Splittet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 aug. 2013
  • Opdateret: 7 dec. 2014
  • Status: Igang
Kayla er endelig ved at få styr på det hele. Hun har nogle fantastiske venner, som støtter hende i alt, hun har en fantastisk kæreste, som forstår at de ikke er ens. Men hvad sker der når alt dette sættes på prøve?
Matthew står til at skulle arve pladsen som den øverste leder i Vitae Praesidia, men hvordan vil beskytterne tage imod nyheden om at han er i et forhold med en magiker?
Samtidig rører folkene i landet på sig, de mener ikke at Vitae Praesidium er en god organisation mere.

Efterfølgeren til: På egen hånd.

5Likes
0Kommentarer
716Visninger
AA

15. Bedraget X2

Alle mennesker er venner, indtil modsat er bevist. Det var en ting, min mor altid sagde til mig, når jeg var genert. Og nu kørte den sidste del på repeat i hovedet på mig. Indtil modsat er bevist. Indtil modsat er bevist. Om og om og om igen. Jeg følte mig trist, sur, men mest af alt; bedraget.

Jeg satte mig stille på hug, men ikke stille nok. Theresas blik skød hen mod mig igen. Det gik op for mig at jeg stadig kunne se, men jeg turde ikke kigge rundt efter en lyskilde. Jeg sprang op på Theresa, og gik løs på hende. Min far ville have været stolt. Jeg havde godt nok ikke haft overraskelses momentet, som ifølge ham var det vigtigste, men jeg følte mig stærkere end før. Jeg tror også Theresa kunne mærke det. Hun gav mig et knæ i maven, og jeg tog et par skridt bagud, imens jeg prøvede at få vejret igen. Hun grinte, og slyngede en knyttet hånd lig mod mit ansigt. Det kommer til at give en brækket næse. Var det eneste jeg kunne tænke, imens jeg så næven komme imod mig i slowmotion. Men lige før den ramte målet, blev vi begge blæst bagover af en pludseligt energiudladning. 

Jeg kiggede over mod Melissa, men hun lå også på jorden og så formtumlet ud. Jeg kiggede rundt om mig, men kunne ikke se noget mere, mine kræfter summede stille i mine hænder mens jeg rejste mig. Klar til at angribe hvad end den nye fare var. Pludseligt mærkede jeg et skub så jeg væltede ned på stenene igen. Jeg kunne mærke mine knæ skabe smertefuld hen af den ujævne overflade. I samme øjeblik fløj en ildkugle hen over hovedet på mig, og smadredes in mod klippe væggen. Jeg satte mig op igen, og sendte hurtigt en lyskugle op i loftet, og kiggede i den retning ildkuglen var kommet fra. I den anden ende af rummet stod Daniel og, mit mave trak sig smertefuldt sammen. Justin.

"Hvad fanden?" Var det eneste jeg kunne få frem. Ved siden af mig satte Melissa sig også op. Det må have været hende der havde skubbet mig ud af vejen. Hun kiggede forvirret mellem mig og Justin.  

"Vent i to er jo på samme side?" Sagde hun, jeg kunne godt forstå hun var forvirret. Det var jeg også.

´Det troede jeg også´ ville jeg egentligt have sagt, men ordene ville ikke rigtigt ud over mine læber. Jeg kiggede bare forvirret på Justin. Hvad fanden havde han gang i?

Han sendte mig et ondt smil, og pludseligt stod Tannum der i stedet for.

"Din naive lille bitch, troede du virkeligt at han var tilbage?" Sagde han mens han gik langsomt hen mod mig. Han nåede dog kun et par skridt, da Daniel stoppede ham med en håndbevægelse.

"Hvor belejligt," sagde han. "Søstrene dum og dummere, og frøken ikke så smart alligevel, alle fanget på et sted." Han lagde nakke bagover, og grinte. 

"Seriøst man du har set for mange spion-film," sagde jeg, da jeg pludseligt fandt min tunge.

"Hvad mener du med at jeg er fanget?" Pippede Theresa. "Vi havde en aftale."

Daniel holdt to fingre der var krydset frem. "Det tæller ikke når man har krydset fingre."

"Bliv dog voksen!" Svarede hun igen.

"I lige måde da. Troede du seriøst på, at jeg ville arbejde sammen med sådan en som dig?" Han grinte hånligt. "Og man skulle tro du havde lært at tænke dig om, efter alle de år, kære stedmor."

"Hvad snakker han om?" Spurgte Melissa.

"Jeg var gift med hans far, dengang han ikke var leder. Så blev han leder, og presset til først at skille sig med mig, og så dræbe mig... eller i hvert fald forsøge sig på det."

Daniel kiggede over på mig. "Lyder det bekendt?"

"Theresa er ikke mig," svarede jeg før jeg kunne stoppe ordene.

"Det forhindrer ikke min taber af en bror i at skille sig af med dig, når han engang overtager leder posten."

"Bare vent og se." Jeg begyndte at blive sur nu.

"Det ville jeg, men det ser ikke ud til at du vil overleve så længe. Desværre."

"Vent og se," gentog jeg, og langede magisk ud efter både ham og Tannum, med alt hvad jeg havde i mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...