kun lyst til at gøre det, fordi det kunne være en fed mulighed, og fordi min far bakkede mig virkelig meget op omkring det, og sådan burde det ikke være. Hellere vente, til jeg virkelig er klar.

Jeg regner med at udgive et kapitel hver anden eller tredje dag. Jeg har lagt den ud, fordi jeg ved, der er mange folk herinde, der ikke læser fan fiction, og eftersom jeg næsten ikke har andet ude, ville jeg gerne publicere denne, så folk måske alligevel vil give mig en chance. Dem, der har læst den før, kan selvfølgelig også læse med, for den er lidt anderledes uden Harry og hans stjerneliv. Desuden er den heller ikke helt så fejlfyldt.

Jeg har vist ikke meget mere tilbage at sige end god fornøjelse! Jeg håber virkelig, I vil kunne lide den.

- A

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...