Splittet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 aug. 2013
  • Opdateret: 7 dec. 2014
  • Status: Igang
Kayla er endelig ved at få styr på det hele. Hun har nogle fantastiske venner, som støtter hende i alt, hun har en fantastisk kæreste, som forstår at de ikke er ens. Men hvad sker der når alt dette sættes på prøve?
Matthew står til at skulle arve pladsen som den øverste leder i Vitae Praesidia, men hvordan vil beskytterne tage imod nyheden om at han er i et forhold med en magiker?
Samtidig rører folkene i landet på sig, de mener ikke at Vitae Praesidium er en god organisation mere.

Efterfølgeren til: På egen hånd.

5Likes
0Kommentarer
731Visninger
AA

8. Lyver, så bukserne flyver

"Men... du var da død?" Jeg trak mig væk, og så mistroisk op på ham. Han fik et alvorligt udseende i ansigtet. 

"Nej, det var det jeg ville have dig til at tro, jeg blev optaget i the wizards, du ved modstandsgruppen?"

Ja, jeg kendte dem godt. Hvor de voksnes modstandsgruppe, som ikke rigtig havde noget navn, var mest passive, og bare ville beskytte magikere, var the Wizards mere ude på ballade, af hvad jeg var hørt, gik det ikke ud på meget mere end drengestreger, og der var heller ikke nogen der tog gruppen seriøst.

"Er det virkeligt noget at forlade alting for, du kunne jo sagtens have fortalt mig om din lille plan, hvorfor skulle jeg gå igennem alt det savn?" Jeg vendte mig rasende om så jeg stod med ryggen til ham. Det kunne godt være jeg ikke havde set ham i lang tid, og troede at han var død. Men han kunne ikke være det bekendt, sådan noget gør man altså ikke overfor sin søster. Jeg mærkede hans hånd på min skulder.

"Jeg er ked af det, jeg prøvede bare at beskytte dig, desuden ville du ikke have ladet mig tage afsted."

Jeg vendte mig endnu mere rasende end før. "Selvfølgelig ikke! Den gruppe udsætter sig for fare gang på gang, for småting. Hvad skal du egentlig her? Dække forstanderindens bil med toiletpapir?"

Han fnyste, jeg kunne se på ham, at han ikke vidste om han skulle blive sur, eller grine.

"Jeg er her faktisk for at passe på dig, de andre vil faktisk ikke have mig her."

"Jeg kan godt tage vare på mig selv."

"Og," tilføjede han. "Så ville jeg gerne se dig igen. Så da en lærerplads åbnede sig, var jeg ikke sen til at melde mig."

"Nåååh, ja det havde jeg fuldstændigt glemt, hvorfor lod du alle de andre øve sig på mig, hvis du skulle passe på mig? sidst jeg tjekkede efter, var det ikke verdens bedste måde."

Et smil bredte sig på hans ansigt. "Du har virkeligt ikke ændret dig, du er stadig lige stædig. Er du stadig kilden?" Han rakte ud efter mig, og holdt mig fast, mens han kildede mig. Døren til rekvisitrummet gik op, og der i døren stod Matthew, da han så mig i Justins arme blev hans ansigt forvredet i smerte.

"Kayla, må jeg ikke tale med dig et øjeblik?"

Justin reagerede før jeg gjorde. "Det tror jeg ikke," spyttede han.

"Nu var det hende jeg spurgte," sagde Matthew, og kiggede på mig.

"Det er okay," sagde jeg henvendt til Justin. "Jeg kan stadig tate vare på mig selv. 

Justin mumlede vredt, og forvandlede sig tilbage til Tannum, så gik han ud af døren, og smækkede den bag sig, han havde taget lyskuglen med, så jeg var nødt til at lave en ny.

"Hvem var han?" Spurgte Matthew, hans stemme var fuld af smerte og vrede.

"Jeg tror ikke DU har nogen frund til at være jaloux, det der var faktisk min bror, Justin du ved, han er åbenbart ikke død. Men jeg er i hvert fald ikke den eneste her, der har noget at forklare," jeg lagde armene over kors, og så ventende på ham.

***

Matthew var lettet, han havde genkendt Justin, han havde bare ikke kunnet huske hvorfra. Nu skulle der bare en lang froklaring til.

"Du ved godt at Candy og jeg, før du kom hertil, var meget on-off. Det har medført en masse... man kan vel godt kalde dem for traditioner. Blandt disse er der farvelkysset, det sidste kys, når en af os slog op, det var det du greb os i," han åndede ud, og ventede spændt på hende, hun så bare mistroisk på ham.

"Så i er færdige?"

"Ja, der er kun dig, det ved du da."

"Efter jeres romance i sidste uge, er jeg faktisk ikke så sikker."

"Så lyt til mig nu," han tog hendes hænder, og så hende dybt i øjnene."Det er dig jeg vil have, dig jeg vil være sammen med. Det er dig jeg elsker."

Hun kiggede overrasket op på ham, og han troede ikke sine egne ører, ordene havde bare fundet vej ud af hans mund, og han havde ikke nået at stoppe dem. Nu var alt han kunne gøre, at vente på hendes dom.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...