365 days | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 aug. 2013
  • Opdateret: 23 aug. 2013
  • Status: Igang
Sara valgte efter at have afsluttet 9. klasse, at tage et år i London som udvekslingsstudent - men, hvad hun ikke vidste, var, at hun skulle bo med Liam fra One Direction. Liam bliver lynhurtigt som en storebror for hende, men hvad med de andre drenge? Hvad med Eleanor og Perrie? Hvad sker der mon i London? *dette resumé vil blive lavet om*

2Likes
3Kommentarer
456Visninger
AA

3. Meeting and Listening

”Hej med jer drenge. Hvem er det der er hvem? – ja undskyld, men jeg har aldrig sådan været fan ” sagde jeg, og lade med det samme mærke til, hvor dumt det lød. Ugh, hvorfor kan jeg ikke bare sige noget, hvor det lyder lige som det gør i mit hoved? Det er da irriterende

 

”Jeg er Harry ” sagde ham med krøllerne ”-og jeg er Louis” sagde ham med det charmerende smil. Hans brune hud fik hans smil til, at virke endnu hvidere end hvad det var.

”Er de ikke søde, hva? ” sagde Liam, og gjorde mig faktisk en smule pinlig berørt, hvorfor ved jeg ikke, men det gjorde han altså.

”ej Liam, stop så. Jeg kender dem jo ikke. ” jeg lød lidt afvisende, hvilket ikke var meningen, jeg ville bare gøre det klart.

”hahaha, du er jo helt væk, søde, er det Louis’ smil? ”

”Liam! Men det er da helt vildt flot, jeg bliver helt misundelig. ”

Louis afbrød os ”det skal du ikke være, Sabrina? ” ”- Sara” rettede jeg ham hurtigt og sendte ham et genert smil.

”Hvornår kommer de andre? Liam roser jer så meget, at i lyder bedre end Dave – og det er stort! ” sagde jeg og prøvede, at charmere mig lidt ind hos dem. Men lige da jeg sagde navnet ”Dave” var det som om, Harry blev helt stille og kiggede væk.

”Hvem er Dave? ” spurgte han så, dog lidt fraværende.

”Nu snakker du om ham igen, Sara. Du er jo helt forelsket i ham! ” ugh Liam, hvad har du gang i?

”Liam, jeg er ikke forelsket i Dave. Han er som sagt, en af mine allerbedsteste venner, og ja det sagde jeg lige ” Liam grinede bare utrolig højt og gav mig igen et af hans er-du-nu-helt-sikker-blikke, som jeg efterhånden er blevet træt af.

”så siger vi det” endte han så med at sige.

”Nå Harry. Hvad laver du ud over musikken? ” jeg kiggede interesseret på Harry, for jeg ville egentligt gerne vide, hvad superstjerner laver i deres fritid.

”Jeg øh, det ved jeg faktisk ikke. Jeg tror jeg gør ligesom alle andre, slapper af, hænger ud med vennerne og fester. Det er vel det, ”

”Hvad så med pigerne? Hvordan går det med dem? Har du kæreste på? ” jeg tog mig til munden, da jeg fandt ud af, hvad jeg havde hentydet og spurgt ind til. Det var da så pinligt

”det må du undskylde, ” sagde jeg på dansk, hvorfor ved jeg ikke, men det gjorde jeg altså. Drengene kiggede mærkeligt på mig, som om jeg talte et helt andet sprog. Eller vent, det gjorde jeg faktisk også – for dem. Jeg skulle altså lige vænne til, at snakke engelsk hele tiden, ups.

”hvad var det lige? ” endelig sagde Louis noget. Den stilhed var ved, at blive en del akavet.

”dansk” svarede jeg, denne gang på engelsk, men de kiggede bare endnu mere forvirret på mig.

”jeg er dansker, fra Danmark, jeg kom hertil i dag. Hvorfor kigger i to” – sagde jeg og hentydede med mine hænder, at jeg mente Harry og Louis – ”så mærkeligt på mig? ”

”jeg troede du var fra England, undskyld. ” mumlede Harry lidt efter.

