Splittet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 aug. 2013
  • Opdateret: 7 dec. 2014
  • Status: Igang
Kayla er endelig ved at få styr på det hele. Hun har nogle fantastiske venner, som støtter hende i alt, hun har en fantastisk kæreste, som forstår at de ikke er ens. Men hvad sker der når alt dette sættes på prøve?
Matthew står til at skulle arve pladsen som den øverste leder i Vitae Praesidia, men hvordan vil beskytterne tage imod nyheden om at han er i et forhold med en magiker?
Samtidig rører folkene i landet på sig, de mener ikke at Vitae Praesidium er en god organisation mere.

Efterfølgeren til: På egen hånd.

5Likes
0Kommentarer
733Visninger
AA

7. Det er da... bedre?

Matthew ignorede de ovarraskede blikke fra alle i spisesalen, da de gik hånd i hånd ind til morgenmad. Det mest chokerede var nok hans ´venner´, men derefter kom Candy, og han tog sig selv i at smile selvsikkert til hende. Det var utroligt hvad sådan en lille ting, som at holde i hånd, kunne gøre ved hans selvværd. De satte sig ved de andre, eller det ville sige, at Daniel og Susan var der selvfølgelig ikke, det så ud til at de var smuttet, for good. Han tvivlede på at de ville komme tilbage, hvis Kayla, af en eller anden grund, tog hjem. De andre stirrede på dem med åben mund. Felix var den første der tig ordet.

"Hvad gik vi glip af?" De andre lukkede stille munde, og stirrede nu på dem, med åbenlys nysgerrighed. Matthew så på Kayla, hun havde altid været den bedste til nødløgne. Hun sukkede.

"Matthew prøvede på at beskytte sig selv, og mig, ved at cutte forbindelsen, men det gik ikke så godt," sagde hun, og løftede deres hænder som bevis. Matthew så chokeret på hende, han havde ikke regnet med at de ville fortælle sandheden. Hun læste hans ansigtsudtryk så let som ingenting.

"Jeg er færdig med løgne," sagde hun bare i alt sin enkelthed, og begyndte at småsnakke med de andre, som om der aldrig var sket noget.

Dagen slæbte sig afsted, og lige da Matthew troede de var færdige, kom han i tanke om træning. Han smed træt sit træningstøj på sengen, og begyndte at klæde om. Han havde lige fået bukserne på, og stod stadig i bar overkrop, da det bankede på døren.

"Kom ind!" Kaldte han, og han hørte døren gå op.

"Hvad fanden sker der for dig?"

Matthew vendte sig overrasket om, han havde regnet med at en af drengene ville spørge om han måtte låne en deo, eller noget. Men der, lige foran ham, stod Candy i sit træningstøj.

"Hey Candy, altså hvis du ikke har noget mod det," han viftede irriteret hånden mod døren.

"Du skylder mig faktisk en forklaring her?"

"Det tror jeg ikke jeg gør, hvor mange gange har du ikke slået op med mig, uden en forklaring?" Matthew var ved at blive sur.

"Jo men der slog jeg i det mindste op, du gik bare videre, uden at sige ordene."

"Fint nok, vi er færdige Candy!"

"Og jeg kommer lige i tanke om en anden tradition," sagde hun og smilede ondskabsfuldt. Matthew kunne godt komme i tanke om det. De plejede altid at kysse farvel. Problemet var bare, at denne her gang, havde han en kæreste. 

"Jeg ved ikke Candy, jeg har Kayla."

"Men så meget kan du da heller ikke lide hende, du droppede hende jo."

"Ja, og så gik jeg tilbage til hende, og det gjorde jeg af en grund."

"Jamen det er en tradition."

"Fint kom her," han tog fat om hendes talje, og hun slog hendes arme arm nakken på ham, der gik fem lange sekunder hvor de bare så hinanden i øjnene, så besluttede han sig for at få det overstået, og lænede sig ind over hende, hun holdt godt fast, så han kunne ikke komme fri, han lod bare hans læber følges hendes vilde mønster. Først da han hørte døren smække hårdt i, skubbede han til. Candy smilede ondt, og gik ud af døren, Matthew nåede lige at fange et blik af Kayla, der løb mod træningslokalet. PIS!!!!

***

Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg så Matthew med Candy. Det var slet ikke faldet mig ind, at det bare kunne være at han gjorde det omvendte af, hvad han havde gjort så sent som i går. Jeg nåede frem til timen, fem minutter for tidligt, Candy og hendes slæng var der allerede, de smilede alle ondt til mig. Jeg gik over til Liz, som stod ovre i hjørnet, tårerne løb ned af kinderne på mig. Hun sagde ingenting, lagde bare armene om mig, hun vidste at jeg ikke havde lyst til at ale om det, ikke her. Jeg gav slip på hende, og så over hendes skulder, at Matthew kom gående ind i lokalet. Han begyndte at gå hen mod os, men Mr. Tannum tog fat i kraven på ham.

"Du kommer for sent Mr. Tall."

"Undskyld, det var en fejltagelse."

"Du ved godt at undskyldninger ikke betyder noget i den her klasse. Jeg vil bruge dig til forsøgskanin i dag."

Jeg smilede for mig selv, nu slap jeg for at skulle stå ved siden af ham. Jeg ville ikke have kunnet klare at høre på hans undskyldninger. Det var en fejltagelse? Candy og jeg ligenede overhovedet ikke hinanden, den er idiotsikker, der er ikke nogen der kunne tro den ene var den anden, overhovedet. 

Timen sneglede sig af sted, mens jeg så på at Mr. Tannum lærte de andre kampteknikker, han ville ikke lade mig kæmpe, og det havde jeg det fint med, så kunne jeg sidde og nyde, hver gang Matthew fik et slag med træsværdet, han kæmpede mod Tannum. Da klokken endeligt ringede ud, gik Matthew igen over mod mig, men Tannum kaldte på mig, og jeg gik lige forbi Matthew, kiggede ikke engang på ham, da jeg gik derover.

"Du kaldte," sagde jeg, mens jeg undrede mig over hvad han ville, jeg havde siddet i hjørnet hele timen.

"Ja," han trak vejret dybt. "Der er noget jeg gerne vil vise dig," sagde han, og gik ud mod rekvesit rummet, her blev der opbevaret diverse øvegenstande, som mere eller mindre sjældent blev brugt.

Jeg gik efter ham, og han lukkede døren efter mig. En lyskugle dukkede, og det undrede mig, jeg plejede ikke at lave instinktivt magi, men så gik det op for mig, at det ikke var min. Jeg kiggede over mod Tannum, men han var der ikke. Jeg genkendte straks hvem der stod der i stedet.

"Justin!" Gispede jeg, og kastede armene om min bror. Han tog mig leende om taljen, og svang mig rundt.

"Hvor har jeg savnet dig," hviskede han ind i øret på mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...