Splittet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 aug. 2013
  • Opdateret: 7 dec. 2014
  • Status: Igang
Kayla er endelig ved at få styr på det hele. Hun har nogle fantastiske venner, som støtter hende i alt, hun har en fantastisk kæreste, som forstår at de ikke er ens. Men hvad sker der når alt dette sættes på prøve?
Matthew står til at skulle arve pladsen som den øverste leder i Vitae Praesidia, men hvordan vil beskytterne tage imod nyheden om at han er i et forhold med en magiker?
Samtidig rører folkene i landet på sig, de mener ikke at Vitae Praesidium er en god organisation mere.

Efterfølgeren til: På egen hånd.

5Likes
0Kommentarer
735Visninger
AA

5. Svigtet

Lulle klemte sig til min hånd, da vi gik over til aftensmad, hende havde jeg hentet ved firetiden, da børnehaven lukkede, hun havde hygget sig rigtig meget med de andre børn, og ville næsten ikke med mig hjem. Pædagogerne var forelsket i hende, hver og en, også selvom hun var magiker, men det er nu også svært at lade sig modstå af de øjne og smilehuller.

Vi kom ind, og jeg spejdede rundt efter de andre. Til sidst så jeg dem i den anden ende af salen, Jessica sad igen med os i aften, ligesom hun havde gjort i morges og til frokost. Hun sendte mig et smil der var mindre nervøst, og spiste så videre, jeg havde endnu ikke hørt hende sige en hel sætning til mig, men det kunne hun nok nå endnu. Jeg kiggede rundt efter Matthew, og stivnede da jeg fik øje på ham, han kom gående imod od, hånd i hånd med Candy. Jeg mærkede en meget stor klump sætte sig fast i halsen på mig, og den syntes at blive større, da han ikke ænsede mig, og gik med Candy hen for at sætte sig ved det bord som Daniel og Susan sad ved. Så nu sad vi Liz, Felix, Lily, Lulle og jeg, helt alene, ikke lige den aften jeg havde planlagt.

Selvom det gjorde ondt, blev jeg under hele aftensmaden ved med at kigge ud af øjenkrogen over på Candy og Matthew, som stadig sad med deres hænder, frit fremme oppe på bordet, så alle kunne se den nye kærlighed mellem de to. Jeg tog ham ikke en eneste gang i at se på mig, selvom det egentlig var det jeg håbede på at se. De andre ved bordet, sad og smilede hånligt til mig, som om de sagde. ´Troede du virkeligt på drømmen? Troede du virkeligt han vil have dig?´ Jeg prøvede at holde en facade, for Lulles skyld, men Lily kendte mig så godt, at hun sagtens kunne se at der var noget galt, og hun vidste præcis hvad der var galt, det var jo tydeligt for enhver, at vi manglede næsten halvdelen af dem vi havde været i morges.

Jeg forstod ikke at Matthew kunne være så kold, vi havde jo siddet og hygget på hans værelse (ikke på DEN måde) for bare et par timer siden, hvad fanden havde jeg gjort? Havde jeg ikke engang ret til at forklare mig?Jeg gik ligeså snart at vi fik lov, de fleste sad lidt og snakkede efter maden, så der var kun et par stykker andre end Lulle og jeg der gik. 

Vi gik stille og roligt over mod Sovefløjen, og jeg hyggesnakkede med Lulle, om hvordan hendes dag var gået. Mens hun var ved at fortælle om legoklodser, legetøjsbiler og klatrerum, gik jeg og håbede på at høre Matthews stemme kalde efter mig, som han før havde gjort, hvis han havde sakket bagud af en eller anden grund. Men det skete ikke. Før vi gik ind af døren, kiggede jeg over mod indgangen til skolen, der stod som stien herover, fredeligt og mennesketomt. Ingen Matthew.

Klokken var blevet syv, så jeg lagde Lulle i seng, og skrev videre på min stil. Liz kom ind efter en god times tid, hun sagde ikke noget, gik bare hen, og lagde armene om mig. Jeg mærkede tårerne trille stille ned af mit ansigt, men jeg hulkede ikke, for jeg ville ikke vække Lulle. Jeg var tom for tårer efter en god halv times tid, og i al den tid havde Liz bare siddet med armene om mig, et bevis på hvor god en veninde hun var. Så gik jeg stille over, og skrev videre på min stil, mens mine øjnes røde farve stille tog af.

Omkring klokken halv ti, hørte jeg en sukkersød stemme ude fra gangen.

"Skal jeg ikke have et godnatkys?"

Mit hjerte kneb sig hårdt sammen.

"Nej, ikke lige nu," hørte jeg Matthews stemme sige. Jeg undrede mig en lille smule, men var så nød til at give slip på de tanker, for det gjorde alt for ondt.

Så hørte jeg en stille banken på døren, og en hviskende stemme.

"Kayla, er du derinde?"

Jeg så bedende på Liz, som nikkede og gik hen og åbnede døren på klem.

"Nej det er hun ikke," sagde hun i normalt stemmeleje. "Og du skal nok holde dig fra hende meget lang tid."

På trods af Liz´s truende stemme, skubbede Matthew hende til siden og gik ind. Han fik øje på mig, og tog et skridt hen mod mig. Men jeg holdt en hånd op.

"Hold dig væk. Det ville gøre for ondt hvis du kommer tættere på," sagde jeg, og gik hen og kiggede på Lulle der sov trygt, så jeg stod med ryggen til ham. Jeg hørte døren lukke stille i, og regnede med at det var Liz, der gav os lidt tid til at snakke ud i. Pludseligt mærkede jeg et par arme der smøgede sig rundt om livet på mig. Jeg gjorde mg rasende fri, og gik fem meter væk. Matthew stod med såret ansigtsudtryk tilbage. vi stod og kiggede på hinanden i et par meget lange minutter.

"Altså du har ca. tredive sekunder til at forklare, før jeg smider dig ud af døren igen," sagde jeg koldt, og så på ham, med armene over kryds på brystet. 

"Jeg er ked af det, men jeg havde ikke andet valg. Du hørte hvad Daniel havde at sige om os i eftermiddags, og han er min bror. Jeg forsøgte bare at redde, ikke bare mig selv, men også dig." Han så på mig med bedende øjne. 

Jeg stod og stirrede på ham. Jeg havde forventet en, det er ikke dig, men mig tale eller noget i den dur. Så nu havde jeg det som om at jeg fandt ud af, at alle de håndgranter jeg havde taget med på kampmarken var af plastik.

"Og det faldt dig slet ikke ind, at fortælle mig om de her planer?" Jeg så forvirret på ham, jeg ville gerne tro på det han sagde men det gjorde jeg ikke.

"Så ville du jo ikke have reageret som man normalt ville."

"Hvad ved du om det?"

"Fordi jeg kender dig, tror du ikke også at det var mega svært ikke at gå hen til dig, eller gå efter dig og Lulle da i smuttede?"

Jeg kiggede uforstående på ham.

"Så det vil altså sige, at jeg skal fra i dag af, gå rundt og se på, mens dig og Candy går rundt, hånd i hånd, og giver hinanden farvelkys, og..." Jeg blev stoppet af Matthews læber mod mine egne. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...