Splittet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 aug. 2013
  • Opdateret: 7 dec. 2014
  • Status: Igang
Kayla er endelig ved at få styr på det hele. Hun har nogle fantastiske venner, som støtter hende i alt, hun har en fantastisk kæreste, som forstår at de ikke er ens. Men hvad sker der når alt dette sættes på prøve?
Matthew står til at skulle arve pladsen som den øverste leder i Vitae Praesidia, men hvordan vil beskytterne tage imod nyheden om at han er i et forhold med en magiker?
Samtidig rører folkene i landet på sig, de mener ikke at Vitae Praesidium er en god organisation mere.

Efterfølgeren til: På egen hånd.

5Likes
0Kommentarer
731Visninger
AA

2. første dag (igen)

klokken ringede ud, på min sidste dag på børnehjemmet. Jeg fik en mærkelig dejavu følelse. Det eneste der var anderledes denne gang, var at hele børnehjemmet også vidste at jeg tog afsted. Ikke at de var glade for det, men de accepterede alle, de valg jeg havde truffet. Jeg havde ikke pakket mere end min skoletaske, mine ting efterlod jeg lissom da jeg flygtede fra den selvsamme skole, som jeg nu skal tilbage til, og dem havde Liz lovet at sørge for at få tilbage til værelset. De var blevet smidt i kælderen da man ikke vidste hvad man skulle gøre af dem. Jeg havde ikke snakket med mine venner fra den skole i et halvt år. Vi prøvede, men jeg havde simpelthen så meget at se til imens jeg læste op til eksamen, at når jeg så en gang imellem fik lidt fritid så sov jeg tungt. Jeg startede min bil (jaaa jeg har fået bil nu, jeg var også ved at få spat af at køre i andres hele tiden sidste år), nu skulle jeg bare køre i små sytten timer, og så var jeg der. Jeg så træt hen på de to fyldte termokander og den cola jeg havde liggende på passagersædet, og på Lulle som sad i sit sæde. Det skulle nok blive en lang tur.

Men da jeg kom frem cirka klokken syv, så følte jeg mig ikke træt, mere som om jeg kunne få brug for at slappe lidt af. Det eneste der indikerede at jeg havde kørt så længe, var at jeg havde rigtig ondt i rumpen. Jeg snuppede min taske, tog lulle på armen, og traskede op mod mit værelse, jeg havde stadig mit værelse parat på børnehjemmet, just in case, og det var jo ikke fordi at jeg rigtig var velkommen her, jeg var her egentlig kun fordi Matthew er den kommende leder for Vitae Praesidium. Jeg havde sørget for at der var kommet en tremmeseng op til Lulle, der lige nu sov tungt på min arm, hun var fyldt tre for et par måneder siden, og var blevet meget bedre i sin udtale. Men jeg blev stadig kaldt for Kay-kay. Selvom jeg ikke rigtig var træt, glædede jeg mig alligevel til at kaste mig i min seng. Men da jeg åbnede døren opgav jeg drømmen med det samme, derinde sad alle mine venner, bortset fra Lily, de så trætte op, som om de ventede at se hende, men lyste op da de fik øje på mig. De hilste overglade, men stille på mig, af hensyn til den lille pige som sov op ad mig. Jeg lagde hende ned i hendes seng sammen med hendes bamse, og så gik jeg fra den enes arme til den andens. Den sidste var Matthew.

"Er du klar over hvor meget jeg har savnet dig," mumlede han træt i mit øre, da han stod og kvaste mig ind til sit bryst.

"Jeg har en anelse," grinte jeg, og så op på ham. Han så ældre, og mere træt ud end han plejede, men hvis jeg kendte Liz ret, så havde hun vækket alle klokken fem så de kunne være klar. Jeg gjorde mig fri og så på de andre, som bare gav mig ret i deres teori, mens de stod og gabte, og halvsov op af hinanden. I samme øjeblik kom Lily brasende ind.

"Hey jeg tror vi kan give hende den he..." hun stoppede op da hun fik øje på mig, og løb så hen mod mig med åbne arme. Jeg grinede, og krammede hende igen. Hun stak en lille æske i hånden på mig, og indeni lå der en lille halskæde med en sten i.

"Jeg tænkte at den matchede din ring," sagde hun genert, og kiggede forlegent ned i gulvet. Jeg krammede hende igen, og tog halskæden på. Den glimtede i lyset, og lagde sig på mit kraveben. Pludseligt følte jeg mig meget træt.

"Ikke for noget venner, men jeg tror jeg har brug for at sove lidt her, det var lidt af en køretur. De grinte overtrætte, de forstod vist lidt hvad jeg mente, og gik så til bage til deres værelser. Da de var gået krammede jeg Liz en gang mere, og gik så i seng. Med tøj på og det hele.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...