”Hvorfor i alverden troede du det? Mit engelsk er helt forfærdeligt” sagde jeg og blev lidt flov over, hvor dårligt mit engelsk er. Det er ikke løgn, det er dårligt.

Du siger kun det der for opmærksom hed, Sara.

Hvor kom det fra?

Dig selv. Jeg er dine tanker. Dine dybeste, mest hemmelige, dyrebarer, tanker. Jeg ved alt om dig.

Jeg havde ingen anelse, hvorfor jeg pludselig havde sådan en stemme i mit hoved. Jeg blev så overrasket, jeg begyndte at græde og blev derfor nødt til at gå på toilettet.

 

- Harrys synsvinkel –

”Hvad skete der lige der? ” jeg forstod det ikke. Det ene øjeblik, havde vi haft det hyggeligt og snakket om, hvor godt hendes engelsk er, og så nu, begyndte hun at græde og gik på toilettet.

”Jeg ved det ikke, ” svarede Liam. Jeg kunne se på ham, at han vidste mere end Louis og jeg gjorde, men jeg ville ikke grave i det.

Jeg kendte hende jo ikke. Hun var jo ”bare” en der skulle med på touren, fordi Liam havde valgt et eller andet med noget skole-halløj.

Mit problem var bare, at jeg godt kunne lide hende.

Hendes måde, at være både stille og genert, men også nysgerrig og klog på. Det var fascinerende, på en eller andet ukendt måde.

”Harry? ” spurgte Louis.

”ja? ” svarede jeg bare. Jeg vidste godt, at jeg havde sat i min egen lille verden, fordi det undrede mig, at hun bare sådan gik.

”du falder i staver” grinede både Louis og Liam, som om ingenting var sket. Jeg kunne dog godt se, at de begge to var lidt bekymrede.

”hvad synes i om hende? ” spurgte Liam, da deres grineri var stoppet.

- Saras synsvinkel –

Jeg var lige kommet ud fra toilettet, hvor jeg havde rettet på min mascara og mit hår. Jeg hørte Liam spørge dem, om hvad de synes om mig. Jeg blev usikker med det samme, og mine ben føltes pludselig svage.

Ha, nu bagtaler de dig. Det fortjener du, so

”Jeg ved det ikke. Hun virker fjern og nær på samme tid, hemmeligheds fuld. ” svarede Harry efter noget tid. Var dét, det eneste? Var jeg sådan?

Nej, du er meget værre. De kender dig bare ikke endnu

Tårerne løb ned af mine kinder, igen. Jeg følte mig helt forsvarsløs. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle reagere eller hvad Louis kunne finde på, at sige.

Stop dig selv, Sara eller tudepige

”Det virker som om, der er noget bag facaden af den glade pige, ” sagde Louis så.

Jeg kunne ikke lade være, jeg gik ind med det samme.

De så alle lidt overraskede ud og jeg kunne godt se, at jeg havde fanget dem på fersk gerning – men jeg ville ikke afsløre dem. Jeg ville bare være endnu mere indelukket og hemmelighedsfuld som Harry sagde, hvis det var det de allerede syntes, var det sådan det skulle blive.

Jeg satte mig ved borden, ved siden af Liam, hvor jeg også sad før. Jeg dækkede mine hænder med min sweater og sad bare. Ingen spørgsmål, ingen blikke, intet.

”Er der noget galt? ” spurgte Liam og Harry i kor.

”Nej nej, jeg har det helt fint, ” svarede jeg uden et spor af sarkasme eller utroværdighed.

”sikker? ” brød Louis ind.

”helt sikker, undskyld. ”

 

_______________________________________________

 

undskyld, undskyld, og atter undskyld. 

jeg har været syg og har ikke kunne skrive før.

jeg beklager det ultra korte kapitel.

jeg stiler efter at skrive mindst 2000 ord i hvert, og det,
er dette kapitel langt fra. sorry.

Hvad tror i der sker nu? :) 

 

kram fra mig, ja xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...