Splittet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 aug. 2013
  • Opdateret: 7 dec. 2014
  • Status: Igang
Kayla er endelig ved at få styr på det hele. Hun har nogle fantastiske venner, som støtter hende i alt, hun har en fantastisk kæreste, som forstår at de ikke er ens. Men hvad sker der når alt dette sættes på prøve?
Matthew står til at skulle arve pladsen som den øverste leder i Vitae Praesidia, men hvordan vil beskytterne tage imod nyheden om at han er i et forhold med en magiker?
Samtidig rører folkene i landet på sig, de mener ikke at Vitae Praesidium er en god organisation mere.

Efterfølgeren til: På egen hånd.

5Likes
0Kommentarer
722Visninger
AA

16. I rette tid... Eller?

Mit magiske udbrud kom bag på både Tannum og Daniel, de væltede begge bagover ned på stenene. Jeg brugte overraskelsesmomentet til at styrte mod udgangen, desværre kom Daniel sig hurtigere end jeg havde regnet med. Han greb fat i min ankel, og jeg styrtede mod klipperne under mig. Jeg nåede ikke at tage ordenligt af med hænderne, så jeg stødte ansigtet lige ned i stenene. Jeg råbte op i smerte, og spyttede nogle småsten ud af munden. Bortset fra det ikke var småsten. Det var tænder. Jeg vendte mig rundt og gloede vredt på Daniel. I næste øjeblik kom der noget susende hen over hovedet på mig, og satte sig i Daniels arm, den som ikke havde fat i mig. En kniv. Jeg kiggede over mod Theresa og Melissa, men de kiggede begge over mod indgangen. Jeg kiggede derover i total forvirring.

"Ingen! Skal behandle min pige på den måde!" Råbte Matthew vredt. Jeg åndede lettet op, jeg var begyndt at tro havde vendt sig mod mig igen.

***

Matthew så over mod Kayla. Hun så lettet ud, næsten glad. Men i næste øjeblik forandrede smilet sig til et O af smerte, hun så ned mod hendes ben, Matthew fulgte hendes blik med en knude i maven. Daniel havde taget knive fra hans arm, og stukket den ind i låret på hende.

"Tak for kniven brormand, det var lige hvad jeg havde brug for," sagde han med et ondt grin på læberne. "Du ved, lige herinde bag ved," han prikkede hårdt på Kaylas ben, ved siden af såret. Hun udbrød en blanding af et gisp, et skrig og et hulk. "Der ligger der en pulsåre, det eneste der skal til er et lille ryk," han tog fat i kniven, "og så er din pige, så god som død."

Matthew begyndte at gå over mod dem, og Daniel lod kniven vippe. Det var tydeligt hvad han mente. Et skridt mere, og.... og... Han kunne ikke engang få sig selv til at tænke det. Rådvild så han over på de kvinder der stod bag dem. Tannum holdt et sværd rettet mod dem, mens han kiggede på ham, med en lille latter.

***

Smerten var lammende, hele mit lår brændte, og jeg havde mest af alt lyst til at besvime. Jeg kiggede tilbage på Matthew, men han kiggede over på Tannum. En idé formede sig langsomt i mit hoved.

Stille begyndte jeg at samle mine kræfter, men hvis jeg stødte Daniel væk fra mig, imens han havde fat i kniven... Ja lad os da bare sige at det nok ikke ville være den bedste idé. Jeg skulle på en eller anden måde få ham til at give slip, bare et øjeblik. Jeg kiggede ned langs hans krop, han sad ned, med benene langs min krop. Hvis jeg bare kunne finde et stykke bart hud. Der... mellem hans bukseben og hans sok. Jeg sparkede stille min ene sandal af ved hjælp af det ujævne gulv, og lagde stille mit ben ind mod det, samtidig hostede jeg, for at flytte hans fokus. Det virkede. Jeg begyndte at lade mine kræfter flyde over i ham, og op i hans hånd. Lige så stille skruede jeg op for varmen. Jeg kunne se svedperler begynde at danne sig på hans pande og overlæbe, han tørrede den hånd der ikke havde fat i kniven af i bukserne, nu skulle vi bare have den anden. Pludseligt lød der et brag fra Melissa. Hun røg og nogle af hendes hår glødede, hun fangede mit blik, og nikkede stille mod kniven. Jeg kiggede ned igen og så at Daniels hånd hang og svævede et par centimeter fra kniven. Hurtigt formede angrebsbesværgelsen sig, og jeg stødte ham kraftfuldt fra mig, imens Melissa genskabet braget fra før. Selvom Daniel nu lå et godt stykke fra mig, skubbede jeg mig alligevel lidt væk med hænderne. Han havde slået hovedet ind mod en sten, og lå bevidstløs på jorden. Tannum gloede vredt på Melissa, han havde ikke opdaget hvad der var sket. Han svingede truende med sværdet, og gik hen mod hende og Theresa. 

Jeg tænkte ikke, jeg reagerede bare. Med et snuptag trak jeg kniven ud af låret. Den var lidt for lang til at kaste med, men det var det eneste jeg havde. Mine kræfter var blevet reduceret meget, på grund af Daniels svedetur, og jeg havde næsten lige fået dem igen. I hvert fald tog jeg en dyb indånding, sigtede, og kastede.

Kniven ramte ham lige i nakken. Han rakte forskrækket hånden op mod kniven, og trak den ud. Derefter kollapsede han. 

"Daniel er ikke den eneste der ved hvor der sidder pulsårer," sagde jeg med en hæs stemme, og så blev alt omkring mig sort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...