Splittet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 aug. 2013
  • Opdateret: 7 dec. 2014
  • Status: Igang
Kayla er endelig ved at få styr på det hele. Hun har nogle fantastiske venner, som støtter hende i alt, hun har en fantastisk kæreste, som forstår at de ikke er ens. Men hvad sker der når alt dette sættes på prøve?
Matthew står til at skulle arve pladsen som den øverste leder i Vitae Praesidia, men hvordan vil beskytterne tage imod nyheden om at han er i et forhold med en magiker?
Samtidig rører folkene i landet på sig, de mener ikke at Vitae Praesidium er en god organisation mere.

Efterfølgeren til: På egen hånd.

5Likes
0Kommentarer
729Visninger
AA

14. Vent, du tabte mig på halvvejen

Jeg var målløs. 

"Men du sagde!" Begyndte jeg, og vidste ikke helt hvordan jeg skulle afslutte den sætning.

"Sagde hvad?" Gav hun igen, hun var tydeligvis udmattet.

"Du sagde at du ikke vidste hvem drengen var, at han havde forældre som var på vej efter ham."

"JA! ADOPTIVFORÆLDRE, SOM IKKE VED EN SKID OM HVAD MIN DRENG HAR BRUG FOR! OG NEJ JEG VIDSTE IKKE HVEM HAN VAR, FOR JEG NÅEDE IKKE AT LÆRE HAM AT KENDE, FØR DEN BITCH TOG DEM FRA MIG!" Skreg hun, jeg kunne høre at hun havde rejst sig, og gik med meget usikre skridt rundt.

"Hvem tog dem fra dig?" Spurgte jeg meget forsigtigt, jeg kunne mærke at min tålmodighed ville blive sat kraftigt på prøve.

"Theresa, Theresa" hviskede hun stille igen og igen. Det tog mig lidt tid at fange navnet, men til sidst fik jeg fat i det.

"Hvorfor?"

"Hun mente ikke at jeg var i stand til at opdrage dem alene, eller det var det hun sagde," sagde hun, med foragt i stemmen.

"Hvad mener du med det?" Jeg byggede lige så stille op, prøvede at få hele historien.

"Det er altså ikke kun mig, der kan det lille trick med at suge kræfter til mig, det ligger til familien."

"Nå. Men hvorfor skulle Theresa ville det? Jeg har altså kendt hende, siden mine forældre dø... Forsvandt, og hun har aldrig lagt op til at ville suge noget ud af nogen."

"Nå, så har hun også fået ram på dig hva´?"

Jeg skulle lige til at spørge hende hvad hun mente, men blev afbrudt af en anden stemme, en stemme jeg kun kendte alt for godt, en stemme jeg havde betroet mig til, og stolet på.

"Jeg kan høre i er ved at lære hinanden at kende," sagde Theresa slesk. Jeg troede ikke mine egne ører. Hvad skete der?

"Theresa?" Spurgte jeg, for overrasket til at sige noget som helst andet.

"Og millionen går til Kayla Rose."

"Hvad har du gang i?" Jeg begyndte at finde mit ordforråd igen, og prøvede at gribe fat i den magi jeg ikke længere havde i mig.

"Det jeg hele tiden har villet, endeligt, magikernes fjende nummer et og to i sikker forvaring."

"Hvad fanden snakker du om?"

"Ikke bande kære, i har begge begået den samme forbrydelse, hvis du nu er så klog som du tror du er, burde du kunne regne ud, hvad det er."

Jeg var helt blank, jeg anede ganske enkelt ikke hvad kvinden fablede om.

Theresa gav mig lidt tid at svare i. "Hmm, lige hvad jeg havde forventet, i har begge to bragt hele vores race i fare."

"Og hvordan det?"

"I har begge omgivet jer med menneskelige tåber, som ALDRIG ville kunne styre sig for lysten om at slå om sig, når de engang kom ind i vores fællesskab."

"Hva?"

"Vent så du var ansvarlig for at Cristoph forsvandt?" Kom det ovre fra Melissa, det var næsten lykkedes mig at glemme hende.

"Tog det dig virkeligt så lang tid at regne den ud, jeg er skuffet kære søster."

Jeg kunne sværge på, at jeg kunne mærke hende syde over den bemærkning. Og pludseligt blev jeg omgivet af et gyldent lys, jeg fik følelsen af at blive tanket op, og blev friskere for hvert øjeblik. Min hovedpine forsvandt, og mine øjne begyndte at svagt kunne ane omrids, det havde vidst kun været mig der ikke havde kunnet se noget som helst. Så stoppede fornemmelsen, min hud glødede svagt, og gav mig en lille aura af lys. Jeg kiggede over på Theresa, hun havde ikke bemærket noget.

Men da jeg så over på Melissa, glødede hun også svagt, og hun blinkede til mig.

´Værsågod, du har fortjent det´ mimede hun, og jeg tjekkede, ja jeg havde fået kræfterne tilbage.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...