Splittet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 aug. 2013
  • Opdateret: 7 dec. 2014
  • Status: Igang
Kayla er endelig ved at få styr på det hele. Hun har nogle fantastiske venner, som støtter hende i alt, hun har en fantastisk kæreste, som forstår at de ikke er ens. Men hvad sker der når alt dette sættes på prøve?
Matthew står til at skulle arve pladsen som den øverste leder i Vitae Praesidia, men hvordan vil beskytterne tage imod nyheden om at han er i et forhold med en magiker?
Samtidig rører folkene i landet på sig, de mener ikke at Vitae Praesidium er en god organisation mere.

Efterfølgeren til: På egen hånd.

5Likes
0Kommentarer
780Visninger
AA

3. Hej, nåååh ja, du hader mig nu

Jeg vågnede af at Lulle vrælede, jeg rullede til venstre som jeg plejede, men sprang hurtigt tilbage, da jeg mærkede den kolde væg, og endte på gulvet. Liz åbnede øjnene halvt.

"Gider du finde mute knappen på hende der?" spurgte hun, vendte sig om på den anden side, og sov videre. 

Jeg mumlede et par bandeord, og gik hen for at fiske hende op. Hun var stoppet med at hyle, og kiggede nu på mig med røde øjne. Teresa havde lært hende, at hun ikke skulle dele sine syner med andre, men lade tingene ske, som det var meningen det skulle ske, og kun blande sig i noget, hvis det ender med et virkeligt dårligt udfald. Som i jordens undergang eller noget i den dur.

Selvom klokken var fem, var jeg ikke træt mere, det gjaldt ikke Lulle, hun var næsten faldet i søvn igen, før jeg havde lagt hende ned i tremmesengen igen. Så sad jeg egentlig bare der i to timer, og hørte musik, og ventede på at klokken blev syv, så de andre vågnede.

Da klokken endelig blev syv, begyndte jeg at gøre mig klar som jeg plejede, Liz sov en halv time længere som hun plejede, og det hele virkede som det plejede, bortset fra Lulle selvfølgelig, men hun var der også bare, det virkede naturligt. Jeg undrede mig igennem morgenen, hvad hun mon tænkte om alt det her.

Da vi gik mod morgenmaden, prøvede jeg at lade være med at lægge mærke til alle dem der kiggede, men det gik ikke så godt, jeg var alt for meget en bangebuks, til at se på dem, og faktisk se efter, om det var blikke af frygt, had eller bare forundring. Liz og jeg nåede over i madsalen, og vi gik hen mod de andre, som jeg aldrig helt nåede at kende, jeg genkendte en af dem, som en pige hvis skulder jeg helbredte sidste efterår. Alle dem jeg ikke havde snakket med før, rejste sig med det samme og gik. Pigen med skulderen sad tilbage med de andre, med et splittet udtryk i ansigtet. Daniel reddede det ved at sige en smart replik til hende, som jeg ikke helt fangede. 

Jeg satte mig ved siden af Susan, over for Matthew, så jeg sad skråt over for pigen, som jeg pludseligt kom i tanke om hed Jessica Tyler. Hun smilede genert til mig, og jeg sendte et roligt smil tilbage, og det var som om det virkede på hende. Skuldrene røg da i hvert fald ned fra ørerne. 

Samtidig hørte jeg en alt for sukkersød stemme. 

"Nå, så er heksen tilbage, pas på, hvis i skærer benet af, sætter hun et hæfteplaster på." Jeg vendte mig irriteret, og sendte Candy et dræberblik, hun fægtede dramatisk med armene, og lod som om hun beskyttede sig. Jeg sendte irriteret en lille byge harmløse gnister mod hende. Hun faldt på numsen af forskrækkelse, og spændingen som havde været så tyk, at man næsten kunne tage fat i den løste op, da hele salen brød ud i et grineflip. Candy blev helt rød i hovedet, men jeg var ikke sikker på om det var af pinlighed eller raseri.

Da jeg gik hånd i hånd med Matthew mod time, lykkedes det mig næsten at bilde mig selv ind at folk ikke kiggede, næsten at bilde mig ind at jeg var normal, og næsten at bilde mig ind at det sidste år var forløbet helt anderledes. Men kun næsten. Da vi gik ind i klassen, to sekunder efter at klokken havde ringet, var Miss Dunham der allerede.

"Du kommer for sent Miss Rose," vrissede hun, og ignorerede fuldstændigt Matthew der stadig stod og holdt min hånd. Jeg var på den ene side træt af det, og på den anden side forbavset, det var første gang jeg havde hørt hende snakke i et andet toneleje end det hun hele tiden snakkede i.

"Det var kun to sekunder, og undervisningen var ikke begyndt endnu, jeg tror ikke at det kan kaldes at komme for sent," tog han mig i forsvar, jeg prøvede at telepatere et tak til ham, men det kan man ikke gøre til mennesker. Så jeg endte bare med et taknemmeligt blik, da vi satte os ned.

Dagen fortsatte egentligt meget normalt, de fleste lærere ignorerede mig bare, men det havde jeg det også fint med, det der gik mig mest på, var alle de blikke der blev sendt mod mig. Da jeg havde gået med Matthew havde jeg turdet at titte lidt til siden, det var mest hadefulde blikke jeg fik. Men jeg var overrasket at der også var en del nysgerrighed hos nogle af dem.

Men da vi nåede til træning gik det hele bare galt. Jeg stod bare med Liz og de andre. Da den nye lærer kom gående ind.

"Jeg er Mr. Tannum, jeg er her fordi jeres gamle lærer blev dræbt. Endda af en der er her i rummet." Flere blikke vendte sig mod mig. "Hvis i troede at den træning i var igennem før var god, så vil i blive overrasket nu, jeg vil træne jer så hver og en af jer kan blive beskyttere, og ikke bare beskyttere, men på niveau med de bedste. Miss Rose, kom herop til mig," kommanderede han pludseligt. Matthew lagde en arm om mig, han brød sig tydeligvis ikke om den nye lærer. Men jeg ville ikke have problemer første dag, så jeg gjorde mig roligt fri, og gik lidt tøvende mod ham. Han tog mig i armen, og trak mig tættere på ham. Han kiggede mig hurtigt i øjnene, og jeg syntes at jeg så noget jeg kendte, men så flyttede han blikket.

"Miss Rose her er magiker, og det betyder jo sådan set at vi faktisk kan øve os på hende. Op i kø," kommanderede han. De andre stillede sig op i en linje der bøjede sig usikkert, en kort kommando fra Tannum fik dem til at rette op, han tog nogle øvesværd fra hjørnet, og gav dem til de første fem. Jeg fik en dårlig fornemmelse, og rejste et skjold om mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...