Splittet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 aug. 2013
  • Opdateret: 7 dec. 2014
  • Status: Igang
Kayla er endelig ved at få styr på det hele. Hun har nogle fantastiske venner, som støtter hende i alt, hun har en fantastisk kæreste, som forstår at de ikke er ens. Men hvad sker der når alt dette sættes på prøve?
Matthew står til at skulle arve pladsen som den øverste leder i Vitae Praesidia, men hvordan vil beskytterne tage imod nyheden om at han er i et forhold med en magiker?
Samtidig rører folkene i landet på sig, de mener ikke at Vitae Praesidium er en god organisation mere.

Efterfølgeren til: På egen hånd.

5Likes
0Kommentarer
794Visninger
AA

11. Sandhedens time

Jeg vidste at jeg burde gøre et eller andet, men jeg kunne bare ikke. Jeg stod der forstenet og kiggede på Justin og personen, der var et eller andet ved det skær der omgav ham. Normalt når man holder en fast, plejer at bevæge sig fremad, som en gylden tåge, men med den her var det omvendt, som om det var Justin der holdt personen, og ikke omvendt. Personen havde ikke set mig, jeg var gemt bag Justin, så jeg skød en angrebsstråle frem. Den ramte sit mål, og personen tumlede forskrækket bagud, jeg skyndtemig ned til Justin, der nu lå for foden af trappen, han var selv kommet op da jeg var ved ham, og gjorde hurtigt tegn tilat jeg skulle løbe op af trappen, og jeg gjorde som han bad mig om, jeg kunne høre ham lige bag mig, og personen længere bag ud, vindeltrappen gjorde sådan at vi ikke kunne blive ramt.

Vi nåede op til et mørkt rum, det virkede ret stort, men det kunne jeg selvfølgelig ikke se, så jeg løb blindt fremad, indtil jeg faldt over noget, en lille krop. Mit hjerte bankede mens jeg kravlede hen til den.

"Lulle?" hviskede jeg så stille at jeg næsten ikke engang selv kunne høre det.

"Nej," hviskede den anden stemme tilbage. "Hun er i det andet rum."

Det andet rum? Jeg kunne ligepludseligt mærke hvor træt jeg var. Pludseligt kunne jeg se. Der sad en lille dreng foran mig, en der så underligt bekendt ud, men samtidig vidste jeg, at jeg aldrig havde set ham før.

"Brager i normalt sådan ind i andres hus, og taler med deres børn?"

Jeg så op, og så en fremmed kvinde stå der, hende var jeg så helt sikker på at jeg ikke havde set før. Hun så af en eller anden grund heller ikke ud til at kunne kende mig.

"Nej det er jeg meget ked af," sagde jeg med min bedste ´lad-os-nu-tage-den-med-ro´ stemme. "Men undskyld jeg spørger, hvem er du? Og hvem er han?" Spurgte jeg og kiggede over mod den lille dreng, han sad og så bange op på kvinden.

"Jeg er Melissa Tulip, og jeg er ikke sikker på hvem han er, bare en lille dreng, med bekymrede magiske forældre der er på vej efter ham. Åh, og så at hans søster er inde ved siden af."

"Vent, så det vil sige at du er Teresas søster?" Jeg så overrasket på hende, de lignede overhovedet ikke hinanden.

"Kun biologisk!" Råbte hun næsten, jeg tog forskrækket et skridt tilbage.

"Okay, men hvorfor kidnapper du børnene?" Spurgte Justin, og trådte frem fra et af hjørnerne. Jeg havde næsten glemt at han var der.

"Fordi, min kære dreng, som jeg tidligere demonstrerede på dig, så får de deres børn igen, hvis de giver mig deres kræfter. De fleste tøver ikke to sekunder," sagde hun selvtilfredst, og tjekkede sine negle.

"Men det er jo ikke muligt!" Sagde jeg, og hun kiggede rasende op.

"Tror du jeg lyver?!" Råbte hun kraftfuldt, og tog et par faretruende trin frem mod mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...